Just a quiet night

”There’s shampoo if you need it. And a bathtowel,”


Et split sekund så Zadkiel lettere overrasket ud, som hun foreslog, at hun bare skulle råbe, hvis hun havde brug for noget. ”Please don’t” lød det fra ham med en let klukken i et forsøg på at dække den lille nervøsitet for at hun faktisk måske ville råbe op hvis hun manglede noget. Han nærmede sig døren til at komme ud, hvor han fik øje på den radio de havde derude. ”I’ll turn on the radio, alright?” med mindre at hun protesterede imod at have radioen tændt, ville han tænde den og forlade badeværelset.
Zadkiel fiskede med det samme sin telefon frem, hvor han skrev til en af de øverste at han nok ville være forhindret i at møde tidligt dagen efter, men at han ville tage en vagt om aftenen i stedet. Med beskeden sendt smed han telefonen ned i lommen med et suk. Han så sig kort om, før han begyndte at gå mod sit værelse hvor han hev jakken af og fik hængt den på døren. Den ene sko blev trådt af, og skubbet ind til siden i hans værelse. Næsten klar til at træde den anden sko af, hørte han et hvin – det var tydeligvis Letha.
Hurtigt fik han så trukket foden, med skoen op, så skoen røg af, og væltede næsten halvvejs rundt, som han ville skynde sig tilbage til badeværelset for at sikre at det ikke havde vækket mistanke hos nogen. Benene kæmpede et øjeblik med at få balancen, som han trådte et par udfaldsskridt, før han fik rettet sig ordentligt op.
Og der stod Tien med fokusset på sin telefon; som suget ind af den, foran badeværelsesdøren. Zadkiels fumlende skridt, fik hende dog til at se op ”Zad?” lød det fra hende, noget så forvirret over at se sin bror hjemme. Han havde jo skrevet han først ville være sent hjemme?
Et smil blev spillet op på læberne, inden Zadkiel lænede sig op af dørkarmen til badeværelset, med den ene arm, og benene krydset. ”Hey… I’m not feeling very well, and uh… It kinda smells in there,” lød det fra ham, som han pegede med tommelfingeren ind mod badeværelset.
”But why’s the shower on?” lød det forvirret fra Tien
”Uh… Yeah.. That’s eh…” Think fast Zad! ”I just wanted it to heat up, while I got rid of my jacket and shoes, you  know,” he lied.
“Well, it shouldn’t take that long, should it?” Tien asked and turned her face more towards the door, as she let one of her hands reach for the door handle.
“No, eh… It’s all good,” Zadkiel interrupted and took the doorhandle. “So, sleeping with mom, tonight?” he asked with a big wide smile, while he slowly opened the door. “Cool,” he said before she even could answer. Quickly he got inside and closed the door. He then looked towards the shower, where the shower curtain covered Letha. Damit.
He hurried towards the curtain, stared towards the wall and quickly grabbed the curtain, to pull it away, as noicy as he could. “Arh! Yeah plenty of hot water!” he yelled, to make sure Tien wouldn’t get Cael to look at the water. If Zadkiel wasn’t interrupted, he would pull the curtain back, as quickly as possible.

”Sorry,” lød det lavt fra ham, som hun nævnte hans navn. Hun slukkede for vandet. Hvordan i al verden ville det give mening for Tien, at han lige havde sagt vandet var varmt nok, og at han så ville slukke for vandet? ”What?” Hans stemme var stadig forholdsvis lav, som ha så mod hendes ansigt, lettere forvirret over hvad hun prøvede at spørge ind til. Det virkede til at hun var ved at være færdig med sit bad – men han kunne jo ikke gå ud endnu, hvis Tien stadig stod i nærheden af døren!
I stedet for faktisk at iklæde sig håndklædet, blev det smidt til siden igen, og Zadkiels forvirring, fik hans blik til at følge håndklædet ud til siden. Hendes spørgsmål fik dog hans blik rettet tilbage mod hendes blå øjne. ”Oh, eh… No… Thanks,” lød det lettere tøvende fra ham. Han kunne jo godt lide hende, men samtidig ville han ikke risikere hverken at overtræde hendes grænser, når hun vågnede næste dag, eller at hans familie skulle finde dem begge stående i badet. Zadkiel havde ikke bragt mange piger hjem i sine år, og når det havde været, så var de ikke påvirket. Udover det, havde han aldrig haft nogen sovende, medmindre det havde været kammerater.

