So this is my.. Our.. Uhmm this is Annalyn - Andrew + Annalyn

Tid: Søndag kl 13.25
Sted: The Jucie Stop, Gaia
Omgivelser: Der sidder folk rundt omkring og hygger sig, snakker lavmælt
Vejr: Solen skinner fra en blå himmel, men det er køligt
Påklædning: Påklædning
Tag: @Andrew og @Annalyn

Det var så dagen. Andrew skulle møde deres nyeste medlem, Annalyn. Lucian havde valgt og tilbyde hende en plads i deres pack, uden om Andrew. Dette var ikke noget han normalt gjorde, men det havde været en ganske unik situation. Heldigvis så havde hans beta taget det ganske pænt, men hvad havde han forventet? Der var en grund til han havde valgt ham som beta, han var fornuftig og rolig, klog. Ja der var faktisk mange gode ting han kunne sige om sin beta.

”Inden Annnalyn kommer, så fortalte du mig aldrig hvordan det gik til ballet. Mødte du nogen?” Alfaen sendte sin beta et venligt smil som de stod og ventede på deres bestillinger. Kort efter kom den unge kvinde der stod bag disken. Lucian sendte hende et venligt smil ”Tak. Forresten så betaler jeg også for den unge rødhårede kvinde som kommer om lidt, hun kan vælge hvad hun vil.” han betalte for deres drikkevarer, og tog sin egen vanilje milkshake med ned til et bord hvor der var 4 stole rundt om. Han satte sig roligt og hængte sin jakke på stolen.

Påklædning

Det var rate gang Lucian havde taget nogle ind i flokken uden at forhøre Andrew først. Nu var det ikke fordi han havde noget imod det. De få gange han havde størst på Annalyn på gangen eller sådan noget, havde hun kun virket sød. Og hvis Lucian var så forgabt i hende, så måtte der også være noget specielt over hende. 
Han stod med sin frakke over armen og ventede sammen med Lucian. Han hørte hans spørgsmål og kløede sig lidt i nakken. "Hvordan det gik.. tja.. det er svært at sige" mumlede han lidt. 

Han smilede høfligt til servitricen som han tog imod sin kaffe. Da de kom ned satte han sig på overfor Lucian. "For at være ærlig.. gik det ikke ret godt" erkende han. 
"Charlie var der...." Sagde han som om det forklarede det hele. 

Han rystede brevet med sukker han havde taget med ned, inden snippen blev hevet af og han ælde det i sin kaffe og begynde at røre rundt. 
"Han havde drukket sig så fuld at jeg ikke engang kunne forstå hvad han sagde" sukkede han lidt. 
"Det eneste opmuntrende den aften var at Veronica var der" erkende han.

Påklædning

Annalyn skulle møde Betaen i den nye pack, som hun var blevet del af. Hun både glædede sig, men var også nervøs. Hun var kommet sent ud af døren og havde løbet noget af vejen, hendes knæ og håndled fuldt helet. Hun stoppede først med at løbe, da hun nåede gågaden, hvor caféen, som hun skulle møde de to mænd, lå og hun satte i gang ned ad brostenene, indtil hun nåede The Juice Stop.

Hun stod lidt og fik vejret, inden hun åbnede døren og trådte indenfor, straks kunne hun dufte de to ulve, den velkendte og berusende duft af Alfaen. Hendes nye alfa. Det var stadig en smule underligt at tænke på, men hun var glad og allerede stolt af Light Moon packen. Hun kunne også lugte en anden ulv, en ulv som hun havde kunne lugte på skolen nogle gange, det var ikke en dårligt lugt han havde. Hun gik deres retning, mens hun tog sin frakke af og som hun nåede deres bord, smed hun jakken over den ene stols ryg og sagde smilende "Hej. Jeg henter lige noget at drikke, så er jeg tilbage.", mens hun snakkede pegede hun op imod desken og skyndte sig så derop, med hastige skridt.

Da hun havde fået bestilt sin drik, en varm kop af sweet tea, skyndte hun sig tilbage til bordet og fik sat sig ned på stolen.
"Sådan!" sagde hun som hun smilede stort, først til Lucian og så til Andrew. "Du må være Andrew, det rart endelig at møde dig." sagde hun og rakte hånden frem til ham, for at give ham hånden.

Han så en smule spørgende på Andrew. Det var da et ret simpelt spørgsmål? Gik det godt, eller gik det ikke godt? Et øjenbryn blev løftet som han hørte ham nævne Charlies navn. Well det gjorde det straks mere kompliceret, Lucian havde trods alt sendt ham derhen for at han skulle tænke på noget andet. Men okay hvordan kunne han vide det? Han tog en tår ad den kolde milkshake, før han lænede sig godt tilbage i sin stol. ”Er du sikker på han ikke er til mænd?”

Mere nåede han ikke og sige før en klokke lød, og en velkendt duft ramte ham. Han kunne ikke lade være og smile lidt, og rejste sig da hun kom hen til dem. Da hun var gået op efter noget og drikke kiggede han på Andrew med rolige øjne ”Lad os tage den senere.” Han satte sig ikke ned men ventede på Annalyn kom tilbage, og trak stolen ud for hende, som den gentleman han nu engang var. Han skulle til at give hende et kys på kinden, men stoppede sig selv og satte sig bare ned på sin stol ved siden af hende.

Han sukkede lidt tungt da Lucian spurgte om Andrew var helt sikker på at Charlie ikke var til mænd. "Ja Lucian.. jeg er helt sikker" sætningen kom ud lidt som når en teenager snakkede til sine forældre og syntes de var irriterende. Regnede han ikke med at Andrew. Vidste det! Hvis ikke han var sikker, så var der jo ikke så stort et problem! 
Det gik dog hurtigt op for ham hvordan han havde talt. "Undskyld.." lød det blot mens han stadig sad og rørte rundt i sin kaffe. 

