Who do you you think you are? (XXX)-Niklaus

Tid: 23:30
sted: The wolf´s Den
omgivelser: en masse som nyder deres drinks
Påklædning: Hopes påklædning

Hope havde ikke haft meget at lave og havde valgt tage i byen, hun havde fået en del at drikke, men´hun havde ikke betalt for noget af det, mange fandt det fascinerende det med tryllekunst. Hun smilede svagt som hun sad i  en gruppe og lavede kort trick. Hun lod manden overfor hende trække et kort og derefter blandede hun dem, men sørgede for at hans kort ville være præcis i midten af
bunken som begyndte at fjernede kortene og derefter tog kortet og kiggede på det "is it ace of dimond?[/b]" spurgte hun og manden fik store øjne som han nikkede og derefter gik han hen for få fat på  en flaske vodka. Hope vidste godt at skulle i skole i morgen, men var forlængst færdig med sin skole arbejde og der var ingen hjemme ved hende alligevel. Katelyn og hendes kærets snart forlovet taget afsted for at besøge hans familie i Liverpool og var ikke hjemme før om et par uger. Hun rejste sig op og og rykkede en smule som en ny kom til gruppen, hun kendte ikke nogen dem, men det var nu hyggeligt som den mand som kom tilbage med flasken tog hun en stor slurk af den og sendte den videre og sådan gik det på skift til den var tom. Da vodka flasken var tom rejste hun sig op og begyndte at gå, hun skulle tidligt op i morgen fordi hun havde en biologi prøve hun skulle læse op på.
Hun ville kun have gode karakter og studrede altid rigtigt meget og var en rigtig stræber, selvom måske ikke ud af til så sådan så var hun faktisk en nørd. Hun så ikke hvad der skete, men ligepuldslig var hun gået ind i en og var faldet. Hope sig undskyldte som forsatte væk for skjule hendes flov hed.

Som hun kom ud på gaden, følte hun sig utilpas det ikke bare fordi drukket for meget, men den nærende følelse af ikke at være alene. Hun

Det var aften, eller nok tættere på midnat. Niklaus havde ikke det store og lave, og derfor havde han valgt at gøre det samme som så mange andre. At tage i byen. Ikke just for at drikke sig fuld. Nok snare for at finde nogle som han vil kunne lege med. Hans andre slaver var så smådt begyndt at blive kedlige. Han manglede noget nyt han kunne lege med. Og barre var et godt sted at finde nogle på. Der var altid så mange som han kunne vælge mellem.

Han var gået ind på en bar som hed The wolf's Den. Han havde været her før, men ikke så tit igen. Han satte kursen mod baren, og fik noget at drikke der oppe. Noget Jack D. Han tog en slurk af det, og så sig om efter bytte. Her var mange i dag, og en hel del så ud til at side ved samme bord, rundt om en som lavede korttriks? Nik begyndte med rolige skridt at gå der hen for at se nærmere på. Han så kvinden som lavede triksene, og hun fangede hans opmærksomhed. Hun vil være perfekt at lege med tænkte Niklaus. Men hvordan skulle han få hende med sig? Han skulle nok finde en måde. Han valgte i første omgang at slå sig ned på en stol i nærheden af hvor hun sad, og betragtede hende roligt.

Der gik ikke længe, inden hun rejste sig op, og forlod stedet. Nik rejste sig også op efter han lige havde drukket ud, og fulgte efter hende uden for. Hans øjne var låst fast på hende og det samme var hans næse. Han havde færten af hende, så hun vi ikke kunne flygte nu.
Han fulgte hende et stykke, inden han gik op til hende. "Godaften frøken. Ved de ikke at det kan være farligt at være så sent ude alene?" Han prøvede om han kunne vinde hendes tillid en smule, men var i sidste ende lige glad med, om det vil lykkes. Ellers vil han nemlig bare tage hende.

