Who let the dogs out?!

Caine kunne ikke lade være med at grine lidt inden han så sagde: "And i have patched up young men like this many times so be sure to call when it happens again" Tydeligt en drilsk kommentar, men Maxwell måtte jo tage det som han gjorde.

Så sukkede Caine en enkelt gang inden han sagde: "I think so.... I was born into a world where men show very little emotion.... And getting your wish from Hell can come with a terrible price.... But they were happy until their deaths.... It was after their deaths that i discovered my abilities...."
Caine kiggede ham i øjnene inden han blinkede til Maxwell og sagde lavt: "Truth be told the medical part is only a small part of the reason why i know so many in supernatural communities.... I have a gift to grant wishes....."

Som Maxwelll bevægede nakken, rakte Caine hen i en skuffe og gav den unge mand nogle piller. "I am glad to hear it works... Be sure to take these after recommendations and with a meal.... Painkillers"

Maxwell lo let. "Actually, please give me your number, I'd really like to call you if something like this happens again," svarede han i en lattermild tone, selvom han egentlig mente det. Han følte, han havde fået god og saglig behandling, og han var tryg ved lægen. Samtidig ville det være rart at komme hos en, der forstod hans situation, som Rothwell lod til at gøre. Så derfor ville han helt klart foretrække at komme hos ham, hvis han blev ædt af en hund igen.

"I'm glad that your parents got to live a happy life. And maybe it was a good thing that they didn't have to deal with understanding your abilities.. It can be hard no matter what these abilities include," svarede han alvorligt. Hans egen mor havde jo på sin måde ikke kunnet rumme, hvad han var i stand til, men ingen af dem havde jo også forstået, hvad der foregik, på det tidspunkt. Og siden da havde han valgt at skåne hende for sin hemmelighed, fordi han ikke ville reintroducere et tilbagefald i hendes psykiske sygdom.

"A gift to grant wishes? Like genie in a bottle?" spurgte han nysgerrigt, det sidste med en drilsk tone, da han fornemmede, at det kunne han godt have med i denne samtale. "How does it work?" Det var sjældent, at evner kom uden en bagside.

Max tog pillerne og stak dem i lommen. "I'm sure I'll remember these.." Han havde en fornemmelse af, at han trods god behandling nok ville få ondt.

Caine nikkede roligt og rakte så ned i en skuffe hvor han tog et visitkort der blev rakt til unge Maxwell.
"There is the info you will need... It also contains the address to my private clinic. It is where i treat cases of supernatural nature... It is also easier to be discreet in case such a matter should arise"
Han havde jo haft sager hvor patienten ønskede yderst diskretion, enten på grund af en situation eller hvad patienten viste sig at være.

"They were happy i suppose.... But it was in a time where ones status meant so much more... My father was Lord as i am now... And one of the worst social stigmas a Lord could run into at that time, was not being able to get a son... A womans worth at that times was often measured by her ability to give birth to sons. Daughters were loved but sons were more important. Luckily the world is alot more openminded now" Maxwell lod jo til at være interesseret i historie så Caine ville hellere end gerne fortælle lidt.

Caine trak på smilebåndet da Maxwell spurgte indtil ønskerne hvorefter han satte sig til rette ved sit skrivebord. "In a sense.... The bigger the wish, the higher the price... What deters people from wanting to try it is that they seem to think i only demand their soul.... In this city the most common wish i have gotten is a higher control over ones powers.... It can vary from material things to alot more... Would you care for an example of a small or big wish?"

Max modtog kortet med et taknemmeligt udtryk og stak det ned i lommen tl medicinen. "Thank you so much. Hopefully I won't need it," sagde han og trak på skuldrene. "But if someone doesn't catch that dog, I probably will.." sagde han så og lo kort. Han måtte nok hellere prøve at gå lidt rundt i området selv, og så måske prøve at finde ud af, hvordan han kunne få den aflivet.. for alles sikkerhed.

Han lyttede interesseret til lægens skildringer af, hvordan fortiden havde været. "I see.. I feel lucky that I was born in a time with such different living conditions," nikkede han. Det måtte også have været interessant for dæmonen at følge verden og dens værdier ændre sig.

