Oh, I'm sorry dear. But I like going solo - Eugene

S: Kælderen på akademiet i labyrint tunnelerne
D: Mandag
T: Eftermiddag omkring sidste time
O: Beskrives
V: Lige gyldigt for emnet
P: Et par sorte bukser, en rød tank top med en striktrøje over. Håret hænger løst.
Emne til: @Eugene

---

Okay. Hendes far havde bedt hende om at skaffe ham en person to gange om ugen. Allerede den første uge var det ikke svært. Calla skulle blot lokke personerne med ud i skoven - og derfra var det lettere for hende at angribe. Folk bebrejdede alligevel de skyggevæsner der angreb skolen når mørket fald på. Hvem bemærkede ellers folk forsvandt? Det var en ond cirkel, og slet ikke så befriende som Calla først havde troet det ville være. Men nu var det en ny uge, og hun behøvede ikke at finde flere personer før senere på ugen. Så derfor havde hun taget tid til sig selv. Måske var det ikke en god ide at pjække fra time, men underviseren kedede hende - sagde hun allerede på sin første uge. Måske fordi han mindede hende om et eller andet hun ikke kunne sætte fingeren på. Calla stoppede op et sekund inden hun trådte ind i de hemmelige tuneler. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding for at få færten.
"I didn't know fairies came here?" Spurgte hun og åbnede øjnene igen. Feer havde en eller anden speciel lugt, og hendes sanser ville ikke være længe om at opdage den. Så vendte hun blikket til siden og fik øje på feen. "So are you here to run after the teachers about me being here.. or are you going to join me and see if we can find some of the schools darkest secrets?" Tilføjede hun med et skævt smil. Calla var ikke ligefrem den søde pige, den venlige pige eller nogle af de ting overhovedet. Faktisk kendte hun ikke til det, og selvom hun prøvede at være så venlig hun kunne. Var det altid den mørke side der trak hende tilbage, fordi det var den hun var vokset op med.

Frygten til sin far som var den eneste hun kendte, var stor nok til at hun gjorde alt hvad han sagde. Det var sjældent at Calla havde taget nogle beslutninger selv i sit liv. Så at komme her på skolen og stå bare fem procent alene, var en udfordring. Også selvom hun skulle give sin far de to personer om ugen, og han nærmere så hende som sit eksperiment end barn. Calla havde sjældent venner, mest endte det ud i sådan noget her. Hvor hun prøvede at drage folk til at tage dumme beslutninger med hende, men enten så var de med ellers så gjorde hun det alene. Det var dog aldrig sådan sjovt at gøre noget alene.

Påklædning: Her!

Hvad i alverden skulle man få tiden til at gå med når selv timerne kedede en? Det var ikke til at sige. Mange vidste det hvert fald ikke. Sikkert derfor en elev så forfærdelig respektløst var faldet i søvn i timen og pisset en lære af. Eugene havde selv kedet sig, men det var ikke fordi læreren stemme var som en vuggevise af lige gyldige informationer han allerede havde kendt til siden - den alder man nu gik i børnehave hvis man havde været et normalt barn.
Han havde selv forladt lokalet - undskyldningen havde været et toilet besøg - men var det overhovedet muligt at tisse 20 gange på en time? Måske.. Han spadserede omkring med en alt for tyk bog i hænderne. Begravet i den viden han kunne få ud af de krumme bogstaver der var placeret på siderne. Et sprog nok ikke mange kunne læse men som han efterhånden kendte som sin egen baglomme. Det var først da lyden af en stemme i et ellers ubemandet område lød, at han så op fra bogen og lod blikket finde kilden til stemmen. En pige ikke langt fra ham - hendes blik var godt nok rettet mod ham, men han kunne ikke helt lade være med kort at se sig over skulderen - kun for at tjekke om det nu faktisk var ham hun talte til. Han kneb så bare øjnene lidt sammen og lod bogen klappe i før han lod hovedet glide en smule på skrå.

