Who let the dogs out?!

"Maybe it is because you paint the wrong thing then.... Try and paint abstract sometime.... It doesnt have to look like anything inparticular and it is a good way to get emotions out... If you are into such things of course"
Det var ikke fordi han malede meget men det hændte nu og da at han tog sig tiden til det. Og han havde jo egentlig malet i omkring 130 år.

Da Maxwell kiggede så alvorligt op fra papirerne, nikkede Caine med en stålsat ro. "Immediate family covers, parents, children and siblings so yes your mother would be covered as well"
Det var måske også en mere lukrativ aftale end man egentlig ville forvente men Caine vidste hvornår han skulle investere i potentiale.

"I am glad that you think so... One of the things that has lead me to the position that i am in, that i know when to be generous and when not to..."
Caine stoppede op på vej tilbage til sin plads da Maxwell spurgte om hvor vidt han fik kontrakten med sig. "Ahh thank you Maxwell... I almost forgot...." Så hentede han en kopi mere i skuffen og lagde foran Maxwell. "If you sign both, we both have a signed copy... I have already signed both so as soon as you sign them, the contract is in effect"

Max smilede lidt. "I'm afraid I'd feel pretty silly. But maybe I'll try it anyway someday. You'll be the first to hear about it, thats for sure," svarede han, fortsat smilende. Idéen lød god, men han kunne sagtens huske den tomme fornemmelse, når han havde et tomt lærred foran sig. Men det kunne da godt være, han skulle give det et forsøg engang.

Max kunne vist kun håbe på at blive lige så generøs som Rothwell engang. Han følte stadig, aftalen næsten var for god til at være sand - han kunne næsten frygte, der var en hage ved det, men så måtte han tage den med. Dæmonen virkede reel nok ud fra alle de ting han sagde. Max smilede og nikkede, da han fandt endnu en kopi af kontrakten og underskrev den også. "Perfect!" sagde han. "So, what's my first assignment?" spurgte han så, nysgerrig og vel også ivrig efter at komme igang. Han ville gerne vise sig værdig til Rothwells store investering i ham.

Caine nikkede roligt som Maxwell kommenterede det at male. "You will not know if it can do anything for you before you try.... But you can always try it sometime when you feel like you have the time.."
Det var jo ikke alle det virkede for, men Caine var nu glad for det.

Caine kunne da godt se at det måske virkede som om der var en hage ved det, men det var ikke sikkert overhovedet. Det afhang jo af hvordan Maxwell så på de jobs der måtte komme ud af deres samarbejde.
Imens Maxwell fik underskrevet de to kontrakter, gik Caine hen til den lille vogn hvor han fjernede nogle låg og afslørede de lækre desserter. Tærte, is, og en frugtkompot.
"Your first assignment will be in a sort of cooperation with your future study in medicine.... You will accompany me in my private clinic the next open work day.... You will get a chance for picking up scents of different species so you know them.... And i would suspect that your senses are strong enough to pick up changes in a person... It is not always that a patient is honest so i want you there to pick up on those changes to give me signs so i catch those who lie"

Max havde helt lyst til at prøve at male, bare fordi dæmonen anbefalede det. Han var en meget inspirerende mand. Da han afslørede desserterne, spærrede han øjnene op. "You've even got dessert? I'll leave this place rolling instead of walkning.." Han lo let, mens han betragtede tingene.

Han lyttede opmærksomt til sin opgave og nikkede glad. Det lød helt perfekt. Han elskede at være sådanne steder, hvor der netop var alle mulige dufte og spændende væsner. "I haven't noticed, but I think you're right about me being able to pick up changes.. I think I need to practice, but I guess that's what the whole point is." Han nikkede. "I've smelled fear before without any problems and I guess lying is related to that. Så I'll just need some guinea pigs for that.." Han så virkelig frem til at blive bedre til sin evne, også fordi han syntes, den slags arbejde var sjovt. Lidt som sporhunde også godt kunne lide at bruge deres snuder. "I think, I might need to be in my dog-shape if it gets really important.. My senses are so much stronger like that. But I'd also like to work on my abilities in human shape.." Det var jo selvfølgelig ikke altid en mulighed at bruge sine evner som hund - så på den måde ville han også gerne, at han kunne træne sin humane snude op.

