Nothing to hide - Tidus

Nok burde hendes ord ikke have ramt ham som de burde. Hun var bare en fremmed. Men alligevel, ramte hun fuldkommen plet. Han brød sig virkelig om at folk gjorde ting for ham. Stod det til ham, ville han bare gør tingene selv og ikke lade stoltheden falde ved at spørge andre om hjælp.
Overraskelsen var tydelig på ham, som han så hen på denne Zitora og tog imod papiret. Kort så han ned på den før han så op igen. Han løftede kortet som tak, men havde af en eller anden grund svært ved at få det ud imellem sine læber. Så lille et ord og alligvel så svært at sige til tider.
”Sure,” var alt han endte med at få ud i stedet. Han skar tænder og så kort flovt den anden vej.
Dog så han hurtigt hen på hende som hun hentydede til at hun havde mødt Lonan. ”Lonan? You talked with Lonan??”

Zitora tog ikke altid længe om at læse folk, ofte var hun nogengange så god hun ikke bemærkede hun vidste sandheden. Hun kneb øjnene en anelse som han reagerede på hendes hint. Hun nikkede en enkelt gang.
"Don't worry, he isn't blaming you," kom det så stille fra hende og hun sendte ham et blik der talte sandheden. "If you have any questions, its okay to ask."

Lonan bebrejdede ham ikke. Selvom han allerede havde fået de ord at vide, så fik de ham altid til at føle kulde suse igennem ham. For hvordan kunne man ikke bebrejde ens morder bare en smule? Om det så var et uheld eller ej. Selv hvis Lonan ikke bebrejdede ham, så ville han måske stadig have en indre form for had til ham, det eller frygt. Så med andre ord, hvis Lonan nogensinde kom tilbage, så ville der ikke være chance for at han ville opsøge Tidus. Overhovedet.
Dette fik ham til nervøst nu at lege med sit kaffekop. Han var så fanget i sine egne tanker at han helt glemte hvor han var. Dog hørte han godt hendes ord. Hendes øjne skreg sandhed. Pludselig så træt, kørte Tidus en hånd igennem sine korte blonde lokker, for derefter at sukke blidt.
"I´m... Not sure what to ask..." her lænede han sig tilbage i stolen. Han så spørgende på hende. "If you were in his place, would you hate me? Your murder? Or would you fear me? Even contact me after you came back to life?"
Okay, måske han havde en del at spørge om. At de var irrelevante var en anden sag... Som altid, kunne han komme til at snakke over sig.

Zitora vidste det var en meget dyb samtale at have med en som du ikke havde kendt mere end i hvert fald 10 minutter. Og alligevel var det lidt som om hun bare havde det præg på folk. Han svarede hendes spørgsmål et spørgsmål. Marcel havde spurgt hende på samme måde dengang han ville have hendes reaktion på det zombie udbrud han havde været en del af at skabe. Zitora sukkede kort.
"In his case. No, I wouldn't hate you. I might be a bit jumpy in the beginning, but isn't that whats expected for someone who was killed? If it had been Marcel, I would contact him after, to convince him it wasn't his fault," svarede hun. Zitora tog en dyb indånding og tog derefter en slurk af sin kaffe udelukket for at opdage hun havde drukket det hele. "But Umbrella has hurt so many people, and it seems nearly impossible to prove anything," tilføjede hun så i et suk. Gary kom hen og satte sig ved dem. "What are you two gossiping about?" Spurgte han og skubbede nysgerrigt sine biller tilbage på sin plads. Han havde endelig fået sin kaffe.

Først da hun svarede på hans spørgsmål, gik det op for ham at han nok ikke burde have spurgt hende. Det var et alt for personligt spørgsmål. Men han sad alligevel og plabrede løs. Dog, var hendes svar egentlig rart nok at høre. I det hun dog nævnte en Marcel, var han kort fristet til at spørge hende indtil hvem denne Marcel var. Men igen, hvad ragede det ham? Dog kunne han ikke dy sig og før han kunne nå at stoppe sig selv, røg det bare ud imellem hans læber: "Who´s Marcel?"
Som kommet fra ud af det blå, satte Gary sig hos dem. Tydeligvis kunne Tidus ikke skjule sin forbløffelse. Og smule irritation i sine blå øne. Zitora og ham skulle til at snakke om Umbrella. Men det var tydeligvis ikke tilfældet når Gary var der... Gary...
"The case of Donald Trump stealing the little mermaid from Denmark," svarede Tidus sarkatisk og så spørgende, samt drillende på Gary. "You heard of that?"