" Hn? " - " Do I look like a snitch to you? " Spurgte han så bare med blikket rettet mod hendes ansigt, et nærmest gennem borende blik. Ikke fordi han som så mente noget ondt med det - det var bare en typisk ting at forvente fra ham. Han rynkede bare kort næsen lidt før han skævede i den retning det virkede til at pigen var på vej i - hans blik fandt dog tilbage til hende kort efter. " Darkest secrets? Is that really the words you're using to convince me to tag along? " Spurgte han så og hævede kort lidt et bryn. Et øjeblik med et meget skeptisk udtryk men det ændrede sig en smule kort efter. " Interresting.. How it's actually working.. " Tilføjede han så bare med et lille træk på den ene skulder. Det kunne han nok ikke helt snyde sig fra. Ikke fordi hun virkede som den mest spændende person - ikke endnu hvert fald. Han var altid meget hurtig til at dømme ud fra absolut ingenting.
" You'll regret bringing me along - Just saying. And if I die - I will blame you.. " Sagde han så bare med et kort træk på den ene skulder. Han skævede kort rundt før han skubbede sin bog ind på en tilfældig hylde på den korte vej hen til hende. " Even tho' I have no idea who you are - blaming you isn't impossible.. Just.. difficult. " Han rodede sig kort lidt i det mørke hår før han så bare kort skævede mod hendes ansigt.

Et fnøs forlod kort hendes læber som hun hævede på et bryn.
"A Snitch? Now that you ask.. just a tiny lil bit," svarede hun og blinkede kært til ham. Selvfølgelig kunne hun tage det gennemborende blik, det sagde hende intet - og det kunne tydeligt ses på hende. Den eneste der virkelig kunne gøre hende utilpas var hendes far, hvilket nok mest af alt var på grund af hvad han havde gjort hende til. Hvis han bare havde ladet hende være, havde hun været den samme lille yndige heks - nu var hun et monster. Hun nikkede da han spurgte om det virkelig var hendes valg af ord for at få ham med.
"No one is forcing you, but are you really sure you wanna miss an epic adventure with moi?" Tilføjede hun og smilet strakte sig lettere lumsk henover Callas læber. hun havde ikke tænkt sig at gøre ham noget, men hun havde heller ikke tænkt sig at holde sine tanker for sig selv. Det gjorde hun nu aldrig undtagen omkring ja.. sin far. Hun kneb øjnene lidt da han snakkede om at hun ville fortryde det, og han ville bebrejde hende hvis han døde. Kort så hun undrende på ham, og havde egentlig valgt at lade kommentaren ligge. Eller i hvert fald til han selv kommenterede på den.
"Well, I don't care if you die.. you can blame me all you want.. even haunt me.. I always wanted to see what a ghost fairy looks like," pointede hun eftertænksomt. Næsten planlæggende, dog kun for sjovt - eller hvad. Så sukkede hun lidt og åbnede døren.
"So are you in or not? I'm not really good at team work.. I like working solo, but I feel like either way.. you end up walking in.. so come on fairy boy," jagede hun så lidt med ham og greb fat i hans arm for at trække ham med ind.

Tunnelerne var ikke ligefrem bredde, men heller ikke ligefrem ekstremt smalle. Calla havde en fakkel i hånden, dog uden ild. Men med dybt fokus og ordene; Incendia mumlende udover de fyldige læber - så var der snart ild så de faktisk kunne se noget.
"Let's go," sagde hun så og gik videre ind i mørket. Hvor hun allerede selvom hun ikke ville blive så påvirket af det, kunne mærke kulden fra mørket. Den lettere mørke følelse der kom des flere skridt de tog ind af den hemmelige gang. Der havde ikke været nogle hernede længe, det kunne hendes skarpe sanser da fornemme. Der var ingen fært af folk, kun støv og et eller andet ukendt.

