You again! - Niklaus/Drystan (XXX)

Hun var komme langt inde i året, langt inde. Men hun havde meget fravær. Der havde ikke været mange timer, som hun havde været til, efter hendes tid som indfanget. Den lille fe sukkede svagt og kom ud af hendes seng. Hun havde kæmpet meget med de mange timer, som hun var kommet langt bagud med. Men hvad skulle hun ellers gøre? Hun ville jo ikke have at der skete noget med ham, han skulle ikke komme i problemer, så derfor kunne hun ikke sige så meget til lærerne. Dette var ikke godt. Hvorfor havde hun medlidenhed med hendes indfanger? Hvorfor kunne hun ikke være sur over det! Der var gået over 2 uger og hun havde ikke været meget uden for hendes værelse i al den tid.

Aira tog et langt bad, kiggede lidt på hendes krop imens og trak hænderne igennem hendes lange blå hår. Det var blevet længere og lidt lysere. Nogle lilla striber var dukket op i hendes spidser og der var kommet lidt krøller i det. Hun kiggede mere på det, så hvordan farver forandrede sig i hendes hår. I toppen var det helt mørkeblåt, men der skiftede langsomt farve i løbet af længderne og blev til sidst lilla i spidserne. Aira fik tørret sig og trak hendes hår op i en rodet knold på hendes hoved så hendes fe spidse ører dukkede frem.

Hun havde tabt sig, så hendes ribben var tydelige, hendes feminine former var der stadig lidt, men ikke så meget og hendes hofter var tydelige. Hun så træt ud, meget bleg og lidt mørke skygger under hendes øjne.

Aira fik fundet noget tøj, hoppede i det og fik lavet en kop te som hun proppede i en termokop. Den varmede lækkert og friskede hende lidt mere op. Hun havde jo ikke været van til at spise meget, så hun startede langsomt ud. Derefter fik hun pakket hendes skuldertaske med nogle bøger, notesblok og hendes penalhus.

Hun sukkede svagt og gik ud af hendes værelse. Dette ville blive en lang dag! Hun var allerede lidt træt og generelt følte hun ikke meget for at lave ting for tiden. Savnede hun ham? Det gjorde hun faktisk. Men der var også meget inde i hende som var forandret. Hun bed mere af folk, sagde igen og fandt sig ikke i meget. Hun var ikke ligesom før. Hvor hver ond kommentar ville få hende til at krympe sig. Hun havde faktisk brændt en vampyr på et tidspunkt med hendes magi, noget som hun aldrig ville have gjort før i tiden. Mange turde ikke komme i nærheden af hende. Da mange havde fundet ud af at hun kom fra en familie med mørke feer. Men hun var selv en lys fe. Dog en lys fe som var blevet lidt ødelagt i hendes hoved.

Hun drak lidt mere af hendes te, trak tørklædet mere op omkring hendes hals og dækkede de mange ar til. Ar fra når han havde bidt hende og fra hendes gamle halsbånd. Hun var helt fordybet i hendes tanker, tænkte slet ikke over hvem der var omkring hende eller hvor hun gik hen.

Det var morgen, eller nok snarere formiddag. Niklaus var for en gang skyld på skolen. Han burde tage til time, men så alligevel ikke. Han gad ikke time, da han hellere vil finde noget andet at lave. Noget som nok var sjovere. Han havde jo ikke længere Aira som slave, da hun var stukket af fra ham. Hun havde ellers virket til at være faldet til hos ham, men han havde så taget fejl. Nu var hun ikke længere hans. Han havde i mellemtiden fået en ring, så han nu kunne være ude om dagen, men dog fortrak han stadig at være ude om natten, frem for dagen. Der var alt for lyst om dagen, nå man havde vænnet sig til nattens mørke.

Roligt gik han rundt på gangene og var ikke på vej noget bestemt sted hen lige nu, da han fik øje på noget. Noget som med det samme fangede hans blik. En lille fe som han ikke havde set længe. Aira. Hans gamle slave. Hun så ikke alt for godt ud, og han vidste det ikke var hans skyld, da han havde givet hende mad og det, mens hun havde været hos ham. Hun havde sultet sig selv? Han brød sig ikke om det, og derfor vil han gøre så hun blev ’normal’ igen. Han gik derfor lige over mod hende og rømmede sig let så hun kunne høre det. Håbede på hun vil se op på ham. Samtidig så han strengt på hende.

Hun havde stået i hendes helt egen verden, ikke rigtigt tænkt så meget over hvem der var i nærheden af hende, dog blev hendes tanker brat afbrudt af den lyd som kom lige foran hende. Hun stod foran en person, var sikkert på vej til at gå ind i vedkommende.

