light reading //hopefull//

S: et hjørne i bibleoteket
T: 15.00
O: elever der læser enten lektier, eller bare fiktions læsning
V: overskyet og koldt
P: en stram t-shirt, sorte jeans, sneakers

Fenrir satte sig i på sin normale plads og foldede sin stok sammen før han lagde den ved siden af sine bøger, hans hånd gled hen over bordet til han fandt hvad han ledte efter, en bog skrevet i braille bogstaver, dette var nødvendigt siden at Fenrir var blind, han åbnede bogen og lod sin finger glide hen over titlen " biologi 3 år af Adrian Tubbs" han fokuserede på sin finger som den gled ned over indholds betegnelsen før han fandt hvad han ledte efter.

Hope sad på sit værelse og læste en bog omkring formskiftere, men da hun havde læst den for mange gange og kendte den ud og ind, måtte hun erkende at det var tid til at skifte bogen ud med en anden. Hun kiggede engang ud af vinduet og sukkede. Det var temmelig overskyet og det så meget koldt ud, især når vinden sådan rigtig tog fat i træerne og ruskede dem. Hun tog bogen med og gik mod biblioteket. Hun havde altid interesseret sig for formskiftere, der var nu noget særligt over dem. Det var smukt i hendes øjne at de kunne forvandle sig til et specielt dyr. Der var masser af bøger, da hun kom derhen, men hun ledte udelukkende efter bøger om formskiftere. Hendes finger fulgte en række bøger med emnet: Dyr og forvandlinger. Smilet trådte frem, da hun fandt en bog, der mindede meget om den anden. Derefter satte hun sig ned på en stol og kiggede rundt. Elever sad og læste koncentreret. Hun fik øje på en ung mand, der læste med fingrene. Mon han var blind?

selv om Fenrir var blind virkede hans andre sanser meget fint, han fik lugten af en sød brise, han havde aldrig lugtet noget som det før. Siden hans sanser var varulve sanser havde han både forøget lugtesans og høre sans, det var meget irriterende hvis der var chilli i kantinen siden han kunne lugte det på lang afstand og den stank var skarp i hans næse, derfor lavede han tit sin egen mad. Han læste op på noget omkring fotosyntese og respiration siden det var det emne der var i biologi timerne lige nu hos hr. Tubbs, Fenrir kunne godt lide måden han underviste på selv om det var lidt stressende. Han lod et suk undslippe sine læber og gabte højt hvilket fik en elev tæt ved til at tysse på ham og han smilede undskyldende før han lukkede bogen forsigtigt, han kunne stadig ikke få duften ud af sin næse, ikke fordi han havde noget imod at den blev der lidt mere.

Hope havde heldigvis taget en rødternet trøje på, fordi hun synes det var rigtig koldt overalt. Hendes vinger kunne end ikke varme hende helt. Hendes tænder klaprede temmelig meget, mens hun sad og studerede formskiftere, hvilket fik bibliotekaren til at tysse strengt på hende. Hope formede et "undskyld" med læberne og kiggede skamfuldt ned i sin bog. På et tidspunkt kunne hun ikke få øjnene væk fra den blinde, unge mand, da havde sukket højlydt. Det måtte være forfærdeligt at være blind og kun kunne føle, høre og lugte. Han så nu meget godt ud, selvom hun dog ikke kendte ham. Hun rømmede sig let og læste videre. "Hvor må det være hårdt ikke at kunne se noget som helst." mumlede hun så næsten ingen kunne høre hende.

Fenrir rettede sig op da han hørte den skarpe hvisken fra bibleotikaren og de hurtige skridt væk fra gærnings manden igen. Han rettede sig lidt op og lagde bogen væk da han hørte en lavmælt mumlen lidt fra hans position, han havde nok ikke hørt det med mindre han havde haft en ekstra god hørelse, det var en blid stemme og selv om han ikke var glad for at folk havde ondt af ham kunne han ikke lade være med at smile lidt af omsorgen i hendes stemme. Han rejste sig og tog sin stok frem, foldede den ud og svang sin taske over skulderen i en elegant bevægelse, han gik mod området hvor han havde hørt stemmen komme fra og lod sin finger glide langs reolen samtidig med hans stok ramte gulvet i en 30 graders vinkel foran ham, han kunne også mærke at den søde duft blev stærkere i hans næsebor indtil han mærkede en stol "sidder der nogen her" han prøvede smilende og håbede lidt på at der rent faktisk var nogen, selv hvis man var blind var det lidt akavet.

