i'm sorry sister, but i have to do this - Zero privat

TID – Kl 00.00
STED – Hjemme hos Zero Moonlight
VEJR – ingen skyer og stjerne klart
Omgivelser – Wiktoria, hendes bror og Zero
TAG - @Zero
OUTFIT  -dog uden de sorte leggings

Wiktoria havde efter håndne været i England et lille stykke tid, hun havde ikke rigtigt været ude af hendes bror’s lejlighed fordi hun ikke havde tilladelse til at være i landet, selvom hendes bror havde sagt noget andet. Hun havde fået afvide at hun ikke måtte gå ud, uden ham fordi han var bange for at der ville ske hende noget. Men mest fordi at hun ikke måtte blive snuppet af myndighederne og sendt hjem, han havde trosalt en gæld der stod til afregning og den afregning var hans eget søster, det havde været det eneste han havde haft at kunne betale med for penge var ikke noget han havde mange af desværre.

Hendes bror Januz havde fortalt hende at han havde fundet et godt og velbetalt job, som hun kunne få, det krævede blot at hun boede hos personen imens hun arbejdede for ham. For så ville hun tjene flere penge og sådanne ting. Wiktoria var hoppet i den med begge ben, hun var for nem, særligt når det var hendes bror for hun elskede ham og stolede fuldt ud på ham. Hun havde bare aldrig kunne gennemskue ham når han løgn for hende.

Kufferten var blevet pakket med alle hendes ting, hun havde ikke haft så meget med, da det ville give for meget opmærksomhed i lufthavnen, hvorfor det vill det havde Wiktoria ikke tænkt over, hun havde blot gjort som hendes bor havde bedt hende om. Håret var sæt og ordnet make uppen var lagt og kjolen var taget på. Hun stod og afventede i stuen på at Januz ville komme og hente hende. Hun havde sin rygsæk på ryggen, hvor hendes computer og alt sådan noget lå. Telefonen holde hun i den ene hånd og kiggede på skærmen flere gange i håbet om at han snart ville skrive at han var på vej. Der gik da heller ikke længe før hun fik smsen om at hun skulle gøre sig klar og komme ned på p pladsen. Hun gjorde som han havde skrevet og taget sine ting med ned, lagde det hele i bilen inden de kørte afsted.

Da de endelig nåede frem måbede Wiktoria over at se huset, det var kæmpe og man kunne tydeligt se på det at det ikke var nogen der på nogen måde manglede penge. Men det var vel i sig selv en god ting, så kunne hun måske tjene en del gode penge? Så hun på et tidspunkt ville kunne købe sin egen lejlighed og sådan. Tankerne om alle de penge hun ville tjene fik hende til at drømme om alt det hun aldrig havde haft råd til at købe. Januz tog Wiktorias ting ud af bilen og vinkede Wiktoria efter sig, hun fulgte efter ham lidt bagefter, mens hun kiggede rundt for at se på alle de ting der var omkring dem. Januz ringede på døren da de stod foran hoveddøren. Wiktoria var nervøs og sagde ” Er du sikker på det her er det rigtige sted?” Spurgte hun på polsk. Wiktoria kunne godt snakke engelsk men ikke flydende og indmellem med en del udtalelses fejl og de forkerte ord.  ” Slap af og tag det roligt det er det rigtige sted” Svarede han tilbage til hende og smilede beroligende.

Da døren endelig blev åbnet, begyndte Januz at blive nervøs, for han vidste jo godt at dette ikk var et job til Wiktoria men gældsbetaling. Januz så på vagten der åbnede døren, han var en anelse nervøs. ” Efter aftale har jeg min søster med som den nye ansatte” Sagde Januz på engelsk og smilede stort til sin søster. Da de fik lov at komme ind fulgte Januz Wiktoria ind først, satte hende kuffert igangen og vagten bad hende ligge mobilen på den lille kommode og stille hendes taske fra sig inden de kort efter blev fulgt ind i en kæmpe stue. Wiktoria måbede virkelig meget og prøvede at holde øjnene på alle de fede og lækre ting der var i huset. ” Som aftale, det er Wiktoria min søster” Sagde Januz på engelsk og så på Zero inden han vendte blikket mod Wiktoria. ”Hey, rart at møde dig” Sagde hun på engelsk med tydelig polsk accent og lidt nervøsitet i stemmer dog smilede hun stort til ham.

