The ghost of new year

Sted: Tidus og Christians hus. Aston, Midgnight street 7.
Beskrivelse: Stor rigmandshus. en lang sti fra fortov op til dør og en stor luksus garage lige ved siden af huset.
Tid: 04:17
Vejr: Sne, minus 3 grader.
Dato: 29-12-2020
outfit + looks

et emne til @Asmodeus

Nytåret nærmede sig. Endnu et år var smuttet fordi hans næse før han havde registeret det. Og sikke et år det havde været. Det havde været godt og forfærdeligt på samme tid...
Gav det mening?
I hvad han bare så som ham selv ligge og stene netflix på sofaen, endte i ham sove på sofaen, med tv´et kørende i baggrunden. Serien "venner"´s dåse latter indrammede huset i en underlig form for tryghed.
Da der pludselig bankede på døren og Queen, den lille beagle, pludselig hoppede op i en gøen, satte Tidus sig op. Det blonde hår stak ud til alle sider som han så sig omkring. Han hadede at blive vækket. Den værste måde var Iphone´s latterlige alarmtoner.
"what on..." her gned han sig i øjnene og tjekkede sin mobil for at se klokken.
Kunne det være Christian?
Nahhh, Christian ville aldrig banke på, tvært imod.
"Who on earth knock on this time of hour..." mumblede han og rejste sig op. Traskende gik han op til sin dør og gad ikke engang tjekke hvem det var. Han åbnede bare døren med et sæt. Kulden ramte ham hårdt. "Do you know what... wait... ASMODEUS!?"
forbløjelse overtog den irriteret mine. "Where... what..." Her hev han ham ind i huset. "Where have you been? are you alright?"
Han havde mødt Asmodeus for noget tid siden. Men lige pludselig forsvandt han... hvilket ikke var et godt tegn, da denne bloddæmon havde to helt bestemte engle efter sig.

outfit

Asmodeus havde begivet sig ud i natten, fra et øde gammelt hus der både var utæt og beskidt. Selvom han var en dæmon, hadede han beskidte ting og ulækre ting, og hvad var dette ENGLE! De var klamme, beskidte og ulækre men ens hjem og hus måtte gerne se bare nogenlunde ud! Men han havde endnu ikke formået at finde et hus hvor det var mennesker der boede i, ubetydelige mennesker ingen ville savne alligevel! Derfor måtte han jo tage sig til takke med det nedslidte og ulækre hus.

Natten var gået på at jage, overvåge og opsnuse nyheder han havde misset de få år han havde været væk. Da dette var overstået, orkede han ikke at gå hele hjem, da det egentligt gik op for ham hvor han var henne. ”Maybe I should? Naah I think he is sleeping” Mumlede han for sig selv, som han stod ude på gaden hvor en fyr han havde mødt sidst han var på jorden boede, han virkede som en type han kunne bruge og så havde han fundet ud af at han havde en eller anden bande lignende ting, den var han spændt på at få mere viden om. Derfor bragte hans ben ham op til hoveddøren, først overvejede han at gå rundt om huset for at se om der var en anden mindre synlig indgang, men igen han kunne vel lige så godt være bare lidt formel i nattens anledning.

Hånden gled op af lommen på den lange sorte jakke, som han bankede på uden at gøre det blidt eller fornemt. Var han ikke hjemme? Det tog da en evighed at åbne døren, hånden gled ned på hans gammeldags armbåndsur som han havde snuppet fra en smykkebutik tidligere på dagen, jo! Det tog for lang tid, mere end et minut. Dog som Asmodeus skulle til at vende rundt for at gå, blev døren åbnet og ord blevet spyttet ud… Inden han noget at sige og gøre noget blev han hevet ind i huset.