Hope kiggede på vedkommende som han talte til hende, hun vidste godt at han havde siddet betragte hende imens hun lavede sin tricks. Hun trak kort på skuldrene og nikkede en smule "  tak, men jeg kan godt klare mig selv desuden bor jeg kun et par blokke her fra" sagde hun og begyndte at gå, der var et eller andet som ikke virkede rigtigt her og hun vidste ikke hvorfor, men gav hende ikke ligefrem nogle gode følelser. Hun kendte ham ikke og havde som sådan heller ikke lyst til at lærer ham nærmere at kende. Hun havde prøvet det en gang før og det endte med at hun havde fået hele hans familie på nakken da hun i selvforsvar havde dræbt ham. Hope var drog ikke synderlig hurtig som vaklede ned gaden tydeligt at hun fået meget at drikke. Hope blev dog nød til at stoppe til sidst fordi hun fik det en smule dårligt og blev svimmel. Hun anede ikke hvorfor det var sådan for normalt kunne godt holde sit sprut indbors, men det havde ikke slået hende at nogen havde kunnet prutte noget i hendes drink. Hun havde været der hele tiden og derfor slog det hende ikke at det var det som gjorde hende dårlig.

Nik så roligt på pigen, og hørte hun sige hun nok skulle klare det, og at hun ikke boede så langt væk her fra. Han nikkede til det. Følte hun begyndte at gå hurtigere. Hun prøvede vel at komme væk fra ham af. Han fulgte dog efter, og så hvor meget hun slængrede. Hun vil sikkert nok snart falde til jorden pga sprut og nok også stoffer.

Som hun var ved at falde om, gik han hurtigt over og greb hende. Løftede hende op i sine arme, og begyndte at gå med hende. "Du har vidst drukket en smule for meget hva?" sagde han. Hans plan var at bære hende hjem til sig selv, hvilket heller ikke var så langt væk.

Hun havde det dårligt, men hun var ligeglad hun skulle ikke med ham på nogen måde, Hope var ikke dum og vidste at han ikke var gode nyheder. Hun knyttede svagt sine hænder og skulle lige til rejse sig for at gå videre, men nåede det ikke før han løftede hende op " stop du kan ikke bare tage mig med, jeg har skole imorgen og jeg har ikke givet dig lov" sagde hun vredt. Hun havde bestemt ikke lyst til at skulle med ham han gav hende en dårlig følelse. Hun anede ikke hvor de var på vej hen. Hun havde en bange anelse om hvad der ville ske ville det ende galt for hende hvis ikke kom væk. Hun begyndte vride sig så meget hun kunne og med hendes hænder slog hun ham der hvor hun kunne komme til. Hendes var dog ikke særlige hårde og mere ynklige og til sidst gav hun op og ventede til hun fik en chance for at slippe væk.
Hun begyndte lave nogle gurglende lyde inden hun kastede op og et svagt suk slap hendes læber.

Nik så ned på hende, som hun bad ham om at slippe hende igen. Et smil bredte sig let over Niks læber. ”Når, så man har time i morgen? Ser man det. Det var ærgerligt.” Dog slap han hende ikke igen. Han ønskede ikke at lade hende smutte fra ham. Hun kunne jo vise sig interessant.
Han gik med hende hele vejen hjem til sig selv. Han så ned på hende som hun slog på ham. Dog ikke hårdt nok til at han ville lade hende gå.

Lige inden de nåde hans hus, brækkede hun sig. Et tungt suk forlod Niks læber, som hun brækkede sig ud over ham. De skulle vist i bad begge 2 nu. Og hun vil med sikkerhed kæmpe imod når det var. Men Nik var ligeglad med den del. Hun kunne kæmpe lige så meget imod som hun end ville. Et bad vil hun få, og en masse andet oven i.

Da de nåde helt over til hans hus, låste Nik op og bar hende med ind. Låste døren igen efter dem, og fik gemt nøglen, så hun ikke ville kunne komme ud ad hoveddøren. Alle hans vinduer skulle bruge kode for at åbnes, og glasset var skudsikkert, så hun kunne ikke smadre det, og stikke af på den måde. Han bar hende ud på badeværelset. ”Du har vist brug for et bad. Så smid tøjet, og tag dig et bad.” Han stod roligt lige nu, og bare så på hende.