”Undskyld..” mumlede hun træt og gik rundt om personen. Tænkte ikke videre over at sige noget. Men noget i hendes hoved slog alarmer. Hun stoppede op, da hun havde taget nogle skridt. Det var en velkendt stemme hun havde hørt og hun kunne tydeligt også genkende duften. Aira var lige pludselig glad for de mange folk som var på gangen. Hun vendte sig om, kiggede langsomt op med hendes trætte øjne. De øjne som ikke havde hvilet i lang tid, siden hun ikke kunne sove om natten. Hun levede for tiden kun på lidt frugter, hendes te, vand og omkring 2 timers søvn om natten.

”Nik…Laus?..” Fik hun fremstammet og hev svagt efter vejret. Hun fik hurtigt lagt bånd på sig selv, rystede lidt på hendes hoved og kiggede lidt strengt op på ham. Han var højere end hende, selvom hun havde høje støvler på. Hun følte sig sårbar og lige pludselig, meget nøgen.

”Hvad laver du her?” Sagde hun med en hæs stemme og gik længere tilbage, væltede halvt og endte med at sidde ned på en bænk på, som stod på gangen, med ryggen til muren.

Han hørte hende undskylde, da hun gik forbi ham, men uden at se på ham. Han sukkede over hende, og vil gå efter hende, hvis hun ikke selv stoppede op. Dog gjorde hun det kort efter, og vente sig om imod ham. Han så roligt på hende, og kunne mærke hendes overraskelse over at se ham. Dog var han helt rolig, og så hun begyndte at bakke og hørte hendes spørgsmål ”Hvad jeg laver her? Skole da.” sagde han og kom helt hen til hende. Så ned på hende. ”Og jeg kan se du har tabt dig en hel del. Hvad er det for noget?” spurgte han. Han brød sig egentlig ikke om det. At hun havde tabt sig så meget som hun havde.

Hun var tydeligt forvirret og vidste ikke helt hvad hun skulle svare. Aira knugede koppen i hendes hånd og kiggede væk. Hun fnyste lidt og trak på hendes skuldre. Hun havde jo bevist valgt en løs trøje så man ikke ville kunne se det så tydeligt.

”Jeg ved ikke hvad du snakker om..” Sagde hun bare og så væk. Hun kunne ikke se på ham, hun ville bare bukke under. Så derfor valgte hun at rejse sig op, trak tasken op på hendes skulder og begyndte at gå.

”Nå.. Skole? Det var nyt..” Sagde hun lidt ligegyldigt. Hendes hjerte bankede og hun havde lyst til at løbe. Men også løbe tilbage, direkte i hans arme. Men hun stolede ikke på ham. Ikke efter så mange gange hvor han havde prøvet at charmere sig ind på hende og blot trampet på hende bagefter.

Aira tog en lille tår af hendes te og sukkede lidt. Trætheden var tydelig på hende. Hun sank en klump og begyndte hurtigt at løbe.

Hun løb hen til biblioteket, hvor hun stormede ind, lukkede døren efter sig og fandt et hjørne hvor hun krøb sammen. Der ønskede hun og krydsede virkelig fingre for at han ikke var fulgt efter hende. Hun ville ikke kunne bære det! Hun var jo dybt forelsket i en fyr som kun ville hende ondt?!

Han rullede med øjnene over hende, da hun sagde hun ikke vidste hvad han snakkede om. Det var tydeligt at hun vidste lige præcis hvad det var han snakkede om. Han havde virkelig lyst til, at tage fat i hende og trække hende med, for at tvinge hende til at spise noget. Hun var blevet alt for tynd efter hans mening. Et suk forlod ham, over det som hun kommenterede. Ja skole var måske en smule nyt for ham, men han vidste i forvejen en okay del. Han så efter hende da hun gik, og kunne mærke hun var oprevet. Uden at tænke over det, gik han efter hende, over til biblioteket.

Han sukkede lidt over hende, og fulgte så efter hende ind på biblioteket og gik meget roligt over til hvor hun havde sat sig. Dog satte han sig i en stol lidt væk fra hende. ”Du ser ikke alt for godt ud.” sagde han med en rolig stemme, og så over på hende. Han vil ikke skræmme hende væk igen, men skule det ske, vil han lade hende gå. Eller det var det han sagde til sig selv.

Hun hev lidt efter vejret, da hun så ham. Dog undrede det hende meget at han satte sig længere væk fra hende. Respekterede han hende lidt? Var det hans egen måde, at sige noget til hende på. At han måske ikke havde de tanker i hovedet, som han havde haft til at starte med. Da de havde mødt hinanden første gang. Aira tog noget mere af teen og mærkede hvordan den lækre og søde væske gled igennem hendes krop.

