Trust me, you will be mine ~ Hopefull

S: Gangene
T: 20:20
V: koldt.
O: Nogle få elever som rander rundt på gangene.

For en gang skyld var Niklaus på skolen. Det var ikke så tit han gad være her. Han havde jo sit eget sted han kunne være i stedet, så hvorfor var han her? Han var langt fra sikker. Han manglede vel noget at lave, og det var derfor han var her? Men så plejede han jo at tage på bar eller diskotek? Han sukkede over sig selv. Hvad troede han at han kunne finde her? Ud over andre elever? Skulle han bare gå efter en af dem eller skulle han lade være og så bare smutte et andet sted hen nu? Hvis nogle så ham smutte med en af eleverne, og den elev ikke kommer de næste mange dage, så vil man hurtigt kunne gætte sig til, at det nok var ham som stod bag det. Dog var det fredag i morgen, så det var næsten weekend. Han sukkede og ombestemte sig. Begyndte at gå mod udgangen igen. Han vil hellere finde en bar eller diskotek og finde en der.

Hope gik fortvivlet rundt og kedede sig gevaldigt. Hun havde lige fået lavet sin biologi opgave, men den var ikke blevet god overhovedet. Ingen havde lyst til at snakke med hende, selvom hun nok havde spurgt et par stykker om de gad hænge ud. Men alle skulle i byen og feste og drikke sig i hegnet, på trods af at det kun var torsdag. Hun overvejede det kraftigt selv. Der var intet at lave her, så hvorfor ikke bare slå sig løs? Hun havde ingen andre opgaver for og lektierne havde hun fået lavet. Hun lagde dog mærke til en ung mand, der selv gik rastløst rundt, men tog sig ikke videre af det. Hun gik ind på værelset og klædte om til en lårkort blå kjole. Hun havde sat sit hår op i en knold, tog jakken på og gik hen mod udgangen.

Han fik øje på en pige som fangede hans blik. Kunne hun blive hans mon? Vil hun blive sjov? Måske. Han håbede lidt på det, da han vil have sjov. Han lod hende dog gå ind på det værelse som nok var hendes. Han fortsatte selv videre. Han skulle nok finde hende igen. Han havde også opfanget hendes duft, og var rimelig sikker på, at hun var en engel. Hun vil have yderst lækkert blod, og hun skulle nok blive hans. Lige meget om hun selv var med på den, eller om hun ikke var det. Han vil have hende alligevel.

Hun gik ud gennem udgangen til skolen og fortsatte videre ned af skovstien for at komme til byen. Virkede den unge mand ikke lidt speciel, tænkte hun, mens hun gik gennem den mørke skovsti. Hun havde altid haft det sådan, at når hun gik i mørke blev hun paranoid og troede hele tiden at nogen fulgte efter hende. Måske var der, måske ikke. Hun tændte sin lommelygter på mobilen og fulgte troligt stien. Hendes åndedræt var hurtigt og hjertet bankede løs. Snart var hun ude af skoven og følte sig mere lettet. Hun kunne allerede høre råbende mennesker inde fra byen af. Der var gang i den. "Det var måske et meget godt valg at jeg tog i byen." sagde hun og med de ord gik hun gennem græsset på vej ind mod byen.

Niklaus var gået uden for, og lidt efter fik han færten af hende han før havde set. Han smilede over det, og begyndte at følge efter hende, dog i skyggerne. Holdte skarpt øje med hende imens hun gik gennem skoven. Han kunne høre på hendes hjerte, at hun var nervøs? Vidste hun mon, at han fulgte efter hende? Han tvivlede. Måske var hun altid nervøs når hun gik her i mørke? Hvem vil ikke være det? Ud over ham selv.
Da de nåde ud af skoven, kunne man tydeligt høre folkene i byen. Han hørte hvad hun sagde, og smilede over det. Hun vil nok snart fortryde det. At hun var taget af sted. Han overvejede om han skulle tage hende nu, inden hun nåede ned til byen. Han gik hurtigt op til hende. "Godaften." sagde han roligt, og så på hende.