Zadkiel lade tydeligt mærke til hvordan hendes blik gled nedover hans stadig beklædte krop. Hun gjorde det jo heller ikke nemt. Som hun så foreslog at lukke gardinet blev han lidt mundlam og lod hende trække for igen, så de ikke længere kunne se hinanden. ”Yes. Right,” he agreed from behind the curtain before he turned around on his heels. Han begav sig roligt hen til vasken, hvor han greb om kanterne på den og lænede sig lidt frem mod den, mens han lyttede til hendes drillende ord. Det hun sagde gav jo mening, men… Hans blik søgte lidt rundt i badeværelset for eventuelle metoder til hvordan han kunne overbevise familien om at han faktisk havde været i bad. Hans øjne faldt til sidst på vasken foran ham. ”I’ll just wet my hair,” lød det fra ham inden han tændte for vandhanen og bukkede sig længere ned mod vasken, så han kunne lave små skåle af vand til at gøre sit hår vådt. Efter få forsøg, rettede han sig tilbage op, slukkede hanen, og så sig selv i spejlet. Det gav jo bare ikke mening når han ikke havde haft en våd og fugtig krop. Hans hud lignede jo ikke noget der havde været i bad, og man kunne sikkert stadig dufte den parfume han havde taget på inden han var taget fra kasernen. ”Why do you have to be so clever?” he asked, and looked towards the curtain, while he tried to figure out how he could join the bath, without joining her… or something…

Yes, I just have to shower… han lod blikket glide tilbage til vasken opgivende, heldigvis tidligt nok til at han ikke ville se på hende, som hun pludselig trak badeforhænget fra og iklædte sig badehåndklædet. Hendes ord om at han godt måtte se nu, stolede han næsten ikke på, men nikkede blot. Hvordan i al verden skulle han få sit tøj af, uden at det måske ville sætte gang i hende? Tankerne kørte rundt i hovedet på den unge mand med vådt hår. Det varede ikke længe før han kunne skimte hendes skikkelse i spejlet. Hendes ord gav ham kuldegysninger. ”Yeah, I-… Eh,” lød det fra ham, som han lod øjnene søge efter noget der kunne hjælpe ham ud af den situation han stod i. Han kunne jo ikke bede hende gå ud, og han kunne ikke lade vandet stå tændt for længe, for så ville familien vel mistænke et eller andet – ikke?

Lettere opgivende passerede han hende, og stod med fronten mod det åbne badeforhæng og den tændte bruser. Med en kontrolleret bevægelse trak han sin bluse af, således den muskulære ryg blev blottet for hende. Han nåede næsten af med t-shirten, inden han kunne mærke hendes fingre glide hen over hans ryg. Han fik så smidt t-shirten fra sig, inden han vendte sig om mod hende – for at stoppe hende selvfølgelig. ”Letha, please,” lød det lavt fra ham som han så ned mod hendes øjne; forhåbentlig var hendes blik ikke vandret videre.

Fingrene forsatte på hans brystkasse, og begyndte at kører op mod hans skuldre. Hans hænder greb forsigtigt om hendes håndled, så han forhåbentlig kunne stoppe hænderne fra at vandre på hans krop. Hendes ord virkede næsten bedende til at få lov til mere, og måden hun bed sig i læben virkede næsten lokkende. ”N-I-.. Yes,” han var nært ved at svare ’forkert’, men håbede på han havde lydt oprigtig nok i sit svar. ”I’m going to take a bath” lød det fra ham som han prøvede at skære tingene ud, ”And you are going to sit right there,” hans brune øjne forlod hendes et øjeblik, og så mod toiletbrættet, inden de fandt hendes øjne igen. Hun var ikke hans rekrut, og han kunne derfor ikke bare hunse rundt med hende, som han ville, og han brød sig generelt ikke om, at skulle være nødt til at bede hende om at gøre det, som han havde bedt hende om. Men hun tænkte ikke klart, vel?

