Nothing to hide - Tidus

S: Brewed i Gaia Square
T: Eftermidag
O: Folk som får en kop eftermiddags kaffe
V: Udenfor støvregner det.
P: Klik
Andet: Zitora taler med britisk accent
Emne type: Mini linjes emne xD
Emne til: @Tidus <3

---

"Gosh, I cannot believe its so busy today," mumlede hun irriteret som hun stod i den tætte kø til cafeen. Hun sukkede lettere irriteret.

//This is weird... I LIKE IT! xD <3

Påklædning + udseende

"yeah... you don´t say so... people are basically squishing themself up against..." Her kiggede han om på en fremmede bag ham. "Will you step back?!" irriteret så han frem for sig og ned på Zitora igen.

// I know right?! xD

---

Et lille grin forlod kort hendes læber, som fyren bagved ham kommenterede på køen og bad en træde et skridt tilbage.
"You should think that people would go another place to buy their coffee,  but no. Everyone goes here.. that includes me I guess," trak hun på den ene skulder og vendte blikket tilbage og gav ham et skævt smil.

Med et smil på læben, så Tidus ned på den unge kvinde foran sig. Hun var overraskende nem at snakke med. Det skete sjælendt med fremmed. "Yeah... I usually don´t come here... but I heard the coffee should be good... so here I am..." Her så han sig over skulderen igen. "Seriously dude!? Boundaries!? You will get your coffee." Han så frem for sig igen og pustede ud. "What coffee would you say is the best?" spurgte han Zitora.

"Its sure is. Well Juice stop is a close second," svarede hun og overvejede om det havde været hurtigere. "Seriously Gary, fuck off," tilføjede hun og så på den anden mand, som blot endte med at blive fornærmet og forlade køen. Zitora flyttede sine grønne øjne tilbage på manden bagsig som han spurgte hende om noget. "Personally I would go with a triple espresso with soja or almond milk. I need the caffeine for work, and my soul," lo hun lidt af den sidste kommentar. "But if you are new to coffee, I could go with a cappuccino."   Hun rakte sin hånd let frem mod ham. "I'm Zitora."

Juice stop. Ahh ja. Det var nok hans ynglings når det kom til stykket. Grunden vil altid være hans egen lille hemmelighed. "Juice stop Is good, no doubt." I det kvinden kaldte manden Gary, spærrede Tidus overraskende øjne op og så fra manden til kvinden. "You knew him?" spurgte han så snart manden var smuttet.
Snakken gik nu videre til kaffe. I det hun nævnte en helt speciel kaffe, med soja mælk og andet fancy, kunne han ikke andet end at smile. Måske han skulle prøve det. Bare for at se. Han rakte selv sin hånd frem og smilte venligt til hende. "Tidus. Nice to meet you Zitora. I actually think I will take the coffee you mentioned."

"Not really. He works in the same building as me, I'm not really sure Gary was his name.. he just looked like a Gary," indrømmede hun og trak lidt på skulderen. Zitora tog hans hånd som han præsenterede sig, en ting var at præsentere sig men det skabte også det velkendte bånd alle fik til Zitora når hun kom i fysisk kontakt med hende. Dog ikke noget hun brugte, medmindre hun følte det nødvendigt. "It's always nice to make an impression," indrømmede hun og trak lidt skævt på smilebåndet. Endelig blev det hendes tur til at bestille.
"Hey Zitora, just the usual?" Spurgte kvinden bag disken. "It would be lovely Katie, can you make it a double?" Kvinden nikkede og Zitora betalte. "Coffee is on me. I would hate for you to spend money on something you might not like."

Latteren kom bare så pludselig ud af Tidus, som hun fortalte at hun ikke var sikker på at han hed Gary, men simpelthen bare kaldte ham det. "Okay... He´s a Gary from now on."
De trådte frem i køen da det endelig blev hendes tur. Zitora kom her så tit at medarbejderne kendte hende og sagde det sædvanlige. Dette fik Tidus til at klukke kærligt. Det var nu sødt at have et officielt sted. Lidt ligesom i serien venner. I det hun sagde at hun nok skulle betale, rystede han på hovedet, men smilte stadig en smule overrasket. "Hey hey... Not necessary, I wanted the coffee myself."
I det de fik kaffen, kunne de endelig gå ud af køen, hvilket fik Tidus til at puste lettet ud. Her insisterede han på at række Zitora nogle penge.

Latteren smittede af på hende, "I'll drink to that," lo hun stille af som fik drikkevarene. Hun rystede på hovedet af ham.
"Don't even try to argue with me, okay?" advarede hun ham og satte sig ned ved et bord. "I always win.. or most of the time," indrømmede hun og trak let på skulderen. Zitora tog en tår af sin kaffe og sukkede nydende da den varme smag ramte hendes tunge.

Som hun sagde at han ikke skulle diskutere med hende, løftede han hænderne op i opgivelse og grinte ellers. Han satte sig ved hendes ord. Det gik han i hvert fald ud fra var okay, nu når de snakkede så meget sammen. "okay okay. you win." Herpå tog han en tår af sin kaffe. Her så han imponeret ned på kaffen. "It´s god... I give you that.."