Hun havde gået i sine egne tanker og drømte om at møde en ung lækker fyr. Var hun pæn nok til at score? Hun var jo lidt humoristisk og kunne godt lide at være sammen med andre mennesker. Det skulle nok gå godt, tænkte hun, men før hun nåede at drømme videre om sin kommende kæreste, kom der en bagfra og hun vendte sig hurtigt om. Hun stirrede ham ind i øjnene, mens hjertet bankede af sted. Hvem var han? Hvad ville han hende? Han lod ikke til at være en der vil overfalde hende, men hun vidste ikke om hun kunne stole på denne mand. "Godaften" svarede hun tøvende og kiggede ned mod byen. Hvorefter hun begyndte at gå langsomt mod byen igen, og anede ikke om han vil følge hende eller ej.

Han så roligt på hende, og hun virkede mistænksom over for ham. Han smilede bare venligt til hende. "Hvor skal en smuk tøs som dig så hen?" spurgte han roligt. Ville lege lidt med hende først, før han tog hende med sig hjem. Han fulgte roligt efter hende, da hun igen begyndte at gå ned mod byen. "Tænkte faktisk på, om du kunne tænke dig, at hænge ud med mig lidt? Hvis det ikke vil virke alt for mærkeligt?" sagde han med en rolig og venlig stemme. Vil se om han kunne få hende med af egen fri vilje, eller om han skulle tvinge hende med.

Da hun var gået nogle skridt fra ham, åndede hun lettet op indvendig, men det havde hun vist gjort lidt for tidligt. For han begyndte at spørge ind til, hvor hun skulle hen af. Hun standsede op og kiggede irriteret på ham. "Skal mødes med nogle venner og drikke mig i hegnet." svarede hun lige ud. Da han så spurgte hende, om hun vil hænge ud med ham, var hun allerede på vej til at løbe. Nej, det vil være for risikabelt at løbe, for hun vidste ikke hvor hurtigt han løb. Han virkede heller ikke som et almindeligt menneske. Hun vil ikke svare på hans spørgsmål og begyndte at sprede sine vinger ud mens hun løb fra ham. Med ét var hun oppe i luften og fløj mod byen, der lå okay tæt på. Hun landede ved en smal gyde, som næsten ramte hendes vinger. Hun landede blødt og marcherede ud blandt folkemængden med vingerne gemt.

Han mærkede hun var irriteret over ham, og smilede lidt over det, men det kunne nemt ligne, at det var over det hun havde sagt. "Lyder rimelig hyggeligt" konstaterede han. Dog var det tydeligt hun ikke ville svare på hans andet spørgsmål. Han sukkede let over det, og så så hendes vinger. Hvis han før havde været i tvivl om hvad hun var, så var han da helt sikker nu. Da hun løb væk, og begyndte at flyve, sukkede han over hende. Så hun vil altså ikke lege frivilligt med? Jamen okay da. Roligt gik han mod byen. Ikke det mindste i tvivl om, at han nok skulle finde hende igen.
Han nåede ned til byen, og gik ind på en bar, hvor han bestilte noget at drikke. Så sig om, og fik øje på hende, og smilede.

Hun havde altid et kneb gemt i ærmet og det havde hun brugt i dette tilfælde. Hun var stadig lidt bange for om han alligevel på en eller anden måde havde fulgt efter hende. Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hun havde godt nok fortalt ham at hun skulle ned og drikke, men der var jo så mange mennesker, så det var svært at finde hinanden. Hun var opstemt og gik hen til den første bar og fik sig nogle drinks for at sætte gang i det hele. Alle havde det sjovt, og de fleste var fulde og væltede rundt. Hun gik videre til den næste bar, hvor hun skulle have været mere opmærksom på, hvem der sad i nærheden af hende. Lige da hun havde tømt sit shot glas, stirrede hun direkte på den unge mand. Stalkede han hende? Hun gik baglænds og ind i andre folk for at komme væk derfra. Men det var svært med alle de mennesker der stod i vejen.

Der gik noget tid fra hun kom ind, til hun åbenbart lagde mærke til ham. Han smilede lidt, da hun begyndte at bakke bagud. Han drak færdig, og rejste sig roligt op. Gik over til hende uden besvær. "Er man bange for mig, engel?" spurgte han, og så lige på hende. Tog fat i hende og fik hende med uden for. Smilede charmerende til hende. "Jeg er da ikke farlig på nogle måde" sagde han roligt. Stillede sig op mod hende, og fik hende op mod muren. Han lænede dig ned mod hende, og nappede hende i halsen og i øret. "Slap bare helt af. Der vil intet ske dig." sagde han med en rolig stemme.

