Just doing the best I can - Lucifer

Lucifer havde fundet nogle ting i kælderen som han kunne få brug for. Han havde blandt andet skiftetøj i tilfælde af det blev nødvendigt. Tøjet han havde på var ødelagt, men hans far besøg havde gjort at han satte andre før sig selv. I hvert fald lige nu. Han samlede tøjet op og gik udenfor. Han var varsom, da han ikke vidste om Kyle stadig var i varulv-form. Hans energi skreg stadig af mørke, men den var ikke så kaotisk. Han så dem længere henne, Kyle, Abigal og deres datter. Han havde ikke glemt hvad Abigal havde gjort, men han følte ikke vrede mod hende. Han gik tættere på da Kyle spurgte efter tøj. ”I do,” sagde han og lagde tøjet ved ham. Lucifer var ikke nær så høj som Kyle, så det ville ikke passe fuldkommen, men mon ikke det kunne bruges til at få ham hjem i. Han rettede blikket mod Abigal. ”I am not here to hurt you.” Han så tilbage på Kyle. ”I apologize for what I said and did.” Han tog en dyb indånding og så igen over på Abigal. ”My feud with my father is over. I will no longer attempt to use you in this war. I cannot promise my future actions will be completely pure, but I will apologize for them in advance. My father gave me peace, but it won’t last. I will soon return to how I was.”

Hun holdt vejret som ulven kom imod hende, men valgte at sætte sin tillid til at han var stærkere end han troede. Abigal åndede lettet ud som den hoppede tilbage igen, stille lagde sin en hånd henover sit hjerte i lettelse. Dog pinte det hende at se ham sådan der, som om hun havde affyret et skud mod ham. Vanya så væk, nok mest i frygt for hun en eller anden dag ville miste kontrol - og hvem ville være der til at få hende på rette fod? Abigal kravlede hen til ham som han blev til sig selv og rystede på hovedet.
"Don't worry about it," åndede hun lettet ud og strøg en hånd henover ham. Abigal skulle lige til at svare på det næste spørgsmål som en ny skikkelse trådte op med noget. Vanya stirrede mod Lucifer som han kom nærmere dem, og brugte sine ben til hurtigt at stikke af over til den anden side ved sine forældre. Abigal så op på Vanyas reaktion som tydeligvis var at komme væk fra denne her blonde mand - Lucifer. Abigal rejste sig op som han kom tilbage til dem og lagde noget tøj nær Kyle, men hun var opmærksom på hver eneste af hans bevægelser.  Vanya satte sig på hug ned ved siden af sin far, og så op på Abigal og Lucifer. Hun kneb øjnene som han sagde ,at han ikke var der for at skade dem. Hendes vrede ansigt forsvandt stille ind som han undskyldte - undskyldte uden hun tvang ham til det og det fik hende til at synke en klump. Det var som en tung sten der blev løftet fra hendes hjerte, og satte hende fri. Selvom fremtiden var usagt - så var der fred i nutiden.
"I believe this time might be different, thank you," takkede hun stille og gav Lucifer et lille halv smil - hvorfor var det så typisk Abigal?
Bash kom løbende mod skoven, han havde set Abigal køre afsted og valgt at følge efter dem. Ikke just det smarteste for en vampyr på en fuldmåne, men her var han.
"Whaaa - who the fuck are you mate?" spurgte Bash og stirrede på den blonde dude.

Lucifer havde ikke forventet at blive tilgivet, men han undervurderede dem, da de begge accepterede hans undskyldning. Selvom han ikke vidste hvad fremtiden ville bringe, håbede han et eller andet sted han kunne ændre sig. Han ville bare gerne gøre sin far stolt. Førhen havde han givet op på det, fordi han virkelig ikke troede på det var muligt. Han så kort mod Kyle da Bash kom til dem. Han så siden over på Abigal da Kyle virkede forvirret. Havde hun ikke fortalt ham det? Hans blik faldt så tilbage på Bash. ”Nobody,” svarede han. Hvis han nogensinde skulle fortælle Bash sandheden, ville han ikke have det ske under falske omstændigheder. Og lige nu var han ikke den han plejede, så når han ikke længere var så påvirket af hans far, ville han overveje at afsløre hans identitet for sin søn. Han rømmede sig og så over på Vanya der havde gemt sig væk fra ham. Ikke at han bebrejdede hende det. Han havde udsat tre af de fire for ting de ikke havde fortjent. Kyle mest af nogen. Han havde været i gang med at ødelægge hans liv, før han overhovedet havde mødt ham. ”Perhaps I should leave you to talk it out.” Hvis man før havde mødt Lucifer, kunne han sammenlignes med at være høj på noget beroligende. Han havde ikke på noget tidspunkt siden han trådte ud af kælderen, haft et ondskabsfuld blik såvel som en ondskabsfuld tanke.