#justiceforGary #bringGaryback xD!

Det var nu rart med lidt andet seleskab også. Zitora elskede at lære nye folk at kende, og det var måske lidt tydeligt. Hendes latter brød igennem som han overgav sig. Hun ventede spændt på hans reaktion til kaffen. "I know right?" smilede hun og tog endnu en sip af sin egen. Hun så op og fik øje på Gary var på vej tilbage ind i forretningen med nogle af hans kollegaer. "Here we go again," fnøs hun lidt og så på Tidus. Gary stillede sig hen foran dem og lagde armene overkors.
"See, I could have had my coffee by now," brummede han irriteret. Zitora tog en dyb indånding. "When you should just stay in line, and stop bothering people. Not everyone likes you to be breathing down their neck," svarede Zitora hurtigt og vippede hovedet let på skrå.
"Look who died and think she comes back in charge," kom det fra en af de mænd som havde fulgt med Gary. Zitora løftede kort på et bryn men sank let en klump. "Take care of this one, she likes to fake her own death for attention," advarede en af de andre. Zitora fnøs. "You know, if you wanna go to trail with that, you are gonna need something called
evidence.. oh that's right, you have none."

De nåede ikke mere at sidde og nyde kaffen i få sekunder, før ingen andre end Gary kom tilbage og havde taget sit kaveleri med sig. Imens han snakkede, grinte Tidus bag sin kaffe, imens han tog en tår engang imellem. Dog kunne han ikke undgå at lytte nysgerrig med, som de snakkede om at Zitora havde faket sin egen død. Her så han spørgende op på dem.
"Go bother someone else bastards... especially you Gary, You want your coffee right? Then get in line," lødt det irriteret fra Tidus. Her så han hen på Zitora og rystede på hovedet. "So much draaaaaama!"
han tog endnu en tår fra sin kaffe. "Buuuuut, i´m curious... have you been dead?"

Gary fnøs af Tidus kommentar og snurede rundt om sig selv før han gik tilbage i køen. De andre to stirrede kort på Tidus og Zitora før de gik med ham bag i køen.
"I should have stayed dead.." mumlede utydeligt og rystede let på hovedet. "Drama.. no this is just another Tuesday," sagde hun sarkastisk og lænede sig tilbage i sin stol. Spørgsmålet fik hende til at stivne kort, og hun tog sig i det til sidst. "Yeah. Only been back for a few weeks," åndede hun tungt ud.

Det var bare en anden tirsdag for hende. Til den kommentar klikkede Tidus med tungen. Noget sagde ham at denne kvinde ikke havde det bedste forhold med sine kollegaer.
"Another tuesday huh? See, that´s why saturday is the best day," sagde han og smilte til hende. Det var vel anden form for opmuntring... han var ikke god til det med opmuntring. Men han prøvede.
Hun havde altså været død? "Okay... that uhm... must have been... difficult?" Kom det tøvende ud fra ham. "If you don´t mind me asking, how did you get back to life?"

Zitora tog en dyb indånding og derefter en stor mundfuld af sin kaffe, pludselig synes hun egentlig den kunne trænge til en sjat whisky - men hun skubbede tanken ud af hovedet, da han spurgte om det havde været svært. Samtaleemnet var ikke just det mest behagelige for hende, men hun følte hun skulle svare. "Honestly. Being dead was much more peaceful and dramaless," indrømmede så og satte kaffen på bordet. Hun så på ham med en anelse store øjne som han spurgte hvordan hun var kommet tilbage. Hun løftede den ene hånd og pegede op. "Gods will."

Det lå ikke til at den lidt gladere kommentar virkede. I stedet kom de nu ind på et emne, der egentlig var ret så dybt for to fremmede, at snakke om. Men han var skam nysgerrig omkring det. Mest fordi... ja... Lonan var død og måske der var mulighed for at få ham igen.
Hendes store øjne, fik Tidus til at se en smule forlegent væk, da det trods alt måske var et personligt spørgsmål. Dog lod han dog godt mærke til at hun pegede op og sagde gud. "Ahhh... okay." Tøvende tog han nu en tår af kaffen. "Enough about that... it clearly made you sad to think about so... How about we go back to the Gary channel.. see how he is doing??" Her så han sig over skulderen, hen på Gary, der stod og så ret så irriteret ud i kaffe køen.

Hun trak let på skulderen, som han forsøgte at skifte emne.
"It's okay. I mean, the rumor has it I faked my own death. But I'm pretty sure my boyfriend and sister would beat up anyone who says that," svarede hun og tog en slurk kaffen før hun så hen på Gary. "He is angry with me because last year I got the promotion he wanted.. and now I got back from the dead and took it from him again. I can see why he hates me."

