You again! - Niklaus/Drystan (XXX)

Niklaus så på Aira som med det samme prøvede at åbne hans bukser, da han havde spurgt om, hvem som helst vil have pik. Dog besvimede hun, og han regnede med, det var fordi hun ikke havde spist noget rigtigt mad i flere dage. Han sukkede lidt over det, og så på Drystan som nåde at fange hende, inden hun ramte gulvet. Det var Niklaus glad for, at han havde nået. Ellers vil han ikke kunne holde sig tilbage hvis hun begynde at bløde, og hun var ikke stærk nok lige nu, til at overleve han drak af hende.

Han rejste sig op, og hørte godt Drystans spørgsmål, men rystede på hovedet. ”Ellers tak. Skal nok selv tage mig af hende. Hun har brug for mad, så hvis du kan skaffe hende noget mad.” sagde han til Drystan, inden han selv tog Aira og løftede hende op i sine egne arme. Han havde mere end et værelse til sine slaver, så han bar hende ind på det værelse hun havde haft før hun stak af. Forsigtigt lagde han hende ned i sengen, og puttede dynen over hende. ”Bare sov, og du får noget at spise lige om lidt. Og du skal spise noget okay?” sagde han og så lige på hende.

Hun så lidt op og kunne tydeligt se at Drystan havde grebet hende og hun lå nu imod hans nøgne krop, hun kunne nemt mærke at hun svagt rødmede, men tænkte ikke videre over det. Alt omkring hende lige nu virkede så uoverskueligt. Hun hørte dem snakke lidt og pludselig rørte nogle kolde og meget velkendte hænder lagde sig omkring hende og hun blev løftet op. Hun lod hendes hoved hvile imod Niklaus’ skulder og hun hev mere efter luft imens hun lå der, prøvede meget ikke at kløjs i det, så hun ville begynde at hoste.

Aira kæmpede for at holde hendes bevidsthed og så slet ikke hvor han bar hende hen. Hun mærkede dog den bløde madras under hende og varmen fra en dyne som blev lagt ind over hende. Aira kiggede op på ham, rakte op og prøvede at gribe lidt panisk efter ham.

”U-undskyld Herre..” Hviskede hun hæst og prøvede at sætte sig op igen, hun kæmpede for at blive den gode slave igen, men hendes krop kæmpede bare imod hende lige nu.

Drystan sad lige nu og holde Aira’s hoved. Han var glad for at hun ikke havde slået hul i hovedet eller noget, for hvis han havde lugtet blod, så havde han nok ikke kunne holde sig tilbage. Niklaus holde ham i kort snor, og sørgede altid for at han ikke var fuldt ud mæt da han nok ville blive for stærk.
Han så på Niklaus da han sagde at han skulle skaffe noget mad. Han nikkede, og rejste sig da Niklaus havde løftet Aira op. Han gik hen og tog tøj på, og gik mod døren. Dog stoppede han lige lidt op da han var ved at gå ud. Det ville være første gang for ham ude for dørene. Da Niklaus havde låst op, gik Drystan ud for at købe noget mad til Aira.

Da han havde fået købt det, tog han tilbage. Han gik ud i køkkenet, og fandt overraskende nok nogle køkken radskaber. Han fik lavet noget mad, en gryderet med noget kød. Det var en han havde fået et par gange, og det var vidst nemt at få ned. Da det var færdig øste han det op i en dyb tallerken, og gik op på det værelse hvor Niklaus havde lagt hende ind.
Han bankede stille på. Han åbnede døren og så på Niklaus og Aira ”jeg har noget mad med” sagde han roligt, og gik ind i rummet. Han satte sig på senge kanten, og så på Aira. ”jeg har sørget for at der er lidt af det hele i, du har vidst brug for en del næring” sagde han roligt.

Han tog en skefuld af maden op, og pustede på den. Han rakte den mod Airas mund ”jeg undskylder hvis det ikke smager af så meget, jeg spiser ikke ret tit fast føde” sagde han med et skævt smil.
Han havde også købt noget mælk til hende. Noget der indeholde en masse.