Abigal reagerede på at Kyle forsøgte at rejse sig op og skulle lige til at gå hen til ham da Bash kom op til dem. Hvad fanden lavede han her. Hun stirrede bare på ham før hun valgte at hjælpe Kyle, som dog stædig nok virkede til at have bare lidt styr på det. Men måden han så på Bash på, vidste hun ikke hvad betød. Lucifer og Bash så mod hinanden kort. Kort følte hun at hun langtfra var den eneste som kendte den vampyr.
"Ay, come on love, you don't talk about me I see," sagde han og så på dem men endte med at stoppe sit blik ved Abigal.
"Don't flatter yourself Bash," Abigal svarede bare og rystede på hovedet og afslørrede at de kendte hinanden. Vanya stirrede på ham med samme undersøgende blik som sin far gjorde, der var en mærkelig fært over ham. En hun nok bedre kunne dufte igennem, fordi hendes vampyr side lod hende.
"Why are you dressed like that?" Spurgte Vanya undrende og kneb sine øjenbryn. Bash på på hende, "why are you dressed like that?" Spurgte han igen. Abigal sukkede.
"Bash," rullede hun med øjnene, "what are you doing here?" hun så tilbage mod Kyle.
"Everyone. Bash," præsenterede hun så og håbede egentlig bare Bash ville smutte igen.
"Captain Bash, love," rettede han hurtigt. Abigal smilede falsk til ham, "Captain," fnøs hun lidt lavt for sig selv. Vanya så mod sin far.
"He smells funny," hviskede hun - nok mest fordi der var noget genkendeligt over hans fært. "You"- "Bash!" -"my apologies."

Lucifer synes at hans børn fortjente et bedre liv end hvad han kunne give dem. Nogen var han overbevist om, deres liv ville være bedre uden ham i det. Normalt var han egoistisk og selvisk, men lige nu ville han gerne give Bash bedre. Han så dem konversere mens han overvejede at han skulle springe ind. Da Abigal præsenterede dem for ham. ”Lucifer,” præsenterede han sig selv og gik hen for et håndtryk. Det var yderst sjældent efterhånden, at folk ikke havde hørt hans navn og skabt meninger om ham før de overhovedet havde mødt ham. Han lagde mærke til at Kyle virkede forholdsvis passiv i samtalen, men han kommenterede ikke på det. Han synes Vanya var ganske underholdende lige nu. Hun virkede meget ligefrem, hvilket også blev irettesat af hendes far. Han så over mod Kyle igen, da han spurgte hvorfor Bash var der. Hans blik blev liggende på ham. ”I regret that behaving nicely is not my strong suit. Say I know something that would change things for everyone here, should I tell it? Even if it would be worse?” Han kunne fortælle om hans relation til Bash og Bash’ relation til Kyle, men ville det være det bedste for dem? Han var ikke ligefrem den bedste til at bedømme det.