Asmodeus vendte sig mod ham og lidt halv hårdt skubbede ham op af væggen. ”Keep your mouth shut! How the hell can you think of screaming my name out?!” vrissede han før han slap ham og børstede sine hænder af som var de blevet beskidte. ” Can we talk about this inside?” Spurgte han og pegede ind mod stuen, før han valgte at træde ind før Tidus både med sko og jakke på. ”Do you have something to drink? Like something strong? Sagde han før han trak ud af jakke og smed den over en tilfældig stol inden han tog plads i sofaen og så afventende på Tidus.

I det han skubbede ham op af væggen, ville Tidus reaktion normalt være at sparke sin tidligere kammerat i skridtet, men han lod være. I stedet så han efter bloddæmonen, en smule ubehøvlet som altid, gå ind i hans hus, imens han brokkede sig over at man ikke måtte sige hans navn højt.
"Okay, okay, I´m sorry Voldemort," snerrede han og lukkede døren efter sig. Voldemort var en hentydning til at dæmonen mente man ikke skulle sige hans navn højt.
Queen, normalt altid klar til at gå hen og snuse til gæster, satte sig bare i sin kurv og holdt sin øjne på Asmodeus.
"Yes, of course I have something strong." Her begav Tidus sig hen til et skab og fandt med det samme glas og forskellige flasker frem.
Tidus elskede alkohol. Der ville derfor være et skab dedikeret til forskellige alkohol, for ikke at sige et whiskey stell på et bord, ikke så langt fra sofaen. Han stillede alle tingene frem på sofabordet foran As, hvor han derefter satte sig i lænestolen, overfor sin ubehøvlet ven.
Han gabte og kørte en hånd igennem sit hår.
"I guess those angel assholes are still after you?" spurgte han roligt, dog med en irriteret tone, da han selv ikke var den største fan af engle. Her hældte han noget rom op til sig selv og tog en ordentlig tår af det.

Asmodues så på ham og rynkede brynene ”Who is Voldemort?” Spurgte han og havde godt fornemmede at Tidus måske ikke helt bryd sig om den måde han var kommet ind på, men at være formel og fin? Det fik man aldrig Asmodeus til at være, det var rigeligt han havde formåede at banke på døren og ikke bare gå ind.

Han vendte svagt blikket mod Tidus, for at følge ham og se hvad han fandt frem. Et lille svagt grin forlod hans læber som han kom med lidt forskellige flasker. Før han sagde noget eller gjorde andet rakte han frem og tog den samme flaske som Tidus havde hældt op fra og gav sig selv et godt glas af det. ”Yes they are, and they are giving me a big headache! I would not believe I ever could do this, but I need your help! A demon to another Demon! These angels need to be killed! But I need something first!” sagde han og så på ham som han rejste sit glas i en lille skål før han tog en god tår af det. Damn! Det smagte godt! Efter år uden den slags, var det godt at smage det igen!

Asmodeus kørte hånden igennem hans hår og gned sit ene øje. ”Can I stay here? Just for some days, until I find a better place” Spurgte han mere blidt end han normalt ville tale, men hvis han skulle have hans hjælp, måtte han nok lige ændre tone bare for en stund i hvert fald. ”Where in these creepy world, can I find old vintage jewelry?” Spurgte han og så på ham, han var ikke sikker på om han kunne fortælle ham hvad han præcist mente og ledte efter, for kunne han stole på Tidus 100%? Så godt kendte han ham jo ikke, men han var nødt til at få hjælp til at finde hans ring og amulet særligt fordi han ikke anede hvor i denne verden man skulle lede efter sådan noget.

