You're just a ghost now - Archie

Drømmene hjemsøgte hende. Der skete ikke meget i drømmene. Det var som regel bare en person der sagde hendes navn. De to der optrådte mest i drømmene var to mænd. Den ene mørkhåret med en beanie på. Den anden en med brunt hår og grønne øjne. Det var sidstnævnte der havde været en del af hendes drøm den aften. Hun rejste sig fra hendes seng og påklædte sig i det første tøj hun kunne få fat i. Hun trak også en jakke udover og tog kondisko på. Hun gik væk fra skolen og satte i løb ned igennem byen. Melody forsøgte at glemme hans ansigt. Men det sad fast på hendes nethinde. Hun stoppede op ved en lygtepæl og brugte den som støtte for at strække hendes ben ud. Gaderne var så godt som tomme. Indtil hun så en skikkelse længere henne. Da hun var færdig med hendes udstrækning satte hun i løb igen hen mod skikkelsen. Hun gled næsten i resterne af sne da hun så hans ansigt. Alting føltes pludselig så uvirkeligt og et øjeblik trak hun ikke vejret. ”Hey!” Råbte hun for at gøre opmærksom på sig selv. Hun gik hen imod ham. Jo tættere hun kom, jo mere fik hun en fornemmelse af hun genkendte ham. Hun lagde hovedet en smule på skrå og så undersøgende på ham. Det var helt sikkert ham. Men hun havde altid troet han var opfundet. Men han var virkelig. Så var han et minde? ”I feel like I know you.” Det går op for hende, det måtte være mærkeligt for ham. Lige meget om de faktisk kendte hinanden eller ej. ”I’m so sorry. I don’t know what overcame me. Have a nice night.” Hun så på ham en sidste gang før hun drejede rundt. Hun gik kun et par skridt, før hun følte en trang til at se på ham igen. Hendes følelser omkring ham var så stærke. Hun vidste bare ikke hvad de følelser var.