Dagen havde været som den ellers skulle ha været. Arbejde og snak med sine forbindelser. Der var ringe i vandet som ikke burde ha været der. Uoverensstemmelser i forhold til gæld som ikke var blevet betalt. Og stoffer der var forsvundet. Intet nyt. Selvom Zero tog det meget seriøst. Det var grunden til han havde ansat folk til at kigge ind på sagen. Og det var det som Zero sad i sin lounge og gjorde. Snakkede med de efterforskende folk. En gruppe af blandede folk mellem politiet og politikere samt en enkel dommer så alt gik glidende og uden opsigt. Der blev drukket og grint såvel som snakket forretning som der skulle. Før det var på tide at lukke mødet for nu for at føre sine gæster ud af døren. Dog lod han dem blive vist ud af en af sine vagter. Zero havde ikke interessen for at føre folk ud selv. Det havde han folk til mente han.

En slave kom gående oppe på første sal og begyndte at pakke væk såvel som rense tingene og sørge for det hele blev pænt. Derefter fortsatte han ned af trappen for at så gå igennem en halvskjult dør i hjørnet af stuen som førte til kælderen. Han måtte kigge op på sine projekter han havde kørende. Og der gik ikke længe før han havde undersøgt de 2 af rummene der var hvor der var SUT’ere. Slaver under træning. De var dog i slutstadiet. Hvilket var der hvor de fik lov til at få deres nye identitet og enden blive solgt eller beholdt efter hvad han selv mente der var brug for. De kunne også ende med at blive sat på gaden. Ja Zero var ikke uset som pimp. Han havde også prostituerede. Der var også nogle enkle som endte et sidste sted under endnu et træningsprogram til et ekstra projekt han havde kørende. Men det var en samtale til en anden dag.

Zero hørte godt klokken ringe på. Han havde en klokke nede i kælderen der fortalte hvis døren blev ringet på såvel som en alarm der fortalte hvis en alarm gik. Zero vendte sig roligt rundt og gik imod trappen op igen. Trinene gav genlyd og de små klynk man kunne høre nede fra kælderen halvklemt på grund af lydisolationen var begyndt at forsvinde jo mere man gik op af trappen. Halvvejs op af trappen kunne man ikke længere høre klynkende. Og helt oppe efter han havde lukket døren ville man intet kunne høre. Ikke engang hvis de skreg.

Zero gik roligt hen til en lænestol som han satte sig i. Hvorefter en af hans eneste ‘velklædte’ slaver kom gående og lignede en normal stuepige med et svagt udfordrende sæt tøj på kom med en whisky flaske og 3 glas. Hældte en af dem op som hun så gav Zero og rejste sig så op for at gå ud i køkkenet. Hvor hun stod og lavede mad.