Noget i hendes øjne ændrede sig, som om at han havde sagt noget rigtigt, og forhåbentligt fået hende til at indse hun skulle sætte sig væk. Hendes første ord, fik det da også til at lyde sådan. Hun lagde endda sin ene hånd mod hans brystkasse og skubbede ham lidt mod bruseren, som hvis hun insisterede på at han bare skulle gå i gang med sit bad. Et eller andet fik et øjeblik ondt af hende, som hvis han havde gjort hende ked af det. Men så snart hun gentog hans ord, var det tydeligt for ham, at hun ikke var blevet ked af det. Forvirring malede sig i hans ansigt. Zadkiel holdt på ingen måde stramt om hendes håndled, og hun kunne derfor snildt tage sine hænder til sig. Hendes hænder fik hurtigt grebet om hans buksekant og hun fik lænet sig helt op mod ham, tiggede, mens hun begyndte at skubbe ham ind i badet.
Zadkiels første reaktion, var at sørge for at de ikke ville falde. Han så sig derfor over skulderen, og prøvede at finde noget støtte langs bagvæggen. Den ubeskæftigede hånd fandt vej om hende, for at sikre sig, at hun ikke skulle tumle til en side og ende med at komme galt afsted. De varme dråber gled ned langs armen, som havde fundet støtte om bagvæggen. Dråberne nåede også længere og længere op ad hans arm indtil han kunne mærke dem mod sin ryg og hvordan bukserne klisterede sig lidt til læggene. ”No. Letha we shouldn’t,” lød det fra ham prøvende.

Zadkiel havde i den grad travlt med at sikre sig at igen af dem kom til skade eller væltede og inden han vidste af det, havde hendes hænder da også sneget sig ned i hans bukser. Heldigvis for Zadkiel lød det til at hans ord fik hende til at trække sig og han fik fred. Hans empatiske side kunne næsten se hvordan det ikke var rart for Letha at blive skubbet væk på den måde når hun var påvirket. Dét at håndklædet var gledet af hende, reagerede han ikke på, efter måden hendes udstråling havde ændret sig, efter han havde sagt nej, overdøvede det.

Blikket blev dog hurtigt draget fra den nøgne kvinde i badeværelset, til døren, da der blev banket på og morens stemme lød. ”Yeah. Everything’s good!” lød det højt fra ham, så han var sikker på det overdøvede radioen. Da hans mor begyndte at begrunde med at de hørte en masse ting, prøvede Zadkiel at finde ud af hvad han kunne sige. Han havde væltet vasketøjskurven? Snublet i sit tøj? Han nåede dog slet ikke at sige noget, som Letha pludselig slog hovedet tilbage og lod et støn forlade hende. Hans brune øjne spærrede sig op overrasket, inden han hurtigt fik hevet lidt op i sine bukser, inden han skyndte sig over til Letha. Lettere febrilsk lagde han en hånd på hendes mund og lod hans frie hånd finde vej om til hendes forside, så han kunne holde hende tæt ind til sig, så hun ikke ville vride hans hånd på hendes mund væk – det at hans ved en fejl fik grebet halvt om hendes bryst, var så noget andet. Zad gjorde sit bedste for at gøre sin stemme lysere, så den forhåbentlig passede til Lethas stemmeniveau i hendes støn ”Yeah, I just stubbed my toe!” lød det fra ham, inden han tætnede grebet om Letha og trak hende med hen til døren, så han kunne læne sig op ad den, og sikre sig at hans mor ikke ville kunne åbne døren.

Endnu et støn undslap Letha. De stoffer hun var blevet drugged med måtte i den gad have en lang og meget svingende effekt; eller også havde Letha blot muligheden for at blive nogenlunde fornuftig. Det bekymrede ham en del. Eden overgav sig heldigvis. ”Goodnight,” lød det fra ham og kort efter lod han sig slappe lidt mere af i kroppen som han regnede med at hans moder ville have gået ned at trapperne. Han løsnede langsomt sit lidt om Letha, hvilket hun også hurtigt fik reageret på, eftersom hun fik fjernet hans hånd helt fra hendes mund. Straks lod hun dog sine læber finde et nyt sted at være mod hans hud. Han sukkede let, og ikke så tydeligt opgivende.
Hendes ord gjorde dog Zadkiel meget opmærksom. For so long. Han valgte derfor at flytte sine hænder til hendes skuldre i et forsøg på at skubbe hende væk fra ham. Det måtte være stofferne. ”Please, no. You don’t want to,” prøvede han at klarlægge for hende. Der var dog noget der virkede ret intimiderende over hende, sådan som hun stod komplet nøgen op ad ham og helt… væk.