Spørgsmålet til hvem Voldemort var, fik bare Tidus til at vifte med hånden som i at sige: det lige meget.
Herpå fortsatte snakken til at englene stadig var i hælene på As. Engle. Irriteret sukkede Tidus og kunne nu kun se endnu mere overrasket ud, som As fastslog han havde brug for Tidus hjælp. Dæmon til dæmon.
"Shoot," lød det fra Tidus. Han måtte indrømme at han var noget så spændt på hvad den tidligere kammerat ville bede om. Og hvad han bad om, kom meget bag på den blonde dæmon, hvilket han tydeligvis ikke skjulte. De blå øjne blev spærret overrasket op.
"Stay? yeah, sure, I have extra rooms... I just need to tell my husband first... He is often out, but just so you catch my drift, with him not getting a surprise coming home to a strange man being here." Det var sagt med venlighed i hans stemme. Det lå i Tidus. Han kunne ikke lade være med at vise venlighed. Indtil videre havde As intet gjort ham og derfor fortjente han venligheden.
"Old vintage jewelry? oh... Uhm... see that I don´t know, but I´m sure I know someone who does," forklarede han og hældte et nyt glas rom op. "Can I ask why?"

Asmodeus så på ham og nikkede med et venligt smil på læben. ”Sounds good, and I don’t care if you are married to a man or a woman.” Sagde han og sendte ham et smil og et nik der bekræftede at han mente det han sagde. Asmodeus ville vente med at fremlægge hvad han skulle have brug for hjælp til lidt endnu, ikke at han ikke ville fortælle det i aften eller nat som det jo var. Men han var nødt til at teste ham en anelse, selvom han havde været en god kammerat sidst han var på jorden og bestemt ikke havde givet ham indtrykket af at han ikke kunne stole på ham.

Han trak en foto frem af hans amulet og ring, som han ledte efter han havde formået at stjæle billedet fra politistationen fra deres bevismaterialer også for at gøre det svære for dem at huske hvordan de så ud, for Asmodeus vidste det var det eneste billede der var taget af dem, men om de havde lavet andre billeder af dem vidste ham ikke. ” This jewelry is something I really want. Since there are some who belong to me.” Sagde han og rakte billedet over til ham, man kunne godt se på billedet af det var taget af et museum og ikke politiet.

”I don’t know how they got this picture, because a lost them for around of 100 years or more” Sagde han og så underne på ham. Asmodeus håbede lidt at Tidus måske kendte mere til menneske billeder og kunne fortælle ham om, det var et der var helt nyt eller mange år gamle, billedet var sort hvidt, tydeligt af noget ældre dato og ikke fra en moderne kamera, men Asmodeus havde ikke forstand på kameraer og ret meget teknologi. Om nogle havde haft fundet hans smykker før, han følte at en menneske havde haft dem på og derfor vidste de stadigvæk var i landet og området, anede han intet om.

Som As sagde han ikke havde noget imod Tidus var gift med en mand, kunne den blonde ikke lade være med at grine lavt, imens han rystede på hovedet. Her smilte han stort op til As.
"Good. Or else, I would have to kick you out and maybe even torture you for being a homophobe," sagde han overraskende roligt.
Homofober var nogle af de personer Tidus hadede mest. Og i hans hoved, kunne der aldrig være undskyldning for hvorfor du var det.

Da fotoet blev rakt til ham, tog han imod det og studerede det roligt. Det var i hvert fald ikke taget fornyelig. Det kunne endda minde om noget man fandt på museums. Nysgerrigt drog han en finger ned over billedet.
"Wow... this is an old picture... where did you get it from?" spurgte han nysgerrigt men fortsatte med at se på billedet. "I have unfortunately never seen the amulet before, but I´ll will help you find it... I will ask my sources what they know of stores with ancient things." Han så endelig op fra billedet og smilte venligt til As. Han rakte billedet tilbage til ham. "But, let´s keep the profile low for now."

Der kom et lille grin på Asmo’s læber over at han ville være nødt til at sparke ham ud og torture ham hvis han var homofob. Han rystede på hovedet med smilet solidt plantet på læberne. ”your are funny, are you sure, you will try that?” sagde han og så på ham, han var ikke en man skulle begynde at true, heller ikke selvom der ikke var hold i truslerne, for han kunne sagens torture Tidus for at have truet ham, men for nu lod han være.
Tidus var nødvendig for ham og han var nødt til at sikre sig at have ham på den rette side af ham, for nu i hvert fald eller lige indtil Tidus trådte forkert, men hvorfor skulle han gøre det? Han var dæmon og virkede oprigtig interesserede i at hjælpe Asmo. ” You are a man I like, despite I hate using positive words. It makes me nauseous” sagde han og grinte lidt over sig selv.