Zero så kort på de 2 unge mennesker der nu befandt sig i hans stue og smilede kort til dem begge. Hans ellers normalt kolde og ondskabsfulde ansigtsudtryk havde et perfekt efterlignet udtryk der lignede en venlig og imødekommende person. Januz havde trods alt sagt hun ikke vidste noget om hvorfor dette møde ville foregå. Han rejste sig roligt og rakte hånden frem mod Januz for at give ham hånden. Noget Zero kun havde gjort en gang før. Og det var for at afslutte aftalen om at låne Januz pengene. Hvilket jo så betød at denne hånd han gav Januz var for at lukke deres aftale og færdiggøre den. ”Goddag Januz. Hvad med at starte med introduktionerne.” Før han så vendte sig imod Wiktoria. Og rakte hende hånden. ”Mit navn er Zeronium. Jeg vil være din chef fremover.” Sagde han let og så lettere skjult undersøgende på hendes former. Før han vendte blikket imod Januz igen. ”Det er en smuk søster du har. Du løj ikke for mig. Det må jeg gi dig.” Sagde han let. Den tydelige og kraftige britiske accent gjorde at ingen ville være i tvivl om han var fra England. Selvom det ikke var sandt. Han kunne ikke engang huske hvor han var fra. Men han havde boet i England de sidste 100 år så hans accent havde ændret sig på basis af det. Zero satte sig ned og viftede en venlig hånd hen imod sofaen som at der kunne de sætte sig lige for nu. Zero hældte roligt 2 glas op af hans whisky op i de 2 glas der var der. Hvor de kunne tage. Det var en dyr flaske. Normalt en han kun gav sine high profit kunder. Dog i denne situation var den ikke passende. Dette her var en sølle gæld på et par 10 tusinder. Normalt brugte han ikke denne whisky for deals under en million. Da flasken normalt koster over 10 tusind. Men denne ene gang gik det nok. ”Jeg kunne godt tænke mig at høre fra dig Wiktoria din historie. Hvem er du?” Spurgte han let og så afventende på hende. Mens han lænede sig tilbage i stolen og satte det ene ben hen over det andet. ”Og Januz du er velkommen til at blive så længe interwievet her foregår.” Sagde han let som Januz nok kunne gætte sig til var kode for at drikke sit glas hurtigt færdig og forlade huset hurtigst muligt.

Wiktoria kunne allerede fornemme at der var noget galt, dette virkede ikke som en almindelig job samtale, dog prøvede hun virkelig at holde det for sig selv. Hun så på ham som han rakte hende hånden og hun havde da gjorde det sammen. ” Rart at møde dig” Sagde hun og så på ham, selvom det ikke var sådan på nogen måde. Denne mand var virkelig uhyggeligt, hun kunne ikke se ord og tegn på hvad det var der gjorde det men det var han bare. Heldigvis havde hendes forældre opdraget hende godt til at gennemskue folk der var ude på at snyde hende. Som Zero sagde at hun var smuk og at Januz ikke havde løjet for ham, kiggede hun underligt og halv vredt på Januz. Dog valgte hun at følge med hen og sidde i sofaen, hun havde svært ved at fokusere på hvad der foregik. Angsten havde ramt hende som hun kiggede ned på whiskey glasset, hun vidste ikke om hun turde tage det og drikke det. For hvad nu hvis der var puttet noget i det, dog som januz tog sit glas og tog en tår af det og Zero selv tog en tår, valgte hun at gøre det samme, hun havde aldrig været god til stærk alkohol der ikke var blandet op, hvilket vist hvad ret tydeligt, da det brændte i hendes mund og hun kom til at hoste som hun sank det. ” Den er stærk” Sagde hun stille som en side bemærkningen.  Hans accent var folk, sådan virkelig hun heller dog heller aldrig hørt en British accent før. Hun havde aldrig været ude af sit eget lands grænser, derfor havde det også været mega underligt at være i England, selvom hun ikke havde set ret meget af England, dog drømte hun om at komme ud og opleve en masse ting, og det ville hun jo også komme til, nu når hun ville tjene gode penge, særligt når hun skulle arbejde her, denne mand måtte da i hverfald ikke mangle noget. Wiktoria kiggede på ham igen som han talte til hende, ” ved ikke hvad jeg skal fortælle? Jeg er 19 år kommer fra Polen, jeg er ikke så god til engelsk, men glæder mig til at komme til at lære meget mere engelsk…. Hvad vil du vide?” sagde hun og så på ham, hun havde ikke lige frem regnet med at hun skulle fortælle om hendes liv. Januz havde fortalt Zero om hans søster og at hendes engelsk ikke var særlig godt, og at det var Zero der bestemte om hun skulle blive bedre til engelsk, men de havde vidst snakket om at hun ikke ville få lov, for tænkt hvis hun forsøgte at slippe væk og fortælle en masse til politiet? Januz havde dog ikke været helt enig i at hun ikke måtte lære mere engelsk, men han kunne ikke bestemme. Wiktoria var Zero’s allerede siden de havde lavet aftalen, hun skulle bare til landet først. ” Hvis min bror ikke må være her, går jeg også” Sagde hun som Januz skyndte sig at drikke ud og rejste sig og var på vej mod døren. Wiktoria valgte at stille glasset fra sig for at følge trop med sin bror. Hun havde ikke sinde at være her, hvis Zero smed hendes bror ud som han havde gjort, hun havde godt fanget hentydningen. ” Der er noget i ikke fortælle mig! Hvad er det!” Sagde hun som hun så Januz blik der ikke lige frem virkede særlig glad for alt dette. ” Januz, fortæl mig det!” Sagde hun bestemt og så på sin bror som hun var på vej over til ham.