Klokken for døren dingede og at dømme ud fra Lucians reaktion måtte det være Annalyn. Og Jup! Der kom den, duften af hun ulv. Hans opmærksomhed blev dog l
Fanget langt mere af hans Alpha der pludselig rejste sig som var hans sæde brandvarmt. Andrew betragtede ham.med et løftet øjenbryn. Hva fanden havde han gang i? Han nåede kun lige at fange Annalyns ansigt inden hun gik op for at hente drikkelse. Hvorefter hans blik hurtigt ramte Lucian igen. *Hva fanden står manden stadig op for?* 
Det begynde så småt at more ham det her! Lucian var en gentleman ja! Men det var sku de fleste piger han gladeligt stod og ventede på mens de hentede drikkelse. 
Da Annalyn kom tilbage blev stolen trukket ud, og han kunne se Lucians lidt underlige dilæma med sig selv. Han rakte hånden frem mod Annalyn "ja.. og i lige måde!.. ja jeg ha gjort hørt en masse om dig" sagde han inden han tog en tår af sin kaffe. 

Han så på hende med et smil. "Dog... Har han sjovt nok aldrig fortalt hvordan i lærte hinanden at kende?" Sagde han henvendte til Annalyn men med et kort bebrejdende blik mod Lucian. 
Han forstod ikke helt hvad Lucian mente med hendes duft... Jo hun duftede da meget godt, men.. det gjorde så mange piger. Hendes duft var intet i forhold til Charlie.. 
*Åh nej! Nej! Ikke ham! Du skal møde et nyt medlem, du kan ikke side og tænke på Charlie lige nu!* 
Han tog en tår mere af sin kaffe. "Men jeg kan forstå at du og din familie er kommet ud i nogle broblemer med jeres tidligere Alpha?.. vi er selvfølgelig glade for at have dig i flokken, og jeg ved Lucian har sagde det, din familie er selvfølgelig også mere end velkommen!" Sagde han med en blid og roligt stemme. 
Selvom Andrew kunne være akavet omkring andre folk, så slappede han faktisk overraskende meget af i dag.

Annalyn smilede til Lucian som han trak hendes stol ud for hende og hun takkede ham også, som hun satte sig ned. Hun lagde slet ikke mærke til at Lucian, havde sit dilemma.
Da Andrew gav hende hånden, smilede hun og sagde "Jeg har skam også hørt lidt om dig.". Hun trak sin hånd til sig igen og lagde begge hendes hænder om den varme kop og lod dem varme hende fingre, som havde været kolde, på trods af løbe turen fra Akademiet til gågaden.
Hun nikkede og sagde "Yeah, min gamle alfa lod mig rejse hertil for at studere, men ved sidste fuldmåne blev han slået ihjel af sin søn og han har overtaget rollen som alfa. Han smed mig ud, via et brev." Hun så kort over på Lucian og så tilbage til Andrew "Han er bestemt ikke alfamateriale, han er magt hungrende og jeg frygter for min families sikkerhed.". Hun samlede sin kop op og sippede til den søde te og et nydelsens suk undlod hendes læber. Hun stillede koppen fra sig på bordet endnu en gang.

Lucian havde bare ignoreret den tone Andrew havde brugt over for ham. Han var trods alt ikke den mest strenge alfa, og han vidste jo godt hvorfor at han snakkede på den måde om lige det emne. Han rystede derfor også bare på hovedet med et smil for at indikere det var helt okay.

Han lyttede som Annalyn fortalte, han kendte jo godt historien, men stadig. Han holdt opmærksomt sit blik på hende, og kunne ikke lade være og smile over den måde hun sad med koppen på. Hun frøs ret ofte synes han. Lucian kiggede op på Andrew og tilføjede ”Vi rejser efter dem ved næste fuldmåne. Tænker det er mest fornuftigt med henblik på det jeg har hørt om den alfa. Derudover så er det nemmest og komme uset frem. Det passer med ferien er begyndt der. Jeg har arrangeret med resten af vores pack så du ska ikke tænke på det når du tager hjem til din mor.” han sendte ham et smil og tog et tår af den kolde milkshake. Ja det var en fordel ved altid og være varm.

”Forresten så spurgte du hvordan vi mødtes.” han kiggede på Annalyn med et lille smil før han igen kiggede på sin beta. ”Jeg sad på en cafe her i Gaia, da en hun ulv, ærlig talt en ret flabet en valgte og afbryde mig i en bog for at få lov og sidde ved siden af mig.” sagde han så med et grin og puffede drilsk til Annalyn

Andrew lyttede til hvad Annalyn fortalte. Han sukkede lidt tungt "ja.. sådan bliver nogle Alphas desværre.." konstaterede han så. Lucian af hans første Alpha. Han havde aldrig været i en pack før. 
Han nikkede til det Lucian forklarede med at de ville hente dem. "Hvis der er noget jeg kan gøre, så siger du bare til" sagde han henvendte til sin Alpha. 

Han tog en tår af sin kaffe, bwader!! Der var ikke nok sikker i. Hans blik begynde at undersøge bordet om han på mystisk vis havde taget en sukker mere med ned. Man skulle ikke tro det, men han var en rigtig sukkergris. 
Hans opmærksomhed blev dog fanget af Lucian da han begynde at tale om hvordan de mødtes. Han lænede sig tilbage i sædet og betragtede den begge sommddn historie blev fortalt. 

Det lille puf fra Lucian fik blot Andrew til at smile. Han valgte derfor at gøre noget han normalt aldrig gjorde. At være direkte "når.. Annalyn, har du så en kæreste?" Han lød meget rolig og afslappet hvorefter han tog en tår af sin kaffe. "Mere om vi skal regne med at møde ham?" "Forklarede han.