Hun trådte et skridt væk fra ham, og han lod langsomt sine arme falde ned mod siden, klar til at trække dem op igen hvis hun ville kaste sig over ham. Hun virkede dog til at være faldet ned, og hun sagde ham endda imod. Havde det ikke været for de efterhånden mange små stunts, ville hans puls være steget, bare en anelse. Som hun stod der, og prøvede at finde ord, blev han lettere mundlam; ligesom da de havde siddet i taxaen og hun havde trukket sig, for at stige ud.
Tilbage, dengang Cael og Letha arbejde sammen på en case, kunne Zadkiel huske hvordan han altid havde syntes hun så sød ud, men eftersom hun havde været sin faders kollega, havde det aldrig været i hans tanker at noget romantisk kunne komme ud af det – en anden ting var så hvad han forestillede sig når han lå alene i sengen. Mange ting havde sket i mellemtiden, blandt andet at Zadkiel var blevet mere voksen; og det virkede ikke til at hans far og hende havde en case sammen længere.
Kuldegysningerne løb ned af ryggen på ham, som hun ret så bestem fortalte hun godt kunne lide ham. Ordene var dog som taget fra ham ved hendes ord. Det virkede mere og mere til at hun efterhånden ikke var påvirket af stofferne længere – men hvornår var de begyndt at lade hende være i fred? Efter hun havde fået to ’orgasmer’ foran vasken, mens hans mor kunne høre det? Det at hun virkede mere sober, ændrede en hel del for Zadkiel. Et eller andet sted, havde han lyst til blot at hive hende ind til et k… kram.
Hendes sidste ord var næsten om en lussing og vækkede ham fra blot at lytte til hende. Mens han prøvede at bearbejde ordene, og hvad der ville være smartest at sige, lod han blikket falde på gulvet og de efterhånden mange stykker tøj der lå over det hele. Han valgte dog også at give hende en hånd og fandt hendes skjorte frem til hende og stillede sig foran hende med den. Han hold dog godt fast i den, så hun forhåbentlig ikke bare kunne rive den ud af hans hænder. Så snart hun ville lade sine øjne mødes med hans, lod han sine ord forlade sine læber. ”I like you too.”

Hørte hun ham ikke? Havde radioen overdøvet hans ord? Han havde haft anskaffet sig nok mod til at sige det en gang, og det at skulle gentage det så hurtigt efter, havde han ikke været helt forberedt på ”I-…” han nåede dog ikke helt at sige mere, som hun lagde sin hånd mod hans kind. Hans frie hånd fandt vej til hendes og lukkede sig roligt om den. Hun havde hørt hans ord alligevel, men tvivlede på ham. Forsigtigt trak han hendes hånd væk. ”Yes,” svarede han, inden han blidt placerede et kys på hendes håndflade.
Han pressede roligt skjorten mod hende, som han prøvede at insistere på at hun skulle have mere tøj på. Kort fløj tanken forbi, at hun nok ikke ville sove i det tøj hun havde haft på. Hovedet begyndte så at cirkulere på om han kunne finde noget i Tiens værelse. Han kendte alligevel hendes tøjskuffer ud og ind efterhånden, siden hun ikke selv ville være på sit værelse overhoved. Hvad han selv skulle have på havde han heller ikke skænket en tanke. Han ville bare være sikker på at hun følte sig tryg – næsten på samme måde som når han ville sørge for at Tien følte sig tryg. Tien havde heldigvis endnu ikke været påvirket af stoffer der gjorde hende liderlig, og det faktum at Letha og Zadkiel havde delt en brøkdel af deres følelser for hinanden gjorde dog også en jævn stor forskel på hvordan han ville handle, end hvis det havde været Tien.