Who is Marcel? Spørgsmålet med tusinde svar, hvilket et skulle hun give? Det mest åbenlyse, og ikke de utallige sukkersøde som alligevel ikke passede hendes læber at sige. "Marcel is my boyfriend," svarede hun hurtigt. Zitora så på Gary som han satte sig ved dem. Hun kneb først let øjnene, men før første gang længe kom nogen med hurtigere respons end Zitora. Hun så kort overpå Tidus men lod det ligge, normalt var Zitora den med de hurtige kommentarer. Kommentaren fik hende til at fnyse lydløst, men hun formodet at holde et neutralt blik. Gary rynkede sine bryn lidt eftertænksomt.
"I thought he was trying to build a wall.. why steal a mermaid - doesn't make sense. Maybe he should jump in the ocean and see if he can catch one of these beautiful sirens," sagde Gary så og lagde albuerne på bordet. Nu følte han sig i hvert fald som en del af teamet. Det store smil på hans læber gav hende den teori i hvertfald.
"Perhaps. But you can see the problem in Trump knowing about supernatural creatures right?"

Tidus smilte til Zitora i det hun sagde at Marcel var en kæreste. Det var da rart. Specielt for Marcel, der måtte have været knust dengang hun døde.
Kort hørte Han godt Zitora fnyse over Tidus kommentar imod Gary. Det gjorde at han så spørgende hen på hende. Var det at strække den for langt? Skulle han være rare overfor Gary? Eller var det bare fordi det var en latterlig kommentar? Det var det skam. Og det værste af det hele var at det ikke var sandt. Donald Trump havde intet med Danmark at gøre. Dog, forstod Gary ikke sarkasmen. Tvært imod, han hoppede på den og Zitora byggede bare videre på den.
Og som altid, kunne Tidus ikke holde masken. Han bar altid sine følelser udenpå. Og lige nu... var det latteren. Han grinte og så hen på Gary. "We are messing with you... Donald Trump haven´t touch the little mermaid... at all."

Zitora bar altid enten sine følelser udenpå, men egentlig mest indeni. Hun var ikke just typen der lignede en, som kunne blive pisse sur og det var nok fordi hun altid klemte hver eneste brødkorn vrede ind i sig selv, til der ikke var plads til mere. Dog smilede hun da Tidus lo af Gary, for ærligtalt var der intet sjovere at se end Gary der stod og så forvirret ud.
"You know you are cruel.. both of you. But I'll look past it, if," - "I'll save you a piece of cake at the meeting tonight," afbrød Zitora så Gary. Så slap hun for at høre mere om snakken idag.
"We are lawyers," sagde Gary så og Zitora trak let på en grimasse. Folk havde ofte en eller anden fordom om advokater. "You know Gary, could you give us a little space. Tidus and I are working on the Wells case that Mr. Marshall gave me.. so you know," sagde hun lidt for at komme af med ham. Gary så helt undskyldende ud og rejste sig op, "oh yeah, of course. You should have said that miss Cowan. I'm sorry. See you tonight," tilføjede han og greb sin kaffe. Han smuttede hurtigt videre og Zitora åndede ud.
"He is way to naive," mumlede hun lidt og lod en latter placere sine læber.

Under hele samtalen, sad Tidus bare og tog små tårer af sin kaffe. Enkle gange kiggede han ned på den og vurderede hvor vidt han skulle begynde at drikke dette. Bare for at komme en smule væk fra sort kaffe. Kort kom han ud af sine tanker, som han hørte Zitora nævne noget med kage. De blå øjne så nysgerrig fra Gary til Zitora. Her gik det op for ham at de snakkede om deres arbejde. Med andre ord, der var ikke nogle kage lige nu.
Skuffet klukkede han bare og så ellers efter Gary som han forsvandt. Manden var alt for uskyldig til at leve i denne verden. Folk ville uden tvivl udnytte den del af ham.
Han så her hen på Zitora igen. ”yeah, he is... but hey, I thought he would be more snobbish, so I guess that is better to be naive...” her så han tænkende den anden vej. ”Then again... nah, it is not.” En latter forlod her hans læber. Hurtigt landede hans blik på Zitora igen. ”A lawyer huh?... is there anyway I could see you in action and then might hire you? Not that I need a lawyer right now... but I will... in the future without a doubt.”
igen, han plabrede løs uden at tænke videre over sine ord.