Rygter. Ja, de kunne være stride. Det værste ved dem var at man aldrig så dem komme. De kom snigende som en snipper. Derfor smilte han forstående til hende. Det måtte ikke være nemt at folk startede rygter om at man havde faket sin død. "In that case, inform me when they have beated them up. I would like to see them swallow their words..." Som hans ord gik op for ham skar han en grimasse. "Too much?" kom det uskyldigt ud fra ham med et drillende smil.
Snakken gik hen på Gary. En mand der var jaloux. Uh ja, jalousi kunne æde en op. "Ahhhh, Okay... what an ass... It´s not your fault that you are better than him."

Hun fnøs let og kunne sikkert have grinet af hans ord, "no its fine," måtte hun indrømme og tog en dyb indånding. Zitora så hen på Gary, men flyttede de grønne øjne tilbage på Tidus. "Like I always say, let them hate, just make sure they spell your name right," tilføjede hun med et skævt smil på læben. Zitora trak på skulderen. "But why.. why did you want to know how I got back?" Spurgte hun og vippede hovedet let på skrå. Zitora missede aldrig nogen detaljer når hun snakkede med folk, ligemeget hvilket humør hun var i.

Hendes styrke var beundringsværdig. Det måtte man give hende.
Lige som han troede at de kunne droppe emnet om døden, kom hun tilbage til det og spurgte ind til ham. De blå øjne lyste overrasket op. Her stillede han kaffen fra sig og rømmede ned i sin hånd. Han var ikke sikker på om han skulle sige det til en fremmed. På den anden side, nu havde hun fortalt om sine ting. Han kunne vel også godt plabre en smule løs. "Well... my friend died... not long ago... and I heard some rumours about people getting back as angels... so..." han kløede her sin pande. "yeah, That´s why. He´s dead and I wanted to know how difficult it would be for him to return."

Zitora havde lært efter hun mødtes med Chase første gang, at nogle ting var nemmere at tale med fremmede om. Fordi de ikke kendte en og de ting man havde været igennem, hvilket sikkert også var grunden til hun havde reageret 'positivt' på spørgmålet tideligere end hvad hun kunne have gjort. Zitora lyttede med som han fortalte om sin ven. Hun nikkede let.
"It's true. God has a way of taking the people he reckons can go better here than in heaven, and give them angelic abilities," fortalte hun så og rakte sin hånd frem og lagde den ovenpå Tidus. Zitora havde snakket med et par af andre nye døde folk imens hun var deroppe. Og pludselig var det også som om at et minde syntes at blive kastet tilbage i hovedet på hende. "He might return. I can pray for him to return.. I just hope you didn't bury the body to deep, because trust me.. it will cost months of claustrophobia if he has to dig himself up," tilføjede hun advarende. Hvem vidste det bedre end en som faktisk havde oplevet det.

Det var sandt. Men, så alligevel, det skete vel ikke for alle. Og hvis personen ikke selv ønskede at komme tilbage, så var der jo ikke meget der kunne gøres. I det Zitora lagde en hånd på hans, så han overrasket hen på hende, men så snart han så den blide glød i hendes øjne, faldt han til ro. "Yeah... I still have to get use to God being... a real thing..." Han smilte blidt til hende.
Det hun sagde om at have ham begravet gjorde ham urolig. Hvad han vidste, var Lonan begravet hjemme i Ireland... hvor dybt havde han ingen anelse om osv. "Well... shit... he was burried in his home land... so I know nothing about how deep he is burried."
Varmen fra hendes hånd suste beroligende ind i hans egen.

"Trust me, no one had a harder time than my sister and I," smilte hun skævt. Zitora tog en dyb indånding. "No worries. It's not time now. I can hit you up with my sister, she has this ability to sense things before they happen. Or my sisters boyfriend.. he can look into the future.. I can't do that. But I have the resources to find the people who can," indrømmede hun. "It's a nice place.. heaven is quite amazing, and the time there moves slower than ours. He will have time to catch up with loved ones before God makes his choice."

Der var så mange ord som kom på banen lige nu. Noget om at se ind i fremtiden og noget med at himlen var et fantastisk sted. Han smilte ved tanken. Lonan havde det godt. Det var han sikker på. Men, der var stadig en smule uro i hans mave, hver gang han tænkte på ham. "Nah, don´t do that... I apreciate the offer tho..." Han smilte varmt til hende og drak videre af sin kaffe. "I could imagine that heaven most be nice."

Hun var god til at læse mennesker, men det kom ikke bag på hende at dette emne var et ubehageligt et. "You don't really like when people do something for you, do you?" Spurgte hun så og vippede hovedet lidt på skrå. Zitora tog et hæfte op og rev et papir ud, og fandt en kuglepen - her skrev hun sit mobil nummer og Peytons nummer. "Just at least take it," sagde hun meget bestemt og rakte ham noten. Da han nævnte himlen måtte være rar. "It sure is. Its just not the right place to make new friends, or it is.. just not if you aren't going back there for a while. I made a few new friends. One you might know," afslørede hun så stille. Lonan og Zitora havde delt dødshistorier, sikke en måde at blive venner på, men det var først nu hun egentlig huskede hele den situation - de minder fra himlen kom og gik.