Lucian havde åbenbart ikke selv indset sine følelser for Annalyn, han havde kaldt hende en ven.. han havde endda skudt det i jorden da Andrew havde hentydet at de stod hinanden nært.

Annalyn havde helt glemt at svare på Andrews spørgsmål, og hun mærkede let hendes kinder få en rosa glød, da Lucian svarede på spørgsmålet i stedet, men rømmede sig så og svarede Lucian igen med en drilsk tone "Altså, det var den eneste frie stol og jeg ville desuden virkelig bare gerne have min kaffe. Og ud fra det jeg kan huske, så var dig der tilbød at følge den flabede hunulv tilbage til skolen." Hun rakte tunge af ham og vendte sig så imod Andrew, mens hun tog en tår af hendes sweet tea.
Dog spyttede hun næsten teen ud, da hun blev spurgt om hun havde en kæreste, men skyndte sig i stedet at sluge den mundfuld hun havde i munden og tørrede kort sin underlæber, inden hun svarede ham, med en lettere undrende tone "Jeg.. Nej, det.. Jeg har ikke en kæreste. Nope, ingen.". Hun var begyndt at plabre og hun hold sig hurtigt for munden, da det gik op for hende og hun tog en dyb indånding. Nervøsiteten havde lige meldt sig kort. Men hun åndede stille ud.

Lucian nikkede til Andrew som han sagde han bare kunne sige til. Det vidste han jo allerede godt han bare kunne, men han havde trods alt styr på det. Han følte det var forkert og kaste det her over på ham.

Han kunne ikke lade være og smile med det der charmerende smil og en lav latter forlod ham. ”Well.. nåt hun er SÅ flabet, så kan jeg jo ikke lade hende gå hjem uden eskorte. Det var vist også meget godt, jeg mindes noget med noget regnvejr.” sagde han som han lænede sig ind imod hende med et flabet glimt i sine øjne.

Han havde lige rettet sig op, som det meget direkte spørgsmål lød fra den anden side af bordet. Vent hvad? Ville han kun ha gang i hende? Var det derfor han spurgte. En underlig følelse bevægede sig ind over ham, men han kunne ikke finde hoved og hale i den. Han hørte Annalyn kæmpede med at få svaret på det højest upassende spørgsmål. Han sukkede opgivende ”Undskyld Annalyn. Jeg ved ikke hvad der går af ham i dag. Det ligner ham ikke at stille sådanne upassende spørgsmål, som på ingen måde har nogen relevans for din plads i Light Moon.” da han sagde hendes navn var det med en anden tone end Andrew var vandt til at hører. Det var en helt speciel måde som han ikke engang selv lagde mærke til. Han kiggede over på Andrew, og lavede et ansigt der sagde ’hvad fuck har du gang i?’

Den måde de sad og jokkede gav ingen tvivl. De var jo skudt i hinanden. Han burde vide det! Det var sådan han havde det med Charlie. Han kunne ikke få det der gjorde smil af ansigtet. Og ALT for bare at være et par centimeter tættere på ham eller have en undskyldning for at røre ved ham. Men... Var de begge virkelig så blinde? Kunne ingen af dem selv se deres egne følelser? Måske havde hun ligesom Lucian aldrig været forelsket? 

Han fornemmede godt at det var svært for hende at svare på spørgsmålet! Og der! Jep.. det var sammen måde som han selv havde opført sig overfor Lucian da de talte om Charlie for første gang. Flovhed, og fumlende fingre. 
Han hørte Lucian undskylde op hans vegne, og han så godt Lucians ansigtsudtryk, men valgte at ignorere sin Alpha lige der. Han vende i stedet blikket mod Annalyn. 
"Jeg beklager hvis jeg fornærmede dig.. det var bestemt ikke min mening... Det er bare.. du de jo en utrolig smuk pige, og det kunne jo ske du havde haft en kæreste i sin tidligere pack som vi også kunne byde velkommen... Men jeg er ked af hvis jeg fornærmede dig" sagde han med et undskylde smil. 

"Jeg glæder mig til at du bliver en del af vores pack! Mere end du aner.. indtil videre er du den første pige, så du vil jo nok blive behandlet som en prinsesse,.. det skal jeg i hvert fald nok sørge for" sagde han og sende hende et sødt smil og et blink med øjet. 


"Men du må undskylde min uforskammethed.. jeg har ikke sovet ret godt for tiden, jeg tænker ikke så meget over hvad jeg siger" erkende han lidt. Han så ned i koppen med et mere stille blik. 
Faktisk.. sov han slet ikke.. han havde ikke lyst. For der skete det samme hver nat... Han drømte om Charlie.. 
Han sukkede lidt og lagde mærke til at hans kom var tom. "Oh... Se nu der.. jeg er tom" konstaterede han mens han rejste sig. "Skal i have noget med?" Spurgte han. Ventede kort på deres svar inden han rejste sig og gik op for en reefile.

Annalyn kunne ikke lade være med at grine, da Lucian kom med hans retort til at hun havde svaret igen og mens hun grinte fik hun sagt "Okay okay, du vinder denne gang! Men bare vent, jeg skal nok få dig næste gang!". Hun smilede stort, indtil at Lucian begyndte at undskylde på Andrews vegne.

Annalyn så først på Lucian og så på Andrew og smilede så venligt og sagde, denne gang mere fattet "Der er ingen grund til at undskylde, virkelig. Jeg forstår sagtens din grund til at du spørger Andrew, det var bare ikke et spørgsmål jeg havde forventet. Men nej, jeg har ikke en kæreste, har jeg aldrig haft.". Da hun var færdig med at tale tog hun den sidste tår fra hendes kop, som Andrew spurgte om der var nogen der skulle havde noget med og hun så op på ham og sagde "Jo tak, bare et eller andet sødt, jeg kan lide det hele.".