Caine grinede ganske kort inden han sagde: "Of course i did... I got quite the sweet tooth myself to be honest.... But please, dig in for what you feel like... This particular Italian Icecream with these fruits are amazing"

Caine tog sig lidt dessert imens han lyttede til hvad Maxwell fortalte om hvordan han selv så på opgaven. Det virkede til at den unge mand var meget interesseret i opgaven og på den måde også at udvikle sig selv lidt mere.
"Practice is the point for the first part yes... Being more certain on picking up the changes and of course picking up on the senses of the different species....." Roligt fandt han tilbage til sin plads og tog lidt vin inden han så sagde: "And should your dog-shape be needed, we will find a way to incorporate that as well"

"You do?" Max lo fornøjet og gav dæmonen plads, før han selv forsyede sig ved det lækre dessertbord. Han havde heldigvis stadig lidt appetit tilbage fra det andet overdådige måltid: Hans appetit var heldigvis næsten uudtømmelig helt generelt. Det var praktisk med sådanne festmåltider som dette.

Max kom tilbage på sin plads og så alvorligt på dæmonen og nikkede. Så lyste hans øjne lidt op. "We can pretend you're diabetic and has a service dog," foreslog han drillende og lo. "It fits with your sweet tooth.." Rothwell så ganske veltrænet ud, og lignede absolut ikke en, der kunne have diabetes eller en anden kronisk sygdom, så det var rent fjol og drilleri. Han så frem til at opleve, hvilke patienter der mon kom forbi Rothwell. "How many patients do you see per day?" spurgte han nysgerrigt.

"Yes i do.... One of the first things i tasted when i came to this city was a certain cherry pie at a little café.... I still go there pretty much once a week. At least"
Den tærte var endnu et eksempel på at selv blandt rige var han sin egen. Han havde maser af penge og materielle goder, men selv et billigt stykke tærte fra en café kunne han sagtens nyde

Caine grinede sammen med ham og rystede så lidt på hovedet. "No one would believe that, my patients know me... But still a good idea"
Da Maxwell så spurgte om hvor mange patienter der kom i løbet af en dag, tænkte Caine kortvarigt efter og svarede: "That varies alot... Sometimes none, sometimes up to around twenty" Caine hældte lidt kaffe op og satte kanden lidt ned mod Maxwell og skiftede så blik til et der var en kende mere alvorligt. "But just so you know Maxwell... You will sometime get to see things that can be downright horrifying... Maybe see some patient get enraged.... Not all patients come with the notion that i will help them.. Are you prepared for that?"

Max smilede. "Sometimes the setting is more important than the actual food," kommenterede han, da han sagtens kunne forstå det. Minder på et sted, eller bare en hyggelig atmosfære, betød så meget for sådan nogle steder og deres mad. "But of course, cherry pie is almost impossible to fuck up.. It always taste so good no matter who've made it," tilføjede han, stadig med et let smil på læberne.

Max lyttede alvorligt, mens Rothwell fortalte ham om sit klientel. Det kom lidt bag på ham, at ikke alle patienter, opsøgte ham med en sikkerhed om, at det var for hjælp - han kunne næsten ikke forestille sig at opsøge en doktor, uden at tro fuldt og fast på at vedkommende ville hjælpe. Men han var selvføglelig heller ikke et overnaturligt væsen med overnaturlige problemer overhovedet. Det var en mere skræmmende verden, når der var så mange ulige magtforhold. Han følte sig dog tryg ved, at Rothwell altid ville være til stede, og så skulle han nok flytte sine fødder, hvis det var det der skulle til. "I think so," svarede han og nikkede kort. "Now you've warned me, I'll be cautious," forsikrede han ham og mødte dæmonens blik, før han tog kaffen og hældte lidt op til sig selv. Han spiste også lidt mere dessert - det smagte dejligt. "But why do they come if they don't trust you to help them?" spurgte han så.