Det var med et blik der virkelig holdt øje med hvad Tidus lavede med billedet, der måtte ikke ske noget med billedet. ”The police station” sagde han og trak på skulderne med et smil som var det meget normalt bare at kunne gå ned og få udleveret. ” Thanks Tidus but promise me no one and I mean no one may ever know why you are looking for these two jewelries, as well as no one must know it is for me! It is important, because if the Angels get them, I’m done. It’s my strongest arms. “ sagde han og så på ham.

Asmo var hurtig til at trække billedet tilbage til sig som det blev rakt, før han lagde det i lommen igen. ”i’m trying, there are so many angels. Its giving me headache! But I might have a task for you If you will help me?” Sagde han spørgende og smiled til ham, han ville have Tidus til at holde øje med en engel familie samt skaffe ham et af familie medlemmerne, hvis Tidus turde gøre det.

Han klukkede lavt, da As forklarede, at brugen af positive ord gav ham lysten til at kaste op. Det undrede bestemt ikke Tidus. Manden havde altid været en smule strid hvad det angår.

Ingen måtte vide at han søgte efter disse smykker. I stedet for at spørge hvorfor, nikkede han bare, med en forstående mine og strakte sig en smule. Han var stadig en smule træt. Trods alt var han jo også lige blevet vækket.
"I understand, no one will find out, do not worry, I am sneaky as hell," sagde han selvsikkert og blinkede drilsk til ham. "But I mean it, I will not say a word."

Da As ville bede om endnu en tjeneste, hældte han endnu et glas op til sig selv, tog en tår af den og så nysgerrigt på dæmonen overfor ham. "I guess that depends on what you want... But hell, if it is exciting, I am in!" Igen kunne han ikke lade være smile med et lille smirk.

Asmo looked at him with a serious gaze, it was obvious to look at him. He had to make sure Tidus didn't jump off or think he could go and talk about it to all sorts, because if he did, Asmo would know quickly, because then the angels would know quickly. "Good! I'm trying to find a painter who can draw a copy of the picture here, so you can get it and know what they look like. Where do you find one of these?" He clearly didn't know that he could just take a copy of it or a picture, maybe he actually knew it but didn't think about it when he didn't know all the new modern technology.

He got up from his seat and walked around a little bit. "You need to find someone for me and keep the person hidden" He said and stood behind Tidus, where he placed his hands on his shoulder as if he were to give him massages. "But not any person. It's an angel, a boy named Kemuel. His father is annoying and is working on the case to catch me along with the archangel Michael as you probably remember I told you. I have all the information on him and this" He said and took one hand into his pocket and pulled out a family picture, a picture where there was a black ring around Kemuel. "This one, and you put a threat letter in the mailbox 2 days after you've kidnapped him. " He said and found the letter from the inside pocket and handed him both the picture and the letter. "There is no reason to be afraid of the kid, he has no abilities the poor" He said and had clear irony in his voice.

Tidus couldn´t help but look rather confused at As. Didn´t he know they could just take a copy? OHHH, maybe he didn´t know the new and modern things.
He smiled kindly at him and got up. “There´s no need to find a painter. I can get you a copy right here and now, just wait a bit.” With soft movement he took the picture and walked over to the printer. After just a few minutes, he returned, now with two pictures. He gave one of the pictures, the original, back to As. “There you go.”

It came sort of as a surprise to Tidus that Asmodeus wanted him to kidnap someone. He was just about to ask why, until he mentioned Michael, and for that reason… Tidus was on the case immediately. He smirked and leaned back in the couch. Swiftly he took the letter, nodded to Asmodeus and placed it in his own pocket. “Seen it as done already. But, just because I´m curious, what are you gonna do with the angel kid?”