”Tak.. Var meget at høre fra en person som aldrig har kommenteret på mit udseende...” Brummede hun lidt og trak hendes fødder lidt op på stolen så hun kunne krumme sig lidt mere sammen.

”Men hvorfor bekymre du dig overhovedet?” Spurgte hun og så på ham, fra hen over hendes krus.

Det var virkelig forvirrende, sådan som han var. Det ene øjeblik kunne han være så sød og rar.. Det næste var han i gang med at slå hende halv bevidstløs, eller det som var værre.

”Vil du virkelig gerne vide hvorfor jeg har det sådan her?” Sagde hun lidt mere hårdt, rettede sig op og stirrede over på ham med øjne som hun aldrig havde vidst før. De var mørkere, næsten sorte og meget kolde, med en svag glød af vrede.

”Det er fordi, jeg er vred! Trist! Og føler mig VIRKELIG alene! Og der er kun 1 grund til hvorfor jeg har det sådan.. Du kan selv prøve at regne det ud!” Hun råbte næsten og hørte tydeligt nogen som prøvede at få hende til at være stille derinde. Dog var hun ligeglad, hun smækkede koppen ned på bordet foran hende, ingen hun satte sig tilbage i den ret store lænestol hun sad i. Den var alt for stor til hendes lille krop og der kunne nemt sidde en anden der i, imens.

Han satte sig kun et stykke væk, for at prøve at lokke hende på en eller anden måde. Få hende til at falde til ro inden han fik hende tilbage, eller han håbede på det. Dog vil han ikke kunne være som hun vil have det, da han havde anderledes behov end andre havde. Her i blandt at skade andre. Det var et meget vigtigt behov for ham. Næsten lige så vigtigt som blod. Men det var tydeligt at Aira ikke kunne klare det. Hvad han så vil med hende, var han stadig ikke hel sikker på.

Han hørte hendes tak, og var ikke sikker på om hun mente det. Sikkert ikke. Hvorfor takke over at få af vide, at man lignede lort? Det vil han ikke gøre. Han lagde dog mærke til, at hun trak sine føder op i stolen så hun nærmest sad helt sammenkrøllet nu. Han sagde intet til hende. Lod hende bare gøre det.
Han hørte lidt efter hendes spørgsmål, og sukkede over det. ”Jeg bekymrede mig altid om den slags. Selvom jeg ikke vidste det. Har du overhoved spist noget, siden da?” spurgte han, og så lige på hende. Han følte stadig hun var hans selvom hun var stukket af, og han sørgede for mad til sine slaver. For det meste.

Han lyttede til hende da hun begynde at brokke sig, og det var tydeligt hvor mange som prøvede at tysse på hende. Han vidste hun en gang havde haft følelser for ham, men om hun stadig havde, anede han ikke. Dog tog han chancen og gik over til hende. Stillede sig foran hendes stol, og fik hende blidt op at stå, inden han krammede hende. ”Shhh, du behøver jo ikke være alene eller noget.” sagde han med en blid stemme. ”Jeg ved jeg ikke har behandlet dig som du vil have det, men jeg havde set mere i dig end der nok var.” sagde han roligt, og slap hende ikke før hun var faldet ned. ”Men valget er nu dit, om du vil blive her på skolen, eller komme tilbage igen.” sagde han roligt.

Det gjorde ondt. Det gjorde virkelig ondt, da han kom over og krammede hende på den måde. Det gjorde ondt at hun så hurtigt slappede af i hans greb og hvordan hendes krop virkelig huskede hans. Det gjorde så sindssyg ondt, at hun så hurtigt mærkede hendes hjerte banke hurtigere og hvordan hun faldt helt sammen ind imod ham.

”Jeg.. Har kun fået lidt frugt..” Hviskede hun svagt og mærkede hvordan det trykkede i hendes øjne, da hun var ved at begynde og græde. Hun hev efter vejret og kunne tydelig mærke genlyden af det han havde sagt inde i hendes hoved.

I mange minutter sagde hun ikke noget. Hun havde blot grebet fat i hans trøje og holdt ham lidt der imens hun, samlede sig selv lidt sammen. Mærkede hvordan hun fik modet kort til sig igen. Hun trak sig lidt tilbage, prøvede ikke at falde i stolen og så op på ham.

”Jeg kan godt komme tilbage igen.. På nogle få betingelser!” Sagde hun strengt og kiggede på ham.