Mens Niklaus bar hende ind på værelset, smilede han lidt over hende, at hun havde lagt sit hoved mod hans skulder. Hun var virkelig afkræftet lige nu, og havde brug for mere styrke, inden han vil lade hende gør alt for meget.
Da han havde lagt hende ned på sengen, og puttet dynen om hende, hørte han det hun sagde, og sukkede stille. ”Det okay. Du har brug for hvile, især når du ikke har spist så meget. Så det klart din krop er så svag som den lige nu er.” Han puffede hende blidt ned i sengen igen, da hun prøvede at sætte sig op, og så lige på hende. ”Bliv liggende og hvil dig”
Han hørte det bankede på døren noget tid efter, og han så over mod døren. ”Ja?” Han så på Drystan som kom ind med en skål med mad i til Aira. Han lod Drystan fodre hende, med mindre Aira vil begynde at insistere på, at det skulle være Niklaus som gav hende maden. Så vil han roligt tage skålen fra Drystan og give hende maden. Men kun hvis det var det som hun bedte om.

Hun kunne ikke helt finde ud af det hele lige nu, hvordan Niklaus endelig var meget sød imod hende og hvordan han endda havde puttet hende. Men også at ham den nye, Drystan. Kom og ville give hende mad. Så derfor så hun meget skeptisk på det og stolede tydeligt ikke på ham. Så da han skulle til at give hende maden, så hun væk og nægtede at tage det i munden. Hun rynkede endda på næsen og rystede på hendes hoved. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med ham den nye. På den ene side, så ville hun meget gerne væk herfra igen, hun følte sig knust og snydt, efter hun fandt ud af at Drystan var her. Men på den anden side, så var hun også overlykkelig over at være her igen.

”Jeg.. Vil ikke have det fra dig..” Knurrede hun næsten og hvæsede af ham, i mens hun fik rykket tættere på Niklaus.

”Hvis.. Jeg endelig skal spise.. Så vil jeg have Niklaus til det..” Mumlede hun og kiggede over på fyren som hun virkelig holdte af og meget bedre kunne stole på.

Hendes øjne lyste lidt op, da Niklaus så tog skålen og begyndte at få hende til at spise. Hendes krop var virkelig ikke glad for det, fordi hun jo ikke have spist noget i så lang tid. Så derfor kunne hun ikke få meget ned, og da hun følte at hendes mave ville revne, rystede hun på hovedet og så væk. Hun var træt og hendes øjne var ved at falde i. Så derfor tog det hende ikke lang tid, før hun lå nede i sengen, var rullet op på den ene side og hendes øjne faldt i. Hun faldt i søvn, meget dyb søvn og trak vejret meget tungt. Dog uden at hun vidste det, så forvandlede hun sig igen i søvne. Hendes fe form var den hun bedst kunne heale i, og blot slappe af i. Det krævede kræfter af hende, at være i den menneskelige form. Så derfor tvang hendes underbevidsthed, hende til at gå tilbage og blot hvile. Aira lå på hovedpuden, krøllet helt samme i den lille lysende form, hendes vinger foldede sig rundt om hendes skrøbelige krop og lyset var ikke så skarpt som normalt. Kun en lille blød bølgende blå farve som så fint lyste rummet lidt op.

Drystan måtte indrømme at han blev overrasket da pigen her valgte ikke at ville spise fordi det var ham der gav hende det. Han så lidt undrende ud, men gav så Niklaus maden. Han stod selv blot lidt i baggrunden. Han kunne ikke lade vær med at undre sig. Hvorfor virkede Niklaus så blid over for hende? Han var anderledes end han var omkring Drystan.
Han så blot lidt ned i gulvet. Som han plejede så snart Niklaus ikke talte til ham. Hans blik ged kun en enkelt gang i mellem op på pigen i sengen.

Der var dog noget der irriterede hans næse. Hun lugtede anderledes. Nærmest sødt. Da hun havde spist, og pludselig forvandlede sig, ramte duften ham igen, bare MEGET kraftigere. Han måtte tage hånden op for næsen, men det var for sent. Han mærkede hvordan hans tænder voksede ud, og hans øjne forandrede sig.
Han vende rundt på hælen og stormede ud af rummet. Han hen lidt efter vejret da han kom ud. Niklaus holde ham altid en smule sulten, og det var længe siden han havde spist sidst. Og den duft var virkelig alt for tiltrækkende.
Han havde aldrig været i nærheden af en fe, men han havde hørt at deres blod skulle være noget af det sødeste.

