Sorry but who are you? ~ Drystan

S: En bar i Gaia
T: Lørdag eftermiddag
V: Køligt men skyfrit
O: En masse mennesker som er begyndt at blive fulde.

Det var lørdag eftermiddag. Vejret var perfekt, dog koldt. Det var ikke specielt mange dage siden at Richard ankom til akademiet. Han havde valgt at lade sine lektier ligge for i dag, og så prøve at lave dem i morgen. Nu vil han nemlig gerne ud i byen og feste en smule sammen med alle andre. Han havde været nede i byen Gaia før, dog kun kort. Nu var han taget der ned igen, for denne gang at smutte ind på en bar. Han gik ind i baren, og lige op hvor man bestildte sin drikkelse. Her satte han sig ned på en af barstolene, og bedte om en øl, som han fik kort efter. Han begyndte at drikke af den, og så rundt på folk.

Drystan havde endelig fået lov til at få en dag hvor han kunne være sig selv. Han havde heldigvis været så god en slave, at Niklaus vidst følte sig sikker nok til at lukke ham ud alene. Så i dag ville han gøre noget han ikke havde gjord i meget lang tid. Han ville tage på bar og få en øl. Bare ham alene.
Han fandt en bar i Gaia, hvor han gik ind. Han bestilte sig en øl og satte sig i baren.
Han havde stadig sit halsbånd på. Han turde faktisk ikke tage det af... tænk hvis Niklaus skulle opdage ham og blive vred.

Han sad i baren og ventede på sin øl, og sad for første gang i lang tid og nød at være alene. Han havde ikke engang lyst til at møde nogle. Han ville bare gerne være sig selv.
han fik sin øl og satte sig til rette. Han tog en tår af sin øl, og så rundt i Lokalet, bare for at kigge lidt rundt. Men var da lige ved at få sin øl galt i halsen da han så Niklaus på en af de andre barstole. Hvad! Han havde givet Drystan lov til at være ude... han havde givet ham lov til at få noget tid for sig selv. Men hvad endnu mærkeligere var.... han var ude ved dagslys! Niklaus var normalt ikke ude når det var lyst... Faktisk var Drystan ikke engang sikker på at han havde en lysring...

Han sad lidt, men ende så med at rejse sig op og gå over til Niklaus.
"He...herre.. hva.. hvad laver de her?.. jeg... jeg troede jeg fik lov til at gå ud alene?" sagde han lettere forvirret over at Niklaus var fulgt efter ham. Men endnu mere forivret over at Niklaus ikke havde en dagsring på. Hvordan kunne han overhoved være ude.

Richard sad roligt på sin stol og nød den øl som han havde købt. Det var rart for en gang skyld ikke at sidde på værelset og bare lave lektier, men faktisk være ude blandt folk og drikke. Det kunne jo være at der kom til at ske noget spændende mens han var ude? Hvem vidste.

Richard så op på en fyr, som kom hen imod ham, og han undrede sig en smule over hvad denne fyr her vil. Rich hørte det som fyren sagde, og undrede sig kraftigt over det. Fyren her kaldte ham for Herre? Rich så mere på fyren men anede ikke hvem han var. ”Øm” lød det bare fra ham, da han ikke anede hvad han skulle svare til dette her.

Drystan betragtede Niklaus. Men han så ligefrem ud som om han ikke ville kendes ved Drystan. Han rynkede sine bryn da der blev sagt 'øh'
Øh? Hvad fanden skulle øh betyde? 
Lige der mistede Drystan dit ellers lydige sind. Et var at han skulle være slave, og for en gang skyld havde en dag for sig selv.. og så fulgte Niklaus efter,  OG lod derefter som om han ikke vidste hvem Drystan var. 

Det slog klik et øjeblik. Han trådte frem greb Niklaus i kraven og så truende på ham "du skal ikke ØH... mig!. Hvorfor er du fulgt efter mig!" Udbrød han.

Richard blev meget overrasket og ikke mindst forskrækket da fyren her foran ham valgte at tage fat i kraven på hans trøje. Det gjorde en smule ondt og Rich fik en smule sværere ved at få vejret. Der var frygt at se i hans øjne. ”Slip mig. Jeg er ikke fulgt efter dig. Jeg sværger.” sagde han, og prøvede at få fyren til at slippe sit tag i hans trøje. Hvem var denne fyr, og hvorfor var han så vred på Rich lige nu? Richard havde jo aldrig mødt denne fyr her før.

