Just a quiet night

DATE ¿ 21. Januar 2021
WEATHER ¿ Støvregner/slud, koldt.
TIME ¿ Omkring 21-22
ATTIRE ¿ Falske læderbukser, støvletter, skjorte med alskens farver på, og en kort bumperjakke.




Musikken flød ud af de mange højtaler velplaceret i rummet, så lige meget hvilken afkrog man valgte at placerer sig i baren, så ville man kunne høre det som der var blevet sat på. En nyere rock sang var det som fik folk til at danse sammen, nogen tættere end andre ude på danse gulvet, det som fik den lidt ældre generation til at sidde og nikke ned deres hoved, mens de nød deres genstand der flød rundt i alskens farver i glassene som mange havde i deres hånd, trods atmosfæren ikke nødvendigvis lagde op til at man skulle passe på, kunne man aldrig vide sig sikker på, hvilken person der netop skulle træde ind over dørtærsklen og ikke have ren mel i posen, således at man kunne risikerer at noget blev puttet i drinken, man egentlig ikke helt havde lyst til at opleve. Sådan havde det været for Letha, trods hendes overvågende øje, havde hun blot et ganske kort øjeblik været uopmærksom og vent blikket fra hendes rødlige drik der stod foran hende. Inde for ganske få minutter, havde en ukendt person dumpet noget i drikken og forsvundet igen. Nu summede det ubehageligt, og hun var klædt alt for meget på, øjnene svømmede som hun lænede sig hen over barens disk. ”Could I get a glass of water please?” kom der med en grødet stemme, som havde hun allerede drukket flere genstande end hun kunne holde til, hvilket den stadig vågne del af hendes hjerne ikke kunne forstå. Så meget havde hun slet ikke fået at drikke, for slet ikke at snakke om at hun var på arbejde, så det havde kun været så hun ikke havde skilt sig for meget ud fra mængden. Da glasset blev givet til hende, drak hun det i en mundfuld, inden hun skubbede det mod bartenderen ”One more please” kom der med et undskyldende smil, men kvinden bag disken nikkede blot forstående og gav hende det igen. Måske noget frisk luft ville hjælpe? Med nogle haltende skridt bevægede hun sig hen mod døren der ville føre hende ud til den kolde brise, måske det også stadig regnede, kold luft og vand ville være fabelagtig nu! Men da hun ikke så sig for, gik hun direkte ind i en bred brystkasse – ”Oh I’m so sorry!” startede hun ud, og kiggede op ”Zad?” kom der med en stemme der lød for hende, som kom den flere mil væk. ”Oh damn! It’s been so long since I last saw you!” grinede hun, og slog til hans arm, men missede med flere centimeter, vent hvad? Igen gled hendes krop ind mod hans – ”Shit, I think I’m drugged” mumlede hun forvirret, og prøvede at komme forbi den velkendte person, hun skulle ud, lige nu!

Varmen der lagde sig omkring hende, da hans arme omfavnede hende så hun ikke væltede yderligere, gjorde at hun lige så stille begyndte at lukke hendes øjne i. Selv ikke stemmen der fortalte hans kammerater, at de lige måtte starte aften uden ham, gjorde hun åbnede dem igen; Det var først da han spurgte hende, om hun kunne gå selv at hun åbnede op for de lyseblå øjne og betragtede hans ansigt, han var pludselig meget tæt på og en svag rødlig farve gled frem i hendes ellers så hvide kinder. Hun snøftede lidt, og med svømmende øjne der ikke helt kunne holde fokus på hendes omgivelser, nikkede hun langsomt; hun kunne godt gå selv. ”Just give me a second” mumlede hun med et let grin på læben, følelsen af at hendes krop begyndte at svæve var voldsom og en varme begyndte at brænde sig i mellemgulvet. Alright, I need to get out, now!” denne gang lykkedes det hende at skubbe Zadkiel væk, som hun stormede forbi ham ud gennem døren. Tanker hun så længe havde fornægtet sig selv, begyndte lige så stille at boble op til overfladen. Som hvor dejligt hans grin var, hvordan hun aldrig helt havde kunne stoppet sig selv, at lade øjnene glide hen mod ham. Hvordan at så snart han havde kigget tilbage, måtte hun undvige blikket fra ham, men ikke uden at et lille smil begyndte forme hen over hendes læber.