Han tog sig til hovedet, og prøvede virkelig på at koncentrere sig nok om at trække sine tænder tilbage. Men det føltes næsten umuligt

Han smilede en smule over Aira som nægtede at spise maden, bare fordi det var Drystan som lige nu havde det og prøvede at fodre hende med det. Han tog skålen fra Drystan, og fik så Aira til at spise. Var tilfreds med at hun spiste noget, og accepterede det, da hun valgte at vende hovedet væk fra ham da hun var mæt. Han lod hende ligge sig til at sove, og så at Drystan ret hurtigt var smuttet ud af værelset. Da Aira var faldet i søvn, gik Niklaus ud af værelset, og lukkede døren efter sig. Hun havde brug for hvile.
Han så roligt på Drystan. ”Sulten kan jeg gætte mig til, men du havde ikke fået lov til at smutte ud der fra.” sagde han, og så lige på Drystan. ”Men du forstyrre hende ikke, og du må under ingen omstændigheder drikke fra hende. Hun er kun min, er det forstået?” spurgte han, og så lige på Drys. ”Men hvis du vil have noget at spise, så må du jo bevise for mig, at du har fortjent det jo.” sagde han, inden han gik ind i stuen, og satte sig på sofaen.

Aira sov i lang tid, hun havde slet ikke styr på hvad tid det var. Da hun endelig åbnede hendes øjne igen, men det var mørkt udenfor. Hun satte sig roligt op og gabte lidt, stadig i hendes lille lysende fe form. Dog lod hun slet ikke mærke til det, da hun var helt rundt på gulvet. Hun foldede langsomt hendes vinger ud og fløj over til en kommode hvor der stod et ur. Hun så lidt på den og fandt hurtigt ud af at kl. var omkring 8 om aftenen, så hun havde derfor sovet hele dagen væk. Hun vendte sig om og fløj imod døren, som stod lidt på klem, kneb sig ud og fløj videre rundt i huset, ledte lidt efter enten Drystan eller Niklaus.

Hendes glød som varmt omfavnede hendes krop i et varmt orange varme, vidste meget hurtigt at hun havde det bedre. Meget bedre! Hun følte sig hvert fald mere frisk, siden hun havde både sovet godt og fået noget at spise. Den lille fe kom ned i stuen, hvor hun så rundt og fandt en vase som hun satte sig på. Hun kunne ikke se nogen af dem og det var mørkt, derfor valgte hun det her sted og satte sig der. Hun havde jo hverken fået et halsbånd igen eller fået besked på at forvandle sig tilbage.

Hun krøb sig mere samme, krammede hendes ben og så ned på hendes små fødder. Det var underligt at være tilbage i dette hus. Hun vidste ikke om hun var glad for det, eller om det havde været utrolig dumt af hende.

Drystan så lidt mod døren da Niklaus kom ud. Han nikkede da Niklaus sagde at han kunne regne ud at det var sulten. Han sank dog hovedet lidt da Nikluas sagde at han dog ikke havde fået lov til at gå.
”undskyld herre… ” sagde han så. Dog kunne han ikke lade vær med at se lidt kryptisk hen på Niklaus ”jeg havde heller ikke regnet med at du ville tage en hel slikbutik med hjem” brummede han. Aira duftede som det ville være for et barn at gå ind i en slikbutik.

Han så lidt undrende på Niklaus da han meget fast sagde at Drystan lige kunne våge på at drikke fra hende, fordi hun KUN var Niklaus. Han skævede lidt mod døren.
”hun betyder virkelig noget for dig” sagde han roligt.
Hvis Niklaus tog sit så meget af hende, og ligefrem forbød Drystan både at forstyrre hende og ikke drikke fra hende, så måtte hun virkelig være noget særligt.

Han nikkede til det næste Niklaus sagde, og fulgte med ind i stuen, han smed dog sit tøj inden han gik over og satte sig på knæ foran Niklaus. Han så op på Niklaus ”må jeg have lov til at sutte deres pik herre?” spurgte han roligt, som han var blevet lært at han skulle.

fik han lov ville han åbne Niklaus bukser, og begynde at giv ham et blowjob. Han ville blive lov, til han inden blev stoppet, eller til Niklaus kom

Han hørte Drystan undskylde for at være gået ud uden at have fået lov. ”Det er ingen undskyldning.” sagde han og så lige på Drystan. ”Du skal lære at styre dig alligevel. Lige meget hvor godt andre så end dufter, er det forstået?” sagde han henvendt lige til Drystan. Han hørte det som Drystan kor efter sagde, og syntes at det lød flabet, den måde hvor på han sagde det. Derfor knurrede han af ham kort inden han gik lige forbi, og ind i stuen.

