What are you doing? - Niklaus

Baren, Late Night.

Omgivelser:

Mange fulde personer som danser, kun få er stadig ædru.

Tid:

Omkring 10-tiden om aftenen.

Vejr:

Klart udenfor, men en kold brise.

Påklædning:

http://ak1.polyvoreimg.com/cgi/img-set/cid/66716273/id/oupaNGxaS6WpmvJpfvJ6KQ/size/y.jpg

Freja dansede tæt op af en eller anden fyr hun havde fundet. Han havde hans hænder på hendes hofter, så de sammen bevægede sig i takt til musikken. Hun havde altid syntes at det var sjovt at danse med en fyr der troede han kunne få hende med hjem, hvor hun så bare skred fra ham. Det var måske ondt, men det var jo ikke fordi nogen fik traumatiske tanker, og gik ned med stress over det.

Da DJ'en satte en romantisk kærligheds sang på, for alle turtelduerne, forlod hun drengen, uden at sige noget. Stille vandrede hun over til baren, og bestilte en lille drink. Freja havde aldrig været den store fan af alkohol, men hun kunne da godt drikke et glas eller 2. Hun havde aldrig forstået menningen i at blive fuld, og ønskede derfor ikke at blive det.

Da den kedelige romantiske sang var færdig, søgte Frejas øjne efter en ny dreng hun kunne danse med, men alle dem der ikke var optaget lignede nogen hun ikke gad at være sammen med. De mindede hende bare om nogle klamme stodere, selvom hun egentlig ikke vidste om de var det, eller faktisk var nogen ganske søde fyre.

Freja fik sin drink, og beyndte at nippe lidt til den. Den var meget sur, men hun havde altid elsket sure ting, dog ikke sure mennesker, så det rørte hende ikke. Hun var en af de få personer som faktisk kunne spise en hel citron, uden at lave grimasser.

Endnu en gang lod hun hendes øjne søge efter en hun kunne danse med. Der var ikke kommet mange nye siden sidst hun tjekkede, men en fangede dog hendes opmærksomhed. Hun lagde mærke til hvordan han hele tiden kiggede på hende. Hun smilede ved sig selv, og håbede at det outfit hun havde valgt, var passende. Hun havde aldrig været den bedste til at finde noget passende tøj, som faktisk klædte hende.

Frejas blik landede igen på drengen, manden hvad man nu skulle kalde ham. Han smilede til hende, og hun gengældte smilet. Han begyndte, at gå hen imod hende, hvilket fik hende til at smile større.

Hun grinte stille over hans kommentar. "Det er sjovt, at alle mænd altid starter en samtale på den måde, istedet for at præsentere dem selv." smilede hun til ham.

Hun plejede ikke at kommentere på den måde folk normalt startede en samtale på når de var i byen, men hun havde bare savnet det med at kende folks navne. Det gav altid en ekstra glød.

Freja lagde mærke til hvordan han smilede over hendes kommentar. Normalt var hun ikke sådan når hun var i byen. Hun var normalt mere flirtende end hun var venlig.

Da han nævnte hvad han hed, begyndte Freja at tænke. Hun synes hun havde hørt navnet blandt nogle af eleverne på akademiet, men hun var ikke sikker. "Freja," smilede hun, og tjekkede ham ud. Han var ikke værst.

Hun smilede til ham. "Nå, Niklaus. Vil du danse?" sprugte hun, og lavede et kast med hovedet mod dansegulvet.

"Det er ikke et flot navn." konstaterede hun for Niklaus. Freja havde aldrig kunnet lide hendes navn. Det virkede alt for originalt. "Men tak!" mumlede hun, og kiggede ned i jorden da hun rødmede.

Da Niklaus sagde at han ikke var typen der dansede stirrede hun på ham. Hun lændede sig over til ham, og fandt sin vej til hans øre. "Lad mig hjælpe dig med det problem." hviskede hun, og tog hans hånd. Før han kunne nå at svare trak hun ham med sig hen til det lille område hvor man kunne danse.

Freja vidste ikke hvor god en ide det var, men hun syntes faktisk at det var syndt, at han ikke dansede. Det var ikke noget man skulle gå op i, men bare sådan en lille side ting for at have det sjovt, nogengange.

Hun droppede sin bekymrede mine, og begyndte at danse op af ham. "Det er ikke så slemt." hviskede hun ind i hans øre, og smilte til ham. Hun skulle nok lære ham at få en ny dejlig vane!

