Dangerous Wolf, or is he? - Annalyn

Han havde været til et møde, et møde hvor det var påkrævet han bar slips og skjorte. Det var lunt udenfor, men på cafen hvor Lucian nu befandt sig var der alt for varmt. Det havde ikke taget lang tid før han havde åbnet slipset og det hang om halsen på ham, skjorten var åbnet et par knapper og afslørede en halskæde der hang på hans hals. Den lignede sølv, men var lavet i aluminum. Hans solbriller lå på det lille bord ved siden af den lænestol han sad i. Han tog sin kop med iskaffe som stod på bordet, og tog et sip af den uden at fjerne blikket fra den bog han var i gang med at læse. Han stillede kaffen på plads igen og bladrede en enkelt gang i bogen. Der var ikke noget bedre end at slappe af efter et møde, og nyde en god kop kaffe. Folk snakkede omkring ham, men han lagde ikke rigtig mærke til det. Han var i et roligt sted, og hele hans aura af ro kunne fornemmes omkring ham.
Der var fyldt på cafeen. Den var åbenbart meget populær, og den eneste ledige plads der var, var den lænestol ved siden af Lucian. Ingen havde rigtig turde og sætte sig der. Ikke fordi han virkede skræmmende, eller farlig. Men fordi han udstrålede en dominans som gjorde de fleste holdt sig væk. Havde nogen dog spurgt havde han uden tøven ladet dem sidde der. Han var venlig og rolig, selvom det ikke var det folk så på afstand. Han kørte en hånd igennem hans hår, og bed sig let i læben imens hans læste. Han lagde ikke rigtig mærke til det, der var egentlig bare en naturlig refleks han havde. Hans ene ben hvilede med anklen imod det andet knæ. Det gjorde at hans bog kunne ligge roligt i skødet på ham. Af den grund kunne man heller ikke se hvad det var han læste.

Annalyn var gået ned til byen for at få aftenen til at gå, hun havde musik i ørerene og et smil på læben. Hendes røde hår var sat op i en hestehale og svingede med hvert skridt hun tog. Hun havde en sort cardigan på ud over en simpel lysegrøn t-shirt på med et par mørke jeans.
Hun var nået et stykke ned ad gågaden, fik hun øje på en café, de havde den bedste kaffe, så hun satte kursen imod caféen.
Da hun trådte ind ad døren, blev hun øjeblikkeligt ramt af en varm luft og larmen af stemmer. Hun stillede sig bagest i køen, mens hun ledte efter en plads. Hun fandt skam også en, ved siden af en attraktiv mand. Hun mærkede straks den dominans han ustrålede. Men hun ville ikke lade det på virke hende, det var bedre end at skulle stå udenfor en butik og drikke sin kaffe inden hun kunne gå ind. Og inden hun vidste det var det hendes tur ved kassen. Hun bestilte smilende og tog imod sin kaffe og vendte sig, mens hun satte kursen imod den tomme stol.
Da hun nåede frem, så hun direkte på manden, der læste i sin bog og spurgte håbefuldt "Undskyld mig, men ville du have noget imod, hvis jeg satte mig her?".

Selvom han var dybt begravet i sin bog, så fangede hans lugtesans med det samme en fremmede ulv der var tæt på. Han kiggede op på en flot rødhåret pige der henvendte sig til ham. Han lagde sin ene hånd i bogen og sendte hende et smil. "På ingen måde. Jeg bruger ikke pladsen alligevel" Han kiggede dog kort efter ned i sin bog igen. Han forsøgte at fokusere på den imens hun satte sig. Det gik da også okay de først 5 minutter, men den duft af den fremmede ulv blev ved med at distrahere ham. Han rettede sit hoved og kiggede rundt. Han var nødt til at finde ud af hvem det var, hans nysgerrighed vandt over ham. Det tog ham ikke længe og finde ud af det tilhørte den fremmede pige der havde sat sig ved siden af ham. Hun måtte uden tvivl også kunne lugte han var en ulv, en fremmede han ulv, og alligevel havde hun uden tøven spurgt på den måde. Han kunne ikke lade være at smile lidt med respekt for hende. Han kunne godt lide det i en kvinde, at hun var selvsikker. Han lukkede sin bog og lagde den på bordet, han tog sit kop med iskaffe og kiggede over på hende. "Jeg er Lucian for resten." han så roligt på hende, men ventede dog ikke på et svar før han fortsatte. "Er du ny i området? Synes ikke jeg har set dig før." Han sad lænet tilbage i sin stol og virkede som om det var det mest normale at random begynde og snakke med en anden. Men der var ingen grund til ikke og være høflig når nu de delte bord.