Hendes far kommenterede på hendes valg af ord, hvilket fik hende til at rette sig lidt op.
"Sorry dad," sagde hun ikke ligefrem fordi hun mente hun var ked af hendes valg af ord. Det var rigtig nok, der var et eller andet over vampyren som hun ikke kunne sætte sin finger på.  "But he does dress funny," hviskede hun til ham.
Bash lyttede til varulvens spørgsmål og overvejede kort sit svar - som var han ikke helt sikker på hvad han faktisk skulle sige.
"I saw the light from the weird car-horse you have, and I saw you running in here," fortalte Bash bare. Abigal fokuserede nu mere på hvad Lucifer sagde og kneb øjnene.
"Well you can't say you have something to say, and then not say it can you?" Sagde hun til Lucifer og løftede på et bryn.
"Ay, I agree with lady Abigal," indrømmede Bash. Vanya kneb øjnene lidt og sank en klump. Hun greb stille sin fars arm, men nok mest fordi fuldmånen stadigvæk var oppe og hun kæmpede mod sin egen selvkontrol også. Hun ville egentlig bare helst væk herfra og hjem. Andre ulve hylede i skovens mørke og hun så op. Abigal reagerede også på hylene.
"You shouldn't have come out here," hun så advarende på Bash. "Rumor me," mumlede han af hende. Abigal fnøs.
"My pleasure," mumlede hun og der var tydeligvis et eller andet halv fjendskab mellem de to og dog. Abigal rystede på hovedet af sin konflikt med Bash og måtte holde hovedet koldt lige nu.

Lucifer så på Vanya da hun forsat snakkede om Bash. Noget i ham fik ham til at føle sig beskyttende for hans søn, men han blev stående hvor han var uden at sige meget. Lucifer rynkede let et bryn da Bash snakkede. Han vidste tydeligvis ikke meget om den moderne verden. Han følte et stik af skyld for ikke at være der for ham. Lucifer var klar til at forklare det hele, men stoppede da Kyle lød til at mene der snart ville ske noget. Han så mod månen da han hørte hylet fra en ulv. ”Bloody hell,” mumlede han med sammenklemte tænder. Han var godt træt af at der aldrig kunne være et øjeblik uden der skete en masse. Men så igen, var han ofte grund til det. Han trådte hen til Kyle. ”I have caused you much hardship. I will do what I can to make it up to you. You, your wife and your daughter will all make it out here alive.” Han skævede til Bash, da han også ønskede at han skulle komme ud I live. Han ville kæmpe for det. Han tog en dyb indånding, forberedt på hvad end der ville ske. Han havde for længe siden lært, man ikke altid kunne kontrollere alting, selvom han ønskede man kunne. Han ønskede kontrol, så han ville forsøge så vidt muligt at tage den.

//Kort, sorry xD

Kyles stemme skar igennem Abigals vrede, og hendes vrede var ikke just let at tæmme - den fik så sjældent lov til at løbe rundt. Dog så trak hun den tilbage, der var ting vigtigere end at rive Bash en endefuld. Abigal så på Kyle smøre noget af Vanyas blod på sin kind og hun rystede på hovedet af ham.
"You are not going out there, do you hear me?" Sagde hun lettere advarende og trådte mod ham. Det virkede næsten voldsommere end måden hun trådte mod Bash på, mest fordi det var noget tid siden de faktisk havde haft en kamp mod nogle der var imod dem. Det havde været så dejlig fredeligt, og hun havde ikke tænkt sig at de skulle tilbage til det mørke som havde været om dem for 16 år tilbage.
"We bring Vanya home together, I'm not gonna tell her little brother that his father decided to play hero while he was sleeping," tilføjede hun og lagde en pegende finger mod hans brystkasse. Vanya så på dem alle sammen som dramaet virkede til at være sket, så kunne lidt mere vel ikke gøre det værre.
"Well since I am grounded anyways," mumlede hun lidt for sig selv og fiskede i hendes lomme efter noget. Hende og Amary havde det med at rode rundt i Alisons ting og der var mange magiske dimser. Vayna havde det dog med at tage tingene fra Amary så de ikke kom galt afsted. Hun tog en lille bønne frem, som mere lignede noget der var lavet af glas. Hun så på den og derefter op på sine forældre.
"Its a magic bean.. they teleport you around, Alison has a book about them," forklarede hun meget stolt, og som om alle burde vide hvad det var. Hun brækkede den let og kastede den mod jorden så en portal åbnede. "Come on," sagde hun så og sprang gennem portalen. Bash så kort mod portalen men sprang derefter også. Abigal så mod Kyle.
"We seriously need to have a chat with Ali and Levi," sukkede hun og greb hans hånd for at trække ham med igennem portalen.
"Wasn't that fun?" Spurgte Vanya med et uskyldigt smil på læben da de var kommet igennem portalen.

//Out <3