Hendes krop var spændt helt ud, og hendes åndedræt var uregelmæssig. "Hvad vil du mig?" hviskede hun rasende og var utryg ved situationen. Da han talte roligt til hende havde det ingen effekt overhovedet og det gjorde det kun værre, da han bed hende i øret og på halsen. Hun lagde hænderne på hans bryst og mave og prøvede at skubbe ham væk, hvilket lykkedes hende også, og løb videre. "Skrid, din taber!" råbte hun og håbede at folk vil reagere, men ingen reagerede overhovedet. Hun løb til udkanten af byen og var på vej ind i skoven igen. Måske kunne hun gemme sig der, tænkte hun og løb ind på skovstien.

Han kunne mærke hvor usikker hun var ved denne situation her, og smilede over det. "Hvad jeg vil dig? Ikke det store" sagde han blot. Dog sukkede han da hun skubbede ham væk, og han så efter hende. Rullede øjne af det hun sagde. Han skulle nok lære hende at snakke ordentlig. Roligt fulgte han efter hende, dog satte han farten op da hun nåede skoven. Standsede lige foran hende. "Hvorfor gik du bare?" Hans stemme var en smule flabet, og det var tydeligt, han legede med hende lige nu. Han skubbede hende op mod et træ, og stillede sig helt tæt ind til hende. Vil ikke lade hende skubbe ham væk igen. Han løftede hendes hage lidt op, og lænede sig ned mod hende, som om han ville kysse hende, dog lige ingen skiftede han hurtigt retning, og var ved hendes hals. Slikkede hende op af halsen en smule legende. "Har lyst til at lege med dig lige nu." mumlede han, og nappede hendes hals lidt. Hun skulle endnu ikke vide, han var en vampyr, hvis hun ikke allerede vidste det.

Hun troede at hun var sluppet fra ham og åndede lettet op. Hvem var den fyr, tænkte hun chokeret. Så vidt hun vidste, havde hun ikke gjort ham noget som helst. Det eneste hun ville var, at gå i byen og feste og more sig. Hun kiggede mange gange bagud og da hun vendte sig for at gå videre, stod han foran hende og hun skreg i vilden sky af forskrækkelse og faldt bagover. "Du er ikke så let at slippe af med" sagde hun irriteret og rejste sig, hvorefter hun blev skubbet mod et træ. Han virkede temmelig flabet og det pissede hende af at han tog fat i hagen og så intenst på hende. Gid hun havde noget peberspray, tænkte hun og troede at han ville kysse hende. I stedet slikkede han hendes hals, og det fandt hun frastødende. "Kan du ikke bare finde et andet offer til dine små, liderlige lege?" spurgte hun vredt og mærke blodet bruse. I et desperat forsøg på at komme væk, spyttede hun ham i hovedet og slog ham hårdt i hovedet, hvorefter hun kom fri og løb et stykke ned ad skovstien.

Da hun opdagede ham, og skreg for så at falde bagover, smilede han over hende, og var tæt på at grine af hende. Han hørte hvad hun sagde, og smilede til hende. Nej hun havde ret. Havde han først sat sig på en, så vil han som regel blive ved til han fik vedkommende.
Efter han havde slikket hendes hals, hørte han hvad hun sagde. "Et andet offer? Hvorfor dog det min engel?" sagde han med en rolig stemme, og så på hende. Han kneb øjnene sammen da hun valgte at spytte og slå ham i hovedet, for så at prøve at løbe væk. Han sukkede irriteret over hende, og tørrede spyttet af med den ene hånd, inden han satte efter hende, og nåde snart op til hende, og bankede hende hårdt ind i et træ. "Stop med at flygt. Det vil kun ende galt for dig." knurrede han til hende. Han var tæt på, bare at bide hende, og drikke til hun besvimede, og så tage hende med sig.