Da Andrew var gået op for at hente deres drikkevarer, vendte hun sin opmærksomhed imod Lucian og sagde med et sødt smil "Han er virkelig rar, Andrew altså. Jeg kan godt forstå han er din Beta. Og jeg kan se at jeg ikke er den eneste der kan være lidt af en rebel imod dig.". Hun grinte lavt og rettede så sit blik imod hendes hænder, hvor hendes fingre legede med hinanden og hendes tanker vendte tilbage til at hun havde været heldig at der var nogen der ville heale hendes håndled og hendes knæ. Hun havde også nydt at hun havde kunne løbe og rent faktisk få brændt noget af sin energi af, så hun havde kunne sove. Og hvilken en søvn det havde været, efter at hun havde været vågen to nætter i træk. Hun havde dog ikke kedet sig i løbet af natten, hun havde skrevet lidt rundt med nogle og ikke mindst med Lucian, som havde holdt sig vågen lidt længere tid, for hendes skyld. Men det var nok bare fordi han var hendes nye alfa, der kunne ikke være andet i det. Men tanken om det fik hendes hjerte til at banke hurtigere i hendes brystkasse og hun forstod ikke hvorfor.

Well I det mindste kunne Andrew sige undskyld, også selvom han ikke just virkede som om han mente det. Hvad var der med ham? Det lignede ham slet ikke og opfører sig sådan? Hvad gik der af ham. Stadig undrende tog han sin milkshake som han tog en stor slurk af. Han var hverken halvt eller helt færdig, men det tog også en tid og drikke i den størrelse du fik her. Han var dog ved og blive kvalt i sin milkshake da han hørte Andrews næste ord. En prinsesse? Hvad gik der af knægten? Hvis han ikke vidste hvordan han havde det med Charlie havde han nok været lidt nervøs for hans intentioner. Men han kunne nu ikke bebrejde ham hvis det var. Annalyn var en smuk kvinde. Og den duft. Uhmm han kunne ikke få nok.

Han rystede let på hovedet som Andrew spurgte han skulle ha noget med. Og vendte så sin opmærksomhed imod Annalyn som hun snakkede til ham. ”Det jeg glad for du synes. Han er som en bror for mig. Men jeg ved altså ikke hvad der går af ham i dag.” Han kløede sig lidt i nakken og sendte hende så et flirtende smil ”Kan være han også er påvirket af din charme. Man kan aldrig vide. Du har allerede tiltrukket dig lidt opmærksomhed herinde” sagde han med et drilsk glimt i øjnene. Han havde bemærket hvordan at nogle af de andre i cafeen havde kigget på hende, men det gjorde de sådan set hver gang han var sammen med hende andre steder end privat kun de 2.

At Annalyn tog mod hans undskyldning var jo kun en god ting. Han skulle selvfølgelig nok forklare hende hvad det her gik ud på.. men senere. 
Som han efterlod den ved bordet stod han selv og tænkte. Hvorfor i alverden var kærlighed så kompliceret? Og hvorfor fik man aldrig den slags avisen? Han var altid blevet tudet ørene fulde med at kærlighed var den største ting i verden! At man aldrig havde levet helt før man havde prøvet det. At det var den største lykkefølelse der fandtes... Well.. han var bestemt ikke enig! Han selv, havde det elendigt! Bare det at tænke på Charlie gjorde ondt i brystet. Og han blev trist hver gang der var ting han ville ønske han kunne gøre med Charlie. 
Og se nu Lucian og Annalyn! De var jo tydeligvis helt skudt i hinanden, og ingen af den lod til at fatte et pip af det hele! 
Han havde introduceret hende som en ven, ikke engang en speciel ven.. bare en ven. 
Men den måde de så på hinanden! Den måde han kunne dufte hende fantastiske duft! Og den måde han kunne sidde og falde i staver på med et dumt fjovet smil mens hun snakkede. 
Godt nok var han ikke kærligheds ekspert, men det der skulle man jo nærmest være blind for ikke at se! 

Kort tid efter kom han tilbage med kaffe til sig selv, og denne gang nok med sukker! Og en varm kakao til Annalyn. 
Han stillede den overfor hende. "Du virker som typen der kan lide den slags" sagde han med et sødt og en smule skævt smil. 
Hun så på hende mens han satte sig. "Jeg er altså virkelig nød til at sige!.. du dufter virkelig fantastisk! Er det en perfume?" Sagde hen med en kærlig stemme. 

Hans blik faldt lidt på hans Alpha. "Skal du ikke snart til at drikke noget mere maskulint?" Sagde han med en drillende stemme. Men med inden flabet tone han normalt ikke brugte. 
Han vende atter blikket mod Annalyn. "Du skulle have set ham da vi var børn! Lidt af en flødebolle.. men ganske sød!" Det var selvfølgelig løgn! Lucian havde altid været imponerende! Helt tilbage fra de var børn. 
Andrew grinte lidt. "Hahaha det bedste var når han ikke fik sin vilje! Så blev han altid fornærmet eller også så kom hidsigpropen frem i ham! Ja Alpha har han altid været!" Jokede Andrew. 

Han vende dog blikket mod Lucian. "Men hvad pokker du scorede da meget godt på Alpha stilen da vinblev ældre" sagde han og sende ham et blink med øjet. Dog var hans opmærksomhed vendt mod Annalyn, diskret selvfølgelig.

Han vende dog sin fulde opmærksomhed mod Annalyn  "nå, hvilke fag har du så?" Spurgte han roligt.

Annalyn smilede til Lucian og lagde sin hånd oven på hans som lå hånd bordet og rystede let på hoved "Måske, men noget siger mig at det ikke er sagen, Lucian.". Hun gad ikke engang at se rundt efter hvem der kiggede på hende. Hun gad dem ikke, og slet ikke hvis de bare sad og var creepy og kiggede på hende fra en afstand.

