[åbent emne for 1-2 personer]
T. omkring kl. 16.00
V. regnvejr udenfor. Køligt og blæsende.
O. stalden med sine dyr og halmballer.
P. et par grå jeans, en sort langærmet trøje og et par sorte støvler
S. stalden ved akademiet
Flere måneder var gået - hendes tid som rebelsk teenager var ved at være drive over, og hendes fokus på studierne begyndte så småt at komme tilbage.
Det var ikke ligefrem underligt at hun i sin tid væk fra akademiet havde boet hos endnu en af sine tidligere bekendtskaber, indtil han havde kylet hende ud fordi han ikke gad se på hendes deprimerende fjæs mere. Akademiet var heldigvis forstående nok til at lade hende gå i sine egne tanker meget af tiden - og til at lade hende undgå timerne Lyle underviste. Hun havde ikke ligefrem overskuddet til at skulle forklare hvorfor hun havde undgået ham i flere måneder, efter hendes mor var gået bort.
Roen lagde sig over hendes bekymrede sind, da hun stod og mærkede pulsen fra en af de mange heste der var i stalden. Varmen fra hesten emmede ud mod hende, som et kram fra noget man ikke kunne se. Regnen udenfor havde gjort hende kølig og utilpas - så varmen var velkommen.
Hun blev ved at lade hånden glide over hestens hals, mens hun lukkede øjnene. Hendes anvendelse af besværgelser og forbandelser var minimal efterhånden, efter hendes måneder væk fra akademiet. Siden hun forsat var bange for at anvende magi, havde hun holdt sig til det minimale, det velkendte. Hun hviskede for sig selv, få ord på drakonsk - hendes fars modersmål, og hendes mors foretrukne måde at tale på når Cass ikke skulle vide hvad der blev talt om. De ord hun kunne var en kombination af kærlige udtryk og forbandelser som hendes mor havde anvendt som afstraffelse en gang for meget...
Hesten prustede roligt og puffede med mulen til Cass, som åbnede sine øjne igen. Det hasselfarvede øjne havde i få sekunder et glimt af flydende guld i sig, inden de atter blev solide og blide.
Hun sukkede og rystede kort på hovedet inden hun lænede sig op af hestens skulder.
''Jeg kan nok snart ikke undgå andre mennesker meget længere - tror du?'' sukkede hun, inden hun bed sig i læben. Hesten svarede naturligvis ikke.
Cass rettede sig op igen, inden hun så ud på regnen. Regnen, som hun på et eller andet punkt helst ville undgå.
Hun tog en dyb vejtrækning og satte sig hen på en halmballe, inden hun så rundt. Var der andre i stalden? Den var relativt mørk, men havde hun lige spottet nogen? Hendes øjne flakkede, mens hun så rundt igen.
''Er her nogen?'' fik hun spurgt, men efter få sekunder sukkede hun ved tanken om hvor latterligt det spørgsmål jo egentlig var. Hun smilede for sig selv - selvfølgelig var der ikke nogen... Eller var der?
Forumforside 