Det tog meget af pusten, da hun blev skubbet hårdt mod et træ. Det var, som om alle hendes kræfter blev svækket og nærmest fjernet. Hun kunne se, hvor rasende han var blevet over hendes opførsel, men hvem vil ikke det? Hun skulle aldrig have været gået ud, men blevet hjemme i stedet for. I så fald, skulle hun have fulgtes med nogen, for ikke at være kommet i den knibe som hun var havnet i nu. "Ærligt, hvad vil du med en som mig?" spurgte hun koldt og fik øje på en gren lidt længere henne. Men den kunne hun slet ikke nå, da den befandt sig et stykke fra hende, men hvis hun var heldig kunne hun spytte ham i hovedet og løbe hen for at nå pinden. Alligevel havde hun en mistanke om, at han var vampyr, fordi han var så hurtigt henne ved hende hver gang hun valgte at stikke af. Hun tog chancen, spyttede ham ind i øjet, rev sig løs og tog fat i den tykke pind, som måske mere lignede en gren. Hun løb videre med grenen i hånden, kiggede sig tilbage og lo, indtil hun pludselig faldt over nogen og slog sig selv bevidstløs. Det sortnede ret hurtigt for hende.

Han så lige på hende, og hørte hendes spørgsmål. "Gøre dig til min" svarede han blot roligt. Han var lidt ligeglad med, om hun vidste. Han knurrede meget vredt da hun igen spyttede ham denne gang i det ene øje. Han tørrede det væk, og skulle lige til at overfalde hende helt, da hun falder. Han smiler, og går over mod hende. Finder hurtigt ud af, at hun er bevidstløs. Det var næsten alt for nemt. Han løftede hende roligt op, og bar hende hjem til ham selv. Sørgede for, at ingen lagde mærke til ham på vejen.

Da han kom hjem smed han hende på gulvet, og låste døren. Hvis hun ikke var vågnet af det, vil han bære hende ned i sin kælder, hvor han roligt vil spænde hende fast til en seng med armene og benene spændt fast til den. Roligt havde han taget hendes tøj af, så hun lå nøgen på sengen. Så ventede han bare på, at hun vågnede.

Det havde været hendes egen skyld at hun var faldet og besvimet. Måske skulle hun bare lege med på hans dumme og liderlige lege, for måske at kunne slippe hurtigere. Det havde hun ikke tænkt over, fordi hun havde været chokeret men alligevel rasende og irriteret på ham. Det næste der var sket, var at det havde sortnet for hende og mere kunne hun ikke huske. Udover at hun var blevet smidt på et hårdt gulv, og der lugtede anderledes. Det var i hvert fald ikke hendes hjem. Hun vågnede roligt op og opdagede at hendes tøj var væk. Hun kunne ikke krybe sig sammen, for hun var spændt fast til en stor seng. Her lugtede mærkeligt og blinkede mange gange med øjnene. Hendes hoved var ør og hun kunne slet ikke tænke klart. Hun fik så øje på manden, der havde overtrådt hendes grænser og provokeret hende på det groveste.

Han stod roligt og betragtede hendes krop. Prøvede at finde på noget at gøre mod hende. Da hun vågnede, så han hende roligt i øjnene. Gik over mod hende, og så ned på hende. Aede blidt hendes kind. "Fra nu af tilhøre du mig." sagde han med en rolig stemme, og kørte sin hånd ned af hendes krop. Lagde hånden mellem hendes ben og legede lidt med hende. Så lige på hende imens, for at finde ud af, hvad hun syntes om det her. Om hun vil være en som tændte på det, eller ikke. Dog vil det ikke gøre nogle forskel for ham. Hun var stadig hans.

Hun kunne ikke fatte det, han lige havde sagt til hende. At hun var hans? Hvad betød det? Var hun så slave eller hvad? Det irriterede hende at han aede hendes kind, for hun hadede at blive berørt i ansigtet. "Stop" sagde hun irriteret mens han fortsatte med en røre hende. Hun synes det her var til grin og hun følte sig godt ydmyget. "Hvornår kommer jeg ud herfra?" spurgte hun med en kold stemme og så slet ikke på ham. Hun vil gerne væk herfra. Det lignede en kælder og her lugtede også som en. "Hvad fanden er dette for et sted?" spurgte hun.