"Indeed it can... If the week is too busy, i often order some of that pie to be delivered... "
Det var da også en hyggelig café der solgte tærten men nogen gange var der bare ikke plads i skemaet til at kunne tage der over. Derfor havde han fået lavet en leveringsaftale.
"I wouldn't know... If i say so myself i am terrible at cooking... I try every now and then but it has been a while"

Caine nikkede anerkendende til Maxwells svar, ikke fordi han troede han var klar men fordi Caine troede på han var. Lidt mere dessert gled ned inden Caine svarede Maxwell igen.
"Sometimes they don't have a choice... In some cases they are so injured that their own ability to heal the damage simply isn't enough... And should it for example be a Werewolf from a heated battle? In a regular hospital?"

Max kunne ikke lade være med at le kort. Det gjorde ham glad, at dæmonen havde sådan en side - en side, der krævede at få sin ugentlige dessert, uanset at den så ligefrem måtte leveres. "Never miss your pie, that's so important," smilede han. Men han mente det - det var vigtigt, at man sørgede for at forsøde sin hverdag, så man ikke gik tør i den. Det behøvede selvfølgelig ikke være kage eller noget spiseligt, men det var en af de gode ting, der kunne gøre ens hverdag lidt bedre, uden at det krævede for meget af en.

"You are? I actually thought you were good at everything," sagde Max, let drillende, selvom der var en gran af sandhed i det. Han syntes dog, det var sjovt, dæmonen ikke kunne lave mad. Det var da i det mindste et punkt, hvor Max så havde noget, han ikke havde. Maax havde ganske fine evner i køkkenet, også fordi han havde tålmodigheden og nysgerrigheden til at gå på opdagelse i forskellige smage og teknikker. Nu var det selvfølgelig lagt lidt på hylden, fordi han fik mange måltider serveret på skolen, men han havde stadig inteessen.

Max lyttede til forklaringen og nikkede for at vise, han forstod. "But do they come here at this clinic or are you always at the hospital at first? Do they go to the hospital without knowing that someone knows about their powers.. like me? Or do they go straight for you because they know you can take care of supernatural beings?" Spurgte han. Han var lidt i tvivl om, om Dr. Rothwell mon havde et omdømme i den overnaturlige verden, som måske gjorde at folk opsøgte ham, når de havde brug for lægehjælp.

Caine holdte heller ikke en kort latter tilbage ved Maxwells kommentar hvorefter han selv sagde: "I never miss my pie and i never miss my coffee.... In mortal terms i am somewhat of a coffee addict i suppose"
Det var han selvfølgelig ikke men det var åbenbart et udtryk mennesker brugte rigtig meget.

"I like cooking but i am sorry to admit i do not take my time to learn proper cooking... When i grew up, we had servants that did the cooking and my mortal father had alot he wanted to teach me... "
Caine elskede nye smagsindtryk og udfordre sig selv til at smage forskellige slags mad. Men det havde aldrig helt faldet ham ind at lære det selv. Måske skulle han prøve det på et tidspunkt, det kune jo være han endte med at kunne lide madlavning.

Caine tog lidt mere kaffe inden han svarede. Det var jo egentlig et udemærket spørgsmål.
"Many of them know about my specialty so they come to me for discretion as well as treatment. Some things are best hidden from the mortal world still. Imagine a Doctor looking at a blood sample from either a Vampire or a Werewolf?... So either they know me or they know someone that knows me..."

Max lo videre sammen med ham. "You're just a simple man with a simple coffee and pie addiction," sagde han fortsat grinende. Det var sandt og samtidig malede det et billede af en helt anden person end Dr. Rothwell var - Det var skønt at lære ham bedre at kende og få fornemmelsen af hans mange forskellige facetter.