Han var forvirret! Hvorfor opførte Niklsus sig sådan her? Hvorfor spillede han komedie? Drystan var jo ikke blind, han kunne da godt se at det var Niklaus. 
Dog da han stod og havde fat i kraven på fyren var der noget der ramte ham. En underlig duft. Det her duftede ikke som Niklaus. Niklaus duftede slet ikke lige så kræfter, sikkert fordi hans krop jo i virkeligheden var død. Han løsnede stille sig helbred om fyrens krave. 

Han rynkede dog sine bryn, og greb i stedet fyrens håndled, og hev ham med sig. Han var nød til at være sikker. Han hev fyren med ud af baren. Folk gloede forvirret efter dem. 

Da de kom ud, trak han fyren med om inekngyde, hvor han skubbede ham op ad muren. Han tog fat i halsen på hans trøje og rev den til siden, ligeglad med om den gik i stykker. Han bukkede sig ned, og borede tænderne ned lige der hvor hals og skulder mødtes. Drak et par slurke da det gik op for ham at det her bestemt ikke var Niklaus. Det her blod kunne han næsten ikke slippe igen.. det var legende. 
Og at dømme ud fra smagen var denne fyr et menneske. Han trak sig væk, og så på fyren. "Du.. du er ikke Niklsus men.m" han tog fat i fyrens kæbe og studerede ham. "Du ligner han op en prik" sagde han undrende.

Det var langt fra sjovt at fyren foran Rich lige nu holdte hårdt fat i hans krave på trøjen. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor var han så sur på Rich? Han forstod intet lige nu. Kunne fyren her ikke bare være sød at slippe ham, og lade ham gå? I starten havde han set ud til at være sød og det, men nu. Nu vil Rich helst slippes så han kunne smutte videre og komme væk fra denne fyr, som uden nogle grunde var sur på ham.
Endelig mærkede Rich at fyren løsnede sit greb, så det heldigvis blev lettere at trække vejret igen. Dog virkede fyren stadig ikke til at vil slippe Rich helt og lade ham gå. Hvad vil han dog med Rich?

Rich så fyren rynkede på sine bryn, og Rich blev forvirret over det. Det var da fyren her som åbenbart kendte ham, og ikke omvendt? Ikke længe efter, mærkede Rich et fast greb om sit håndled, og fyren her hev ham med sig. Rich prøvede at kæmpe imod, da han var bange for hvad i alverden denne person her ville med ham. ”Slip mig så og lad mig gå” sagde han, men havde ikke mulighed for at slippe fri, da denne fyr her var meget stærkere end ham selv. Så han kunne intet gøre, ud over at lade sig blive trukket med uden for, og ind i en gyde som fyren åbenbart syntes de skulle ind i.

Rich var mere bange nu, og Drystan burde kunne fornemme det tydeligt på ham. Hvad var det dog de skulle i gyden? Rich blev dog skubbet op af muren og stod nu fanget. ”Hvad er det du vil?” spurgte han nervøst, og mærkede hvordan fyren trak hans bluse til siden, og bed ham? Vent var dette en drøm? Han havde endnu ikke rigtig mødt nogle overnaturlige væsner, så han var stadig ikke sikker på de fandtes, selvom han havde hørt om dem. Men det måtte de jo gøre, da denne fyr her stod og drak hans blod? Men hvad var fyren? En vampyr mon? Han var ude i sollys så det kunne han vel ikke være, eller kunne han? Rich var i tvivl da han ikke rigtig kendte de overnaturliges regler og det for de forskellige racer.
Rich lagde en hånd mod fyrens bryst, og prøvede at skubbe ham væk fra sig. ”Stop. Vampyr. Eller hvad du end er.” sagde han, og prøvede stadig at få fyren væk, men uden held.

Heldigvis trak fyren sig igen, og Rich så lige på ham. Hørte det som han sagde, og rystede på hovedet. ”Nej jeg er ikke Niklaus. Jeg aner ikke hvem pokker han er.” sagde han. Han hørte godt fyren sagde at Rich åbenbart lignede Niklaus på en prik, men var det muligt? Han anede det ikke. ”Hvem er denne Niklaus, og hvem er du, som vælger at stjæle blod fra mig?” sagde han, og så på fyren.

Der var noget virkelig underligt over det her. Han blev mere og mere i tvivl om det her virkelig var Niklaus. Fyren hverken virkede eller lugtede som Niklaus. Men... De lignede jo hinanden på en prik!? 
Og kunne også tydeligt se og mærke en frygt fra fyren her. Noget Niklaus ikke ville vise, han var ikke engang sikker på at Niklaus ville kunne spille det! Vidste den mand overhovedet hvad frygt var? 