Hope kiggede på ham med vantro øjne troede han at hun ville gå i bad imens kiggede, næe nej så ville hun heller lugte af bræk og være bedskidt. Hun knyttede svagt hænderne rystede på hovedet " så heller dø, end at lade dig kigge på imens jeg bader" sagde hun vredt og prøvede på skjule det faktum at var bange for ham. Hope havde før prøvet noget lignede og bestemt ikke lyst til at det skulle ske igen. Hun havde lagt mærke til at han på vejen ind havde låst døren så kunne ikke komme ud så at løbe hen til døren for at komme ud var håbløs. Hun kiggede sig lidt omkring, men nægtede at gå i bad imens han skulle kigge på så endte hun bare med at stå stille og kigge tilbage på ham. Hun havde svært ved at gemnemskue ham, hvad regnede han egentlig med. Hope kendte ham ikke og desuden var  hun mere tiltrukket af piger end mænd og derfor vidste ikke hvad hun skulle gøre. Få efter han havde beordet hende til at smide tøjet, var det gået op for hende hvad det var han ville med hende og det gjorde hende dårlig at han havde så lidt respekt for hende og sikkert også andre. Hun satte sig på gulvet, men fjernede ikke sit blik fra hans. Hun regnede med at han ville blive vred og ventede engnetlig bare på at han ville blive vred på hende.

Nik så hun ikke ønskede at gå i bad mens han var til stede. Han sukkede over hende. "Jeg skal nok gå ud. Undskyld. Du virker bare så fuld lige nu, at du måske havde brug for min hjælp." sagde han roligt til hende. Dog kunne han godt mærke på hende, at hun var bange for ham. Men var der noget at sige det det? Nik var jo langt fra den sødeste og mest blide mod folk. Men end til vidre havde han intet gjort denne pige.
Nik forlod roligt badværelset, som ikke kunne låses. Han stod uden for, og ventede til han vil høre vandet, inden han vil liste ind, tage hendes tøj, og smutte ud igen, så hun intet havde at tage på igen.

Hope rejste sig som han gik hvis hendes mistanke omkring ham var rigtig ville han højt sandsynligt ikke hjælpe hende, men kun sig selv til noget hun bestemt ikke havde lyst til, men alligevel begyndte hun tage sit tøj af. Hun lagde det pænt sammen og begyndte langsomt at gå hen imod badet. Hun tændte til sidst for vandet og vaskede sig selv. Dog holdte hun øje med sine omgivelser, men for ikke vise sig for indlysende lukkede svagt, men lyttede stadigt. dog var vandet rart imod hendes hud og til sidst glemte hun at skulle holde øje. Hendes krop var lettere muskuløs og hendes var måske en smule bleg til forhold til at hun levede, men det var sådan det var når man ikke rigtigt kom ud i solen. Hun var bange, men det betød ikke at hun ikke ville tage kampen op. Hope følte sig overhovedet ikke tiltrukket af ham og selvom det selvom det var sådan så vidste hun at han var ligeglad. Hun overvejede bare blive herinde på badeværelset og aldrig komme ud, men hun tvivlede på at han ville lade hende blive herinde. Da Hope var trådte ud af badet og til forbløffelse var hendes tøj væk og det slog klik for stadig brasede ud af badeværelset for lede efter hun syntes bestemt ikke dette her sjovt længere og hun ville bare hjem.

Hope overvejede om skulle gå prøve døren, men hun ledte efter ham og anede hvor han var, men hun sikker på at han ikke var så langt væk hun ville have sit tøj tilbage og så ville hun hjem. Hope var ikke nem og vælte og ville man have kamp skulle man få det. Hun vaklede stadig og stadig påvirket af hvad end det var de fremmede fras baren havde givet hende, men hun ville ikke finde sig i at blive brugt " HVOR ER MIT TØJ DIN PERVERSE IDIOT JEG SKAL IKKE NOGET MED!" råbte hun var gået tilbage til badeværelset. Hun vidste udmærket godt hvad det var han ude på og hun gjorde det tydeligt at han ikke skulle nærheden af hende.

Efter han havde taget hendes tøj, tog han det med sig. Han lagde det et sted hvor hun ikke vil kunne finde det igen. Han gik roligt ind i stuen, og satte sig ned i sofaen. Smed benene op påm bordet foran sig, og ventede til hun en gang var færdig med sit bad.

Det tog ikke så længe igen, inden han hørte hende råbe op. Han ignorede det blot det som hun råbte. I stedet rejste han sig roligt op, og gik ud til hende. Så på hende med et roligt blik. "Er man endelig færdig med at vaske sig?" han var gået lige ind til hende, og så direkte på hende, uden at gøre noget. Han så ingen gang på hendes krop lige nu, som ellers var nøgen. "Troede du badet vil være gratis? Kom her over og så får du af vide hvad du skal gøre, for at betalle mig tilbage for dette her." lød det roligt. Da han stod lige i døren, vil hun ikke kunne smutte ud her fra.