Han kunne mærke hvor hurtigt hun slappede af hos ham, hvilket fik ham til at smile. Han havde haft ret angående hendes følelser for ham stadig var der. Han sukkede da hun fortalte, at hun kun havde spist noget frugt. ”Det er slet ikke nok overhoved. Du burde have spist mere end det.” sagde han med en let opgivende stemme, som dog også viste en form for bekymring for hende. Hvis hun blev hans igen, så skulle han skam nok sørger for, at hun fik spist noget mere end blot nogle frugter.

Han lod hende stå som hun end vil op af ham lige nu, uden at sige noget til hende, og ventede tålmodigt på hun svarede. Han havde på fornemmelsen, at han allerede havde fået hende tilbage, men nu måtte de jo se ad. Han så ned på hende da hun talte, og hørte hun gerne vil komme tilbage på nogle få betingelser. ”Og hvad er de så? Lad mig høre, og jeg kan sige, om det er nogle jeg kan gå med til.” sagde han roligt til hende.

Hun snøftede svagt og trak hendes tørklæde lidt mere op.

”En af tingene er at jeg gerne vil have lov til at være i mine feform engang imellem.. Det er sådan jeg ofte føler mig bedst tilpas, hvis jeg ikke kan slappe af. Vi kan gå på kompromis og sige at du kan finde en lille snor du kan binde i mit halsbånd, så du har fat i mig.. Og.. Jeg ønsker også at du lytter til mig.. Hvis det bliver for meget med vold.. Og.. jeg vil også have lov til at sove inde ved dig.. Om det så er i et bur i min mindre form eller i en anden seng.. Jeg kan ikke lide det store værelse.. Det er uhyggeligt derinde..” hun mumlede lidt og kiggede hele tiden ned imens hun snakkede.

Hendes hænder var dækket til i de lange ærmer fra hendes alt for store striktrøje og hun vred hendes hænder i hinanden imens hun sagde de 3 ting hun ønskede. Hun synes selv at det ikke var for meget at forlange.

”OG! Jeg vil også gerne have lov til.. At på et tidspunkt passe min skole.. Bare.. Ja..” hun trak svagt på hendes skulder.

Der gik lidt tid, hvor hun var stille og langsomt kiggede hun lidt mere op på ham. Håbede virkelig ikke at han blev vred eller sådan noget.

Han hørte hende snøfte, men sagde ikke noget til det. Lod hende rette på tørklædet, inden hun sagde sine betingelser. Han lyttede til dem, og kunne nok godt gå med til dem. ”Okay. Du kan godt få lov at forvandle dig så, men kun når jeg så er til stede, og giver dig lov til det. Okay? Ellers vil jeg helst ikke have det. Og skal nok prøve at skære ned på det med at skade dig, især nu når du nok slet ikke vil kunne klare det alligevel. Men det med at sove inde hos mig ved jeg stadig ikke helt. Men vi skal nok finde på et eller andet. Okay?” sagde han, og så lige på hende. Han var gået med til 2 af tingene og den sidste var et måske. Han havde dog stadig Drystan, som hun kunne dele værelse med, så hun ikke var så ensom der inde, men han anede ikke om hun vil gå med til det, og hvad hun vil sige til, at han havde en slave mere i huset.
Han sukkede da hun sagde hun gerne også vil i skole. ”Fint. Så længe du kommer tilbage når timerne er færdige.” sagde han. ”Er du med på det?”

Hun så meget overrasket på ham, hun havde jo virkelig forventet at han slet ikke ville gå med til noget som helst af det. Aira var virkelig glad for at han gik med det så meget af det og endda overvejede mulighederne for hende for at sove derinde. Hun lagde hovedet lidt på skrå og prøvede hendes held lidt nu.

”Men.. Hvis jeg så skal gå frem og tilbage fra skole.. Så skal jeg jo havde noget tøj og nogle af mine ting ved dig?” Hun kiggede lidt nysgerrigt på ham imens hun håbede at hun ville kunne få lov til at have mere tøj med derned, som hun kunne slappe af i og gå i skole i.  

”Men ellers.. Ja, jeg går med på det og vil gå tilbage med dig og ja.. Blive din igen.” Hun kiggede lidt ned og rødmede svagt imens hun greb bunden af hans trøje lidt og holdte ved der. Nu vidste hun jo ikke hvor meget hun ville kunne komme til at røre ved ham og om hun nogensinde ville få sådan et kram igen.

Hun havde jo virkelig nyt det og ville være blevet der meget længere.

Aira gik frem og nussede sig ind imod hans brystkasse igen imens hun holdte fat i hans trøje. Hun huskede lidt på, hvordan det føltes og ønskede at han ville lade hende gøre det noget oftere. Hun havde virkelig ikke lyst til at skulle stikke af fra ham igen! Hun var så træt og kunne lige nu ikke kæmpe imod ham.