Da han sad i sofaen, så han roligt på Drystan, og smilede lidt da han spurgte om lov til at sutte hans pik. ”Ja du må gerne få lov til at sutte på den.” sagde han, og lod Drystan åbne hans bukser, og tage pikken i munden. Et nydende suk kom fra ham, og han nød det Drystan gjorde. Lod ham fortsætte med det, lige til han kom. ”God dreng. Du kan nu få lov at gå ud og finde en du kan drikke fra. Du har til den er 22, og så skal du komme hjem. Forstået?” sagde han roligt, og lod Drystan smutte ud efter noget mad. Roligt gik han ind på sit eget værelse, da Aira alligevel stadig sov.

Der gik nogle timer inden han hørte hun bevægede sig. Han smilede lidt over det, rejste sig op fra sin seng og gik ind i stuen. ”Endelig vågnet kan jeg se.” sagde han roligt og smilede til hende, inden han gik over og satte sig i sofaen. Lige nu sagde han ikke til hende, hvad hun skulle og den slags, men lod hende gøre som hun ville.

Hun kiggede op, da hun hørte Niklaus komme ud i stuen til hende. På en måde havde hun forventet at han sikkert var i gang med noget, sammen med ham Drystan. Hun kendte jo Niklaus lidt. Han havde jo et meget stort behov, så derfor nu hvor hun tænkte over det. Så overraskede det hende ikke mere, at han havde fundet en anden en, specielt en som så ud til at kunne holde mere til ting, end hun kunne.

Aira rejste sig op, så hvordan han satte sig ned i sofaen og hun fløj over til ham, dog forvandlede hun sig tilbage, i luften og landede på gulvet ved hans ben. Hun satte sig ned og så op på ham, stadig ingen tøj på hendes krop. Hun bevægede sig op på hendes knæ og kiggede mere direkte på ham, imens hendes håndflader hvilede på hans knæ.

”Er.. Der noget jeg kan gøre?... Nu hjalp jeg jo ikke meget sidst.. Siden jeg..” Hun så ned, tydeligt skuffet over hendes egne evner og hvordan hun bare var faldet om på den måde, lige da hun endelig var kommet tilbage! Endelig var hun i hans hænder igen og så kunne hun ikke have hjulpet overhovedet.

Efter Dystan havde givet Niklaus et blowjob, og Niklaus var kommet, rejste han sig da han fik lov til at tage ud og jage. Han tog sit tøj på og smuttede. Han havde omkring 2 timer og det ville han helt sikkert bruge! Måske ikke det hele på at jage, men måske også på bare at nyde at være ude! Han fik lov til at komme ud nu! Han fik lov til at komme i skole, og den slags, men han var jo stadig Niklaus. Han var stadig en slave. Han boede ikke hos sig selv, og han kunne ikke selv afgøre hvornår og hvor meget han ville spise.
Men denne aften skulle han virkelig spise! Niklaus holde ham næste altid en smule sulten, både for at teste ham, men også for at styre ham. En sulten bloddæmon var ikke en stærk blod dæmon.
Han tog ind til parken for at finde sig et nemt offer i form af en der var ude og løbe, gå med hunden eller af en eller anden, anden grund rande rundt sent om aften i mørket!.

Han ville nok ende med at være væk et par timer! Dog holde han hele tiden øje med klokken

Så snart han sad i sofaen så han roligt på Aira som fløj over til ham, og landede på gulvet foran ham. Han smilede over det, og så ned på hende. Så lige ind i hendes øjne, og smilede ganske blidt til hende. Han lod hende sidde med hendes små hænder på hans knæ, og hørte så hendes spørgsmål. Om der var noget som hun kunne gøre. Han hørte også det sidste, og lod en hånd glide gennem hendes hår ganske blidt. ”Det okay. Du havde jo tydeligvis ikke spist nok siden sidst du var hos mig, så det klart du besvimede. Men begynd at pas bedre på dig selv, så det ikke sker igen.” sagde han. Lige nu var han nok temmelig blid imod hende, men det var åbenbart også den måde som virkede bedst over for hende. Ikke at være for hård. ”Men hvis du vil gøre noget, så vis mig hvor meget du har savnet at være hos mig. Vis mig hvor glad du er for at være tilbage. For regner med du er det, siden du jo valgte at tage med mig tilbage. Har jeg ret?” sagde han, og så roligt ned på hende, og ventede på hvad hun vil gøre lige nu.