Annalyn satte sig smilende ned i stolen og stillede sin kaffekop fra sig på bordet imellem hende og den anden ulv. Hun havde godt lugtet at han var en ulv, hun havde også fornemmet det på hans dominerende aura. Hun lænede sig tilbage i stolen og nød at sidde lidt ned, det var alligevel noget af en gåtur fra akademiet til gågaden, ikke at hun beklagede sig, hun fik da forbredt noget af sin energi.
Der gik lidt tid inden at hun hørte hans stemme igen, det var næsten som musik for hendes ører, den bløde maskuline stemme. Hun rystede straks tanken af sig og så over på ham og sagde "Ja, det er jeg. Jeg har kun været her i et par dage." Hun havde helt glemt at præsenterede sig og skyndte sig at tilføje "Jeg er forresten Annalyn.". Hun smilede til ham.
Hun kiggede lidt rundt, hun havde kun kunne lugte ham, så de var nok de eneste ulve herinde. Ikke at hun havde noget imod det. Hun svang det ene ben over det andet og tog sin kaffekop og tog en prøvende tår, den var stadig en smule for varm til at drikke og hun skar ansigt og mumlede et "Av..". Hun lod dog som om det ikke var sket. Hun gav sig til at betragte ulven der sad i stolen ved siden af hende. Hans åbne skjorte der viste lidt af han brystkasse og det løse slips. Hun rettede derefter sit blik imod hans ansigt. Hendes øjne hoppede lidt rundt til hver en lille detalje i hans ansigt. Der var noget ved det der fik en til at stole på ham. Som om man følte sig tryk. Hun var sikker på at det var fordi han var alfa. At det var hans udtråling der påvirkede hende. Det og at hun havde var så langt væk fra sin egen flok og at det var så længe siden at hun sidst havde været nær nogen af dem.

Hendes smil, der var noget oprigtigt og ægte over det. Han kunne godt lide det. Han brød sig generelt ikke om falske personer, om det var deres smil, personlighed eller bryster. Det gjorde ingen forskel han brød sig ikke om nogle af dem. Det var derfor forfriskende at møde en som udstrålede alt andet. "Annalyn...." Han gentog stille hendes navn da hun præsenterede sig. Det var nærmest en refleks, måske for at huske det. Hvis man spurgte ham ville han ikke engang selv vide det.
Han sad roligt og betragtede hende som hun tog sin kaffe. Det var tydeligt at se på hendes ansigt at den var alt for varm. Han fandt det dog kært som hun forsøgte og skjule det, om det var fordi hun syntes det var pinligt, eller en helt anden grund vidste han ikke. Han valgte bare ikke og kommentere på det. Han opdagede også at hun tog sig god tid til at se på ham. Det gjorde ham intet, han havde trods alt stort set lige gjort det samme ved hende.
Han tog sit krus med den kølige drik og tog en tår før han lod den hvile roligt i sit skød imellem sine hænder. Hmm et par dage, det forklarede hvorfor han ikke havde lagt mærke til hende duft før, hun var ny. Han gjorde ellers en del ud af at vide præcis hvilke ulve der var i hans område. Han betragtede de grønne øjne, de mindede ham om naturen, noget han altid havde elsket. Han tog sig selv i at falde lidt i staver og smilte bare lidt over det. "Hvad bringer dig så til området? Er du rejst alene?" Man kunne hører i hans stemme der intet var ment i det, det var bare ren nysgerrighed. Faktisk så var han også en smule urolig, fordi en ung smuk ulv som hende kunne nemt blive offer for eventuelle rogues. Han forstod ikke helt hvis en alpha havde ladet hende rejse ubeskyttet. Men så igen, han kendte hende ikke. Det kunne være hun rummede mere end man kunne se, at hun faktisk var fint i stand til at forsvarer sig selv.

Da han gentog hende navn, mærkede hun hendes underdanige side, men undertrykkede den. Han var ikke hendes alfa. Hun var ikke vant til at blive kaldt for sit fulde navn, med mindre at hun var i problemer, ellers kaldte alle hende for Lyn. Men hun havde heller ikke lyst til at en helt fremmed alfa skulle til at kalde hende for hendes kælenavn.
Hun stillede sin kop fra sig på bordet igen og rakte op til sin hestehale og tog fat om elastikken og hev den, hun lod sit røde hår falde ned om hendes skuldre, hun havde egentlig kun haft det sat op fordi hun ikke gad at få hår i hoved hele tiden, mens hun gik ned til byen. Hun så over på alfaen, som sad og holdt om sin iskaffe. Han virkede så rolig, ikke truende på nogen som helst måde, som hun ellers havde fået at vide at de fleste alfaer var overfor ulve der ikke var i deres flok. Hun nikkede, da han spurgte om hun var kommet alene. "Jeg blev accepteret af Athena Akademiet." Hun pausede kort, mens hun overvejede hvad hun skulle svare, var det et forklædt spørgsmål, eller var det oprigtigt at han ikke havde nogen skjulte bagtanker? Hun tog en dyb indånding, hvilket viste sig at være en dårlig idé, hans duft indvaderede hende, hun kunne godt lide hans duft, han var bestemt en af de bedst duftende ulve hun havde mødt, hvis ikke den bedst duftende. Hun tvang sig selv tilbage og sagde "Ja, jeg er her alene. Betaen i min flok fulgte mig dog til skolen.".
Hun vendte sig en smule mere i hans retning, så hun ikke behøvede at dreje hoved lige så meget og spurgte med en drillende tone "Hvad med dig selv? Hvad laver en stor stærk alfa som dig på en lille café som denne?"