"Oh trust me, he can be. Don't you dare not know which brands that has made his shoes," lo hun stille og lod den anden kommentar glide lidt hen. Naivitet havde været et træk alle havde haft en eller anden gang, og verden havde vist gentagende gange hvilken fejl det var. Hun så ham i øjnene da han kommenterede på hun var advokat. Zitora kneb øjnene en anelse da han sagde han kunne tænke at se hende i action.
"I don't really mix personal and profesional life - but I guess, you aren't in my personal life," sagde hun så og overvejede det. "You might not like me after through, just a warning. I work in criminal defense, in the supernatural corner and it tend to get nasty sometimes," tilføjede hun advarende. Zitora tog en lille kaldender op af sin taske og bladrede den igennem.
"Tomorrow at 2pm you can met me at court," sagde hun så og lagde sin kaldender tilbage i tasken igen.

Kommentaren om skoene fik ham til at grine. Han tog faktisk sig selv i at kigge ned på hendes sko. Han havde ingen anelse om hvad brand det var.
Nu ventede han dog bare spændt på hvad hun sagde omkring det med at han kunne bruge hende som advokat. Det tog lidt overvejelse, men ellers gav hun efter. Som hun tjekkede kalenderen satte han hovedet på skrå. Der var egentlig nok en meget stram tidsplan som advokat.
Til det med at han kunne komme og tjekke hende ud i retten i morgen, gjorde at han nikkede og ellers smilte til hende. ”Deal. And don´t worry, I will still like you... I will even respect you more if you are really good... which you are, since mr. Gary is jealous at you.”
Han tømte her sin kaffe. ”So how is? Being a lawyer?”

"You say that now," pointerede hun og løftede en anelse udfordrende på et øjenbryn. Måske fordi hun vidste nogle cases hun tog endte med at gøre hende en fjende af andre. Hvordan var det at være advokat, der var for lidt folk der faktisk spurgte hende om det. Kaiya spurgte aldrig om det, ingen spurgte faktisk om det. Så hun blev kort overrasket over hun ikke kendte svaret med det samme, men måtte synke det kort. "It's hard. Long days, late nights - but its worth it," svarede hun der var mere at sige, men hun vidste ikke om hun egentlig havde lyst til at sige mere om det.
"What do you work with?"

Det udfordrende blik på Zitoras kønne ansigt var fantastisk. Det gjorde at han ikke selv kunne lade være med at se en smule drilsk på hende. Nu måtte tiden i retten vise om han stadig kunne lide hende.
svaret på hvordan det var at være advokat kom ikke bag på ham. Det var præcis hvad han forventede.
Her kom det store spørgsmål dog. Hvad arbejdede han med? FUCK.
Hvor god en ide var det at fortælle en advokat at han var en del af en mafia?
"Oh, nothing special... I´m freelance painter... I paint and draw what people tell me to, and get paid for it, nothing special," sagde han roligt.
Det var da ikke helt løgn. Okay, han tjente ikke penge på sin kunst, men han tegnede og malede!

Zitora så ham i øjnene da hun spurgte ham om hans arbejde, og måden hans øjne reagerede. "You know if you don't want to tell me, just say that. You don't have to build your hobby as a cover for what clearly isn't any of my business," svarede hun stille og lænede sig tilbage.
"You've been involved with Umbrella, even I'm involved in it, and I haven't even seen other than two people from that place. Umbrella is the reason both Lonan and I died. So tomorrow if you decide to hire me, be aware I don't take clients who doesn't tell me there full story," pointerede hun en anelse mere bestemt men stadigvæk rolig. Det var vel hendes stil, at tage tingene stille og rolig til stormen kom.

Det var nu med et imponeret og overrasket blik, Tidus så på Zitora, som kunne se igennem ham som glas. Her pustede han ellers ud og lænede sig tilbage i sin stol.
”Okay, you got me there,” sagde han og skar en lille grimasse. ”You are good.” Her pegede han hen på hende kort og lænede sig nu ellers hen over bordet. ”Fine... yes. I´m involved in Umbrealla... thanks to my father. We are mafia group, called the Technique mafia. We are not working with umbrella, they hate us and we hate them... as you said, they are the reason Lonan died... I want them to suffer... especially the son of Rayna... Dexter, if you heard of him?” Her så han alvorligt hen på hende. Han havde taget tonen en smule lavere for andre ikke skulle høre dem. Forhåbentlig. Racer med god hørelse kunne han ikke gøre noget ved.

//OUT