Hun kiggede på ham og som han talte til hende  gjorde hende så vred at hendes kæbe begyndte at dirre. Hun ville ikke betale for noget det var ham som havde taget hende med til hans hjem og beordret hende i bad og hun nægtede gøre noget som helst af det han sagde. Hun spændte i kroppen og knyttede sine hænder du må være godt skør hvis du tror jeg vil gøre noget som helst af det du siger og jeg betaler intet for det var dig tvang mig her hen sagde hun og blev stående hvor hun var og mødte hans øjne. Hun var ikke bange for ham. Hendes øjne lynede af had og hun var bestemt bange og hun ville angribe hvis han nærmede sig hende. Hope anede ikke at han var en vampyr og da hun ingen evner havde gjorde det også meget svære for hende.

Nik kunne tydeligt se at tøsen her foran sig var vred. Dog morede det blot Nik i stedet for. Han elskede at se hvor langt han ku gå inden folk blev pist, og så han gav dem en straf for det. Og hende her, hun skulle skam nok få en straf fra ham af. Det vil hun ikke kunne undgå. Ikke før hun kendte sin plads. Men selv da vil hun blive straffet, hvis hun gjorde noget forkert.
Da hun snakkede til ham, smilede han over hende. "Jeg tvang dig ikke. Du ku ikke gå ordentlig, så jeg hjalp dig blot." han gik over mod hende, men vil hun prøve at komme forbi, vil han hurtigt få fat på hende.

Da hun angreb, undveg han hurtigt, og tog fat om hendes arme, og fik hende op imod en af væggene. Han samlede hendes hænder over hendes hoved, og holde fas om dem med kun en hånd nu. Den anden lod han glide rundt om hendes hals. Grebet blev strammet en smule, og han så roligt på hende. "Jeg sagde du skulle komme over til mig. Så havde jeg været mildere mod dig." sagde han roligt, mens hans hånd fortsat var om hendes hals. Han vil elske at se hendes frygt for ham lige nu.

Hope mødte hans blik og hendes øjne var kolde som greb hendes og tvang hende op af vægen der var ingen frygt at spore i hendes øjne. dog som strammede grebet omkring hendes hals jo svære fik ved at få vejret og hendes vejrtrækning blev overfladisk og hurtig. Hun var ikke bange for hun var vred og hendes frygt var gemt bag hendes vrede imod Niklaus og da hendes ikke var holdt begyndte hun at bruge dem i stedet for og prøvede så godt hun kunne at angribe ham med hendes ben, men det var begyndt at gå op for hende at han var en stærkere fjende end hun lige havde regnet med. Hun følte sig til sidst meget træt da hun fik vejret ordentligt. Hun var lige nu ekstremt vred, men frygten af det ville gøre imod hende begyndte at snige sig frem og hun havde ikke lyst til erkende at hun bange for at skulle have sex med ham eller i det hele taget alle mænd. Hun havde prøvet dette før og det gav hende kun dårlige erindringer " du må være syg i bolden hvis du tror jeg vil synke så lavt og vil lade dig bruge min krop " sagde hun og lød halvkvalt som hun igen mødte hans blik. Hun nægtede at lade ham knække hende som hendes gamle kæreste havde gjort og lovede sig at det aldrig skulle ske " tror du bare kan bruge mig som du har lyst til uden at jeg kæmper imod?" spurgte hun stadig halvkvalt og det varede ikke længe før hun begyndte at hoste og sortne for hendes øjne.

Han kunne høre hvordan hun fik sværere og sværere ved at få luft nok nu, og han smilede over det. Han begyndte også stille at kunne lugte hendes frygt, hvilket han elskede. Han hørte det som hun sagde. Hun var tydeligt vred. "Jeg regner skam heller ikke med du blot overgav dig med det samme. Det vil langt fra være sjovt nok." sagde han roligt, og så hvordan hendes øjne langsomt blev blanke, da hun var tæt på at besvime. Han løsnede derfor taget om hendes hals meget, men hev hende med ind i stuen. Fik hende ned på knæ der inde, og fandt et halsbånd. Han vil give hende det på. Og låse det så det ikke kunne tages af igen uden hans hjælp. Han så direkte på hende. Kunne lide synet. "Det klæder dig med det halsbånd" sagde han en smule flabet.