Han slap sin kop med den ene hånd, og kørte let sine fingre igennem hans skægstubbe. Hun gik på skolen og han havde ikke opfanget hendes duft. Men okay, han havde haft ret travlt med William de sidste dage, og så var der mødet. Han havde faktisk ikke opholdt sig ret meget på skolen. Hmm så hun tilhørte en flok, han havde spekuleret på det. Men han havde sådan set regnet med det, det var ikke normalt at en så flot ung ulv ikke var i en flok. Han var på en måde glad for at hendes beta havde fulgt hende derover, det gjorde at han fik et indtryk af hun kom fra en god flok. Det betød meget når hun nu var i hans område, så var hun der nok ikke for at skabe ravage.
Han tømte sin kaffe og stille den på bordet imellem dem. Han lænede sig så let frem, så hans albuer lænede på låret lige over hans knæ. Han sad og kiggede på hende, og halskæden hang nu mere løst ud fra hans bryst. Et lille smil skildte hans læber og hans hvide tænder kom kort til syne. Hun havde regnet ud han var en alfa, men det vidste han også ikke var så svært. Han var godt klar over hvem han var, og hvordan han så ud. Han samlede sin hænder og fangede hendes blik så de fik øjenkontakt. "Det er min ynglings cafe. Stemningen er rar og jeg kan slappe af her.
Jeg har lige været til et møde, så følte jeg trængte til det før jeg vender næsen hjem igen." Han rettede sig op og sad nu rankt. Han kørte en hånd igennem hans hår som faldt på plads igen. "Min flok holder til i området. Faktisk er skolen lige nu hjem for både min beta og jeg." Han undrede sig faktisk over at hendes alfa ikke havde sørget for at undersøge hvor han sendte sin ulv hen. Nogle alfer accepterede ikke andre i området overhovedet, nogen kunne rent faktisk finde på at slå indtrængere ihjel. Hvad havde de gjort hvis det ikke var Lucian der var alfa i området. Han fik et lettere alvorligt blik i øjnene. "Bare rolig. Jeg har intet problem med du er i mit område. Og jeg giver mit ord på ingen i min pack vil gøre dig noget." Hans dominerende side var meget tydelig nu. Han havde en aura der krævede respekt, og man kunne tydeligt fornemme at hans ord var lov. Han virkede dog på ingen måde truende, han kunne godt men ingen havde jo gjort noget forkert. Han sendte hende så et smil, og hans blik blev en smule mildere. "Vil du tillade at jeg følger dig tilbage til skolen når du er færdig her?" Det kunne godt være hans havde styr på sin pack, og at han hun ikke var en del af hans pack. Men det ændrede ikke på det ansvar han stadig følte.

Hun fulgte han med øjnene, hver en bevægelse han lavede. Hvordan han rørte ved sit skæg og hvordan man kunne se at han tænkte. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule. Han var fascinerende at betragte. Hun havde altid fundet alfaen i hendes egen pack interessant, men Lucian havde noget mere over ham. Han virkede på en måde mere.. Naturlig. Hun kom til at tænke på at der jo fandtes flere typer af alfaer, gad vide hvad slags han var, men hun slap tanken igen.
Hun samlede sin egen kop op, som han stillede sin på bordet og tog en tår, den var den perfekte temperatur og hun kunne ikke holde et "Mmm.." tilbage da hun havde slugt sin tår. Og da han fangede hendes blik, lyttede hun til ham og nærmest slugt hvert et ord som hun havde slugt sin kaffe. "Så du går også på skolen?" Hun fandt det underligt at hun ikke havde lugtet ham noget før, men så igen, hun havde mest opholdt sig på sit værelse og ellers havde hun været ude og løbe i området eller trænet sin kampsport på trods af at hun ikke havde været til en enkelt time med det endnu. Hun så kort rundt, og så hen på alfaen ved hendes side og sagde "Hvad bliver din pack?". Måske havde hun hørt om den, selvom det nok ikke var sandsynligt. Men hun var stadig nysgerrig og spørgsmålet om hvilken slags alfa han var, tyngede hende også.
Hun nikkede også da han forsikrede hende om at det var okay at hun var i hans område og var glad for at han sagde at hun ville være i sikkerhed for hans pack. "Mange tak, jeg glad for at hører, ellers ville det blive et svært ophold på skolen." Sagde hun med et smil i hans retning.
Hun mærkede også at hans dominerende side var tydeligere end før, hun nægtede dog at slå blikket ned, da hun så hans smil og blik blive mildere, vidste hun at det ikke var det han prøvede på. Hun bragte endnu en gang koppen op til sine læber og tog en stor tår, mens at han tilbød at følge hende tilbage. Hun nikkede eftertænkt som og sagde "Vi skal alligevel samme vej." Hun tog den sidste tår af sin kaffe og stillede koppen fra sig. Hun mærkede sulten melde sig, eller rettere hendes blik havde fanget kagerne i montren ved disken og hun besluttede sig for, at hun ville købe et stykke med til turen hjem.