Da Andrew kom tilbage trak hun sin hånd til sig og smilede til ham, mens hun tog imod den varme chokolade. "Mange tak, og jeg må indrømme at du har helt ret. Jeg har en lidt for stor kærlighed til sødesager.". Hun kom med et lille grin.
Hun kunne heller ikke lade være med at grine, da Andrew prikkede til Lucian med hans valg af drikkelse. Personligt foretrak hun selv en jordbær eller chokolade milkshake, men hun vidste at Lucian som regel drak vaniljen. Og at hans kys smagte sødt efterfølgende, nej. NEJ! Hun skulle ikke tænke på sådan nogle ting lige der. *Tænk på noget andet.. Tænk på noget andet..*
Og hun mærkede lettelsen, da Andrew begyndte at fortælle hende om Lucian, da han var barn. Og hun lænede sig lidt hen imod Andrew og sagde "Yeah, jeg kan lige se det for mig, Lucian helt pigefornærmet og jeg gætter næsten på at han også kunne være rigtig strid nogle gange, på trods af alt hvad han er nu.". Hun grinte lidt og rettede sig så op igen.

Det næste hun hørte var dog noget der fik en kold følelse til at samle sig i hendes mave. Andrew havde sagt at han havde scoret godt på at være Alfa. Ikke at hun ikke vidste det, eller ville have troet det, men af en eller anden årsag, brød hun sig ikke om at tænke på det. Dette kunne også ses på hendes øjne, som syntes at blive triste, men kun i et splitsekund, inden at Andrew spurgte hende om hvilke fag hun havde og hun smilede til ham og besvarede hans spørgsmål "Jeg har dans, kampsport, kunst og løb. Hvad med dig?". Hun tog en forsigtig tår af hendes kakao, hun havde det med at brænde sig, det var noget hun havde gjort den dag hun mødte Lucian og tanken fik hende til at smile en smule.

Han mærkede hendes hånd på sin, og en varm og rar følelse spredte sig fra hvor hun rørte ham. Han sendte hende et smil, han vidste ikke hvad grunden til hans beta opførsel var, men han måtte lige huske og få snakket med ham om det. Han skulle til at tage hendes hånd i sin, da Andrew kom tilbage og hun trak sin hånd til sig. Var det skuffelse han følte? Nej nej det kunne det ikke være. Han tog en tår af sin milkshake der efterhånden var halvt tom.


Han løftede sit blik over sin milkshake som Andrew spurgte til hendes duft. Så var det måske ikke bare ham. Måske var der noget om det, at hun bare havde en unik duft. Noget særligt over sig. Han vidste ikke helt om han var lettet eller skuffet over det, fordi hvad betød det hvis den var helt unik for kun ham? Han skubbede tanken væk som Annalyn valgte ikke og kommentere på det.

”Maskulint handler bestemt ikke om hvad man drikker. Det handler om hvordan man drikker det, og attituden. Desuden, så kan jeg godt lide min vanilje milkshake.” svarede han bare igen roligt som han satte sit glas på bordet foran sig. Og så fortsatte hans beta eller med sin underlige opførsel. En flødebolle? Ej nu måtte han lige. Han havde på ingen måde lignet en flødebolle. Dog havde han ret i det næste han sagde. Han trak bare lidt på skuldrene ”Jeg havde et voldsomt temperament, det nok også derfor det er så nemt for mig at hjælpe andre der gennemgår det samme. Fordi jeg netop ved hvordan det er, og har overvundet det.” sagde han så bare roligt som hans blå øjne flakkede imellem de 2 ulve der var i hans selskab. De blev dog hurtigt låst på Andrew som han sagde han scorede meget godt på det. ”Jeg ved ikke helt hvad du mener med alfa stilen. Jeg har aldrig brugt det til at score hverken kvinder eller mænd. Jeg har altid været ærlig og sagt tingene som de er. Noget jeg aldrig vil stoppe med.” Et lille smil på hans læber som han svarede på hans Betas underlige statement. Der var virkelig noget ved ham i dag, noget der ikke gav mening.

Imens de snakkede om fag lænede han sig derfor bare rolig tilbage. Betragtede dem, og prøvede og finde ud af hvad fanden der gik af hans beta. Måske han havde mistet forstanden midlertidigt på grund af det med Charlie? Han lignede i hvert fald en der ikke fik sovet nok. Nogen kom ind i baren og vinden fik blæst Annalyns duft over til ham igen, og han mistede sin koncentration. Shit.. Han var nødt til at få styr på det før de skulle bruge noget tid alene, det duede jo ikke han hoppede på hende der. Nej nej, det var ikke tiden til det. Desuden, han kunne ikke blive ved med at fjolle rundt med hende på den måde, hun var en flot ung ulv, hun ville have godt af at finde en og være med. Men tanken om det nagede ham, hvorfor gjorde den det? Han havde egentlig ikke lyst til at dele hende.

Trodst Lucians protester og argumentationer, ignorerede Andrew den egentlig lidt, og nikkede blot med et "jaja så siger vi det" hvorefter hans opmærksomhed igen faldt på den rødhårede hunulv foran sig. Lige nu var hun langt mere interessant end ham... Og dog! 
For det var Lucians reaktioner han skulle have frem, og så selvfølgelig også lidt hendes. Andrew flirtede ikke! Det var han ALT for genert til.. normalt! Men måske en blanding af for lidt søvn, en tankegang der sagde 'så kan det hele også være lige meget, når ikke jeg kan få Charlie' og ikke mindst mistanken om sin Alphas følelser, fik ham nu alligevel til at prøve det af. 

Så da Annalyn fortalte om sine fag smilede han skævt. "Jeg har faktisk set dig dagse en gang får.. man må sige du kan finde ud af at bevæge hofterne" drillede han. 
Da hun spurgte til hans fag smilede han roligt. " Historie, kemi, geografi og biologi som hovedfag" han lænede sig en smule ind over bordet. 