Da han slap sit greb omkring hendes hals begyndte hun at hoste voldsomt som hun igen var tilladt luft i hendes lunger. Han var et monster og det at han fandt det sjovt at hun kæmpede imod, gav hende kvalme. Hope kæmpede med det kunne, men lige lidt hjalp og til sidst endte hun inde i hans stue. Hun kæmpede prøvende imod men endte alligevel på sine knæ på gulvet som om hun var mindre end ham.Jo mere han talte jo mere vred blev hun og det gik op for hende hvor ligeglad han var med andre. Da han kom med et halsbånd til kæmpede hun endnu mere imod, men eller ikkedet hjalp. Han glemme det hun ville ikke underkaste sig og hun ville langt heller død end at skulle give ham det han ville. Hun hørte godt kommentar et arrigt fnøs undslap hendes læber som trodsigt rejste sig og igen gik til angreb. Han kunne straffe hende alt det han ville, men hun ville ikke lade ham knække hende.

Nik så ned på hende efter hun havde fået halsbåndet på. Han hørte hun fnyse over ham, og så hvordan hun rejste sig op, og igen gik til angreb. Han sukkede over hende. Hun skulle nok underkaste sig ham. Det var han sikker på. Alle vil knække før eller senere. Det vidste han.
Han greb fat om hendes arme, og tvang hende ned at sidde igen."du skal lære at adlyde. Med mindre du ønsker at få meget meget ondt unge dame." sagde han med en rolig stemme. Dog ønskede han stadig hun fik ondt, og der gik ikke længe inden han igen hev hende op at stå, og med sig over til en dør. Han åbnede roligt døren, som førte til en trappe. Han tog hende med ned af trappen, ned i sin kælder. I kælderen havde han en hel masse udstyr. En hel del piske, og kæder som hang ned fra loftet og en seng og en del andre ting. Han så roligt på hende. Ventede på hendes reaktion over det her.

Hope anede ikke hvad hun skulle gøre, det var tydeligt på Niklaus at han ikke ville lade hende gå, men det gjorde hende bare mere vred at han bare troede at han bare at  kunne bruge hende, da greb fat i hendes arme gispede hun en smule vredt. de eneste ord hun hørte var adlyde og ondt. Igen fnøs hun forsøgte at komme ud af hans greb, men det virkede ikke og lidt efter fandt hun sig selv blive trukket afsted.Hun endte i et kælderrum og brød sig bestemt ikke om synet og igen prøvede hun trække sine arme til sig hendes blik rettede sig op imod ham. Hun var vred og hendes øjne lynede af vrede "fint så gør dit værste for jeg vil heller død end adlyde, desuden kan du ikke påføre mere smerte end den Jeg allerede bære på" sagde hun og hendes stemme var kold som is. Hope ville tillade ham at være sådan over for hende eller for den sags skyld andre. Han var syg i hovedet og havde brug for hjælp.
Hun lod et koldt udfordrende smil ramme sine, det kunne godt være at hun var bange for ham, men udadtil var det lige modsat. Hun vred og lignende ikke en der bange.

Det var tydeligt for Nik lige nu, hvor sur Hope blev over ham. Over at han var sådan her over for hende, men det var nu en gang sådan som han var. Det kunne han ikke lave om på, da han ikke kendte til andre måder at være på. Og han lod ikke rigtig folk hjælpe ham med at lære at opføre sig ordentligt. Efter han havde fået fat i hendes arm, hørte han hende gispe over det, og han smilede for sig selv.
Mens Nik gik med hende, mærkede han godt at hun prøvede at rive sig fri af hans greb. Men han var stærkere end hun var. Hekse var ikke stærke, ikke uden magi, og Nik anede ikke om hun kunne magi eller ej. Men han regnede ikke med at magien vil ku hjælpe hende, for ellers havde hun vel brugt det nu til at komme fri med?