Han løftede et øjenbryn da hun spurgte til hans pack. Det var ikke noget han helt havde vænnet sig til. Godt nok kom rollen som alfa ham ganske naturligt, men når andre ulve som ikke var en del af hans pack spurgte til den blev han alligevel en smule overrasket. "Light Moon" Der var en stolthed i hans stemme, for ja han var sq stolt af sin pack. Hver og en i den. "Vi er ikke så store endnu, men vi er en familie." tilføjede han.
Og der var det smil igen, Lucian havde altid været glad for kvinder, og for den sags skyld også mænd. Og han havde ikke nogen luna, ingen kæreste og ingen og være tro overfor, og det gjorde også at Annalyn blev så ufattelig tillokkende som hun sad der, hendes røde løse hår, de smukke grønne øjne, den flotte krop er gemte sig under tøjet, hendes duft. Alt sparkede til hans hormoner. Men Lucian var en gentleman, og han behandlede andre med respekt, Annalyn var ingen undtagelse.
Han kunne ikke lade være og grine lidt over hendes svar på hans tilbud. Hans latter var dyb og man kunne hører hvordan den kom helt nede fra maven. Som hun dog kunne sige det,, en smule flabet syntes han og han kunne ret godt lide det. Gjorde hende bare mere spændende. Han lænede sig tilbage og kiggede på hende med et smil "Ja ja. vi skal jo samme vej, men du kan nu godt blive fri hvis du heller vil unge frøken." Hans stemme fik en flirtende undertone, og han kiggede på hende med et drilsk glimt i øjnene. Gad vide hvor flabet hun var, han var nysgerrig og satte som et mål at finde ud af det.

Annalyn kendte ikke til Light Moon, men hun kunne hører hvor stolt han lød, da han sagde det. Hun smilede, da han sagde de var en familie, på trods af den ikke var stor endnu. "Det er jo også det der er vigtigst." Hun vidste hvor meget det betød for alfaen og resten af flokken at følelsen af at være en familie var. "Jeg er selv fra Morning Eye." fortalte hun, selvom han ikke havde spurgte hende.
Hun lænede sig lidt frem imod ham, hun fandt ham ganske vidst attraktiv, en lille smule for meget måske. Hun vidste ikke hvad det var ved ham, eller jo, det hun vidste nøjagtig hvad det var, det var hans dominans, hans rang, hans øjne, mund, hænder, det bare hud, det påklædte hud, hans åh så skønne stemme og ikke mindst hans duft. Hun følte næsten hun blev høj af den, den var vidunderlig. Hun mærkede sine kinder blive lettere røde og hun rystede hurtigt tankerne af sig.
Det hjalp dog ikke på hende, da han grinte dybt. Hun kunne ikke holde et stolt smil tilbage og da han kiggede drilsk på hende og snakkede til hende, var hun næsten sikker på at han flirtede med hende. Hun var ikke vant til at få den slags opmærksomhed fra en alfa og blev næsten mundlam, men sagde hurtigt med et udfordrende blik "Hvem sagde at jeg hellere ville være fri?"

Morning Eye. Hmm.. Det var ikke en pack der var i nærheden, for han havde ikke lige hørt om dem. Hun ville nok heller ikke havde boet i nærheden hvis de var tæt på. Så havde det givet mere mening hun boede hos dem.
Vent rødmede hun? Hans pupiller blev lidt større som han studerede hende, han ville gerne vide hvad hun tænkte der fik hende til at rødme sådan. Det morede ham at tænke på han måde var grunden, han kunne ikke se hvad ellers.
Folk begyndte så småt og forlade caféen, men klokken var også ved og være mange. Der var skyggevæsner i området omkring skolen, og man burde hjem før det blev mørkt. Det udfordrende blik hun sendte ham, fik et smil frem på hans læber. Han rejste sig roligt og smed sin uldjakke over armen. Han tilbød hende så sin hånd for at hjælpe hende op. "Well.. er det så ikke på tide vi begiver os afsted, klokken er alligevel ved at være mange." han hold en pause før han fortsatte. "Jeg får bare lige brug for et quick stop i nabobutikken." Han sendte hende et charmerende smil. Nabobutikken var en lille nærbutik. Han kunne mærke sulten var begyndt og melde sig. Det var ikke unormalt, han var stort set altid sulten. Han vidste dog at der var for langt tilbage til skolen, og han havde brug for at få noget mad med på vejen.