Han så hendes overraskede blik, og smilede lidt af det. Han regnede med, at han godt kunne overholde de her ting, men nu måtte de jo se. Dog så han mere på hende da hun nu prøvede at presse mere på. At hun vil have tøj med. ”Nu strammer du den lige. Du får det tøj jeg bestemmer, eller du kan gå ned på dit værelse når du når skolen, og skifte tøj.” sagde han til hende.

Han smilede over hende, at hun vil gå med til det, og komme med tilbage og blive hans igen. Han frydede sig en smule over det. At han nu ejede hende igen, og også ejede Drystan, som han vidste intet vil sige, men blot finde sig i det, at der nu også var en fe i huset. ”Hvis du vil med mig, så følg efter.” sagde han roligt efter hun havde stået lidt tid op af ham. Han trak sig tilbage, og begynde at gå roligt mod skolens udgang så han kunne komme hjem, og håbede blot på, at Aira fulgte med ham.

Hun kiggede lidt op på ham og kunne ikke lade vær med at grine. Aira vidste godt at hun havde strammet den lidt og bare det at Nik havde gået med til nogle af tingene, gjorde blot at hun var heldig. Hun kiggede over på ham, da han trak sig og han havde endnu engang givet hende lov til at stå imod ham lidt. Hun kunne næsten danse lidt af glide. Men på en måde blev hun nu lidt bekymret. Hvad gik hun indtil? Hun vidste det ikke og vidste virkelig ikke om det her var sundt for hende. Men han gik jo op i hendes mad? Og at hun både sov og spiste.

Aira greb hendes taske og kop, lukkede låget helt tæt i den og lagde den i hendes taske. Hun sprang efter ham og hoppede op i luften, forvandlede sig til hendes lille form og priste sig lykkelig for at hendes tøj og ting fulgte med. Hendes tøj var jo specielt og de fulgte med i hendes forvandlinger hvis det var i kontakt med hende. Men det ville hendes halsbånd også gøre.

Hun fløj op og fandt vej ned i en lomme i hans skjorte, hvor hun gemte sig nede. Hun lyste voldsomt op, når hun var i denne form, men lige nu, når hun var gemt sådan, så kunne det ikke rigtigt ses. Hun gjorde også dette, fordi hun lige nu ville pjække fra undervisning og lærerne ville være meget vrede hvis de så hende forlade skolens område. Så dette var blot for ikke at få dem begge i problemer.

Da de kom lidt mere ud fra skolen, rejste hun sig op i lomme, løftede sig lidt mere op og kiggede ud over kanten fra hans brystlomme. Holdte lidt øje med alt omkring dem imens han gik.

Der var snart gået længe. Han havde været her i huet længe! Alt for længe snart. Han kunne næsten ikke huske hvornår han sidst havde været i skole. Han savnede det næsten.. eller.. det var nok noget andet han savnede. Men som det var lige nu, måtte han bare høre hvad der blev sagt. Han håbede da virkelig på at Niklaus snart ville lade ham komme tilbage til skolen igen.
Gad vide hvordan Lily havde det?
Og gad vide om hun overhoved savnede ham?
Han sad på sit værelse og læste lidt. Noget han ellers aldrig havde gidet, men der var ikke meget andet at tage sig til her i huset når Niklaus ikke var hjemme. Så han havde jo måtte nøjes. Og faktisk havde han fundet ud af at det slet ikke var så kedeligt at læse når alternativet var at kede sig. En ting han var virkelig dårlig til..

Han rettede sig dog lidt op da han hørte at Niklaus kom hjem.
Han rejste sig fra sengen, og gik mod hovedøren. Han havde fået en regel om at han skulle komme ud til Niklaus når han kom hjem, og derefter fulgte han ham så snart han var hjemme. Han kom ned til døren ”velkommen hjem herre” sagde han med et roligt smil.
Det var mærkeligt for det føltes helt naturligt at sige det snart. Som om det bare var helt normalt at sige til en anden mand.

Han blev dog chorkeret over at se hvad der var i Niklaus bryst lomme. ”uhm… herre… hvem..” han bed sig i læben da han kom i tanke om at han ikke måtte stille spørgsmål uden at have bedt om tilladelse først. Han så blot ned i gulvet ”undskyld herre.. jeg talte over mig” erkende han

Roligt gik han mod udgangen på skolen, og så kort efter en lille form flyve over til ham, og ned i hans brystlomme. Han vidste med det samme at det var Aira, og han lod hende bare side der mens han gik uden at sige så meget til det. Da de var kommet ud, og hun nu så op, så han roligt ned på hende. ”Håber du sider godt, for det er nok den eneste gang, at du får lov at sidde i min lomme mens jeg går.” sagde han, og gik videre hjem. Fortalte hende ikke om Drystan på noget tidspunkt, da han ikke anede hvad han skulle sige.