Hun tog imod skjorten fandt og satte sig ved toiletbrættet. Zadkiel fik så kæmpet sine halvvåde joggingbukser af, før han trådte ind i badet, trak gardinet for og trak underbukserne af. Så diskret som muligt lagde han dem ud så de ikke blev våde. Han fik ret hurtigt vasket sin krop; det at han havde være et i bad for blot nogle timer siden, gjorde det desuden en del lettere. Med et afslappet suk, slukkede han for vandet og blev rakt et håndklæde. Han tørrede sin krop inde i brusekabinen inden han svøb badehåndklædet om sin underkrop og begav sig ud. Han samlede fik klædt sig på, selvom han ikke var meget for at tage de halvvåde joggingbukser på igen.
Så snart han var klædt på, trak hun sin jakke på, hvilket gav ham en lille rynke mellem brynene. Måden hun med sine kropsbevægelser lagde sine arme beskyttende omkring sig fik hendes ord til at virke modsigende. Hun følte ikke hvad hun fortalte ham, inderst inde – eller var det bare en eller anden mandeting at misforstå? Alle de mange begrundelser for hvorfor hun ikke skulle sove der nævnte hun; men for ham betød det mere at hun ville føle sig tryg igennem natten og at hun faktisk fik noget ro. Desuden ville han ikke have hun gik alene hjem. Det at Seraphina var forsvundet var mere end grund nok. Desuden, hvis nu stofferne slog til igen, ville han ikke have nogen skulle udnytte hende eller at hun skulle gå og lide med det helt alene eller bag en taxa. ”I would appreciate if you stayed,” lød det fra ham, næsten som hvis han helt havde ignoreret alt hvad hun havde sagt. ”I’ll figure something out. No need to worry about tomorrow, alright? I can even sleep on the couch in the livingroom. I just don’t want you to go home yet,” han kunne selvfølgelig også kører hende hjem, men han ville stadig ikke have hun skulle være helt alene med eventuelle bivirkninger – det kunne jo være hun blev mægtig syg om morgen?

Selvfølgelig skulle hun komme med et klogt modsvar til hans ide. Hans døgnrytme var så godt indebrændt i ham, at han snildt vågnede før alle andre i huset - særligt nu hvor Seraphina var forsvundet. Men hendes belæg var selvfølge, hvad hvis nogen fandt ham på sofaen. "I'll just explain i fell asleep on the couch?" lød det fra ham. Det virkede vel logisk nok? Så var det selvfølgelig kun hvis enden Eden eller Tien opdagede ham og havde opsnuset noget, eller måske... Zadkiel sendte hende et smil, som hun gik med til at blive natten over. Det gav ham bare lidt ro i sjælen; selvom han ikke helt vidste hvad han skulle forvente i løbet af natten, hvis nu der kom en anden bølge af effekt. Så måtte han vel bare... Ja hvad skulle han gøre?

Med kendte bevægelser, fik han slukket radioen inden de begav sig ud og snildt fik listet sig forbi hans søskendes værelser. Eftersom Tien var nedenunder, Kemuel limet til sin computerskærm, Laila sikkert sov og Seraphina var forsvundet, så var det snildt at komme forbi. Zadkiels værelse var utrolig pænt og nærmest strøget. Det eneste 'rod' der var, var hans jakke han havde hængt i døren og skoene han havde smidt ret så hurtigt, eftersom han skulle tjekke op på hvorfor hun havde larmet - hvilket han stadig ikke var sikker på hvorfor. Så snart de kom ind, fjernede han sin jakke, lukkede døren og hang jakken på en knage. Skoene blev pænt skubbet ind under en reol og blikket fandt så vej tilbage til Letha, som spurgte om en af hans T-shirts. Yes alright, maybe my own clothing would be easier. "Yes, of coruse" lød det fra ham, mens han vendte sig mod sit skab, hvor han åbnede en organiseret skuffe og fandt en af hans lidt længere T-shirts frem. Det at han var noget højere, ville måske gøre det kunne virke som en kort kjole for hende - eller måske ikke. Han rakte t-shirten til hende, stadig pænt foldet, uden den store mine over at hun havde taget sit tøj af igen. Han lagde dog mærke til at måden hun havde taget sit tøj af var noget anderledes end da hun skulle i bad, for nu lå tøjet i en samlet bunke og jakken hang om hans stol. Så snart hun havde taget imod t-shirten begav han sig over til sit skab og begyndte at lede efter noget fornuftigt han kunne have på. Han endte med at finde en simpel t-shirt grå og nogle lette, hvide og lange shorts. Endnu engang afklædte han sig selv og fik det andet tøj på og smed det brugte tøj, pænt og foldet, ned i hans vasketøjskurv - så kunne der jo være mere i den! Han lukkede så sit klædeskab og vendte sig mod sin seng, som hun allerede havde fundet sig til rette i. Han krøb så under dynen til hende og lagde sig på siden så han kunne se mod hende. Den nederste arm var taget op, således han kunne hvile sin tinding mod sin hånd. "How are you feeling?" lød det fra ham med et lille skævt smil.