Max smilede lidt af hans fortælling. "That's like, totally rich children - problems," sagde han mildt. "Of course it doesn't make sense to use your time on cooking, when you can afford someone else doing it. It must be nice to be in such control over your own time," sagde han så, mere alvorligt. Han følte altid, at han 'spildte' meget tid på de huslige gøremål. Det behøvede Rothwell ikke - han kunne hellige sin tid til sit arbejde, sine fritidsinteresserer og så videre, bruge tiden lige som han havde lyst uden konsekvenser i form af en voksende tøjvask.

Han nikkede. "That makes sense. They actually have no choice beside you.. Actually, I would like to look at a blood sample from a vampire and a werewolf. I wonder what they look like." Han smilede. Han havde ikke engang fantasi til at forestille sig, hvordan de måtte afvige, men han havde en idé om, at de måtte være anderledes i meget høj grad.

"That is not far from the truth my friend... Everybody has their vices and in my case it seems to be coffee and pie"
Når alt kom til alt så var Caines behov lige så simple som alle andres, han nød bare udfordringen og de forskellige aspekter af at nå de behov.

Caine kiggede kort intenst på ham med et diskret smil imens han sagde: "Rich children problems?... Are you so sure that life is that much easier?... Some aspects are yes but some are far worse... "
Caine tømte sin kaffekop inden han så satte sig lidt mere til rette i stolen.
"Of course it is nice to control your own time, yet it is hard work to reach that point... That doesnt just come with the title"

Kort så Caine eftertænksom ud inden han sagde: "That can be arranged at some point "

"I like it," svarede han smilende og ærligt. Han var også selv ganske glad for kaffe - han drak ufatteligt meget i løbet af lange skoledage, men måske også i en grad, så kaffe ikke rigtigt var noget særligt for ham. Det var blot et nødvendigt virkemiddel.

"I'm not sure if it's much easier, but I think it gives you some opportunities in life, that poor children doesn't get. But I've hear that rich parents often can be quite busy and i reckon that's hard too, but poor parents may also work just as much just to get some kind of food on the table. If you take the same family, with and without money, I'm pretty sure those people have better lifes with money.." sagde han, dog i en forsigtig tone, for at signalere at han godt var klar over, at hans teori ikke nødvendigvis var hundrede procent sand - han sad jo over for én med en del mere livserfaring end ham.

"Are we going to steal werewolf blood?" spurgte han begejstret og med et lille grin ved tanken. Han vidste godt, at det nok ikke var præcis sådan, det ville foregå.

Caine kunne godt forstå at nogen ville se sådan på et liv mellem rige eller fattige. Dog havde Caine et lidt andet syn på det. "I think myself that it would be more correct to say that rich people have easier lives, not better lives.... I can only speak from my own point of view of course... But i think poor people are far richer in the sense that they have stronger feelings of love... My own father did not raise a son, he raised the Heir to House Rothwell.... My mother ended up losing her sanity... So love got abscent very quickly... I think we are all rich in our own way, we just need to realize where our wealth is..."
Caine kunne tydeligt anspore at Maxwell blot fremlagde hans teori og at det ikke nødvendigvis var sandheden. Det afhang jo også af synspunktet.

Da Maxwell begejstret fik spurgt om de skulle stjæle varulveblod, kunne Caine ikke holde et grin tilbage inden han sagde: "That would be stupid, i have a status among patients afterall... But you will get the chance to see bloodsamples from many species... Maybe even an Angels blood"

Max lyttede opmærksomt til alt, Rothwell sagde. "I see what your saying and I think I agree.. It's easier like that, but I guess both rich and poor people have problems.." Han tænkte sig lidt om. "And I'm sad to hear about your parents. I'm impressed you turned out this nice if that's what your growing up conditions were like that." Han smilede venligt.

"I guess, rich or poor, either way you can be a good parent or person and that's what matters." Han trak lidt på skuldrene. Dæmonens pointe med, at rigdom gjorde tingene nemmere, men ikke nødvendigvis betød, at man fik et bedre liv, var skarp.