Hun håbede ikke at den unge mand havde hørt hendes lave mumlen, i så fald ville det være pinligt for hende. Hun var ikke typen der generede mennesker med et handicap eller udfordring, generelt bare ikke nogen mennesker. Hun prøvede altid at være venlig mod folk, selvom ikke alle værdsatte hendes venlighed. I hvert fald håbede hun ikke at manden havde hørt det og var blevet lidt sur eller fornærmet. Ud af hendes øjenkrog bemærkede hun, at manden rejste sig og fandt sin stok frem. Sympatien begyndte at brede sig i hendes krop, da han gik mod hende. Hun skævede til ham og prøvede at berolige sig selv. Han kom sikkert derhen for at skælde hende ud og give hende en lærestreg. Da han stod nær hende, og spurgte hende om noget, gav det et ryk i hende. Han smilede, så hun blev helt rolig. "Nej, sæt dig bare her." svarede hun blidt og smilede, selvom han ikke kunne se det.

han satte sig ned og fandt sin egen frilæsnings bog og ikke lektier for en gangs skyld "du ved, det er ikke pænt at snakke om folk du ikke kender" han gav et lille grin fra sig "bare rolig jeg er ikke vred, faktisk syntes jeg det er lidt sødt du tænker på andre folk, det jeg normalt høre er "hvad freakshow er den kommet fra" " han smilede til hende lidt bedrøvet "det er hårdt at være ved min far" han lod smilet blusse op igen "det er en joke, min far har ikke snakket med mig i 5 år... joke igen, han har faktisk været meget støttende, det var ham der sørgede for jeg kunne komme ind her" han smilede til hende "jeg er Fenrir" han smilede og holdt en hånd ud mod hvor han havde hørt hendes stemme fra. Han smilede venligt og så i retningen af hende med de lidt slørrede grå øjne "jeg ved godt det lyder virkelig creepy men du lugter godt, tag det som en kompliment helst, fra en blind mand" han smilede prøvende til hende, hun virkede flink.

Hun betragtede ham længe, og smilede da han endelig satte sig ned og fandt en bog frem. Han var virkelig flot, men det var synd at han var blind. Da han begyndte at snakke om, at det ikke var pænt at snakke om folk hun ikke kendte, blev lidt panisk og fik røde kinder. Det beroligede hende dog, da han sagde at det blot var i sjov. Hun smilede igen og lyttede til hvad han sagde om mennesker, der så ham. Hvor grufuldt. Han havde temmelig mange jokes at fortælle, og hun kom til at le en lille smule. Han var sandelig en, der lavede sjov. "Det lyder som om de mennesker ikke har sympati for folk, der har en udfordring. Det lyder som en god far, du har dig." svarede hun en smule genert og smilede for sig selv. "Fenrir? Sikke et pænt navn. Jeg må indrømme, at du virkelig har humor og du er så positiv." sagde hun og tog imod hans hånd og gav den et klem. Han var virkelig en flink fyr der havde humor og godt humør. Hun blev lidt overrasket over at høre, at hun duftede godt. Hun havde taget en god parfume på inden, men var dette tilfældet? "Jamen...tak. Det tager jeg imod fra en flink og sød mand." svarede hun og smilede.

han kunne ikke lade være med at smile da hun sagde han var sød og flink "det er ikke rigtig noget jeg kan gøre for, varulve næser er meget følsomme, jeg kan ikke gå i nærheden af kantinen når der er chili" han grinte lavt "hey jeg ved godt det er lidt skørt, men vil du ikke mødes senere, jeg ville sige, se en film meen" han smilede jokende til hende, hun virkede flink nok "så hvad siger du? har du lyst til at tage med ud og spise, jeg giver" han smilede til hende og lod sin hånd glide ned i en lomme og fandt et kort frem "her er mit nummer" han smilede til hende og satte sig lidt op i stolen.