Max rynkede let på panden. "But.. Do you demand people's soul? How does that.. I don't really get it. Let's make it more palpable.. Like. Let's say my wish was.." Han tænkte sig kort om. Max var virkelig ikke typen, der skød genveje i livet på den måde, og derfor kom det ham ikke naturligt at forestille sig et ønske. Ej heller havde han troet, at nogen kunne have evner i den retning. "Okay, what would it cost if I wished, that my attacking dog died?"

Han nikkede roligt og svarede: "Of course.... But it is always a good idea to have it handy... There is always a comfort in security"
Caine var jo ikke en der jagtede vilde hunde men der kunne nok kontaktes nogle myndigheder. Ellers var Maxwell nok egentlig en meget egnet kandidat til at finde den slags problemer.

"I was glad that the world evolved, but i was glad in equal measure that i got to follow the changes as a part of the world"
Caine havde haft med mange spændende individer at gøre igennem tiden og nogen af dem, kunne også godt have påvirket historien lidt.

Caine lyttede til den unge mands spørgsmål og forslag hvorefter han kortvarigt fik et eftertænksomt ansigtsudtryk.
"To answer the first bit. No i don't demand peoples souls but it is one of the stronger forms of sacrifice..." Så satte han sig lidt mere ret op inden han sagde: "In exchange for the death of your attacker.... That you use your sharp senses to locate persons for me that has otherwise escaped... For one month"

"Exactly," gav Maxwell Dr. Rothwell ret. Det handlede netop om trygheden i at have muligheden for at kontakte ham igen. På en eller anden måde, kunne Max mærke, at han stolede på lægen. Om det var dumt, var svært at afgøre, men han havde i hvert fald vundet hans tillid.

"I understand. It seems like you've gained a pretty good insight into life in general." Men der kom nok også naturligt en god portion visdom, jo ældre man blev - ligesom at ældre mennesker også generelt havde et andet perspektiv på livet end unge. På godt og ondt.

Max så tænksom ud. Han var interesseret, men på mange måder var det endnu blot et tankeeksperiment for ham: Snakken om at kunne kræve sjæle, gjorde ham lidt varsom med hvad han gik med på. For han ville helst ikke rode sig ud i noget dumt, selvfølgelig. Samtidig ville han gerne holde sig gode venner med den fascinerende læge, og på den måde ville han gerne interagere. "Why'd you want to locate them? What have they escaped from?" spurgte han og søgte lægens blik, for at aflæse hans ansigt. Han beundrede ham nok til, at han, hvis formålet var rigtigt, nok havde sagt ja til at hjælpe, hvis det var stillet op sådan. Men han frygtede, at de personer skulle straffes, og han havde ikke lyst til at hjælpe med at jagte uskyldige personer, eller blot uheldige personer heller.

Caine havde godt en tanke om at unge Maxwell lige skulle veje den moralske vægtskål lidt mere så derfor holdt Caine sig også ganske rolig med et på en gang lokkende og fattet smil.
"A part of my Bargains i am equally bound to it as the recipient.... If a person is somehow hindered in fulfilling their part, i am willing to talk about it... To find a mutual solution... But everynow and then, they do not respect the bargain and must answer to the Oath they seal in the Bargain..."
Man kunne godt spore et mørke af vrede i Caine's øjne som han snakkede om dem der bare flygtede fra deres Handel med ham.
Caine satte sig lidt til rette og forklarede sig lidt mere: "Let's take an example..... If you were to accept this Bargain and you are somehow hindered in fulfilling your part.... I would have you come and tell me about it so we can work on a solution that fits.... Would it be right of you to talk about it to me or would it be right of you to ignore your part completely?"

Maxwell tænkte sig lidt om. "I think it would be fun to use my skills to actually do something.." sagde han ærligt. Det handlede nok om, at han inderst inde manglede en mening med sit liv, og at han gerne ville udnytte sit potentiale. Måske handlede det lige så meget om, at han frygtede, han ikke havde noget potentiale at udnytte - og at han gerne ville bevise overfor sig selv og andre, at hans plads gav mening i verden.
"But I don't want to participate or be the reason to someone dying or being hurt for life," sagde han og så spørgende på lægen. Ville han gå med til det? "I wouldn't mind trying to help you, you don't even need to kill the dog, I think I can get that fixed myself.. But maybe you could teach me more about medicine? I think I might want to pursue that subject in my future.." sagde han roligt og i en venlig tone. Max havde jo en drøm om at blive læge. Han følte lidt, at han blottede sig selv ved at dele den drøm, og han håbede bare, at lægen ikke ville finde det alt for urealistisk.