"Så du siger bare til hvis jeg skal lære dig nogle ting" sagde han med et blink med øjet og et skævt smil.det lignede bestemt ikke Andrew at opføre sig på denne måde, og han vidste da også godt at Lucians grublende ansigts udtryk var på grund af ham, men han valgte at ignorere det. Ud over en gang i mellem hvor hans blik skævede mod ham, og fik de øjenkontakt, sende Andrew ham blot et lusket og faæbet smil.

Annalyn så på Lucian som han svarede Andrew igen og hun rystede let på hovedet og tog en tår af hendes varme kakao. Hun nød den, den var sød og fyldig i smagen. Lige som den skulle være. Hun kunne ikke lade være med at lave en lille lyd af tilfredshed og hun smilede så til Andrew, som han komplimenterende hendes evne til at danse og hun svarede "Ja, det er noget jeg altid har elsket at gøre. Den eneste sande frihed jeg kendte til, inden jeg kom hertil. Men jeg er langt fra god nok til at gøre det til en karrierer. Faktisk så overvejer jeg at tage nogle andre fag næste år og så danse i min fritid i stedet.". Hun lænede sig tilbage i stolen og så lyttede til Andrews svar og hun nikkede "Jo, det skal jeg huske, mange tak Andrew.". Hun smilede til ham.

Hun tog endnu en tår af hendes kakao, hun havde slet ikke haft lyst til at trække sin hånd til sig, da hun havde haft den liggende oven på Lucians. Hun havde ikke lyst til at være så langt fra ham, på trods af at hun sagde mindre end en meter fra ham. Hun forstod ikke hvorfor, det måtte være fordi hun følte sig tryg i hans nærvær, ikke? Jo, jo det var helt klart derfor.
Hun havde også haft den der trykkende kolde følelse i sin brystkasse, da der blev snakket om at Lucian havde scoret. Det var noget hun vidste, noget hun faktisk også havde forventet, man kunne ikke se så godt ud og være så charmende, uden at det skete. Nej, hun vidste det i bund og grund godt. Men det betød ikke at hun kunne lide at tænke på det. Hun havde ikke lyst til at hans duft skulle sidde i andres tøj, som den gjorde i hendes, eller i deres hår eller på deres hud. Hun bed sig i læben som tanken fløj igennem hendes hoved og hun rystede dem hurtigt af sig. Det gav ingen mening. Hun opførte sig som en jaloux kæreste. Ligesom Macy havde gjort overfor alle andre hunulve som kom tæt på hendes bror William. Betød det..? Nej. Nej, det kunne ikke være derfor. Nope, nej.

Hun så endnu en gang op fra sin kop, efter at hun havde taget en tår og hun smilede let til Andrew og sagde, men s hun rejste sig op og greb sin jakke og trak den på "Jeg er desværre nødt til at gå nu, jeg har noget træning jeg skal nå og min bus kommer er her lige om lidt. Det var rigtig rart at møde dig, Andrew, jeg glæder mig til at se dig igen. Også dig Lucian, vi ses i ferien, hvis ikke før." Hun smilede og krammede først Andrew og så Lucian, inden hun skyndte sig ud af caféen og hen imod busstoppestedet.

//Annalyn er ude <3

Lucian var ved og blive kvalt i den sidste del af hans milkshake som han hørte hvordan Andrew flirtede med Annalyn. Han hostede et par gange og slog sig let på brystet. Hvad fanden skete der lige? Aldrig nogensinde havde han set Andrew så direkte, hvad med Charlie? Og nu nu kastede han sig over deres nyeste medlem? Nej nej den gik ikke! Hvorfor gik det ham egentlig sådan på? Han havde trods alt altid opfordret Andrew til det, men nu.. Det var fordi hun var det nye medlem ik? Joo! Jo! Det var helt bestemt derfor!

Han var langt væk i sine egne tanker som Annalyn pludselig rejste sig, og uden rigtig og tænke over det gjorde han det samme. Han betragtede hende som hun tog sin jakke på, og undskyldte at hun var nødt til gå. Han overvejede om Andrew havde formået og skræmme hende, men der var ingen frygt og spore i hendes øjne. Nej hun havde nok bare travlt. Han gengældte krammet han fik, og holdt det nok en smule for længe. Han havde svært ved og give slip, det var alt for kort tid de havde snakket. ”Jeg skriver til dig om hvornår vi rejser præcist” sagde han da han endelig slap hende og så hende bevæge sig imod døren.

Hun nåede kun lige ud af døren før Lucian vendte sin opmærksomhed imod sin lidt for flabede beta. Han gav ham et slag i baghovedet, sådan en flad hånd, dum flad, og satte sig så ned. ”Hvad fanden skulle det gøre godt for? Tsh..” han rykkede lidt på måden han havde fået sat sig på. ”Her snakker du om Charlie og ihh det er så forfærdeligt og ballet gik af lort, og så… så sidder du åbenlyst og flirter med vores nyeste medlem!? Jeg har da aldrig set noget ligende. Hvad fanden går der af dig? Skal jeg hive dig til lægen for en mental undersøgelse eller hvad?” den mere dominerende side var trådt i kraften, og det var tydeligt at det både var alfaen i ham, men også manden som reagerede. Selvom han ikke selv så det så reagerede han ret beskyttende overfor Annalyn, mere end han burde hvis hun bare var et pack member som alle andre. Hans blik var utålmodigt som han ventede på et svar, og inden hans beta fik nogen som helst ærlig chance for at svare hævede han stemmen kort ”Andrew!”