Den dejlige følelse af hans hånd i hendes hår, fik hende næsten til at spinde som en lille killing. Hun lænede sig ind i hans berøring og kyssede kærligt hans håndflade. Hun hørte hvad han sagde og så op igen, det var virkelig mærkeligt med denne blide Niklaus! Det kunne hun nemt vende sig til. Måske ville han være lidt mere sød, nu hvor han havde ham den hårde, han kunne lege vildt med. Og så lidt mere sødt og blidt med hende?

Aira rystede lidt på hende hoved og kom tilbage til virkeligheden, hun tænkte lidt imens hendes kæbe hvilede oven på hendes hænder. Han havde jo tydeligt lige leget med ham Drystan, så sådan noget sex halløj, havde Niklaus det nok allerede fint med. Hun havde endnu ikke fået et halsbånd på, så Aira troede at det sikkert var fordi Niklaus nok regnede med at hun stak af igen. Nu havde hun virkelig også hadet det design den sidste var. Det sorte læder, passede jo slet ikke til hende? Den var markant for hendes udseende og lyse farver.

Efter lidt, kom hun i tanke om at hun ikke havde set Niklaus spise i noget tid. Hun kravlede op og sad på hans ene knæ, så hendes nøgne bagdel hvilede på den. Dette havde hun aldrig nogensinde ville gøre før. Hun så op på Niklaus, bed sig selv lidt i underlæben, fordi hun var nervøs. Hun vidste hendes blod var noget specielt i forhold til andres, siden det var så sødt og nærende. Ikke mange havde fået lov til at få feblod, så det var en delikatesse i vampyr verden.

”Okay.. Min måde er så.. At lade..” Hun mumlede lidt, rakte op og lod hendes lange negl lave et snit i hendes hud, lidt over brystet og hendes hjerte. Blodet dukkede hurtigt frem og gled ned over hendes hud. Hun rykkede mere frem til Niklaus, for at lade ham få noget.

Niklaus sagde intet til Aira da hun lænede sig ind mod hans hånd, men var ikke helt tilfreds med det. Selvom han nu havde Drystan, så var han ikke sikker på, at han vil behandle Aira anderledes.
Men lige nu gjord han hende intet. Ventede blot på hendes svar, angående hvad hun vil gøre. Han så en smule undrende på hende, da hun valgte at kravle op på hans ene knæ. Hvad var det dog hun ville? Dog kunne han stadig godt lide det faktum, at hun var helt nogen. Han så på hende da hun mumlede, og smilede tilfreds over hende da hun skar et snit over brystet så blodet kom frem. ”God pige.” sagde han, inden han lænede sig ned og drak fra hende. Han drak en del, inden han stoppede, og så roligt på hende.

Hun sad helt nøgen på hans knæ, vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hvis han ikke ville have blodet.. Det var løbet rimelig ned over brystet på hende og det kildede.. Smerten kunne hun godt holde ud.. Og hendes meget spinkle og tynde krop så helt skrøbelig ud.. Hun var jo direkte modsætning til ham den anden.. Drystan.

Aira smilte dog glad, da Niklaus endelig lænede sig frem og drak hendes blod. Hun sad og så imens han gjorde det og gled mere ned i hans skød imens. Hun peb svagt, da det gjorde liiidt ondt. Men ikke meget. Hun rødmede mere og trak vejret tungt imens hun holdte hendes egne hænder på hendes lår. Hun vidste ikke hvor meget hun kunne røre ved Niklaus og på en måde, savnede hun virkelig kontakt fra nogen.. BARE NOGEN.

Hun så op på ham, da han var færdig og sad blot på hans lår, imens hun pillede lidt ved hendes lange fine negle.

”Hvad.. Skal jeg gøre nu, Herre?” spurgte hun meget usikkert og turde virkelig ikke at bevæge sig.. Hun var også utrolig let, så Niklaus ville kunne løfte hende væk.