Caine kunne godt mærke på den unge mand at han havde nok en eller anden trang til at bevise sit værd. Måske lige så meget for hans egen skyld, det var jo ikke unnormalt at unge mænd gjorde den slags for at finde sin plads i verden.
"Indeed... Using ones skills is the best way to hone them....."
Selvfølgelig havde den unge mand et moralsk kompas, men det forhindrede ikke nødvendigvis Caine's idé. "I never go for that if it can be avoided... Mostly people are willing to find a solution... I am sure i can find a way to adjust it... Maybe only call on you in the cases where death or injury can be avoided...
Let me ask you this... Call it a test if you will.... If i were to call on you to locate a murderer or a child molester.... Knowing they might do it again and knowing i could stop them.... Would you then refuse to find them?...."
Da Maxwell så spurgte om Caine ville hjælpe ham med medicin som en mulig fremtid, smilede Caine og sagde: "If you prove to be a genuine asset and help to me, i will not only teach you about medicine... I will grant you an internship at my clinic and pay for your education expenses"

Max var på en måde også benovet over, at dæmonen havde tiltro til, at han ville kunne finde nogen. Han havde også en fornemmelse af, at han godt ville kunne: Han var generelt meget opmærksom på folks dufte, og havde også kunnet følge spor før, hvor han bare havde gjort det af nysgerrighed og for sjov. Og i hundeform blev den evne kun forøget.

Max mærkede sit moralske kompas blive udfordret og tænkte sig lidt om. Lægens ord beroligede ham, og han troede også på dem: Hans indtryk var jo, at denne mand var rolig og velovervejet, og ikke en kølig morder. Dog kunne han jo sagtens have sider, som Max ikke kendte til. Max kom frem til et svar. "A child molester, I would never mind finding for you, no matter what." Han holdt en lille pause. "And a murderer.. I guess I would help you stop them too. I see your point. I just don't want to hunt down sad soulds who've made mistakes but could get on the right track, with the right help.. if that makes sense." Men hvad vidste han egentlig også om det.
Da Caine accepterede og endda stillede endnu lysere fremtidsudsigter foran ham, lyste hans øjne op. "I really hope my nose and searching skills meets your expectations then," sagde han og kunne ikke lade være med at lyde lidt begejstret.

Caine fik den reaktion han egentlig havde håbet på og selvfølgelig ville den unge Maxwell hjælpe med at finde så frygtelige individer.
"I promise you that you will not be employed to hunt down a lost soul with a chance of getting back on their right path.... I will not lie to you, some of the worse like child molesters and murderers will probably die.... But i do not expect you to look at it... And in the case of a lost soul, i will even take your words into consideration of how to help them.... But if you do not want your attacker dead.... What would you want in return then? Stronger senses perhaps?"
Caine grinede kort men varmt og venligt af den unge mands begejstring inden han så gik hen til et skab hvor han fandt en bog frem og lagde foran ham. "This is one of the most extensive and detailed medical encyclopedias about bones.... It will come in handy ffor your education.... Consider it a starting gift and a proof of your future internship at the Rothwell Clinic"

Max syntes, det lød rimeligt. "That's fine. I trust you to make the right decisions," sagde han ærligt og søgte kort lægens blik for at understrege sine ord. Han blev stille lidt, da dæmonen spurgte til, hvad han ville have til gengæld. For ham var indblikket i medicin jo nok; så derfor tøvede han med, om han overhovedet skulle forlange mere.

"Let's see if I can do the job as you want me to firstly. I'm fine with the challenge and you passing on your knowledge of medicine," sagde han. Han ville helst ikke rode sig ud i for meget, før han havde det fulde overblik. Men han overvejede dog stadig, om han skulle ønske sig hjælp til sin healende evne. Han ville bare rigtig gerne lige mærke den nye situation og hvad det hele ville medføre.