Da han havde drukket fra fyren, og konstateret at dette ihvertfald fald IKKE var Niklaus var han forvirret. Såh.. Niklaus havde en dobbeltgænger? Vidste han godt det? Drystan så på fyren da han sagde han ikke vidst hvem Niklaus var og begynde at spørge. 

Drystan sukkede. "Undskyld... Jeg.... Jeg beklager at jeg bed sig men.. jeg var nød til at være sikker" forklarede ham. Normalt ville han have de været ligeglad. Men hans tid hos Niklaus havde gjort ham langt mere ydmyg overfor andre. Han sukkede lidt. "Niklsus..... Er min herre!" Erkende han. Han tog lidt fat i halsbåndet for at vise det til Richard. "Du ligner ham på en prik og... Jeg troede han var fulgt efter mig nu jeg endelig havde fået lov til at være ude" forklarede han. 
Hans blik skævede mod Richards hals der stadig blødte lidt. "Her... Lad mig hjælpe" sagde han roligt.
Han lænede sig frem mod Richard og lod tungen glide op ad hans hals for at slikke det sidste blod væk, inden han lagde sit ærme på det. "Det vil tage et lille minuts tid for at holde opmmed.at Bd" forklarede han.

"Jeg var nød.ril at bide dig, det er sådan min slags kender forskel på racerne" forklarede ham 
"Oh... Og jeg er ikke en vampyr" sagde han med et skævt smil.

Richard ville gerne vide hvem denne Niklaus var, og den eneste som lige nu kunne give svaret på dette, var fyren som stod foran ham. Rich hørte fyren undskylde, og at han fortalte at han havde gjort det for at være sikker. Rich Nikkede blot til det. Fyren kunne vel smage det i det blod han vist lige havde taget fra ham. Rich hørte det næste som fyren her fortalte. At Niklaus åbenbart var fyrens Herre? Rich forstod ikke hvad fyren mente med det. At han var hans Herre? Han så halsbåndet som fyren tog fat i det, og han undrede sig stadig over det. Rich kendte ikke rigtigt til den slags ting endnu, så det forekom ham absurd at fyren var slave, eller noget i den stil. To be honest vidste han jo ikke om fyren her var en slave eller ej. Han vidste kun at fyren havde en Herre, men betød det så ikke at han var slave? Rich anede det ikke, og lod det også ligge. Han nikkede. ”Så jeg ligner Niklaus? Hvordan kan jeg det? Men jeg forstår dig godt hvis jeg ligner ham, at du troede jeg var ham.” sagde han roligt. ”Men som du vist har regnet ud, er jeg ikke Niklaus. Mit navn er Richard. Og hvad er dit?” spurgte han.

Rich hørte så det som Drystan sagde, med at han ville hjælpe ham lidt, og han mærkede nu Drystans tunge over sin hals. Det føltes underligt. Han hørte derefter hvad der blev sagt, og nikkede bare til det. ”Tak” sagde han og så på Drys. Han hørte det næste som Drys sagde, og nikkede. Det gav vel god mening eller noget. Dog så han undrende ud, da Drystan fortalte at han ikke var vampyr. ”Jamen du bed mig jo? Hvis du ikke er vampyr, hvad er du så?” spurgte han, og så undrende på Drystan.

Drystan betragtede fyren her lidt. Han Rye han spørge hvordan han kunne ligne Niklsus. Drystan trak på skuldrene "jeg ved det ikke... Men det er lidt skræmmende hvor meget i egentlig ligner hinanden" sagde han roligt. Han så på fyren da han præsenterede sig. Ville han virkelig præsenterer sig for en der lige havde bidt ham. Han så på ham "Drystan" sagde han blot. 
Det var helt underligt at stå her og tale stille og roligt med en der lignede Niklsus så ufattelig meget! 

Da han havde klaret fyrens sår, lod han hsm selv holde for såret, og så på ham. Han kunne ikke undgå at smile lidt da Rich så helt forvirret ud over at Drystan ikke var vampyr. 
"Jeg er en dæmon.. en blod dæmon.. vinlevdr, ligsom vampyre også af blod" forklarede han. 

Han så på Rich "må jeg ikke byde på et eller andet, Om en undskyldning!" Spurgte han så roligt.