Annalyn betragtede ham mens han rejste sig op, hun blev også overrasket over at han tilbød hende sin hånd, så hun kunne komme op. Hun svang hurtigt sig ben, der havde været krydset over det andet, ned på gulvet og uden at tænke over det, tog hun hans hånd og rejse sig. Hun lagde mærke til hans varme hånd, den var både ru og blød, hun mærkede igen. Hun slap den lige så hurtigt som hun havde havde taget den og smilede op til ham "Tak, jeg skal selv lige købe noget her. Så hvis du lige kan vente lidt, så kan vi gå i den anden butik efter?". Hun ventede ikke på et svar og begyndte med lette skridt at bevæge sig imod disken, der var ingen i kø og hun fik hurtigt købt et stykke af deres chokolade kage og med den fine lille æske i hånden, vendte hun sig imod Lucian og smilede stort "Sådan. Så kan vi gå.".  
Annalyn undrede sig over hvad han skulle i nabobutikken, hun vidste ikke engang hvad det var for en butik. Hun håbede dog på at de ikke havde nogle søde sager. Hun havde ikke godt af det, men kunne ikke lade være med at skulle have mindst én ting, når hun var inde og handle.

Lucian var gået over til væggen ved siden af døren. Han stod med den øverste del af ryggen lænet imod væggen, og begge hænder i lommen imens han ventede på Annalyn fik handlet. Han smilte lidt da han så hun købte kage, hun havde vist en sød tand. Ikke at man kunne se det på hendes figur dog. Nu hun stod op kunne han nemmere se den. Hun havde nogle flotte former det måtte han give hende. Han smilte da hun kom med den lille æske og var klar til at gå.
Han skubbede sig væk fra væggen og gik roligt ud af døren med hende. Da han kom ind i nabobutikken gik han hen til en disk der var i starten. De havde en masse blandede sandwich og han stod lidt før han fik valgt en med roastbeef. Han betalte og kiggede så roligt på Annalyn "Nåh frøken. Skal vi begive os afsted?" Han så afventende på hende, han ville ikke rushe afsted hvis der var mere hun havde brug for inden de gik fra byen.

Annalyn flugte med ham ind i butikken ved siden af, hun forsøgte ikke at kigge for meget rundt, men det var umuligt, hendes blik fandt heldigvis ikke flere søde sager end det der var oppe ved disken, hun gav sig så til at kigge ordenligt på Lucian, han havde brede skuldre og var muskuløs, hun vågede også et enkelt blik ned ad hans ryg og til hans bagende. Hun kunne ikke lade være med at smile smørret, hun syntes den var ret cute, gad vide om den var lige så fast som den så ud igennem hans bukser?
Hun nåede lige at se væk, inden han var færdig med at handle og vendte sig imod hende. Hun lagde mærke til hans valg af sandwich, den duftede ret godt. Hun nikkede og sagde "Ja, lad os det." Hun vendte sig imod døren og gik udenfor.
Hun lod den lune aftenluft, som faktisk var begyndt at blive kølig, nu hvor solen var på vej ned og himlen var malet i smukke orange og lyserøde nuancer. Hun drejede nær den forkerte vej, det var jo hendes første gang i byen. Hun fandt det en smule pinligt, men valgte at ignorer det. Hun så kort rundt på de få mennesker der var på gaden, der var ikke særlig mange ude nu. Hun så op på Lucian, som de gik ned af gaden og spurgte så "Jeg gætter næsten på at det møde du var til, ikke var omkring din pack?". Ingen i hendes egen pack klædte sig pænt på for et pack møde, men måske det var anderledes i hans? Hun vendte opmærksomheden imod sin lille æske og åbnede den med en hurtigt bevægelse, hun smilede da hun opdagede at der var blevet lagt en lille plastik gaffel ned til den og hun samlede den hurtigt op og begyndte langsomt at spise af chokoladekagen og gjorde sig sikker på at hun nød hver en bid af den. Det var også et stort stykke, næsten for stort.

Lucian var allerede godt i gang med sin sandwich så snart de kom ud, damn han var sulten. Han nåede heller ikke rigtig og registrere at Annalyn først gik den forkerte vej. Hans jakke hang løst over hans brede skuldre og han gik roligt ved siden af hende. En brise fløj forbi dem, og sendte hendes duft i hans retning, damn hun duftede godt. Han rankede sig op og stoppede sine tanker før de overhovedet gik den retning. Hun virkede som en pæn pige, og han ønskede ikke og skabe problemer fordi han begærede hende.
Han var lettet da hun spurgte til hans møde, så kunne han da aflede tankerne. Han smilte lidt "Både og... Jeg skulle mødes med en af de rigere mennesker her i byen. Min pack skal have et sted og være, og vi arbejder på et få et hus eller lejlighed." Han kiggede ned på hende med et skævt smil, han havde regnet ud at hun nok hentydede til hans påklædning. "Jeg siger aldrig nej til en mulighed for at se pæn ud". Og det var sandheden, han var en mand der godt kunne lide og gøre noget ud af sig selv.
Han tog en bid mere imens hun fik åbnet sin kage. Han var ikke den eneste der havde svært ved at vente. Det morede ham lidt faktisk, normalt var han den utålmodige med mad. Det så ud til hun havde det på samme måde med søde sager. "Nååh lad mig hører. Hvor kommer du fra? Kan regne ud du ikke er fra nærområdet."