Han kiggede begejstreret på bogen, og tog den straks op og bladrede lidt i den for at få et indtryk af siderne. "Fantastic!! I almost can't wait to start reading it.." sagde han. Den så spændende ud. Knogler. Han kunne godt lide at få et emne at fordybe sig i på den måde. "But how does it work? Do you brief me about my target? It would be nice if you could make me feel like I was a secret agent or something.." Det sidste tilføjede han for sjov og han smilede fjollet. Han følte sig opmuntret ved udsigten til dette nye, seje arbejde. Han havde også manglet et forbillede i sit liv, og han kunne mærke på sig selv, at Rothwell godt kunne være en kandidat til det.

'Jeg stoler på du kan tage de rette beslutninger' Det var en sætning Caine havde hørt nogle gange. Dog var det meget ofte fra folk der havde indgået en Handel med ham uden nogen form for omtanke så det bed dem som regel bagi. Men Caine tog de rette beslutninger, ellers var han ikke nået til hvor han var.

I første omgang nikkede Caine som respons på den unge formskifters forslag hvorefter han så lidt eftertænksom ud. "Very well.... Should you wish for it at some point i can help you with your powers.... "
Det var ikke første gang Caine havde siddet overfor en der måske ikke havde styr på sine kræfter og det var nok heller ikke sidste gang.

Så sad Caine helt roligt og lod den unge mand bladre løs i bogen og på sin vis var det også rart at se så ungdommelig en entusiasme. Da Maxwell så spurgte mere ind til hans arbejde, tænkte Caine ganske kort men svarede med en ro og beslutsomhed man ikke så andre steder:
"There will be briefings about your target yes.... And about making you feel like a secret agent? To some extent you ARE a secret agent.... "

Maxwell nikkede lettet, da dæmonen indviligede i at vente. Samtidig var han imponeret over, at han formåede at gætte rigtigt i forhold til, hvad Max kunne ønske sig. "I'll think about it," svarede han. Det var heller ikke dårligt, at have en tjeneste til at stå, hvis det blev sådan. Tanken om, at dæmonen måske kunne hjælpe hans mor, strejfede ham også, men han ville ikke bringe hende ind i det, ikke lige nu. Han talte næsten ikke med nogen om hans mor, der led af psykisk sygdom, og derfor ønskede han heller ikke at tale med lægen om det, som han kun havde mødt denne dag.

Han lo let, da lægen samlede op på hans joke. Han nød, at den seriøse mand også havde en ganske fin humor. De lod i hvert fald til at forstå hinanden på det punkt. "That's awesome!," lo han. "Hello, this is Max speaking, how can Secret Service help you today?" immiterede han, men mislykkes vist lidt med at lyde som en hemmelig agent, og lød lidt mere som en telefon-supporter, hvilket han hurtigt selv fangede og måtte le af.

Caine nikkede til den unge mand og kunne godt spore en anden reaktion i hans øjne.
"The offer stands as long as needed.... I could not help to spot a little surprise in those eyes... Allow me to clarify a bit... Through my power, i have the ability to see some of the fabric the world is made of.. It grants small glimpses into a person at times. Though not a total mindreading or anything like that..." Det virkede måske lidt underligt at Caine kom med flere detaljer omkring sig selv men det var igen for at give Maxwell et billede af man kunne stole på Caine

Caine trak på smilebåndet af Maxwells imitation af en hemmelig agent hvorefter han sagde: "Might not go there... A real secret agent only speaks in very short terms on devices such as phones... The details and more in depth conversation comes when you get your briefing..."

Maxwells nysgerrige side reagerede med det samme, og hans blik var imponeret, mens han lyttede. Det lød som en meget brugbar evne, og samtidig var måden at beskrive det på meget elegant. 'The fabric the world is made of'. Dæmonens sprogbrug var på den måde meget sofistikeret. Måske det var hans personlighed, måske det var en rest fra den tid, han var født i.

"Woaw.. that's.. fascinating," svarede han. "That must be very useful. But I'm glad to know that you can't hear every thought I have. Not everything in hear is very.. charming or clever," tilføjede han med et smil. Han var glad for at få mere at vide om Rothwell, og det virkede også efter hensigten - hans følelse af, at han kunne stole på ham, voksede.