Da de var nået ned i kælderen, slap han taget på hende. Gik tilbage over til kælderdøren for at lukke den og låse den. Han var den eneste som kunne låse den op igen, da han havde nøglen til døren. Han var ikke bange for, at hun ville flygte fra ham. Hun vil nemlig ikke kunne komme op her fra igen. Ikke uden Niks hjælp.
Nik vendte sig igen mod hende, og hørte det som hun sagde. At han bare skulle gøre sit værste. Han smilede over det. Hun vil fortryde de ord meget hurtigt. Det var han sikker på. "Du bære måske på smerte. Men jeg kan give dig mere fysisk smerte end du nogle sinde har kendt til." sagde han, og smilede ved tanken om at give hende smerte. Han vil elske det. At give hende en hel masse smerte. Nik overvejede hvad han skulle gøre imod hende, og valgte at tage fat i hendes arme, og få hende over til en af kæderne der hang fra loftet. Han fik hende fastgjort til manchetten så hun ikke kunne komme fri. Han stod og betragtede hende, som hun nu hang der helt nøgen foran ham. Han elskede synet over det. "Så du ønsker jeg gør mit værste? Det vil du ende med at fortryde" sagde han roligt. Han gik over til sine piske, hvor han tog fat i en stor og tung tyrepisk. Den vil gøre ondt på hende. Det vidste han. han gik tilbage så han stod bag hende. "Du vil få 50 slag." sagde han så hun vidste det, inden han løftede pisken, og gav hende et halv hårdt slag på ryggen.

Hope anede ikke hvad hun skulle gøre og vred sig da han tvang hende hen til nogle kæder for spænde hende fast. Hun betragtede ham som ledte efter noget. Hun bed svagt i læben og førsøgte ganske kort at rive kæderne, men det var til ingen nytte for han havde låst døren skulle hun kunne komme fri havde ingen steder at læbe hen. Hun bed sig så hårdt i læben for ikke at give ham det han ville have, nemlig at se hende i smerte. Læben flækkede ved presset af hendes tænder at den begyndt at bløde. Hendes tanker var fast besluttet hun nægtede lade ham se hende lide. Hn hørte ham godt og 50 slag virkede som rigtigt mange når man var på den modtagende side af pisken. Hope mærkede godt første hårde slag på hendes ryg og med et begyndte hun grine. Det var en vane hun havde med at grine når hun blev nervøs. Latteren meget lav og en smule nervøst, men latter. Hope ventede på flere slag, men sagde ikke noget og forholdte sig tavs.

Lige da Hope havde bidt hul på sin læbe, kunne Nik lugte det. Hans øjne blev svagt røde da han faktisk var sulten. Dog ønskede han ikke at spise endnu. Men først senere. Derfor fik han sig selv under kontrol igen så hans øjne blev normale.
Som han begyndte at slå på hende, hørte han godt hendes latter, og det undrede ham en smule at hun grinte lige nu. Hvad var det sjove ved at få pisk? Han valgte så i stedet at slå endnu hårdere og gav hende de 50 slag. Da han var færdig lagde han pisken fra sig. Han gik over foran hende, og så roligt på hende. Strøg hende blidt over kinden og smilede til hende. "Du er min nu tøs." han gik lidt væk igen, da han skulle hente noget i sin ene skuffe. Det han fandt var et halsbånd, som han tog med tilbage til hende, og gav hende det på. Han smilede over synet af det.

Imens han slog hende lynede hendes øjne hendes nervøse latter havde fået hans slag til blive hårde og hun kæmpede for ikke at give ham det han ville og det var svært for hende og for hvert slag som blev givet kom der små gisp af smerte som hun prøvede på at skjule, men det hjalp ikke synderligt godt. Det føltes som en evighed med pisk før han endelig var færdig som han nærmede sig hende og strøg en hånd hen over hendes kind prøvede hun på at flytte sit hoved. Hvad var dette her hun havde rodet sig selv ud i hendes hjerte hamrede afsted og det var tydeligt at hun var bange og prøvede på skjule det. Denne fremmede var ikke helt rask oveni og det var som om hun tiltrak disse typer. Hun betragtede ham som gik og hun troede ganske kort at han ville lade hende, men så kom han tilbage med halsbånd. Hope var ingens og hun ville ikke bare lade ham gøre ting ved hende krop. Hun var ikke til det mandelige køn, men hvad gjorde det når han han bare tvang hende. Hendes blik var dræbende koldt som puttede det på hende. Hun fnøs kort som sagde at hun var hans det var hun bestemt ikke, men kunne tvinge hende til ting som hun ikke havde lyst til det havde hun jo allerede mærket, men hun svag og hun nægtede at lade ham vinde " jeg vil aldrig være din, jeg kæmpe for min frihed om det så er det sidste jeg gør" hvæsede hun tydeligvis vred.