Kulden var velkommen, og trods at regnen prikkede mod hendes ophedet ansigt, lukkede hun bare øjnene og vente det op mod den mørke himmel. Fortovet spejlede sig næsten i lyset fra de mange oplyste gadelamper, og små pytter var også begyndt at danne sig, trods det ikke var meget nedbør. Kun nok til hun kunne mærke følelsen af jakken der blev våd, og hendes hår der klæbede sig til hendes ansigt. Det var, en af de bedste oplevelser hun længe havde haft, havde det altid været, så, rart at lade vanddråber hagle ned over ens hud? Hun var ikke sikker, men intet måtte stoppe den følelse, som hun havde lige nu!

How are you feeling? Hans ord ramte hende, men der gik længere tid før hun registeret det og lige så stille vente sit blik mod ham, et smil begyndte at forme sig hen over hendes læber. Ja hvordan havde hun det egentlig? Fantastisk? Sådan føltes det i hvert fald, hele hendes krop begyndte kilde på en måde hun ikke havde følt i meget lang tid, og en latter begyndte at boble frem fra hendes hals. Ikke højt bare en let brise, der forkalrede at hun måske slet ikke havde det så skidt endda! Hun glemte hurtigt at hun var påvirket af et stof, og lod i stedet hendes øjne søge manden foran hende, ja han var jo ikke nogen dreng længere. ”Would you judge me, if I said I’m amazing?” men da hun prøvede at overbevise ham ved at flytte på sig, væltede hun igen og landede heldigvis i hans arme. Denne gang begyndte hun at grine oprigtigt, som hun tog fat i hans arme og rankede sig op, han var omtrent et hoved højere end hende. ”So, what are you doing here?” spurgte hun med et næsten flirtende smil på læberne, og øjenvipperne der var blevet mere tunge. En næsten overvældende følelse af at kysse ham blussede frem i hendes brystkasse, hvilket gjorde hendes øjne hvilede meget tungt på hans læber. Måske det ikke ville være så slemt hvvis hun prøvede?

Da han bøjede sig mod hende, var det som om et rus greb hende om maven en voldsom knugen, hun ikke helt kunne placere eller forstå hvorfor strømmede gennem hende. Hans læber var så tæt på, det eneste det krævede var at læne sig lidt længere frem, bare en anelse også kunne hun endelig prøve, føle, hvordan det ville være. Alle de fantasier hun havde grebet sig selv i at have, ville kunne blive lagt til ro - dertil kravlede hun også længere op i hans arme og var kun få millimeter fra dem, så hun kunne mærke varmen fra hans ånde mod hendes næse. Hjem til hende? Det var som om nogen havde smidt en spand iskold vand i hoved på hende. Ikke på vilkår om hun skulle følges hjem! Hvad så hvis han ville med ind!? Tilstanden ville være forfærdelig, hun havde ikke ryddet op i flere uger, service der havde ligget i blød de sidste fem dage - til det punkt at hun var begyndt at spise af plastik tallerkner, eller bare ikke spiste overhoved derhjemme. Tøj over det hele, nej, det kunne han ikke få lov til at se!
"No... no! not home, Its, I'm fine, its just - you know someone put something in my drink and - and, you are very close right now" ordene gled sammen, som hendes øjne igen opfangede hans læber og vejrtrækningen blev hurtigere og lige som hun skulle til at tage springet hørte hun en stemme bag sig. "Hey sorry -" hun genkendte stemmen fra bartenderen - "I've called a cab for you -" Letha fik kravlet ud af Zadkiels omfavnelse og nikkede langsomt - "Yeah thanks, maybe tell Tivo to keep an eye out, might be more than just me whos been drugged" mumlede hun, og kvinden nikkede. Hun blev nød til at tage hjem, hjem og ordne den lyst der spredte sig gennem hende som vildild. "Yep alright! Don't have to follow me home now.. right? so.. yeah! Nice seeing you!" prøvede hun med et grin, som hun væltede mod den gule taxi der holdte med motoren tændt.