Max lo muntert over lægens svar. "Yeah.. I'll work on that part," svarede han let. "So when will I get my first assignment? Should we set up a meeting or something..." Han forestillede sig selv ankomme til en hemmelig lokation i jakkesæt og med solbriller på. Han vidste godt, det ikke ville blive sådan, men han havde det sjovt over forestillingen.

Det skete ofte at folk kunne se på hans sprog som sofistikeret eller poetisk. Det var jo til dels hans opvækst der gjorde det men samtidig så var det heller ikke særlig langt fra hvordan det rent faktisk hang sammen. Der var selvfølgelig mange måder at beskrive den slags på, men i bund og grund var det det samme.

"It can be.... The world is a far more horrible and beautiful place when you see it with new eyes... I am sure it is not as bad as you'd might decribe it... Besides people will never open up to you if you know their inner thoughts... One should prove trustworthy enough for another to share such thoughts...."

Da Maxwell så spurgte ind til hvornår og hvordan med hans fremtidige opgaver, så Caine ud som om han overvejede noget. "I will need a phone number i can reach you on of course... And to avoid too many questions... You will of course need to be dressed in a way that makes you feel proud... Otherwise somebody might wonder why you keep going to your Doctor... I am of course prepared to provide finances for new clothing should you need it.. An agent should not dress as a student should he?"

Max tænkte lidt over det dobbeltsidede i, at folk aldrig ville åbne sig for en, hvis man kunne læse deres inderste tanker. Det var nærmest et paradoks. Han følte ikke rigtigt, han kunne komme op med et fornuftigt svar, men han ville komme til at tænke over de sætninger et godt stykke tid fremover. "You've given me quite some food for thought," blev hans tankefulde svar, da han netop ikke kunne bidrage med mere lige nu.

Max spærrede øjnene let op ved lægens næste ord. Han vidste knap, om han skulle tro sine egne ører, om han lavede sjov med ham. "What? You mean like.. business gentleman clothes or something?" spurgte han og følte sig tæt på at le, samtidig med at han også var begejstret ved tanken. Da dæmonen sluttede af med, at en hemmelig agent ikke burde klæde sig som en studerende, kom grinet. "Just give me something to write on, I'll give you my number right away.." Det virkede da som om, det blev det sjoveste fritidsjob, han nogensinde havde haft.

Caine nikkede stille og kunne næsten se hvordan Maxwell overvejede sit svar så nøje som han nu kunne.
"Good.... Thinking about such things may seem.... Confusing or paradoxal by nature... But it can elevate your way of thinking to maybe even larger potential..."

Så trak Caine lidt på skuldrene inden han så overvejede hvordan han bedst skulle svare den unge mand.
"Whatever makes you feel proud to wear. A persons appearence and the way they carry themselves can be powerful tools.... I of course do not know what you feel proud in. A suit, pilotsjacket or whatever it may be.... But i am making the request so it is only fair that i pay the expenses...."
Derefter fandt Caine en dyr mobil og gjorde klar til at Maxwell kunne skrive sit nummer ind som kontakt

"I hope so," sagde Max. Man ville vel altid gerne gøre sig klogere. Det gjorde ham ikke, at dæmonen gav ham stof til eftertanke, tværtimod. Han følte sig meget stimuleret på en måde, han ikke havde følt sig i skolen længe.

Han rynkede tænksomt på panden ved Rothwells ord. Han var ikke helt sikker på, hvordan han skulle løse dén tøjopgave, men han tænkte, at han nok kunne komme frem til noget fornuftigt."I'll figure out something cool," svarede han med et stort smil. Det ville blive sjovt at finde tøj uden at skulle bekymre sig for meget om prisen, som han ellers normalt måtte. De rvar jo ikke, fordi hans mor ligefrem kunne finansiere noget for ham.

Max tog mobilen, som han registrerede var en del mere fancy end hans egen, og skrev hurtigt sit nummer ind, før han returnerede den. Han kunne mærke det kilde i maven ved spænding over, hvad det her ville medføre for ham. Gode ting og sjove oplevelser, forhåbentligt.

"You will find it a valuable skill when you start your education in medicine... Sometimes one must think creatively to find the right diagnosis and even work out a new method of treatment...."
At stimulere den slags tankegang ville komme til at gavne Maxwell meget og ikke kun i henhold til uddannelse. Verden var langt fra altid som man regnede med.