Eugene havde egentlig ikke mange spørgsmål at stille ved hele situationen. Han var rimelig frisk på det meste - især hvis det betød at han slap for at sidde i klassen og kvæle viden ind i sin skal som han allerede kendte til og mere end det.
" If you knew what would happen you would care if I died or not.. " sagde han så bare kort uden egentlig at give udtryk for så meget. Selvom der nu alligevel blev lagt en masse mere i det i en undertone der ikke var helt til at tyde. Man kunne vel aldrig helt vide? Hun virkede så sikker i sin sag - men det samme kunne Eugene. Han kunne være lige så farlig som en tiggende bombe og stadig virke lige uskyldig som hans race lød sig af. Han fulgte dog med hende - valget havde han allerede truffet for længe siden. Også selvom det måske ikke havde virket helt sådan. Men der var stadig steder af skolen han endnu ikke havde set og hun var på vej til at føre ham et af de steder hen så hvorfor stå i vejen for det eller virke som den bogorm man i virkeligheden var og blive tilbage? Naaah eventyr var alligevel lidt sjovere end alt andet. Hans blik faldt kort mod flammen - men fluksurede hurtigt ud på omgivelserne igen. Fascinerende.

Spøgelses fe.. det var nu alligevel nogle ord der sad i hans hoved det første stykke de bevægede sig afsted i mørket. Ikke fordi det skræmte ham - men ærlig talt så blev han nok selv en smule nysgerrig omkring hvordan sådan nogle så ud. Han havde set et hav af feer gennem sit liv - men end ikke en spøgelses en af slagsen. Sikkert fordi.. tja. Hvad var chancerne for det? Han var i live og krævede det ikke man var bare halvt død selv for faktisk at kunne se dem? Måske. Måske var der faktisk døde i deres selskab lige nu. De kunne bare ikke se dem og dermed ikke vide det. Han skævede kort lidt rundt før han så bare smilede lidt skævt af sine tanker. Det var også disse tanker der nok havde gjort at han ikke havde sagt så meget endnu. Mørket påvirkede alligevel en del - ikke negativt men heller ikke positivt - det var bare lidt som om han udadtil gik lidt i dvale og resten af ham fortsatte sin tanke strøm.
" This is probably how Thomas Grip got the idea for Amnesia.." Mumlede han så bare lidt før han lod sine hænder dumpe ned i baglommerne på sine bukser.
" Part time pants pooping and running around in a dope as ppt fog dawn in the sewers.." han skævede lidt rundt og mumlede endnu en helt igennem utydelig sætning som nærmest blev til en samtale med sig selv på et sprog han vidst nok kun selv forstod. Han skævede kort lidt mod pigen, kvinden ved sin side før han lod hovedet glide lidt på skrå. " So - what are you expecting to find down here? " Spurgte han så bare og rettede blikket frem igen kort efter. Ikke fordi han egentlig var interesseret - han kunne sikkert hurtigt selv finde på noget at lede efter - men det ville kræve at slå hul i en mur et eller andet sted. Hvilket forresten kunne være enormt fedt at gøre. Han skævede kort lidt ned mod sin ene hånd før han bare lod små gnistre fra små lyn danse ned fra dem og lade dem løbe hen over gulvet, de døde dog ret hurtigt ud igen.

Hun rynkede kort på brynene af feen, men valgte kort efter bare at lade hans ord være ord. Der var ingen grund til at dykke dybere ned i en fe når de vrøvlede. Hun gik videre igennem mørket og brugte ilden til at vise vej for sig. Måske var hun ikke ligefrem den mest vise af alle der kunne gå herned - men Calla havde overlevet værre mørke end dette. Måske var det et hint fra hendes side af at hun havde behov for at gøre nogle ting af egen vilje - og dette var bare den ekstreme version. Der var en grund til man ikke måtte gå herned, og der var en grund til det var en hemmelighed at dette sted faktisk fandtes. Calla skælvede over til ham, da han spurgte hvad hun forventede af dette. Hun sukkede kort og trak på skulderen.
"I guess.. everyone wants to find their happy ending.. maybe I'm just looking around for mine," svarede hun og gik videre gennem de mere snorrede smalle tunneler. "What about you? You could have stayed back.. moved on with your day and let me find what ever fate that waits here?" tilføjede hun og så ikke så meget som en enkelt gang på ham.
"You know I could just be giving you an all to soon death down here.. no one knows if we will even make it back?" Pointerede hun så som de kom dybere ind. Kulden begyndte at snige sig ind på hende - ganske unaturligt, for normalt gjorde kulde hende intet - en positiv ting ved at være nogle procentdel vampyr.
"Something tells me we are on the right path.. " lød det optimistisk næsten glad fra hende. Calla satte farten på sine fødder bare lidt op, dog stadigvæk i hvad man nok ville sige var en menneskelig fart.