Annalyn nikkede og sagde "Jamen held og lykke med det, jeg håber du finder et sted til jeg alle sammen." Hun smilede også, da han sagde at han aldrig sagde nej, til at klæde sig pænt på. Hun kunne heller ikke lade være med at tilføje "Jeg er nu sikker på at du ville se pæn ud i hvad som helst.". Hun rettede sit blik imod den vej de gik på. Hun havde det egentlig svart ved, at føle sig tiltrukket af ham, hvad hvis han havde en Luna? Og så var hun fra en anden pack.
Hun fik revet sig fri fra sine tanker, da han spurgte ind til hendes pack og hun vendte sig imod ham og sagde "Nej, vi holder til i den anden ende af landet." Hun smilede, det var et stort skov område og de boede i hytter og mødtes som regel i enten deres store forsamlings hus, med mindre det var sommer, så var det ved bålpladsen.
Hun smilede lidt trist og kunne ikke lade være med at føle sig en smule afskåret fra sin pack, men hun vidste også at opholdet på skolen ville gavne hende en del, hun håbede bare ikke at hun ville blive forvist og ende som sin ene bror. Hun tog endnu en mundfuld af den fantastiske kage og så så over på Lucian, med hendes store grønne øjne og røde hår, der indrammede hendes ansigt.

Var det et kompliment, måske han ikke var den eneste der var fascineret af den anden. Han smilte lidt ved tanken om det.
Den anden side af landet, ahhh så var det derfor han ikke havde hørt om hendes pack. Hun var også rejst langt. Men okay med det ry skolen havde, så forstod han også godt at hun gerne ville gå der. Den var anerkendt for at byde alle velkommen, og også for at være en af de bedste steder og gå når det kom til bestemte fag.
Han kiggede roligt på vejen foran dem. Det havde ikke taget ham længe at få spist det sidste af sin sandwich, og han smed papiret ud da de gik forbi en skraldespand. De var nu efterhånden ude af byen og gik i et mere grønt område. Det var længe siden nogen af dem havde sagt noget, men de havde også begge gået og spist. Han kiggede ned på hendes røde hår der bevægede sig let som hun gik. "Annalyn." han havde igen den samme let dybe tone, med et snert af flirt da han sagde det. "Hvad er det på Athena som lokkede dig hertil?" han havde kun holdt en kort pause før han var fortsat med at snakke.

Annalyn var kommet halvvejs igennem hendes kage, hun overvejede om hun skulle gemme det sidste til senere på aftnen eller spise det med det samme.. Hun besluttede sig for at spise det og da hun skulle til at tage den sidste gaffel i munden, hørte hun igen den dybe stemme som tilhørte alfaen der gik ved siden af hende. Hun så hurtigt op på ham og lyttede til hans spørgsmål, inden hun tænkende kom den sidste gaffel i munden og tænkte, mens hun tyggede. Hvad der havde lokket hende til skolen..
Hun smilede så og sagde "Skolens kunst og kampsports program. Jeg har altid været glad for at skabe kunst og hvis jeg kan få en karriere ud af det, så ville jeg være lykkelig.". Hun så atter op på ham og spurgte med en flirtende undertone og et hævet øjenbryn "Hvad med dig selv?". Hun rakte op med den ene hånd op og strøg håret om bag øret.
Hun kiggede lidt rundt i det grønne område, de var gået en anden vej end den hun var gået ned til byen. Hun indåndede alle duftende omkring hende, græsset, jorden, træerne og alfaens duft kunne hun ikke undgå at få med, den var lige så overvældende som på caféen. Den duftede dog anderledes herude, lidt mere som ulv. Men hun var overbevist om at det var fordi hun stadig ikke var vant til duften af andre ulve indenfor blandt så mange andre mennesker.

Han bemærkede hver en bevægelse hun lavede. Hvordan hun spiste det sidste kage, hvordan hun bevægede sig når de gik, hvordan hun kørte en tot hår om bag sit øre. Han bed sig selv i kinden, nu måtte han fandme lige styre sig. Hun var fra en anden pack, hun var fremmede og han var alfa i sin flok. Men hun flirtede tilbage gjorde hun ikke?
"Jeg har brugt meste af min ungdom på at rejse rundt." Han kiggede på stien imens han fortsatte. "Jeg trængte til at finde et sted, et sted hvor jeg kunne mit hjem. Min mor er i vores gamle pack i Sverige, men jeg følte ikke jeg hørte til der." Hans stemme var afslappet som han snakkede om sin fortid og sin familie. Han havde trods alt heller ikke nævnt det som generede ham mest. Han lukkede kort øjnene. Men hvorfor Athena? Well den var nem. Han kiggede på hende med et smil"Men hvorfor lige Athena? Well. de har et fantastisk kampsports program. Plus min barndoms ven er her. Han er beta i min flok." Hans øjne lyste op som han snakkede om sin kammerat.
Det begyndte at blæse en smule op og han kiggede op imod himlen og duftede en gang. Der var en snert af fugt i luften, fik de regn? Vejret var meget uforudsigeligt for tiden.