Andrew smilede som Annalyn rejste sig og sagde farvel. Han krammede hende tilbage da hun gav ham et farvel kram. Han håbede ikke at han havde skræmt hende, men hun skulle nok få en forklaring på hans opførsel, for det her var bestemt ikke som han plejede. Han så efter hende som hun gik, og tog sin kaffe op til munden for at tage en tår, dog mærkede han det noget hårde slag i nakken, og ende med at kløjes i sin kaffe, og endda spilde det ned over sig selv. Han satte hurtigt koppen, og prøvede at tørre noget af det væk mens han sad og så ned.

Hans blik gled lidt over mod Lucian, som hans Alpha begynde at brokke sig. Først havde han et smil på læberne, men det forsvandt dog da Lucian bragte Charlie på banen. Han sukkede tungt. Den gjorde ondt... Det var Lucian selv der havde bedt ham om at finde en anden at vise sin kærlighed, så HVIS det havde været tilfælledet med Annalyn, hvorfor bragte han så Charlie på banen?
Han satte sine albuer mod bordet, og hvilede sin hage på sine knoer.
"for det første, så var det vidst dig der sagde at jeg skulle finde en anden end Charlie ikke? Det var dig der ville have jeg skulle komme over ham?!" konstaterede han lidt fast.
Han lænede sig tilbage i stolen, og så lidt ned på pletten på hans bukser, tak Lucian, nu ligende han jo næsten en der havde pisset i bukserne.
"men bliver du så sur over at jeg flirter med det nye medlem.... eller er det fordi jeg flirtede med den kommende Luna at du går amok?" spurgte han lidt tørt, inden hans blik vende sig mod Lucian.

"helt ærlig man!.. du er jo helt skudt i hende!.. det lyser jo ud af dig" grinte han han ligefrem.
Han lagde afslappet armene over kors. "hun dufter af perfume... det er hvad jeg kan dufte... men du! Du dufter noget helt fortryllende, jeg så godt hvordan du næsten trak dig sammen da hendes duft ramte dig... den måde i hele tiden skal røre ved hinanden, og den måde du lige nu går helt i selvsving over nogle uskyldige bemærkninger, du er Jaloux!" sagde han inden han rejste sig fra stolen.
"jeg burde vide det, jeg har det på samme måde med Charlie!.... nårh.. jeg hender lige noget papir og tørre op efter dit lille nummer" konstaterede han inden han bevægede sig op til disken for at hente papir. Og så måske også for at lade Lucian stege lidt.

Han kom tilbage lidt efter med papir og tørrede bordet, og sine bukser lidt inden han satte sig.
"hør Lucian... Annalyn er en super sød pige, men... jeg har ABSOLUT ikke noget for hende, jeg skulle bare teste dig.. og gæt en gang! du bestod!" grinte han bare og så på sin Alpha.
"og en ting mere.... undskyld jeg gik imod dig.. du er min Alpha, og jeg kunne aldrig finde på at gå imod dig, og være illoyal" sagde han med et blidt smil

Han havde ret, han havde bedt ham finde en anden. Det havde han sagt, hvis han skulle over Charlie, som ikke var til fyrer, så måtte han finde en anden. Så det var egentlig ikke helt fair at han havde fyret den der af. Men inden han nåede og sige noget, var Andrew fortsat med at snakke. Han blinkede et par gange over det der blev sagt. Vent hvad? Kommende Luna? Hvor fuck fik han den ide fra? Man skulle tro Andrew kunne læse tanker, for de ord der forlod ham var egentlig et svar på hans eget spørgsmål. Nej, nej nej.. Han var ikke forelsket i hende, det kunne han ikke være. Han var ikke i stand til det. Og ham jaloux? Han var ikke typen der blev jaloux, det blev man bare ikke når man ikke blev forelsket. Han kiggede på Andrew som rejste sig, undrede sig over om han nu bare ville gå, men fandt hurtigt ud over han ikke havde planer om det.

Han lænede sig tilbage i stolen som hans beta efterlod ham alene ved bordet, og han sad og tænkte, voldsomt. Havde han ret i det han sagde? Var Lucian virkelig jaloux, var han forelsket? Han bed sig selv lidt i læben som tankerne kørte. Hendes duft, så havde den slet ikke være unik for Andrew heller. Altså det var jo ikke fordi Lucian ikke lagde mærke til hendes parfume, men.. Hendes naturlige duft var bare stærkere, og alene tanken om den fik ham til at smile lidt. Vent! Hvad fanden var det her. Var han virkelig forelsket? Var det derfor han ikke kunne holde sig fra hende, at så snart han var tæt på hende, så måtte han kæmpe for ikke og tage hendes hånd, give hende et kys. Var det virkelig det? Han sad og tyggede på sin læbe og bemærkede egentlig ikke Andrew var kommet tilbage før han sagde noget. Han løftede sit blik op på ham som han slap sin egen underlæbe igen, og lod Andrew snakke færdig. ”jeg ikke helt sikker på hvad det er du tror du har set.. Men jeg har aldrig været forelsket, jeg kan ikke. Det kan ikke være. Nej nej nej.:” han rystede lidt på hovedet som han vrøvlede lidt, og ordene kom en smule mumlende fra ham. ”Hun er bare.. Altså vi er bare…” han kløede sig lidt i håret og var stille et par sekunder. ”FUCK!” udbrød han så, nok en smule for højt. Han havde ret, han havde ikke kunne lade være og tænke på hende siden den dag, den dag i regnen. Hendes duft alene fik ham til at gå i spåner. Han havde aldrig oplevet noget lignende. OG det faktum han ikke kunne holde fingrene fra hende, well det havde ikke været et problem for. Shit…. Han var nødt til at sige det, men ikke før de havde hentet hendes familie. Det ville gøre det alt for kompliceret. Han havde helt overhørt den undskyldning der var kommet fra hans beta, ikke at han tog det så tungt mere. Han var mest af alt i chok over det faktum at han, Lucian, var blevet forelsket.