Så stoppede hun dog op og rakte feen faklen.
"I can't feel the cold as much as you might.. so take this, it might help you not freeze to death.. it would be sad.." Smilede hun skævt og trak på den anden skulder, "like we haven't even started the adventure.. can't have you dying on me just yet." Tilføjede hun og blinkede kort til ham. Så vendte hun opmærksomheden mod målet igen, og gik imod mørket. Så blev hun opmærksom på lyde. Lyden af vinden der tudede på sådan et niveau, som Callas dyriske side opfangede og nærmest fik hende til at skærer grimasse af smerten.
"Yup we are on the right track.. we are facing traps that might try to harm sudden species.. like the cold can fight of humans.. this noice.. I hear fights of any werewolves or shapeshifters.. anyone with a supernatural hearing.. fascinating really."

Eugene fulgte egentlig bare lidt - det var ikke fordi der var mange veje at gå ud over den vej de gik. Måske var der, men han fulgte faklen i mørket. Alt andet ville også være dum. Men den stedsans han havde ville han hurtigere end nogensinde kunne fare vild hvis han besluttede at undersøge alt hernede på egen hånd. Der måtte han alligevel vælge at stole bare en smule på sit selskab her. Han lod blikket hvile lidt mod hende før et lille grin røg ud over hans læber og han kort rystede lidt på hovedet.
" I'm not scared of dying - finding out how is proabably the most exciting thing that'll happen today. If it happens that is. I doubt it tho. " Sagde han så bare før han trak lidt på den ene skulder. Hans blik gled igen lidt rundt før han kort kneb øjnene lidt sammen. " I'll rather die down here than in a bed, all sick and gross - or I don't know. Killed in my sleep. Making the most of it in the last moments. Way more interesting. " - måske ikke helt tilfældet. Han frygtede ikke at dø - men egentlig havde han heller ikke lyst til at blive slået i hjel. Han ville gerne leve et langt - eller længere liv. Han havde allerede levet langt længere end de fleste, men betød det nødvendigvis at han var klar til at stille træskoende nu? Nej selvfølgelig gjorde det ikke det.

Han lod blikket glide rundt og kunne uden tvivl mærke den omtalte kulde der krøb ind under tøjet på og fik det til at bide i marv og ben. Han fugtede kort sine læber lidt før han rettede blikket mod hende med et skævt smil. " Right path? does that mean you actually know what we're looking for? Or do you just know - surprices are hidden, good and bad? Mysterious and marvelous? " Han hævede kort et bryn - dog stadig med smilet om læberne. Han tog imod faklen før han overvejede det lidt. Flammen hjalp ikke meget, men en smule.
" Soooo I should be looking for what? The weakness for my specie? To be honest I have no idea what my weaknesses are. I kinda just.. Disappear into a tiny ball of light when I get to scared - which obviously is rare. But it has happened. " Sagde han og skar en grimasse. " Way before I figured that life isn't dangerous unless you tell yourself that that is the case. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han skævede mod hende igen.
" So what are you? What kind of traps would make you fall on the way? If any? " Han lod hovedet glide lidt på skrå og lod spekulativt blikket glide over hende. Hun virkede som en der kunne tage lidt af hvert - mest på grund af hendes attitude og tankegang. Men selvfølgelig.. Eugene kendte hende ikke så kunne ikke tale meget om det.