Den lette interesse fulgte med da hun fortalte om sig selv. Og han lyttede let til hende. Før han vendte blikket imod broderen. Før han vendte blikket imod Wiktoria igen. Før han roligt lænede sig frem og så hende i øjnene let. Gennemgik hendes minder samtidig med han lyttede til hende. Der var minder om en fornuftig fortid. Såvel som tanker om der var noget galt med situationen. Men en ting han specielt fokuserede på var hendes læring om polsk. Og overførte den viden til ham selv. Så hans næste ord kom på polsk med en britisk accent. ”Det lyder interessant Wiktoria. Hvad siger du til at få en lære i engelsk? Og indtil da kan jeg snakke i dit modersprog til dig så vi bedre kan forstå hinanden?” Den polske udtale var lige så vel som var det hans modersprog. Den eneste forskel var at han stadig havde den britiske accent. Ellers skulle man tro han faktisk var fra polen. Det var en af fordelene ved hans evne. Han kunne bruge andres minder til at lære sprog. Såvel som få folk til at glemme sprog. Som han havde tænkt sig at gøre efterfølgende på hendes engelsk. Selvom hun ikke behøvede at vide det. Dog det næste der skete kunne han mærke blev en irritation. Hun kunne gennemskue ham. Selv nogle af de bedste kunne ikke gennemskue ham. Men hendes mistanke var nok til at gennemskue ham. Han sukkede let. Mens han langsomt rejste sig op. Og stillede glasset på bordet. De polske ord kom igen i en klar og enkel tone. Der også pludselig ændrede sig fra den venlige person. Til en lettere aggressiv tone. ”Ja Januz. Hvad er det du har gjort? Nu skal jeg fortælle dig det.” Han fulgte dem ud i gangen før han pludselig forsvandt fra bag dem og stod nu foran døren foran dem begge. ”Han stod i gæld. Han havde ikke mulighed for at betale den. Så han lokkede sin søster til Storbritannien for at bruge hende til at betale hendes gæld. Så med andre ord. Den mand som burde beskytte dig mere end nogen anden...” Han forsvandt igen og stod nu lige foran Wiktoria. ”Har solgt dig. Til en slavehandler.” En vagt tog fat i Januz og hev ham imod døren. ”Åh og forresten.” Han vendte sig imod Januz kort. ”Du ved de lånehajer du lånte et par tusinder af her for nyligt? De er mine. Så din gæld hos mig er ikke slut endnu. Du skulle vel ikke have en søster mere vel?” Før Januz nåede at svare skubbede bodyguarden ham ud af døren og smækkede døren efter ham. Som der derefter blev låst med 3 forskellige låse. Den normale dørlås. Kædelås og en hængelås. Hvor bodyguarden holdte den eneste nøgle.