Zadkiel rynkede let på brynene som hun svarede kort. ”Don’t be,” lød det lavt fra ham. Det var åndssvage ord, men han ville gøre alt hvad han kunne for at være sikker på at hun kom godt igennem natten; forhåbentlig uden at gøre noget som hun ville fortryde, selvom hun nok havde gjort rigeligt. Han lod en lille tænkende lyd komme fra sig, som hun forklarede hun ikke havde prøvet at være påvirket sådan. Det skabte selvfølgelig også nogle tanker om, at hun nok havde været påvirket før; han håbede bare for alt i verdenen at det ikke var af samme grunde som Tien, hvis det var noget der skete oftere. ”Goodnight then,” lød det fra ham inden han lagde sig mere til rette og faldt i søvn. Han valgte ikke at spekulere meget over hverken puls eller vejrtrækning, men lod mere tankerne være på om hun pludselig vågnede for at gøre noget.

…

Solen var langt fra ved at stå op da Zadkiel vågnede. Han lå med en arm hen over sig som Letha havde valgt at putte sig ind til ham i søvne. Han havde da også selv lagt en arm ned om hende. Han lå et øjeblik og overvejede hvor vidt han kunne stå op og hvor vidt han kunne slæbe morgenmad med ovenpå uden at hans måltid ville virke overdrevet… Pandekager eller crepes, dem kunne man jo altid spise mange af, ikke? Og hvis ikke man kunne spise dem kunne de jo gemmes til dagen efter! Det måtte vel være det mest fornuftige. Alt morgenmad der krævede skål og morgenmad ville jo gøre det tydeligt at han skulle bruge flere skåle og skeer end til en person.
Hvor lang tid han lå med hende i armene under dynen, havde han ikke helt styr på, men det var stadig mørkt, da han tog en beslutning om at vride sig ud af hendes greb og ud af sin seng. Han sendte fandt nogle sutsko frem og skænkede en enkelt gang et blik til den meget trætte kvinde i hans seng. Man kunne næsten bedømme på måden hun lå, at hun sov godt og tungt.
Meget opmærksomt begav han sig ud af sit værelse og lukkede døren efter sig. Spejdede hurtigt om nogle af søskende havde forladt deres værelser, inden han begav sig ned af trappen og ind i køkkenet hvor han hurtigt fik mikset sig en stor dej sammen og begyndte at stege derud af på en pande. Mens han lavede morgenmaden, fandt han en bakke frem, hvor han satte to glas og lidt bestik og en æblejuice på. Han fandt så sukker, marmelade og et nutella glas frem og havde nu plads til en tallerken med massere af morgenmad på. Som tiden gik, fik han lavet to tallerkener med morgenmad; den med flest blev sat i køleskabet, til når resten af familien stod op og ville have et eller andet at spise. Beslutsomt tog han fat i den fyldte bakke og vendte sig tilbage mod trappen for at se Tien stå for enden af den. Hun havde været på toilettet.
”Goodmorning. There’s pancakes in the fridge,” lød det fra ham, og han håbede ikkehun ville lække mærke til mængden af bestik på bakken eller det at der var to glas i stedet for et.
”Thanks. Are you going to drink all of the juice?” lød det søvnigt fra Tien der gned lidt søvn ud af øjet.
”No of course not, I just don’t want to run out. I think theres more in the fridge,” lød det fra ham, selvom han faktisk ikke kunne huske om der varmere juice i køleskabet. Lillesøsteren brummede træt inden hun passerede sin bror og gik tilbage ind til deres forældre for at ligge med deres mor. Zadkiel sukkede så og begav sig op af trappen og ubesværet ind på værelset. Han lukkede døren bag sig hvor den larmede lidt som den lukkede, inden han satte bakken på det fine skrivebord. Han skævede over til uret. 6.45. Klokken var jo også snart mange, ikke? Han begav sig hen og sidde på hug ved sengen, med blikket i hendes retning. Han skulle til at sige hendes navn, da han lade mærke til at hun ikke trak vejret. Han rejste sig så op fra sin stilling og satte sig ret hurtigt på sengen ved siden af hende, inden han greb om hendes skuldre og ruskede lidt i hende, ”Letha?”. Forhåbentlig havde hun ikke fået et hjertestop i hans seng.