"Jeg håber sgu ikke at et er en kærligheds gudinde, for så dumpede jeg for længst!" grinte Freja, da Niklaus nævnte, at det var navnet på en gudinde. Hun havde hørt om det før, men troede faktisk at det bare var noget nogen havde fundet på. Det var det sikkert også, men hun kunne ligeså godt spille med på den, og få lidt sjov ud af det.

Freja sukkede opgivende da Niklaus bare stod og kiggede på hende. Det var ikke sjovt at danse med nogen som selt ikke bevægede sig.

Hun sendte ham et blik der tydeligt sagde at han selv også skulle prøve, men opgav hurtigt. "Hvor meget krudt kan der komme ud af dig når du ikke engang vil prøve?" spurgte hun sukkende, og prøvede at få ham til at tro hun ville med ham hjem. Det var sjovest når de havde store forventninger.

"Åh gud. Så hun er faktisk en kærligheds gudinde?!" spurgte Freja panisk, da han sagde at hun nok ikke var dumpet. Det var sødt sagt, men der var vigtigere ting at tænke på. "God damn. Jeg har brug for et nyt navn..." mumlede hun, og overvejde alle de ting hun kunne hedde istedet for Freja. Lily, Aya, Katarina, Victoria... Der var så meget at vælge imellem?

Freja fnøs højt da han igen nævnte at han ikke dansede. Det hele blev dog værre da han sagde, at han kendte noget der var sjovere. "Det skulle tilfældigvis ikke være, at tage mig med hjem, knalde mig og smide mig ud igen?" spurgte hun med et løftet øjenbryn, da han begyndte at trække hende mod udgangen.

"Stop lige et øjeblik, Karl smart!" sagde hun strengt, og hev sin hånd til sig. "Giv mig en god grund til at jeg skal gå med dig." sagde hun, og kiggede smilende på ham. Det her blev en lang aften, hvis den fortsatte sådan.

"Det passer mig godt? Den har jeg aldrig hørt før" sagde Freja, da han sagde navnet passede til hende. Hun havde virkelig brug for et nyt navn.

"Så du vil altså bare knalde mig, for derefter smide mig ødelagt ud på gaden igen?" sprugte hun, og løftede begge øjenbryn. Måske var han faktisk en af de klamme stodere som voldtog uskyldige pige, dog undrede det hende hvis han var.

"Sjovere? Jeg er nu ikke helt sikker, Nik?" sagde hun, og smilede stille. Hun kunne tydeligt høre den lokkende klang i hans stemme, hvilket bare morede hende.

"Gør noget så jeg faktisk gider at tage med dig!" sagde Freja, selvom hun ikke helt præcis vidste hvad hun ledte efter. Noget der ville imponere hende, eller lignende.

"Jeg er færdig med at håbe, da der normalt altid kommer skuffelser ud af det." mumlede Freja, og tænkte tilbage på hendes fortid. Huritgt rystede hun tanken af sig, og smilede.

"Desuden. Du er en mærkelig fyr, Niklaus." sagde hun, og stillede sig på tæer, så hun kunne nå hans øre. "Men jeg kan lide det." hviskede hun flirtende.

Freja smilede da Niklaus tvang hende hen mod væggen. Dog overraskede det hende, da han lænte sig ned til hendes øre, og nappede blidt i det. Hans ord fik hende til at grine. Hun var stadig ikke overbevist, men da han drillende slikkede på hendes hals, blev det hele lidt nemmere. Hun stønnede stille, og smilede.

"Du må være vant til piger..." mumlde hun, og lavede et kast med hovedet mod udgangen. Det skulle nok blive sjovt, det her!

Freja grinte stille da han sagde, at man godt kunne sige han var god til piger. Hvis ikke han var god til piger, var han god til Freja'er. Ellers ville hun stå med en anden fyr på det tidspunkt.

Hun fulgte lydigt efter ham, da han begyndte at gå. Hun lagde mærke til hvordan han kiggede tilbage for at se om hun var med ham.

"Hvis du er så bange for at jeg stikker af, hvorfor går du så ikke bag mig? Jeg ville sikkert alligevel ikke kunne løbe fra dig?" hun smilede lidt, da hun ikke nævnte noget om hendes vinger, selvom han sikkert allerede havde regnet ud, at hun var en engel. Folk fandt af en eller anden grund meget hurtigt ud af, at hun var en engel, hvilket ikke var verdens bedste ting.