Annalyn så på Lucian, da han snakkede om sin gamle pack og sin familie. Han virkede så rolig. Og da han nævnte kampsport, kunne hun ikke lade være med at gispe lydløst. Ville det betyde at hun ville rende ind i ham til timerne? Hun lagde også mærke til hvordan hans øjne, da han nævnte sin barndomsven og beta i hans flok. Hun smilede stort, hun smed æsken kagen havde været i og gaflen i en skraldespand som de gik forbi og strakte sig så, med begge barme overhoved. Hun kunne mærke den kølige luft ramme hendes mave, da dette løftede en smule op i hendes top. "Jamen, så render vi jo nok ind i hinanden til kampsport.". Hun smilede til ham og lod endelig sine arme falde ned ad hendes sider igen, men i samme øjeblik begyndte det at små dryppe fra himlen, hun rettede sit blik opad imod himlen og så et par enkelte mørke skyer, hun skævede over på Lucian og sagde "Jeg ved ikke med dig, men jeg gider altså ikke blive syg, lad os søge ly indtil regnen stopper. Det ser ikke ud til det vil vare særlig længe.". Hun fik øje på et højt egetræ og satte småløbende kursen imod den.

Han sendte hende bare et smil som svar på at de nok ville se hinanden til kampsport. En kvinde der kunne forsvarer sig selv, det var ikke dårligt. Men hvis hun ikke kunne havde hun nok ikke fået lov at være der alene for sin alfa.
Han lagde mærke til hendes bare hud igennem øjenkrogen, en tanke krøb sig op og han skubbede den væk før den nåede og få rod. Meget kunne man sige, han var en charmør og han havde haft sin omgang med både kvinder og mænd. Men i sidste ende var Lucian en gentleman. Han havde aldrig snydt nogen, forført dem for så bare at udnytte dem og efter efterlade dem. Nej han havde altid sagt tingene som de var og at han ikke søgte noget fast. Han mærkede et par dråber og før han nåede og svarer var Annalyn begyndt og løbe imod et egetræ. Han fik derfor mulighed for at kigge på hendes yderst velformet bagende som hun løb der. Han smilte så og tog sin jakke ned over den ene arm, før han løb efter hende. Han stoppede da de begge stod i ly under træet. Han sendte hende et smil og svingede jakken op over skulderen imens han holdt i den med den ene hånd. "Hva... har ulven vandskræk? han sendte hende et blik der var fuld af den der drengede flabethed han besad. Han lænede sig let ned imod hende og kiggede ind i hendes smukke grønne øjne. Han rettede sig dog op igen og kørte en hånd igennem hans hår der var faldet lidt til siden efter han havde løbet efter hende.

Annalyn stoppede, da hun nåede i ly af egetræet, egentlig havde hun bare ikke lyst til at blive gennemblødt af regnen, hun var aldrig blevet syg af at være ude i regnen. Hun så på Lucian der også var kommet i ly under træet og smilede op til ham. Hun rakte blot tunge ad ham, da han jokede med at hun var bange for vand, for det var hun bestemt ikke. Tværtimod, kunne hun godt lide vand.
Hun holdt dog op helt med at bevæge sig og holdt vejret, da han lænede sig ned imod hende, og hun så på ham med undersøgende øjne. Hvorfor gjorde han det? Hun så ind i han blå øjne. De mindede hende om havet, med alle dets nuancer. Hun følte sig pludselig en smule på vagt igen og da han rettede sig op igen og kørte en hånd igennem hans hår, lænede hun sig op ad egetræet og lod sig glide ned at sidde på en af de store rødder.
Hun undrede sig stadig over nogle ting angående alfaen, men hun slog dem hurtigt fra sig igen. Hun kunne ikke være tiltrukket af ham, hun skulle jo hjem til sin pack igen, desuden ville han nok ikke en lille uerfaren almindelig ulv som hende. Hun havde aldrig ligget med en mand, eller en kvinde for den sagsskyld, hun havde altid kun følt sig tiltrukket af andre, men på grund af hendes packs regler, havde hun ikke reageret på sine lyster.
Med tanken på sin pack, kom hun i tanke om at hun snart skulle opleve sin første fuldmåne helt alene, væk fra sin pack og alt sikkerhed. Hun trak sine knæ op imod sit bryst og nærmest krammede dem. Hun støttede sin hage imod sine knæ og kiggede ud i regnen der havde taget til. "Det var heldigt, at vi nåede herind, ellers ville vi være gennemblødte nu."