Max lo let sammen med ham. "I guess it's a fast way to lose your authority or their trust.. But you know.. it could also be fun," sagde han fjollet. Men han nikkede så for at vise, at han lyttede, og at han var seriøs omkring det. "That's so interestin. Is there any books about blood samples for these beings? I'm just wondering if I can study something to prepare for my time in the clinic.." Han vidste, det nok var et lidt langt skud, men han måtte hellere lige prøve, så han ikke kom til at fremstå uforberedt.

"Indeed.... Rich or ppor, it doesnt really matter.... We all have our problems.... And sometimes an opportunity arrives such as tonight...."
Caine nikkede med et roligt smil inden han så forklarede: "I am glad about your kind words... But no need to be sorry.... It was another time back then and the world functioned differently"
Måske havde det ikke været de bedste forhold at vokse op under men Caine var egentlig ganske tilfreds.

Caine kunne ikke helt lade være med at slippe et kort grin inden han sagde: "Maybe it could.... But it is also a good way to earn a hitmans mark.... Some of the different beings i treat have ways of insuring their secrecy.... And it may be tempting but blood is only given with the patienst approval"
Caine tænkte lidt over det omkring hvad han lige havde liggende inden han så forklarede: "Not directly no.... But i will let you borrow some of my notes from my clinic" Der var alligevel meget at forstå men en god mulighed for Maxwell at komme i gang

"Yes... And I'm grateful for that," svarede Maxwell venligt. Og han mente det virkelig. Han følte sig meget taknemmelig over at være stødt på dette fascinerende, inspirerende væsen. Det var lidt en afart af den faderfigur, han manglede og svnede.

"I guess you could say it's a long time ago... and be very right about it," sagde Max med et lille, skævt smil, med henvisning til at det jo var rigtig mange år siden, at dæmonen var barn. Han var glad for at høre, at det lød til, at tiden kunne læge mange sår.

Max lo igen med ham. "I see. It sounds like there's a whole society that I haven't known any of." Den overnaturlige verden havde sine helt egne strukturer, som han først nu var lige ved at opdage - på mange måder meget lig og alligevel forskellig fra de humane, sociale konstruktioner. Max nikkede ivrigt, da Rothwell nævnte noget om nogle notater fra klinikken. "That would be good!" svarede han og glædede sig allerede til at komme igang med at læse.

"I am glad to hear that.... And i am looking very much forward to see how far you will take it in medicine... I see great potential"
Caine var måske mere godhjertet end mange af hans artsfæller men Caine så også potentiale på mange flere måder end andre. Og nogle gange kunne det tage lang tid for potentialet at komme frem men det var det stadig.

Caine nikkede til ham inden han spiste lidt mere og sagde: "Oh indeed there is.... Although many of the things you see in some movies might not be that far from the truth.... But to some extent it is politics just the same...."
Det var nu forfriskende at se hvordan Maxwell var så begejstret for at komme i gang, og et eller andet sted blev Caine også mere spændt på hvad Maxwell ville ende med

"Thank you," svarede Max og nikkede, igen, taknemmelig over komplimentet, smigret og selvfølglig stolt over at høre, at Rothwell så potentiale i ham. Han håbede virkelig, han kunne leve op til det, både overfor Rothwell men også overfor sig selv. Han ville så gerne lykkes.

Max vidste ikke om han skulle føle sig begejstret eller skræmt ved tanken om, at nogle film ikke havde ramt ved siden af. Han så derefter lidt tænkende ud, da Rothwell nævnte politik. "But is there like.. structures of power? Is there some form of authorities or.. some forces of law and order? Or is every supernatural being just.. autonomous?" spurgte han nysgerrigt. Han følte nærmest, det var urealistisk, at der ikke var nogen, der på en eller anden måde håndhævede nogle regler. Det var svært at se, hvordan det ikke blev alment kendt med overnaturlige væsner så, når nu der var så mange af dem. På den anden side ønskede alle vel lidt det samme, at leve nogenlunde i fred, men der var bare så mange forskellige synspunkter blandt de overnaturlige væsner..