Han nærmede sig nu huset, og gik roligt over til døren, som han låste op inden han gik ind. Han nåde at lukke og låse døren inden Drystan kom ud og sagde velkommen hjem. Han smilede lidt over det. ”Tak” sagde han, og hørte det halve spørgsmål, men Drystan nåde at stoppe sig selv i det. ”Det er okay.” sagde han, og tog Aira op fra lommen af. ”Aira så kan du godt skifte tilbage til din egen form igen. Slut med at være i denne for mere for nu.” sagde han, og håbede hun vil forvandle sig tilbage.

Hun nikkede lidt og puttede sig lidt i lommen imens han gik. Nød denne ro omkring hende, den var virkelig dejlig. Da de endelig ankom til huset, kiggede hun mere op igen og smilte stort, hun glædet sig meget! Så da de kom ind, var hun allerede ved at vælte ud af lommen. Dog blev hendes tanker afbrudt med det samme. Hun så en fyr, komme ud. Kaldte ham herre. Alt inde i hende frøs med det samme og hun gik halvt i panik. Hun mærkede Niklaus’ hånd omkring sig og pludselig fandt hun sig selv, siddende i hans håndflade.

Det tog hende lidt tid, hun skulle lige samle sig selv lidt og mærkede hvordan hendes puls virkelig galoperede afsted. Hun sank en klump og rejste sig op. Derefter hoppede hun ud i luften og med et stort lysglimt forvandlede hun sig tilbage. Hun voksede op i størrelse og lys strålede omkring hende da hun ramte gulvet igen og kiggede op på den fremmede foran hende.

Hun holdte hendes taske stramt i hendes hænder og kæmpede meget for ikke at forvandle sig tilbage igen, med det samme.

”H-hvem er det?” Hendes lyse stemme rystede voldsomt og hendes øjne var sorte som kul. Der kunne næsten slå gnister omkring hende lige nu, så jaloux var hun.

Dog håbede hun inderligt at denne person ikke havde overtaget hendes gamle værelse.

Det var bestemt mærkelig at se Nikalus komme hjem med en lille pige i hans hånd. Og dog! Niklaus kunne finde på de underligste ting, og det var ikke første gang han havde taget en eller anden med hjem.
Han sad dog ikke noget til det her. Niklaus havde lige været mere god sindet og overset en fejl fra Drystans side. Han betragtede hvordan den lille pige forvandlede sig og blev normal størrelse.
Han så meget chorkeret ud. Så hende her var altså en fe? Dem havde han hørt meget om, men aldrig mødt en.

Han så lidt spørgende på Niklaus. Hvad skulle pigen her? Hun virkede ikke ligefrem som en der var tvunget her hen?
Han kløede sig lidt om halsen, omkring halsbåndet. Pigen her så bestemt ikke ud til at være vild med at se Drystan. Var hun en slave? Eller en kæreste? Selvom Niklaus bestemt ikke var typen der lignede en der ville have en kæreste?

Han rømmede sig lidt, og prøvede at undgå det noget stirrende blik der kom fra pigen her der åbenbart hed Aira. ”herre.. er der noget de vil have jeg gør?” spurgte han roligt.
Han var (desværre) blevet alt for vant til at være her! Det var ikke ligefrem fordi han elskede det. Men han havde vært at leve med at tingende var på denne måde.

Niklaus kunne med det samme mærke på Aira, at hun langt fra var tilfreds med at der var en anden her. Det vil nok også have overrasket Niklaus, hvis hun havde været helt okay med det. Han betragtede hende roligt som hun stod der i hans hånd, og vist var i tvivl om, om hun skulle forvandle sig til sin menneskeform igen, eller blive i sin feform. Dog valgte hun det første, at blive sig selv, hvilket Niklaus var yderst tilfreds med. Han kunne se hvor nervøs og usikker hun lige nu var, og gik over til hende så han stod lige ved siden af hende, dog uden at røre hende. Han hørte hendes spørgsmål, om hvem fyren var, og smilede lidt. ”Aira. Dette her er Drystan” sagde han roligt, og håbede ikke hun vil gå amok eller noget.