Han kunne tydeligt se på hende, at hun ikke helt forstod hvad han mente med, at hun nu var hans. Det skulle hun do tidsnok finde ud af, at han mente hun var hans personlige legetøj og slave. Da han aede hendes kind, så han med det samme hendes irritation over det, og det morede ham faktisk. Han så bare ned på hende, da hun sagde stop, og rystede opgivende på hovedet. "Jeg stopper når jeg vil." sagde han med en rolig stemme, og så ned på hende. Han lod øjnene glide ned over hendes krop og betragte den. Dog så han op på hende igen, da hun snakkede. "Hvornår du kommer ud herfra? Når jeg en gang ikke gider lege med dig mere. Når du ikke længere er sjov at lege med." sagde han blot, og tog sig ikke af hendes kolde stemme.
Da hun spurgte hvad dette var for et sted, smilede han lidt over hende. "Det her.." sagde han, og slog ud med armene for at understrege han mente hele stedet, "Det er min kælder. Du er i mit hus lige nu, og her følger man mine regler." sagde han med en rolig stemme og lagde sin hånd på hendes mave.

Hun kunne slet ikke lide det her. Hun fattede ikke hvad det var, hun havde rodet sig ud i. Han stoppede ikke, da hun bad ham stoppe med at røre hende. Han provokerede hende på det groveste, men gjorde hun modstand vil hun nok forværre det. Så i stedet vil hun føje ham. Hun vidste, at hun ikke kom fri lige foreløbig, og at hun skulle blive hans i et stykke tid. Hmm, hans kælder, hans hus, hans regler, tænkte hun spekulerende. Hun fik gåsehud og begyndte at fryse eftersom hendes tøj var blevet taget. Han skulle aboslut ligge hånden på maven, men hun vil ignorere det. "Hvilke regler spiller så ind her?" spurgte hun uden at ændre sin kolde toneleje.

Roligt begyndte han at ae hendes mave en smule. Så på hende mens hun snakkede, og han hørte hendes spørgsmål. "Hvilke regler? Der er en del, og overtræder du dem, vil du blive straffet for det. Mine regler er
1: Altid adlyd mine ordre.
2: Du skal altid tiltale mig som Herre, og du skal altid sige Herre når du snakker til mig.
3: Du skal altid spørge om tilladelse til at snakke til mig.
4: du må aldrig samle dine ben helt. De skal altid være spredte, så der er nemmere adgang til dine kønsdele.
5: Hvis du har kjole eller nederdel på, skal du hive op i den før du sætter dig ned, så du sider på din bare røv
6: intet undertøj er tilladt.
7: Du må ikke lege med dig selv uden min tilladelse.
8: Du skal altid huske at spørge om tilladelse til at komme før du kommer. Får du nej til at må komme, må du holde det tilbage.
9: Du skal altid huske at takke mig for det jeg gør mod dig. Hvis jeg pisker dig, tak mig efter hvert slag, eller hvis du kommer, så skal du altid huske at takke mig for det.
10: Når du bliver pisket, skal du huske at tælle hvert slag du får, og sige tak derefter. Glemmer du dette, får du dobbelt så mange slag."

Han så roligt på hende efter han havde fortalt hende alle hans regler. "Måske dukker der flere op senere, men det er dem for nu." Han lod hånden glide ned mod af mellem hendes ben.

Ifølge hende, var det godt nok de mærkeligste regler hun nogensinde havde hørt, men det vil hun ikke nævne overfor ham. Det vil gøre situationen værre, og hun måtte hellere følge de mange regler, tænkte hun mens hun tænkte over de 10 regler. Han var ikke typen, man var dus med, så herre var hans nye navn. Hun synes det lød latterligt bare hun tænkte på det. "Du, jeg mener, herre, kan vi ikke lave noget sjovt? Gå i biffen? Gå i parken? Anything." spurgte hun og vidste at hun allerede her havde overtrådt en regel, men det måtte hun tage med. Hun kunne heller ikke tage det seriøst med pisken og at hun skulle sige tak hver gang hun blev slået. Til gengæld kunne hun heller ikke lide at hans hænder befandt sig et ømt område, men det ignorerede hun også.

Han så roligt på hende, da hun snakkede. "Vi laver det skæg jeg bestemmer." sagde han roligt. Han var ikke glad for det hun havde spurt om, dog slog han hende ikke. Ikke endnu. Han begyndte at nusse hende mellem benene, og så på hende. Blev ved lidt, men besluttede sig så for, at lade en finger glide ind i hende. Han kørte den roligt ud og ind i hende, mens han betragtede hende. Ville se om hun vil blive sur eller om hun vil kunne lide det, eller hvordan hun vil reagere på det her. Dog selvom hun ikke vil syntes om det, så vil han ikke stoppe med det nu.