Det var nemt at se reaktionen i Maxwell da Caine nævnte hvordan der var politik i det hele. Caine besluttede derfor også at svare på en måde der forhåbentlig tilfredsstillede noget af Maxwells nysgerrighed.
"Yes there is.... I do not have all the details but vampires always have their clans or covens... Werewolves shape their packs and have their terretories.... Fairies seem to have their courts... There are many structures of power in between the races... Many races also congregate in mixed groups for security or a sense of power.... There will always be structures of power but they can change incredibly fast.... The only thing that seems to be constant is a sense of protecting humanity from the supernatural world.. At least to some extent... And Heaven and Hell will probably reach a genuine ceasefire..."
Caine kendte ganske vist mange af de implicerede og nogle af de større magtfaktorer men han blandede sig aldrig direkte i det. Det var langt mere profitabelt at være neutral

Max lyttede opmærksomt, mens Rothwell forklarede. Det hele gav rigtig god mening - på en måde måtte mange racer blive reguleret af sig selv, fordi man naturligt fandt sammen i grupper. Det eneste der faldt lidt ved siden af, var at han ikke rigtigt selv var i nogen gruppe.

"I see.. But I haven't been contacted by any shapeshifting - group or something like that... I wish I had. I could've used some guidance. Maybe I should try and search for a clan or something.. To have a pack would be nice, I think." Varulve-udtrykket og dem i sig selv tiltrak ham, fordi han på en måde følte sig lettere forbundne til dem, på grund af deres ulve-ligeheder. Dog var der jo også mange ting, der adskilte ham fra dem, og så havde han heller aldrig mødt en varulv. Så på den måde var det kun en følelse, han havde, en teori.

"How about demons? Do you have a leader or something?" spurgte han så. Mon dæmoner blev ledt af djævlen, eller var de helt ensomme væsner?

Caine nikkede stille som Maxwell forklarede hvordan han selv savnede lidt at være i en gruppe. Det kunne også give en eller anden følelse af sikkerhed og samhørighed.
"To be honest i think there are groups that have found each other.... But i sadly have no knowledge of who they are... I have met many shapeshifters.... But i do not know of which ones that has grouped together...."
De fleste formskiftere, specielt varulve var heller ikke glade for dæmoner. Varulve havde en tendens til at finde Caines slags unaturlige og en trudsel. Hvilket heller ikke var helt forkert.

Caine løftede et øjenbryn ved Maxwells spørgsmål om dæmoners lederskab.
"There are ranks among demons that most acknowledge.... And some higher ranking demons have formed groups of other creatures or demons.... Myself?.... I answer to no one but myself... I like it that way"

Da dæmonen forklarede, at han ikke kendte nogle grupper, nikkede Max forstående. Det var jo heller ikke så vigtigt at vide for Rothwell, hvad der var af grupper med formskiftere. "I see," svarede han. Han lyttede til det næste, han sagde, om at han ikke var i nogen gruppe. Han virkede også på en eller anden måde lidt som en enspænder, i hvert fald som én, der foretrak kontrollen. Det var ikke utænkeligt for Max, at Rothwell godt kunne være en, der ledte en gruppe, men sådan var det altså ikke lige blevet.

"We'll form our own group. The group of nice demons and confused dog shifters," sagde han fjollet og med et lille grin. Det ville nok ikke rigtigt give mening, men det var nu stadig rart, at han begyndte at føle et tilhørsforhold til dæmonen - i hvert fald en, han kunne kontakte, hvis han kom i problemer.

Caine var også klart en der foretrak kontrollen, og han havde også sine måder at få kontrollen på. Når det kom til grupper og magtfaktorer så var Caine ganske vist også lidt af en enspænder men samtidig så gav det ham alligevel en styrke andre grupperinger ikke nødvendigvis havde.
Der var for eksempel ikke en eller anden øvre magt Caine stod til ansvar overfor, i hvertfald ikke hvis man spurgte ham.

Caine kunne ikke helt holde en latter tilbage da Maxwell kom med en lille idé. Ikke på nogen hånende måde dog.
"Not everyone perceives me as nice... But i like the idea of being a somewhat... Gathering point for some.... I believe people respect a leader they have chosen themselves..."