Oh Brother dear - Jaiden

Tid: 13:30
Sted: Træningssalen, til kampsport.
Omgivelser: Elever der gør klar til at blive undervist i kampsport.
Påklædning: Outfit med hendes røde hår sat op i en hestehale.
@Jaiden


Annalyn var ankommet godt 5 minutter før timen startede og var i gang med at varme op, ved at løbe fra den ene endevæg til den anden. Hun havde allerede strukket ud og nu varmede hun blot sine muskler op efter at have siddet stille under frokosten, desuden skulle hun også forbrænde noget af alt hendes energi, hvis hun skulle gøre sig nogen håb om at få sovet.
Hun stoppede først sin opvarmning, da hun fik færden af noget velkendt. Hun kunne dog ikke sætte ord på hvad det var. Ja, det var en velkendt duft, men også fremmede, anderledes end hun kendte den. Hun så rundt i mellem alle eleverne og fik pludselig øje på en anden rødhåret figur. En ung mand, i midten af tyverne, som lignede hendes brødre utrolig meget. Det kunne ikke være Thomas, hendes bror som stadig var i Morning Eye, sammen med sin mage og deres unger. Han ville aldrig tage så langt væk fra dem og slet ikke for at gå i skole.
Hun blinkede et par gange, det kunne da ikke være..? Nej. Nej, han var jo rogue og.. Men han mindede så meget om ham at det ikke kunne være andre. Hun mærkede en klump i halsen, men inden hun kunne gøre det helt store, begyndte en af lærerene at snakke og forklare om at de skulle have om Krav Maga, dette fik Annalyn til at smile, det var noget hun kendte til og hun håbede inderligt at få en makker som også vidste hvad de lavede.

//Sorry for den korte start :/

Jaiden var gået ind i salen sammen med nogen af de andre drenge efter at havde klædt om, Han stod med drengene inden en velkendt duft ramte hans næse, han kiggede sig omkring og lagde ikke mærke til det med det samme, men der gik lidt før blikket vendte tilbage på en pige, med lige så rød hår som hans selv, han kendte duften! Dog kunne han ikke sætte ansigt på den unge kvinde, det havde været virkelig mange år siden at han havde set sin søster, men duften var så velkendt, han kiggede endnu en gang rundt for at se om det kunne være hans ældre bror? Men nej, blikket gled tilbage på den unge kvinde, han lignede seriøst et spøgelse, og lyttede ikke til hvad der blev sagt, han havde stået nærmest helt i trangse og stirrede på hende. Det måtte være hende! Det måtte være hans lillesøster? Det kunne ikke være anderledes. Han blev dog revet ud af sine tanker som læreren valgte at råbe ham i ind i øret, han sprang tilbage i forskrækkelse, og de fleste af eleverne grinte, mens Jaiden fik lov at tage 20 armbøjninger for at ” sove i timen” inden de begyndte. Det var dog ikke noget problem for Jaiden at tage de 20 armbøjninger. Da de blev delt op i hold, fik Jaiden, Annalyn som makker, han gik forsigtigt hen til hende, han anede ikk hvad han skulle sige eller ej! Hans lillesøster var en smuk ung kvinde, men hun havde altid været smuk, selv da hun var barn! ” hey” sagde Jaiden i håb om ikke at skulle til at forklare sig eller forsvare sig så han ikke blev slået ihjel, han vidste han var Rogue! Og skulle passe på, men mon hans søster kunne finde på at gøre ham noget? Men også med et lille håb om at hun ikke kunne genkende ham. Han havde lige nu ikke lyst til at skulle skændes eller noget andet i den retning! Han var i gang med at ændre sit liv! Efter flere år i fængsel!.