"Yeees, ofcourse I can stand!" prøvede hun som hun gik ind i bilen, og i stedet for at åbne døren helt op, blev ved med at lukke den i igen, fanden tage den her teknik! Det kunne da ikke være hendes skyld, at hun ikke kunne åbne døren, således at hun faktisk kunne komme ind i taxaen! "Okay, you can open the door for me! It - I cant!" brokkede hun sig og kiggede tiggende på ham, kun for at mærke varmen stige i hendes kinder, da han uden nogen problemer kunne få døren op så hun kunne komme ind og sidde. "Fine -" mumlede hun, som lod hun ham glide ind ved siden af sig, men i stedet for at give hendes egen adresse, faldt Zadkiels, eller hans forældres var det vel mere.

"If you really insist - we can go home to you" mumlede hun forvirret, og lod fingrene glide hen over de falske læderbukser, fingre begyndte at bore sig ind i stoffet. Varmt, så forfærdelig varme der steg i hendes mave og nedre regioner. Hjerne begyndte at sumpe sammen, som gav hendes logiske tanker for sig selv ikke længere mening. Det eneste hun kunne tænke over, var hvor tæt de sad sammen i den taxa. Blikket svajede hen mod hans ansigt, inden hendes hånd langsomt listede hen mod hans egen og lod fingrene glide hen over den.

”hmmm” mumlede hun som bekræftelse på at hun nok skulle være stille når de kom hjem, hendes ene ben lagde sig hen over det andet, hvorfor var der pludselig så varmt her inde i taxaen? Hun brugte den anden hånd til at lyne ned for dunjakken som hun stadig var iført, var der langt fra baren hen til hans forældres hjem? Hun kunne ikke huske det, fingrene lukkede sig omkring hans hånd, men varmen fra ham gjorde bare alting værre. Hvordan flammen bare brød løs i hendes underliv; ”Shit” hvæsede hun, som en usynlig hånd greb omkring hendes mave og klemte til. Oh hun havde lyst til ham, lyst til hvilken som helst! Men hvis hun lukkede ham ind i hendes eget hjem, ville hun ikke kunne holde sine fingre fra ham, med tanken om at hvis de var hjemme hos ham ville hun kunne holde sig i skinnet.
”How far?” kom der hæst fra hende og uden hun selv lagde mærke til det, klemte hendes hånd omkring Zadkiels. ”Around ten minuts?” kom der fra chaufføren som hun lænede sig mod lædersædet hun sad i. Et støn forlod hendes læber, som hun pressede sine ben tættere mod hinanden. Chaufføren kiggede en anelse forvirret i bakspejlet, og kunne dertil se den yngre kvinde der bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene hårdt sammen. Dette var det rene tortur, aldrig havde hun oplevet så voldsom en lyst der boblede gennem hendes krop.

Chaufføren undslap et grin og rystede på hoved, "Son, I don't think its water she needs" lige der kunne Letha havde begravet sig selv, og dø uden at fortryde noget. Aldrig havde hun været så pinlig i sit liv, som hun var lige nu og her. "No Zad, its okay" hviskede hun med et skævt smil mens sved begyndte at glide ned af hendes nakke og rygsøjle. "I dont think you can do anything to help - dont you dare" hvæsede hun af taxamanden, da hun så han åbnede munden og skulle til at sige noget. Sikkert i stil med, at han da godt kunne hjælpe hende, hvis knægten ikke ville.


"Maybe a bath would help.. or something like that" hviskede hun, som hendes fingre var tæt på at røre ved hende selv, og måtte knuge sine fingre sammen. "what the hell is going on!" hviskede hun høst og stønnede igen, som hun begyndte at gnide sig rundt i sædet, uden at have muligheden for at få den forløsning hendes krop tydeligvis ønskede.

