Gonna fight them off - Åbent emne

Påklædning + Ansigt og hår og deres bat

Jay som værende en person der ellers aldrig ville tro at zombierne kom, havde aldrig forberedt sig på det værste indenfor det overnaturlige, stod nu i denne situation hvor levende døde var kommet til live. Hvordan skulle man håndtere og acceptere det? Den lille sikre bobbel der havde holdt alt overnaturligt og nyt ude, var nu sprunget. Først var der nye væsener som man skulle vænne sig til at se som menneske og nu zombier? Jay spurgte tit sig selv om det bare var et stort mareridt man ikke kunne vågne fra. Det tog dem ikke lang tid at tilpasse sig. De havde ikke lært andet hele livet, tilpasse sig normen som barn i at være noget de ikke var - En pige, eller en dreng. Måske var køn ikke den bedste sammenligning med døden selv, men altså, det var en overvældende situation.
Som de fleste menneskelige dødelige væsener, havde Jay holdt sig inde så længe det var muligt. Men mad slap op, og på et tidspunkt måtte man ud efter mere. Jay havde pakket en taske med hvad end de havde fundet nødvendigt til den givende situation. Reb, hvis der skulle klatres, eller en nem udvej til vejrs fra de levende døde. En flaske vand, for som menneske skulle man ikke blive dehydreret. Og så sit lille tøjdyr, Teddy. Han var med Jay overalt, så hvorfor skulle han ikke med nu?
Og så havde Jay ellers begivet sig ud på eventyret om overlevelse og føde. Sikke et eventyr. Gaderne havde været stille i Jays område. Næsten for stille. Jay sank en klump som de fortsatte deres gang. Det var første gang at de ville komme til at se en af disse zombier og de var ikke sikker på om de overhovedet var klar på det. Et bat som Jay havde med sig, var presset helt ind til kroppen, og et pludseligt skrig fra et nærliggende hus fik Jay til at hoppe og slå ud efter luften med det slidte træbat. Synet Jay så i vinduet var lige til at få det dårligt over. En kvinde der kæmpede en tabt kamp med en af disse væsener, blot for at blive flået fra hinanden, med Jay som publikum. "Tough shit..." mumlede Jay lettere panisk før de modvilligt fortsatte deres gang fremad, de var nød til at nå længere ind i byen for at finde et sted der havde mad.

Hvor hun dog elskede disse døde levende væsener som var ude for at flå menneskerne fra hinanden. Hun havde siden starten af det hele, brugt dage på bare at sidde på sit tag og nyde udsigten - Fra folk der løb fra deres liv til at de blev trængt op i en krog og flået fra hinanden i tusind stykker. Hendes evige had til mennesker kom særligt til udtryk i den glæde hun havde i bare at sidde dag ud og dag ind og betragte disse morbide og yderst blodige masse-angreb på de dødelige. Men i dag var hendes gade stille, det var kun de døde som vandrede gennem gaden. Så denne dag havde hun fundet en andens tag at sidde på, en brændende bygning med ligeledes brændende mennesker indeni. "See if you like how that feels. I know your pain all too well mortals. So just rejoice and accept your fate - Just like I had to," råbte hun ned til dem, som kunne de høre hende.
Så bemærkede hun et menneske i mængden, et som havde for travlt med at betragte et hus overfor. Hun kastede et blik på shapeshifteren som kom løbende mod mennesket og greb fat om dens arm. Liz lagde hovedet på skrå før hun så hoppede ned fra taget let og elegant, som en kat der altid lander på benene. Hun gik roligt over mod de to som et smil faldt over hendes læber. "No need for hurrying. The zombies are in the houses, busy.... Eating others," sagde hun roligt som hun kastede et blik mod huset som mennesket havde kigget på. "Sooooooo. Name round?" spurgte kolde blå øjne plantet på mennesket. på mennesket.