En tanke strejfede Frejas mærkelige tankegang. "Hvad er du egentlig?" spurgte hun og kiggede på ham. "Du må være noget alla, varulv, vampyr, hvilket jeg ikke håber du er, men du sikkert er, eller dæmon? Det er ihvertfald de racer der ikke danser så meget." forklarede hun, og tænkte ikke på, at hun med andre ord lige havde sagt at hun ikke var en dæmon, varulv eller vampyr.

//Smutter på ferie imorgen, så svare ikke hele ugen xD Just so you know //

Freja smilede da Niklaus valgte at gå ved siden af hende istedet.

"Du må ikke mobbe mig..." mumlede hun, og spillede lidt mopset. "Bare fordi jeg ikke har den højeste IQ, betyder det altså ikke at du må mobbe mig..." jokede hun, og spillede pigesur. Freja havde altid været en god skuespiller, da hun havde gået på skuespiller skole i hendes tidligere liv. "Men giv mig ret i at du er en af de tre ting?" mumlede hun, satdig meget mopset, og kiggede på ham.

Lidt tid efter gik han hen til et hus, og Freja gættede på at det nok var hans hus. Hendes tanke blev dog konstateret da han snakkede. Han låste døren op, og lod hende gå ind. Han lukkede døren efter dem. Selvom han nok prøvede at skjule det, kunne Freja øre den lille klik-lyd der kom da han låste døren.

Freja havde altid haft en god hørelse, dog vidste hun ikke hvorfor eller hvorfra, for så vidt hun kunne huske, havde engle ikke bedre hørelser end et menneske?

"Så du har altså ikke tænkt dig at smide mig ud på gaden igen?" mumlede hun, og begyndte at kigge rundt.

Freja fnøs højt da han sagde han ikke mobbede folk for at have lav IQ. "Du indrømmede lige at du mobber. Fyha!" mumlede hun, og satte hænderne i siden.

"Så hvor længe har du tænkt at beholde mig?" spurgte hun, og følte stor trang for, at ligge i den sofa der stod i rummet.

Da han tvang hende op mod væggen smilede hun stille. "Ingen rundvisning?" spurgte hun drillende, og smilede til ham. Endnu en gang slikkede han hende op af halsen, hvilket fik hende til at stønne lavt. Hun kunne mærke hvordan han nappede lidt hårdt i hendes hals. Det var ikke noget der gjorde specielt ondt på hende. Hun havde altid bare set på ting som dette, som en sexet ting. Derfor stønnede hun småt igen.

"Hvorfor føler jeg, at det her ikke er dit sande jeg?" mumlede hun.

"Jeg ved ikke om jeg er helt enig...?" sagde hun og løftede det ene øjenbryn. Han kiggede hende lige ind i øjnene, og hun synes hun så et rødt skær i dem, men det forsvandt dog hurtigt igen.

Freja lagde tydeligt mærke til hvordan han trak på skuldrende, og hvordan han roligt snakkede til hende. "Du ved det ikke?" spurgte hun, lidt skingert. "Det er ikke den mest betryggende ting jeg har hørt i dag?" Hun løftede igen sit øjenbryn, og følte t hun snart skulle igang med sin lille leg. "Så du har tænkt dig at beholde mig i et år? Ej, come on. Du må sgu da vide noget?" hun snakkede med løftede øjenbryn, og grinte stille.

"Jeg plejer at være heldig?" mumlede hun stille. Endnu en gang nappede han hende i halsen, bare lidt hårdere. Hun sukkede stille, både at smerte, men en lille del var dog også nydelse. Han trak lidt hurtigt væk, da hun spurgte ham om hans sande jeg. "Det kunne da godt være at du var tankelæser?" smilede hun. Hun kiggede ind i hans øjne da han igen lænede sig ned mod hendes hals, og så tydeligt hvordan hans øjne blev blodrøde. Nogle spidse tænder kom til syne i hans mund, og lidt efter kom smerten i hendes hals frem. Denne gang stønnede hun af smerte, da det gjorde lidt meget ondt.

Hendes trang til at berolige ham var stor, men hun tænkte dog også at det kunne være sjovere at vente. Hun prøvede t fjerne ham, men hun var ikke den stærkeste, så det gik ikke godt. Så måtte hun vel bare vente til han var færdig. "Husk at gem noget til senere?" hviskede hun dog, i håb om at han ville stoppe.