Dangerous Wolf, or is he? - Annalyn

Well hun var ikke for ung, han skubbede tanken væk igen. Det var tydeligt de ikke søgte helt det samme, måske de bare kunne være venner.
Han smilte lidt da hun venligt afslog hans tilbud. Han stoppede og strakte sig lidt "Well så er det jo her vor veje skilles frøken Annalyn" Han sendte hende et flabet smil som han overdrevet lavede et buk som var de med i en eller anden tosset drama. Da han igen stod rankt rettede han sit hår ved at kører hånden igennem det. Han skulle selv over forbi sit værelse for at skifte til noget træningstøj. Det var umuligt og gøre i det her outfit. "Det var hyggeligt at møde dig, og tak for den underholdningen på turen hjem" Han hentydede ikke til deres intime stund, selvom han nød det. Faktisk så var det generelt bare henes selskab. Han havde nydt det, hun var en rar person og omgåes. Han drejede rundt og gik i retning af kollegiet. Han kiggede sig dog over skulderen med et yderst charmerende smil "Håber vores veje snart krydses igen... Annalyn" Hver gang han sagde hendes navn var det på en anderledes måde. Den her lidt dybere stemme, han tænkte ikke rigtig over det selv, men han kunne faktisk godt lide og sige hendes navn. Det var nok derfor han brugte det så meget. Han rettede blikket fremad igen og forsvandt i retning af kollegiet.

//Lucian er ude//

Annalyn nikkede med et smil, da han sagde at deres veje skiltes der. Hun mærkede igen den kildrende knugende følelse i maven, da han sagde hendes navn. Hun tog en dyb indånding for at kontrollere sig selv. Hun grinte dog også højt, da han bukkede. Kan kunne altså også være fjollet. Det kunne hun godt lide. Hun håbede at hun snart ville ramle ind i ham igen.
Hun smilede til ham og sagde "Selv tak Lucian, jeg ret glad for at jeg spurgte om jeg kunne sidde i stolen.". Strakte sig kort og tilføjede "Og tak for at følge mig tilbage til skolen, din vej var helt klart hurtigere end den jeg tog derned.".
Hun mærkede igen den samme følelse i sin mave som før, da han sagde hendes navn, med hans bløde stemme som syntes at blive dybere, hver gang han sagde hendes navn. Hun nikkede til ham og sagde "Samme her." Hun førte to fingre op til sin tinding og lavede en form for nar med at gøre honnør,, mens hun så flabet på ham, inden hun satte i løbet i kurs af bygningen med trænings hallerne.

//Annalyn is out of here!//