Caine nikkede og fandt et nyt visitkort og skrev sit navn inden han rakte det til Maxwell og sagde:
"Here.... When you are getting that clothes, give them this and have them forward the bill to me... And if they deny you, just make them call me to confirm"
Det var langt den nemmeste måde at gøre det på og hvis Caine for alvor ville have noget ud af Maxwell, gjaldt det også om at hjælpe hans selvtillid på vej.

"Yeah.. I see how some illnesses can be like a puzzle to solve." Max havde set en del medicin-fiktionsserier, og han vidste, at selvom mange ting kunne være overdrevne, var der også et gran af sandhed i det. Det håbede han i hvert fald, for han kunne godt lide at arbejde på den der detektiv-agtige måde, som han forestillede sig, det kunne være på.

Max tog kortet. Han følte lidt han var med i en film af en slags. "Cool.. I'll do that.. You don't have any budget that I should be aware of?" Han ville helst ikke komme tilbage, og så dæmonen ville synes, han havde brugt for mange penge - det havde han dog så meget respekt for ham, at han ville synes, det var en rigtig træls situation at stå i. Samtidig ville han også gerne købe noget ordentligt, som kunne leve op til lægens forventninger om, at han ville se mindre 'studerende' agtig ud.

"Indeed they can... And with a specialty like mine there will be countless patients with conditions you cannot look up in any medical book..." Caine havde selvfølgelig også haft masser af specielle sager med ganske almindeligt dødelige men der var så meget at lave med hans speciale. Og det var et fag hvor man aldrig nogensinde løb tør for noget at lave.

Caine rystede kort på hovedet inden han forklarede: "No... Being a Doctor is not my only line of work so i have more than enough... Just make sure you feel confident in what you are buying, that is the main thing... That same 'rule' will help you when working with patients... When they come to a consultation, they are more prone to give the needed details if the Doctor is welcoming and feel secure about themselves"
Han lagde vægt på den sidste del for at det skulle ikke kun være for at gøre Caine tilfreds. Hvis ikke Maxwell brugte tøj han havde det godt i, ville det kunne ses lige med det samme

Max nikkede forstående. Han håbede, lægen også ville dele den viden med ham, siden det nok var noget, der var endnu sværere at læse sig til i bøger. Han var ikke engang klar over, om der fandtes bøger om medicin for overnaturlige væsner, eller om det var noget, man bare fik erfaring med, måske fra mentorer som Dr. Rothwell.

"I see," sagde han, og begyndte at forstå hvad Rothwell mente med alt det her tøjkøb. Max skulle købe noget, der fik ham til at føle sig godt tilpas, så han kunne udstråle det. Han var i tvivl om, om det var en slags mentor-ting, eller om dæmonen vidste, at det ville gøre hans arbejde nemmere for ham. Han vidste stadig ikke præcist, hvordan han ville skulle løse sine opgaver, men han følte sig positiv og troede på, at han nok skulle kunne finde ud af det. Hvis han da bare lige kunne finde det rigtige tøj.. tænkte han smilende for sig selv.

"I guess I'll get going then.. You'll contact me when you have an assignment or something for me, right?" spurgte han så og rettede sig lidt op. Han ville jo ikke spilde lægens tid alt for meget med bare at sidde her og hygge i arbejdstiden.

Når det kom til nedskrevet viden om behandlingen af overnaturlige væsner ville man hurtigt finde ud af der var meget langt imellem. Der var selvfølgelig noget men det meste af det var noget han selv havde fra viden og erfaring igennem de mange behandlinger.

"I am sure you will figure something out Maxwell, you have a bright mind" Caine vidste der var potentiale i Maxwell, et potentiale han havde i sinde at finde frem til.
Det at han ville have Maxwell til at hente sig noget nyt tøj var til dels en mentor ting men samtidig for at Maxwells arbejde og fremtid blev nemmere. Det var bare nemmere at åbne døre når man havde udstrålingen derefter. Et faktum Caine ofte havde udnyttet.

Så rejste han sig sammen med Maxwell, gav ham hånden og sagde: "Yes that is how it works.... But come to my house the coming Friday night... I will give a more detailed explanation about your assignments and answer whatever questions you might have"