Et lavt grin forlod ham da hun bare rakte tunge af ham. Han kunne godt lide Annalyn, hun svarede igen og han fandt det utrolig tiltalende ved hende. Hans blik var drejet imod regnen da han hørte hende sætte sig ned. Duften af regn, jord og blomster blandede sig og blev mere intens som regnen tog til og piskede det hele op. Han kunne fornemme i hendes stemme at noget var anderledes, det var den mindste lille tone som andre nok ikke ville have opdaget. Men ikke ham, han var født alfa og han havde en god evne til at kunne fornemme det. Han drejede sit blik over på hende og opdagede hvordan hun sad ved træet. Han lagde hovedet lidt på skrå og kunne mærke hans medfølende side tog over. Mon hun savnede sin pack. Han kommenterede ikke på det hun havde sagt, han tog et skridt hen til hende og satte sig på hug foran hende, og lagde sin jakke om hendes skuldre. Hans ben var let spredte for bedre at holde balancen, og hans arme hvilede på hvert deres ben. "Annalyn...." man kunne hører hans bekymring i stemmen, som dog stadig var dyb og blød i tonen. Han tog sin ene hånd, lagde den blidt på hendes ken, og drejede blidt hende ansigt imod sig så han kunne se hende i øjnene. "Jeg ved godt vi ikke rigtig kender hinanden, men hvis du har brug for at snakke om noget, så skal du vide at tilbuddet er der." Han sendte hende et smil, før han igen fjernede sin hånd fra hendes kind. Han vidste hvordan det var og være væk fra sin flok, hvordan det var hårdt og være et sted med en masse man ikke kendte. Han var heldig da han var ung og havde sin mor med sig, men det var stadig ikke nemt.

Da han lagde jakken om hende, blev hun indhyldet af hans duft, det hjalp heller ikke, da han satte sig på hug foran hende. Hun lod ham guide hendes ansigt, med sin hånd på hendes kind og lyttede til ham. Hun ved sig i læben, da hun mærkede hvordan hendes følelser blev bekræftiget, som om at hun blev mere sikker på at det hun følte var okay. Hendes blik flakkede kort ned på jorden imellem den og så op på ham igen og hun sagde i en hæs hvisken "Jeg.. Jeg er bange for når fuldmånen kommer. Det er første gang jeg skal forvandles uden min flok. Vi plejer alle at løbe sammen. Men denne gang har jeg ingen.. Ikke engang min bror."
Hun mærkede tårerene presse på, men nægtede stædigt at lade dem falde. Hun ville ikke til at græde foran en alfa hun ikke kendte. Han skulle ikke se hende som værende svag. Hun var bestemt ikke svag. Hun var uden rang, ja, men hun var bestemt ikke svag. Hun blinkede et enkelte par gange og så så Lucian direkte i øjnene. "Det må du undskylde, jeg plejer ikke at være sådan her, det bare første gang jeg er så langt væk fra min flok.". Hun smilede undskyldene til ham.
Hun rettede sig lidt mere op og hev hans jakke tættere om hendes skuldre "Tak, forresten. Men hvorfor jakken?" Hun undrede sig, det var jo ikke fordi hun frøs.

Han lyttede til hvad hun sagde uden at kommentere, lod hende sige det hun ville først. Han vidste godt at det bare at snakke med en fremmede alfa om ens bekymringer ikke kunne være nemt, uanset hvem man var. Han rystede dog lidt på hovedet som hun undskyldte. "Der er intet og undskylde for. Det er klart det kan påvirke en når man altid har været vandt til og være i en flok." Han havde en beroligende effekt over sig. Han fortsatte så "Du skal være velkommen til at joine mig. Men jeg har en helt ny ulv under mine vinger. Han blev bidt. Han er en god nok knægt, han kan bare ikke helt forstå det." Han så ingen problemer i at hun også joinede ham, jo flere jo bedre for William tænkte han. I hvert fald andre ulve som kunne håndtere det. Og det var jo ikke det Annalyn var urolig for. Desuden kunne han faktisk godt tænke sig at se hende som ulv, hvordan hendes røde hår viste sig i hendes pels.
Selvom hun sad med hans jakke om sig, følte han hendes duft blev overvældende og han rejste sig op. Han tog den ene hånd i lommen og lyttede til regnen. Han var en smule irriteret på sig selv, selvom hun sad der og var en smule sårbar fandt han hende stadig ufattelig tiltrækkende. Han kunne godt styre sig, men derfor kunne det stadig nage. Han bed sig selv let i læben og tog en dyb indånding. "Der er nogle dage endnu til den næste fuldmåne, så du kan jo bare finde ud af det og give mig besked." Han stod stadig tæt på hende, men kiggede bare ud i regnen nu.