Annalyn rystede på hoved, da den rødhårede mand, som ikke kunne være andre end hendes bror, blev tildelt de 20 armbøjninger. Hun var nær gået hen og lavet dem med ham, ligesom hun havde taget så mange straffe i deres gamle pack, med ungerne hvis de blev afstraffet. Ingen skulle gennemgå sådan noget alene, især ikke dem af mindre rang. Hun havde altid tænkt på ham som sin bror, uanset hvor led han havde været ved hende, da de var små. Også da han ikke længere var del af deres pack og deres bror nægtede at kalde ham for sin bror. Hun havde nægtet at kalde ham en forræder eller kujon, som de andre havde gjort. Hun så ham stadig som sin bror, og det at han stod der, i salen, afkræftede hende frygt for at han enten var død eller endt hvor så mange andre rogues endte. Det lettede lidt den frygt hun havde følt.
Da de endte i samme gruppe, så hun på ham, som han stod der og så nervøs ud. Hun smilede lettere nervøst selv, sidst hun havde været i nærheden af en rogue, var hun nær blevet slået ihjel. "Hej Joshua." sagde hun og så op på ham, han var næsten en tro kopi af sin tvilling, men der var alligevel så mange forskelligheder. "Det længe siden."
Hun førte ham hen til en fri måtte, den samme som hun havde øvet selvforsvar på med Lucian og trådte op på den og stillede sig klar. "Kender du til krav maga? Eller skal jeg vise dig hvordan?" spurgte hun med en blid tone, de kunne altid snakke mere under eller efter timen, håbede hun da. Hun tog sine timer seriøst, det var vigtige ting at kende til, især som en kvindelig varulv.

Jaiden så på hende, det var virkelig rart at se hende igen, efter alle de år. Han måtte sku indrømme at han havde savnet hende, især i de år han havde siddet i fængsel, for der havde sku været tid til at tænke over tingene, han havde jo ingen der besøgte ham eller sendte breve til ham. Han havde sku grædt mange tåre der inde. Da hun nævnte hans tidligere navn smilede han blidt til hende ” jeg hedder ikke Joshua mere” sagde han stille, han håbede ikke at hun ville flippe ud over det, han havde valgt at skifte navn, for at starte på en frisk! Det hele skulle være nyt, derfor også det nye navn. ” det virkelig længe siden, jeg har savnet dig” sagde han og så på hende med et usikkert smil. ” ikke rigtigt, jeg har kun været her i få dage, så har ikke lært så meget endnu” sagde han og grinte lidt. Han tænkte tilbage på de gang, han var blevet straffet af dem i højre rang end ham i packen, hvordan Annalyn havde været med til at tage straffen, han kunne lige nu, slet ikke forstå hvorfor han bare efterlod hende, dengang! Hvorfor han ikke havde taget hende med sig! Men hun var jo yngre og han var ikke god til at passe på andre, han kunne dårligt passe på sig selv. ” du må vist lære mig det” sagde han og så på hende usikkert.

Annalyn smilede let til ham og sagde "Hvad hedder du så nu?". Hun spurgte ikke ind til hvorfor han havde fået nyt navn, hvis han ville fortælle det, ville han jo fortælle det. Hun hørte også at han sagde han havde savnet hende, dette forstod hun ikke helt, han havde altid ignoreret hende eller være led ved hende, da de var børn. Hun havde ikke tal på hvor mange gange hun havde hørt om sige hun skulle skride eller gå sin vej.
Hun rettede sig op og så på ham, "For det første, skal vi have beskyttelse på knoerne, dette er ikke en sport hvor man lader som om man slår." Hun samlede noget gaze ligne stof up og bandt det om sine knoer og sine håndled, for ren stabilitet og beskyttelse. Hun holdt et stykke stof frem imod Jaiden, for ar hjælpe ham med at binde det om sine håndled og knoer. Hun smilede let op til ham som hun gjorde dette.
"Morning Eye bruger noget af Krav Maga, til deres forsvar. Jeg var selv i træning, så vær ikke bange for at slå mig, jeg kan håndtere det." Sagde hun med et udfordrende glimt i øjet. "Først skal vi have forsvar, stil dig sådan her." Hun stillede sig og skærmede sin strupe og halvdelen af sin ovrekrop og sit ansigt, med sine underarme. "Det handler om hurtige slag, behøver ikke være kraftige, for hvis du får nok slag ind, vil folk være ømme. Det handler på sin vis om at være nådesløs, men taktisk. Gå efter de følsomme punkter." Hun smilede op til ham, som hun gjorde sig klar til at slå.
Hun havde et brev liggende hjemme på sit skrivebord fra Morning Eye, et brev hun ikke turde åbne i frygt for hvad det ville sige. Især fordi det var Courtney der havde overbragt det til hende.