Som hans hånd blev rakt over til hende, brød han også den viljestyrke der havde være tilbage hende. Hun lænede sin krop mod ham, efter hendes frie hånd havde grebet om hans, hendes læber der lagde sig mod hans hals uden at gøre andet blot at lade hendes varme ånde kaste mod hans velduftende åre. Tænderne bed hårdt sammen, som hendes arme snoede sig rundt omkring hans krop i stedet for at holde fast i hans hænder. ”Zadkiel” hviskede hun næsten åndeløst, som var de allerede i hed elskov sammen, hver fiber i hendes krop skreg efter at få lov til at kaste sig ind i hans bløde favn, mens den logiske hjerne prøvede at skrige af hende hun ville fortryde det – det var ikke sådan hun ønskede hun skulle fremstå for ham. Selvom hun da før havde tænkt på ham, i ikke så uskyldige situationer. Hendes ene ben greb omkring hans som hun næsten kravlede helt op på ham, ude afstand til faktisk at holde sig tilbage, som hun før havde haft.

Instinkter havde fuldstændig overtaget hunvampyren, hans duft var overvældende og hun ville have ham så voldsomt, mere end hun nogen sinde havde haft lyst til nogen før, i hvert fald hvad hun kunne huske. Ånden var tung der lagde sig mod hans hals, men alligevel var der noget der holdt hende fra faktisk at fortsætte, lige nu var nærheden af ham mere end hun kunne holde til – bare nogle få sekunder mere. Det var også af denne grund at hun ikke så hvad Zadkiel så, nemlig at taxachaufføren havde fejldømt hvornår lyskrydset ville skifte, og derfor var nødt til at lave en hårde opbremsning end normalt. Et lille gisp forlod hendes læber da hans arme lagde sig omkring hende og trak hende tættere på, mest fordi han ville sikre hun ikke bankede ind i forsædet, men det var ikke helt den effekt den havde. Nemlig blot at hendes øjne nu var rettet mod hans ansigt der var endt foran hende frem for hans hals, og før hun kunne stoppe sig selv, kyssede hun ham.

Kysset var ikke som hun havde forestillet sig det, ikke blødt og forsigtigt, ikke fordi de begge havde lyst til det. Udelukkende fordi hun var så beruset af lyst, så hun kunne ikke holde sig fra ham. Lidenskabeligt og intenst var nok mere hvad man ville beskrive hendes måde at kysse på, hendes hænder havde grebet sædets læderbetræk bag hans hoved, for at have noget at holde fast i.

Alt omkring dette var forkert, det var der en lille i baghoved der stadig var der for at fortælle hende. Men da fingre begyndte at gribe fat omkring hendes skuldre, jakke og til sidst ind mellem dem, var det svært ikke at tage det som han prøvede at fortælle hende hun skulle blive ved. Især da han kyssede hende tilbage, han havde ikke trukket hoved væk med det samme – det måtte da betyde noget? Der var heldigvis nok fornuft, især da bilen pludselig bremsede og en stemme fortalte at nu var de fremme, at hun trak sig væk. Hendes øjne mørke af begær, mens hun gispede efter vejret. Vent, havde hun virkelig gjort det? Forhutlet og forvirret, fik hun hurtigt fjernet sig fra ham og trak hendes jakke bedre på plads igen. Men selvom forvirringen og skammen bredte sig i hende, var det stadig ikke nok til at dæmre den lyst der var blevet skabt i hende, som en vild steppebrand der ikke ville tage nogen ende, trods for der var nogen som kraftigt prøvede at hælde vand på ilden.

”Im sorry” fik hun halvkvalt frem, og formede ganske overraskende, også for hende selv at åbne døren og gik ud i kulden. Blikket lagde sig på det typiske boligkvarter med smukke victorianske huset, som var så meget anderledes end hvor hun selv boede, Southside, nede i slummen sammen med de kriminelle og rodløse. I hendes panik glemte hun helt at betale taxachaufføren inden hun havde trådt ud, og gik hen mod vinduet og fumlede efter hendes pung – til hendes gru havde hun ikke flere sedler i, kortet, den overtrukket konto. ”with credit card, please” sagde hun mens hun næsten trak ind i sig selv, aften kunne efterhånden ikke blive værre.