Hun havde intet imod, at han nævnte, at hun havde duftet godt, tværtimod. Hun smilede igen. "Chili er heller ikke ligefrem sødt, nærmere stærkt." små lo hun. Det var godt, hun var gået herhen, end at have siddet på værelset og have læst den samme bog. Han virkede rigtig flink, selvom det forbavsede hende, at han var en varulv. Men det skræmte hende nu ikke, for at snakke med ham. *Han burde være en komiker med den humor han har* tænkte hun og kom til at le, så bibliotekaren endnu engang tyssede på hende. Det gav et ryk i hende, da han spurgte, om hun vil med ud. Selvom han var blind, gjorde han grin med det, så han skammede sig ikke over det. Hun smilede og tænkte sig om. *Han giver for aftensmad?* tænkte hun. Der gik et stykke tid, før hun svarede ham. "Det vil jeg meget gerne tak, men jeg vil gerne give halvdelen for aftensmaden." svarede hun og tog imod hans kort.

han smilede triumferende "nå så det insistere du på" han smilede til hende "skal vi sige kl. 17" han fandt sin bog frem om biologi, der var et billed på omslaget af en blomst "jeg skal stadig nå at læse op på mit biologi til hr. tubbs' timer ellers får jeg slag" han sagde det jokende men han havde godt hørt om den elev der havde klaget til hr. tubbs som var blevet smidt ud af lokalet, i den mest bogstavelige maner, dog var han sikker på at det bare var rygter og vandre historier fra skolens elever. Han smilede til den skønne pige over for sig "jeg fik aldrig dit navn kommer jeg til at tænke på" han smilede til hende roligt "engel" han lod en finger prikke let på sin næse "det gamle snyde skaft kan endnu.

Hun nikkede klart, men blev nødt til at bekræfte, at hun gerne vil betale andelen. "Selvfølgelig. Jeg hader når folk betaler for mig, he he." grinede hun og smilede. Kl 17 var et meget passende tidspunkt for hende. "Kl. 17 ville være helt fint." svarede hun. Hun lyttede til det han sagde, og lo lavt. Ingen lærer slog vel elever på skolen? Det var nok bare rygter. Hun håbede, at han og hende kunne blive meget tætte venner, måske endda mere. Da han nævnte, at hun ikke havde præsenteret sig selv, rødmede hun og var glad for at han ikke kunne se det. "Undskyld, jeg har ikke præsenteret mig selv. Mit navn er Hope, rimelig normalt navn. Og ja, du lugtede rigtigt. Jeg er blot en normal engel." svarede hun og smilede og rejste sig. "Vi ses kl 17 så, jeg smutter lige tilbage og gør mig klar. " sagde hun og gik mod sit værelse. Hun glædede sig enormt meget til at se ham.

han smilede triumferende til sig selv da hun var gået. Det havde næsten været for nemt at få en date med hende, og han var sikker på hun vidste det var en date, eller at det ville komme til hende på et tidspunkt mens hun gjorde sig klar. Han rejste sig op og foldede sin stok ud før han gik op på sit værelse og gjorde sig klar. Han skiftede ud af sin sorte t-shirt, og over i en sort skjorte med et rødt mønster rundt om hans brystkasse, han tog selv noget cologne og sprøjtede det på sig kun for at nyse voldsomt da det irriterede hans næsebor.

Da han var færdig satte han sig i sin lænestol og lukkede sine øjne i mens hans hånd holdt om hans telefon og ventede på hun ville ringe til ham, siden han ikke havde fået hendes nummer.

En aftale med en anden person? Hun havde ikke gået på den skole i lang tid, og så lå der en aftale for fødderne af hende. Om det var date, vidste hun ikke helt, men det ville hun tidsnok få at se. Det mindede hende om, at hun ikke fik givet ham hendes nummer, og det var måske en smule uhøfligt. Da hun kom tilbage på sit værelse, klædte hun om til en smuk, blå og kort kjole, som dækkede det meste af røven. Ikke at han alligevel ville kunne lægge mærke til det, men hun gjorde alligevel pæn, og tog som det sidste makeup på. Inden hun ville ringe til Fenrir, sprøjtede hun Britney Spears parfume overalt, så hun stank af det. Hun satte sig på sin kontorstol og ringede til ham. "Hej. Jeg vil bare sige, at jeg er klar nu. Hvad med dig?" spurgte hun og afventede hans svar inden hun vil gå til restauranten.