Han så roligt på Drystan, som spurgte om der var noget han kunne gøre. Lige pt havde Niklaus ikke helt nogle opgaver eller andet Drystan kunne gøre. ”Lige nu er der ikke så meget.” sagde han roligt, og så på dem begge. Overvejede lidt, om han skulle lade dem lære hinanden at kende eller ej. ”Følg med begge 2” sagde han meget roligt. Ville på en måde teste Aira lidt lige nu, og se om hun stadig vil gøre det han sagde, eller nægtede da der var en anden i huset også.
Roligt gik han ind i stuen og satte sig ned på sofaen, og så lige på dem begge, for at se hvad de vil gøre.

Usikkerheden var meget tydelig på hende. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre. Hun mærkede ham komme tættere på og hun mærkede virkelig jalousien sprede sig i hendes tynde og lille krop. Langsomt sank hun den klump som var i hendes hals. Hun holdte godt fast i hendes taske som stadig indeholdte hendes ting, da hun jo var på vej til time. Aira hev efter vejret og prøvede virkelig at holde hendes følelser i skak. Men det var ikke nemt lige nu.

Niklaus' stemme brød hendes storm, som var i hendes hoved lige nu. Hun så op, så han hed Drysta-.. Vent lidt. Hun havde hørt om en bad boy, på skolen som hed det. Han havde været væk i noge-.. Nu faldt det lidt mere sammen for hende. Det gav mening. Faktisk meget lige pludselig. Niklaus ville jo ofte gerne tage en udfordri-.. Hun mærkede hvordan hendes brystkasse smertede lidt. Hun havde ikke været en stor udfordring, og ville nok heller ikke være det nu. Hun mærkede hvordan hun trængte mere ind i sig selv.

Hun hørte derefter hans ord, nikkede og gik med ham ind i stuen. Aira stoppede op foran ham, kiggede ned på Niklaus og vidste hurtigt hvad han sikkert gerne ville have. Hun plejede jo at sidde helt nøgen ved hans ben, så uden rigtigt at tænke videre over det, gik hun over til væggen, hvor der stod en stol. Hun satte hendes taske ned og begyndte at klæde sig af. Hendes krop var ikke køn og hun havde nogle små ar hist og her. Hun trængte til at tage på, men havde heldigvis stadig hendes feminine former. Hun greb hendes elastik og hev den ud af hendes hår. Dog var hendes hår helt klart noget af det smukke ved hende. De mange nuancer af blå og lilla spillede smukt i hendes nye naturlige krøller som faldt ned over hendes skuldre, stoppede omkring midt på hendes ryg og sprang i mange farver. Da hun var færdig, vendte hun sig om. Uden at se på Drystan gik hun over og satte sig ned ved Niklaus' fødder hvor hun langsomt kiggede op på ham og ventede på hans ordre.

Pigen her virkede virkelig ikke til at syntes om denne situation. Hun virkede ærligtalt som en der hellere ville sparke Drystan ad helved til. Men det var bestemt heller ikke hans eget ønske at være her!
Nikkede som en hilsen til hende da Niklaus sagde hvem han var. Han stod med blikket rettet mod gulvet, som han plejede at gøre så snart Niklaus ikke talte til ham. Han vende blikket mod ham da han sagde at han ikke havde noget lige nu som Drystan skulle gøre.

Egentlig ville han gerne tilbage på sit værelse, færdigøre den bog han var i gang med. Men nok også for at komme lidt væk fra den her meget trykkede stemning. Han vidste dog godt at det var meget usandsynligt at Niklaus valgte at lade ham gøre det.
Han stod blot og så ned mens han ventede på hvad Nikluas ville have han gjorde.

Han rettede hovedet op da Niklaus bad dem begge følge med. Han vende rundt og fulgte med Niklaus, og da han satte sig i sofaen, begynde Drystan at åbne sine bukser. Han vidste godt at Niklaus for det meste gerne ville have ham nøgen foran sig. Og han havde efterhånden vænnet sig til det, det var ligefør at det var underligt at have tøj på nu.
Han smed bukserne og sin T-shirt og stod nu nøgen. Inden han satte sig en ved siden af Aira foran Niklaus ben. Han så ned mod gulvet, som han altid gjorde.

Normalt ville han helt klart have betragtet en smuk und kvinde der var nøgen ved siden af ham. Men hans blik ænsede hende slet ikke. Men det var der nu mange grunde til.. For det første Niklaus, det andet ville det være alt for akavet og forvirrende. Og for det tredje… så havde han en anden som han tænkt på. En han virkelig håbede på at han snart fik lov at se igen.
Han savnede hende, selvom han ikke rigtig ville erkende det overfor sig selv.