Tankerne roterende i knolden på Lucian! Det var nemt nok at se. Og det morrede Andrew en smule. Det var meget sjældent det lykkedes ham at hyle sin Alpha ud af det. Faktisk, var det kun sket EN gang før. Og det var ikke mere end et par uger siden, hvor han havde afsløret overfor Lucian at han havde været hemmeligt forelsket i ham i jeg ved ikke hvor mange år. Men det her var noget helt andet! For nu var det nemlig Lucian der var den ramte. 

Andrew sat tilbage læger i stolen mens Lucian mumlede for sig selv, kom med et udbrud og derefter tænkte videre. Han sag og pillede lidt ved hanken ved sin kop. Han kunne ikke undgå at tænke på Charlie. Alt hvad han havde set i dag, det havde mindet ham så meget om hvordan han havde set med Charlie. Det med at han ikke kunne undgå at smile i nærheden af ham, at han hele tiden havde lyst til at være tæt på ham, havde lyst til at holde ham i hånden, kramme ham, kysse ham og bare.... Indånde den vidunderlige duft han havde. 

Andrews blik gled over på Lucian. Han smilede roligt, mwn havde dog stadig et mindre bedrøvet udtryk. "Tænk en gang at du skulle have en som mig til at fortælle dig det" sagde han så hvorefter hans blik ramte den stadig våde plet på hans bukser. "Godt nok er jeg en nørd... Men jeg er ikke blind" mumlede han blot. 
"I det mindste så føler hun det samme som dig" mumlede han så. Uden helt at tænke over det.

Han var stadig helt rundt på gulvet. Han kunne ikke helt forholde sig til det. Casual sex, sure intet problem. Men tanken om at have følelser for en, at være forelsket. Well det forklarede det hele, men det var så underlig en tanke. Han havde altid troet han ikke kunne blive forelsket og nu..

Hans blik hvilede igen på hans Beta, han bemærkede det triste i hans blik, han havde trods alt kendt ham længe nok til at bemærke sådanne ting. Han var ikke i tvivl om hvad det var. Charlie. Han grinte dog bare lidt af det der blev sagt ”Tshh. Jeg er ikke vandt til det her, så styr nu lige din selvglade opførsel der.” sagde han drillende. Dog bed han sig hurtigt i læben da han hørte det næste Andrew sagde. ”Det tror jeg ikke. Men ikke desto mindre så jeg nødt til at sige det til hende. Få det ud. Det duer ligesom ikke hendes nye alfa render rundt og er.. forelsket.. i hende jo vel. Nej.. jeg siger det når vi har fået hendes familie i sikkerhed.” han skød lidt ideen om det var gengældt væk, han gad ikke noget falsk håb. Han måtte se hvad hun sagde når han fortalte det.

Han vendte dog hurtig opmærksomheden over på sin beta. ”Andrew. Jeg ved ikke hvad der skete til det bal, men det er tydeligt det går dig på. Er du sikker på i bør holde juleferie sammen? Måske du skal fortælle ham hvordan du har det inden? Er du ikke bange for det vil blive akavet.” Han lænede sig frem og lagde en hånd på Andrews og så på ham med de der blå øjne som var fulde af bekymring. ”Det ret tydeligt hvor meget det hele går dig på.”

Andrew sukkede blot lidt da Lucian sagde at han ikke mente at hans følelser var gengældt. Lucian var da blind hvis han ikke kunne se det! Men bevares. Han kunne jo ikke engang se at han selv var vild med hende. 

Han så dog noget overrasket på Lucian da han begynde at snakke om ballet. Hans blik faldt. Nu igen.. skulle de til at tale om det igen? Han rystede dog på hovedet da Lucian spurgte om det var en god ide at de holde juleferie sammen. "Sikkert ikke.. men.. jeg kan ikke bakke ud nu! Han har ikke andre"  han så op på Lucian. "Han har ingen familie... Og han skal tilbringe julen alene ellers.. det vil jeg ikke byde ham.. ikke nu hvor jeg har spurgt ham.. og jeg kan ikke fortælle ham om mine følelser inden vi tager afsted, der vil kun gøre ferien endnu mere akavet!" Han sukkede lidt. 
"Jeg skal bare lige have lidt tid til at tænke.. jeg har det fint" forsikrede han ham. 

"Jeg taler med ham når vi kommer hjem.. men jeg kan ikke ødelægge hans først jul uden hans familie" sukkede han stille.

Eftertænksomt kiggede han på Andrew. Han var sq en god mand, han havde tænkt mere på Charlie end sig selv. At tilbyde en mand var så håbløst forelsket i at holde jul hos en, well det var jo ligesom at bede om at blive tortureret. Især når der ikke var andre end dem, og well Andrews mor. Men det vidste de jo begge godt ikke ville have den store betydning. Men det var tydeligt at Andrew havde truffet sit valg og han lagde sin hånd på hans arm, og gav den et let klem. "Meget kan man sige om dig. Men du har sq et stort hjerte. Jeg kan godt se jeg ikke får dig talt fra det her." han sendte ham et smil og trak hånden til sig.

Det sidste Andrew sagde fik ham dog til at være en smule bekymret igen. Men han kunne jo godt forstå det. Han skulle trods alt selv vente til efter de havde hentet Annalyns familie med at fortælle hende det. Det han havde indset. "Jeg har telefonen med mig, undtagen når vi henter hendes familie. Vi gør det ved fuldmåne. Jeg kan bedst beskytte dem som ulv." Han var stærk det vidste han godt, men i menneskeform ville de nemt kunne overmande ham. Derudover så håbede han lidt af denne nye alfa havde nok respekt for sig selv til selv at ville forsvare sin flok selv. Hvis der kom en anden alfa ind på Lucians område, og han var til fare for flokken, well så ville Lucian selv ordne ham. Det var ikke noget han ville byde andre, alfaer var uanset hvad stærkere end andre ulve.