Dystan havde været afsted i noget tid, ikke længe, men længe nok til at han havde kunne nå at jage, ikke bare én men to mennesker.
Han havde drukket fra dem og tømt den for blod, nogrmalt tømte han ikke folk, drak nok til at de måske besvimede, men slog den ikke ihjel. Men nu hvor Niklaus' holde ham i kort snor med føden, så var han jo næsten sulten hele tiden.
Efter at havde fået det han skulle bruge, var han vendt hjemad. Han gik roligt ind af døren uden at larme sønderligt, han vidste ikke hvad Niklaus' lavede, om Aira stadig sov, så han ville ikke larme. Dog da han trådte ind i stuen og fik øje på Niklaus' og Aira, stoppede han lidt op. Han havde blod ned af munden, hagen og halsen. Forskellen på en bloddæmon og en vampyr, var at en bloddæmon ikke kunne suge blodet på samme måde, det måtte drikke det som et hvilket som helst andet væsen, og det kunne godt være noget grisserig når man tømte to mennesker.
Han trak sin T-Shirt af. Af og til fik han lov til at beholde sine bukser på, men trøjer var KUN tilladt når han skulle ud af huset.
Han gik forbi den i sofaen, for at gå mod sit værelse. Det eneste Helle han havde, på sin hvis. Og nu hvor Aira også var her, ville han nok få endnu mere brug for det. Drystan var alt andet end social og sygsom omkring andre, han fortrak at være alene.. det var dog ikke noget han selv bestemme her i huset. Men han håbede på at han bare kunne få lov til at gå ind til sig selv, måske gå i seng.

Niklaus kunne mærke at Aira sank mere ned i skødet på ham. Hun stolede vist en del på ham, siden hun gjorde det? Det måtte hun næsten gøre. Ellers vil hun da ikke gøre det, vel? Dog sagde han intet til det, og lod hende bare gøre det. Han hørte hendes piv, men tog sig ikke af det. Fortsatte med at drikke fra hende til han havde fået nok.

Han så ned på Aira da han havde drukket færdig, og smilede lidt over hun var så forsigtig og bange stadig. Dog det med at være bange, kunne han ikke sige noget til. Han var jo skrammende, da han knækkede alle han kom i nærheden af. Han svarede roligt på hendes spørgsmål. ”Bare bliv siddende hvor du sidder” Han lod sin hånd glide ned til hendes underliv, og begynde at røre ved hende der nede.

Dog nåde han ikke specielt meget, inden han hørte døren blev åbnet. Han så der over, og så Drystan træde ind af den. Han så blodet om Drystans mund. ”Hei Drystan. Gå ud og vask blodet af dig. Og kom så her ind når du er færdig.” sagde han, og vendte opmærksomheden mod Aira igen. ”Du skal nok få en masse opmærksomhed, men du skal stadig opføre dig ordentlig imens. Ellers vil du få den dårlige form for opmærksomhed.” sagde han til hende, og lod en finger glide ind i hende.

Hun blev noget svimmel, da Niklaus drak meget som altid og hendes krop havde ikke nået at blive van til det endnu. Så hun greb hans trøje og hev lidt efter vejret imens hun mærkede hvordan verden gyngede lidt omkring hende. Hun fik hurtigt styr på det igen. Trak noget af det hofte længde, lange blå hår om på hendes ryg og sad ellers lidt der, imod hans brystkasse.

Niklaus gav hende lov til at sidde der, så det gjorde hun gladelig! Hun skulle ikke til at komme op og gå nu, det ville ende glat. Dog, mærkede hun den hånd så var sneget sig derned. Hun gispede og rødmede en del.

Hun hørte slet ikke noget, kun lige det lille faktum som Niklaus sagde. Hun skulle få en masse opmærksomhed? Hvilken form? Det vidste hun jo ikke… hun stønnede mere, da så en hel finger gled op i hendes stramme underliv.

Aira blev helt varm og nærmest smeltede ind imod Niklaus. Hun bevægede svagt hendes hofter og hev efter vejret imens. At hun var så villig, var nok mest på grund af hun ikke havde kræfter til at stritte imod.. Så det var bare nemmere at tage imod lige nu..

Ham havde håbet på at de lavede et eller andet der gjorde at de ikke lagde mærke til at han kom hjem, eller at Aira stadig sov.. desværre var det ikke tilfældet. De sad nemlig begge i sofaen. Og det var da godt at han lige havde spist, for her duftede alt for meget af det ser sukkersød blod der flød rundt i årene op den lille fe. Havde han endnu ikke spist, så havde han nok ikke kunne holde ud.
Han hørte hvad Niklaus' sagde, og små knurrede for sig selv. Han ikke ud til badeværelset og smed sin trøje der også var smurt ind i blod. Han smed den i vasketøjskurven inden han begynde at vaske blodet væk. Han ville allerhelst bare have lov til at gå ind til sig selv.
Da han var færdig, gik han tilbage til stuen stadig med bukser på.
Han så på Niklaus' og Aira, inden han satte sig lidt tungt ned på gulvet ved siden af Niklaus' ben.