”Already taken care of sweetheart, have a nice evening you too!” taxachaufførens ord efterlod ikke meget til debat, inden han med et kækt smil og et blink satte lys i taxaskiltet for at vise han igen kunne tage mod betalende kunder, og så kørte han. Det var med en hvis måben hun betragtede bilen der kørte sin vej, inden ordene helt registrerede hos hende, et bad? Langsomt vendte hun sig mod hans højere skikkelse, og bed sig læben som mindet om deres kys langsomt gled tilbage, dertilhørende lysten for at gøre det igen. Men stemmen var nu højere end før, der fortalte hende at han ikke havde ville det. Trods lysten der stadig bragede voldsomt, kunne de pludselig takke hendes dårlige selvværd for hun ikke blot kastede sig i armene på ham – atter en gang.

”Ah yes.. shower, that – would be an idea.” kom der ligedele grådkvalt og forvirret, inden hun med et smil nikkede at han nok hellere måtte gå i forvejen. Derefter begyndte hun langsomt at følge efter ham, hendes hænder der begravede sig dybt i hendes lommer. Lige nu virkede det i hvert fald som den dummeste idé nogen sinde, at hun havde valgt at tage hjem til ham – hun skulle blot været taget hjem til sig selv, og få ordnet, hvad end det var hendes krop havde brug for at få ordnet. Alene.

Hun morede sig, mere end hun nok burde da han begyndte at bruge håndtegn hun udmærket kendte fra den gang, hun selv havde været en del af militæret. Noget der næsten fik hende til at savne rekrutteringstiden, selvom det også havde været en af de værste tider i hendes liv – kunne hun nu, da hun var et andet sted i hendes liv, se tilbage på tiden med en mere positiv holdning, end da hun havde været midt i det. Sjovt som hjernen havde en tendens til t udelukke alle de dårlige ting, og fremme de positive, når det selvfølgelig ikke var den anden vej rundt.

Så da hun havde lovet hun ville være stille, formåede hun så vidt muligt faktisk at være det, hele vejen op til badeværelset. Et koldt bad, det var sikkert hvad hun havde brug for! Det ville være det som gjorde at det hele ville blive meget bedre.
”Yeah, sure, do that” sagde hun med et smil, og begyndte allerede nu at tage hendes tøj af. Først jakken, og derefter satte hun sig på toiletbrættet og hæv hendes sorte støvletter af fødderne. Selvom hun normalt nok bare havde brugt fødderne til at hive af og sparke dem af, brugte hun den her gangtid på at løsne snørebåndene, som ville det gøre hun blev mere sober i hoved. Ikke det hjalp, nej ilden der før havde virket aftagene føltes blot som om den kom tilbage, stærkere end før. Måske var det hver gang de var i rum sammen?
Hun rejste sig op og hæv skjorten af hen over hoved, og gik hen mod ham for at følge med i hans instrukser, blufærdighed havde militæret i hvert fald fået vasket godt og grundigt af hende. Da hun flere gange var blevet forstyrret i badende, og det var korte fornøjelser når man kunne være i fred uden nogen omkring sig.

Yes you? Sagde en lille stemme i hendes hoved, som hun vendte sin opmærksomhed tilbage mod ham. Et skvæt smil dansede hen over hendes læber, inden hun langsomt rystede på hoved. ”Nope, I think I got it, and if not – Ill just yell right?” kom der med en spæd stemme, og ventede derefter på at han var gået helt ud af døren, før hun begyndte at afklæde sig de sidste tøjgenstande som var på hendes krop. Uden at lægge noget af det pænt samme, trods hendes meget militære baggrund, trådte hun ind under bruseren og sukkede dybt som det varme vand begyndte at kaste sig ned over hendes krop. Men som hendes fingre begyndte at vandre i stedet for at have den effekt, at vække hende fra de her lyster hun ikke anede hvordan hun kunne overkomme, rev hun sine hænder væk fra sig selv. Bruseren der før havde haft varmt vand der strømmede ud af dens hoved, blev nu kørt over og iskoldt vand plaskede nådesløst ned på hende. Et lille hvin forlod hendes læber, som hun placerede begge hænder mod væggen foran hende og lod hoved glide ned af, så hun stirrede på det fine marmorgulv under hendes fødder. Det kolde vand fik hendes tanker rettet andre steder, selvom det ikke havde den hjælp som hun i bund og grund ønskede.