Efter han var kommet ind i stuen, og havde sat sig ned i sofaen, betragtede han roligt dem begge. Et smil bredtee sig på hans læber, da Aira uden videre valgte at gå over til en stol, for at smilede sit tøj på den, så hun nu var nøgen. Det var længe siden han sidst havde set hendes nøgne krop, og han lage nu rigtig mærke til, hvor tynd hun faktisk var blevet. Han havde vidst en opgave foran sig. At få noget mere fedt på hendes krop, så hun ikke længere var så tynd. Han smilede over hende, at hun bare satte sig ved hans føder, uden så meget som at værdige Drystan noget blik. Han så over på Drys, som også tog sit eget tøj af, og også satte sig på gulvet foran ham, og ved siden af Aira. Han sad bare og så ned i gulvet uden at se på Aira overhoved. Han tænkte sig en smule om, og smilede så. Havde lyst til at teste dem lidt. ”Sikke et dejlig syn, af i to sidder her foran mig. Men lad mig høre. Hvem af jer 2, vil helst have min pik?” spurgte han meget roligt. Han havde før spurgt Drystan om han vil have pik, og havde lært ham altid at sige ja tak Herre når han fik det spørgsmål. Dog vil han nu teste hvem af de to her, som aller helst vil have den.

At hun både var forvirret og ked af det, var rimelig tydelig på hende. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, for lige nu vidste hun godt hvad Niklaus ville have dem til. Han ville jo teste dem begge to, om hvem der var den bedste slave. Men Aira kunne ikke helt finde ud af sig selv lige nu. Hun troede jo bare at det ville være hende og Niklaus igen, bare dem. Men nu sad der en uhyggelig lækker mand ved siden af hende hernede. Mange ville nok kalde hende held, at hun var i selskab med to unge og flotte mænd. Men det ville hun ikke lige nu.

Hun begyndte at blive lidt svimmel, svede svagt og blev meget bleg. Alle disse nye tanker, alt dette som kørte igennem hendes krop med følelser og det hele. Det stressede hende på et voldsomt level. Hun havde heller ikke sovet sådan rigtigt eller spist noget som helst, så hendes krop blev kun meget mere stresset af det hele.

Hun hørte pludselig hans hørte, men det var kun svagt. Det sortnede for hendes øjne og hun hev pibende efter vejret imens hun vendte sig om. Alt kørte i slowmotion lige nu og hun fik hevet sig lidt op på hendes knæ. Dog da hun skulle til at gribe efter at åbne Niklaus’ bukser, blev det helt sort for hende.

Aira faldt med det brag ned på gulvet imellem Niklaus’ ben, hun var helt væk og besvimet. Sveden løb ned af hendes blege krop og hun hev hurtigt efter vejret.

Dog få minutter efter begyndte hun at bevæge sig igen og hun åbnede hendes øjne langsomt.

Drystan var næsten sikker på at han vidste hvad der skulle ske nu. Han havde trods alt været hos Niklaus i et par uger nu, så han havde lært lidt.
Ja hvem skulle have troet at en fyr som ham, ville ende med at være så underdanig? Han hadet ofte sig selv for det, men han prøvede på ikke at tænke for meget over det. Han ville aldrig selv havde troet at han skulle sidde her, nøgen foran en anden mand, og ligefrem tigge om at få hans pik. For det hvad det Niklaus ville havde dem til. Han havde spurgt hvem der helst ville have hans pik, og det var bestemt meningen At de skulle tigge om den, og den der så gjorde det vest, var den der fik liv "vandt" hvis man kunne sige det sådan.

Dog da Drystan skulle lige til at Sige noget, lagde han mærke til at Aria ved siden af ham hvis ikke havde det ret godt!
Han greb ud efter hende da hun besvimede og nåede at afværge at hun slog hovedet ned i gulvet eller sådan.
Han bså bekymret på hende, og prøvede at få lidt liv i hende.
Han så op på Niklaus "herre.. jeg beder om tilladelse til at bære hende op på mit værelse så hun kan hvile?.." spurgte han stille og så ned på hende. Han så op på Niklaus igen "jeg skal nok komme ned og tilfredsstillende dem lige efter herre" sagde han så

Godt nok var han slave, og kende ikke denne pige, men han var da ikke ligeglad med hende. Måske ville det gøre det lidt nemmere at holde det hele ud hvis der var en anden. Og selvom hun bestemt ikke så ud til at syntes om ham, så virkede hun da sød.
Men han forstod bare ikke hvad hun lavede her! Hvorfor så hun ud til slet ikke at havde noget imod at være her? Var hun fulgt med selv?

Han så lidt på hende da hun så ud til at vågne lidt mere op, men hun så bestemt ikke frisk ud.