Rich hørte det som Drys sagde. At han ikke anede hvordan Rich kunne ligne Niklaus så meget, men at det var skræmmende hvor meget de lignede hinanden. Pis. Han vil ellers gerne vide hvordan det kunne lade sig gøre at de lignede hinanden så meget som det gjorde, men han kunne intet svar få på det.
Efter han havde sagt sit navn, tænkte han at det måske havde været dumt, men han havde jo kun givet sit fornavn ud, og ikke sit fulde navn, så det skulle nok gå. Han hørte fyren foran sig sige sit navn, og Rich nikkede roligt. Så fyren hed altså Drystan? Det var ikke et navn som man stødte på ofte. Rich havde i hvert fald aldrig før hørt det navn, men han sagde intet til det. Det var et specielt navn, men flot. ”Det er første gang jeg høre sådan et navn, men jeg kan nu godt lide dit navn.” sagde han så til Drystan.

Han forstod dog stadig ikke hvorfor Drystan her havde drukket hans blod hvis han ikke var vampyr, men han fik hurtigt svaret på dette. Drystan var en bloddæmon åbenbart. Han nikkede langsomt. ”Jeg tror aldrig jeg har mødt sådan en før, eller også har jeg uden at vide det.” sagde han, og så på Drystan. Prøvede at se om man kunne se han ikke var menneske, men dæmon, men Rich kunne intet se. Pis også. Han havde lige håbet at man kunne se det. Men det kunne man ikke.

Han hørte Drystan spurgte om han måtte byde på et eller andet, som undskyldning for at have bidt. Rich tænkte sig lidt om, og nikkede så. ”Jo tak.” lød det fra ham, og han vil følge med Drystan der hen Drystan end vil gå hen.

Han kunne ikke lade vær med at smile da Richard sagde at han ikke havde hørt det navn før. "det er et meget gammelt navn... men jeg er også lidt over 100 år gammel" erkende han. Det var mærkeligt at stå her og tale sådan her med en der lignede Niklaus så meget.. Det var næsten lidt uhyggeligt. Var der ikke for hans blod og duft, så ville han stadig være i tvivl om dette virkelig VAR Niklaus. Men en ting vidste han om Nikluas, han kunne i hvertfald ikke ændre race.

Richard tog det her med nye racer meget pænt. Han blev ikke engang bange. Han så derfor også lidt undrende på ham. "de fleste ville bliver bange bare ved ordet dæmon, og når man sætter to ord som blod og dæmon sammen, så ville de feste blive bange.. men du... du er ligeglad?" spurgte han lidt undrende. De fleste var bange for dæmoner. Særligt bloddæmoner på grund af deres aggressivitet

Han smilede da Richard takkede ja til at få noget at drikke. Han skævede dog mod baren. "jeg er dog ikke sikker på det er en god ide der inde... jeg mener, de har lige set mig slæbe dig ud der fra, og nu har du bidsår på halsen..." sagde han og bed sig lidt i læben. Normalt ville han være ligeglad, men efter hans tid hos Niklaus brød han sig ikke om at vække opsigt.

Richard så hvordan Drystan valgte at smile over det som Richard lige havde sagt. At han aldrig før havde hørt navnet Drystan. Richard hørte det som Drystan så sagde, og nikkede stille til det. Dog så han yderst overrasket ud, da han hørte hvor gammel Drystan var. ”100 år? Du ligner kun en på omkring de 20 jo?” sagde han. Han tænkte ikke så meget over at ikke alle racer ældedes på samme måde som mennesker gjorde det.

Richard reagerede måske meget roligt på at få af vide at Drystan var bloddæmon, men inde i var han faktisk bange. Ikke overdrevet meget, men en okay del bange. Han hørte det som Drystan spurgte om. At han virkede ligeglad med at Drystan var en bloddæmon. Richard rystede på hovedet. ”Nej. Jeg er skam en smule skræmt, men har på fornemmelsen du ikke vil skade mig. Du bed mig godt nok tidligere, men du undskyldte og sagde hvorfor du gjorde det. Og du virker ikke til at vil mig noget? Eller er det forkert antaget?” han var skam parat til at prøve at flygte hvis Drystan skulle vise sig at vil gøre ham ondt på nogle måde, men lige nu stolede han på ham. Ikke meget, men nok.

Efter at Richard havde takket ja til noget at drikke, så han hvordan Drystan skævede mod baren som de var kommet fra, og han lyttede til det som Drystan sagde. Han nikkede til det. ”Nej du har nok ret i det.” sagde han, og tog sig til stedet hvor Drystan tidligere havde bidt ham. Det var en smule ømt, og han lavede en grimasse over det. Dog fjernede han hurtigt sin hånd der fra igen. ”Kender du nogle andre steder som vi kan gå hen i stedet? Og bare rolig. Det er de færreste som vil ligge mærke til bidsårene, tror jeg.” sagde han, og trak lidt op i sin trøje, så den dækkede sårene en smule.