Hvordan han kunne tale polsk kunne hun bare ikke få til at hænge sammen, hun kendte ikke til at der fandtes andre racer end mennesker og at man kunne have evner, men han talte det så godt, så perfekt. Hvordan kunne det lade sig gøre? Var han også fra polen? ” Jeg vil gerne lære Engelsk, det er et smukt sprog” Svarede hun tilbage på polsk, at han havde planer om at slette hendes minder om engelsk så hun ikke længere ville kunne tale det var slet ikke i hendes tanker. Hun var blot overrasket over han kunne tale polsk så godt.
Wikotria var ikke dum og havde aldrig været det, hun var til tider ret god til at gennemskue folk, hvilket hun havde gjort nu. ” Januz fortæl mig det så” Sagde hun og tog fat i hans ærme for at få ham til at vende sig mod hende, hun var lige nu ligeglad med om Zero fulgte efter dem hun ville have et svar. Dog da Zero lige havde været bag dem og nu stod foran dem foran hoveddøren, fik panikken i hende. Hun så bange på sin bror og over på Zero, der foregik noget her, som hun ikke kunne forklare. Tårerne ramte stille hendes øjne og hun  hørte hvad Zero sagde til hende hvad hendes bror havde gjort. ” du lyver!” Råbte hun på polsk og så på sin bror. ” Sig det løgn! Hvorfor har du gjort det! Alt det med job og opholdstilladelse det løgn? JANUZ!” Råbte hun grædende og så hvordan en af vagterne tog fat i Januz og skubbede ham hen mod døren, Wiktoria prøvede at komme forbi Zero der atter igen stod lige ved hende, faktisk foran hende. Hun var i dyb panik og prøvede at komme hen til døren hvor hendes bror nu var skubbet ud af døren. Januz havde ikke sagt et eneste ord, for han vidste han ikke kunne gøre noget for at stoppe dette, ej heller at han stadigvæk havde gæld hos Zero, han ville have råbt noget til Zero men nåede det ikke før døren blev lukket og låst godt og grundigt. ” lad mig gå! Lad mig gå!” Skreg hun på Engelsk og prøvede atter at komme forbi Zero, men ikke for at komme til døren denne gang men for at komme til sin mobil der stadigvæk lå på kommoden. ” jeg ringer til politiet” Sagde hun på engelsk og prøvede at skubbe Zero i brystkassen, selvom han var langt større end hende i krops bygning.

Zero så let på Wiktoria da virkeligheden så ud til at falde på plads. Det var også på tide. Så kunne han stoppe med at være sød. Zero knipsede kort med fingeren. Før bodyguarden tog fat i hendes telefon på kommoden. Før han med de bare hænder knuste den så den til sidst foldede over på midten som var midten blevet til papir. Hvorefter bodyguarden tog hendes tasker og gik roligt væk med dem.

Dog Zero foretrak ikke ligefrem at hun begyndte at skubbe til ham. Så han hævede sin hånd og svang den igennem luften for så at sigte imod hendes kind. Hvis lussingen ramte ville den være hård nok til at hun nok ville ryge væk fra ham. Om hun ville ramme væggen eller falde bagover mod gulvet var han ikke sikker på. Men hun ville nok ikke ligefrem kunne fokusere på omverdenen et stykke tid hvis han ramte. Hvilket gav Zero nok tid til at gå direkte forbi hende. En bodyguard kom hen for at tage fat i hende. Den samme som havde taget hendes tasker. Hans evne var at han var meget stærkere end alle andre racer. Hvilket var en stor fordel for en bodyguard. Bodyguardens opgave var at tage fat i hende og få hende ned i kælderen i hendes helt egen nye celle. Hvor han satte kæder fast til hende så hun hang fra loftet kun lige på hendes tær. Så kæderne ville rive i hendes hænder over at bære hendes egen vægt.

Og der ville hun så hænge. I godt og vel 2 timer før Zero endelig følte det var på tide til at fremvise sig selv. Iført kun et par bukser. Med bar overkrop hvor man kunne se hans veltrænede muskler og overkrop. Med en kniv i sin højre hånd. Døren blev lukket bag ham. Og langsomt begyndte han at gå rundt om hende mens han kiggede op og ned af hende. Overvejende om hvad han skulle gøre. Han kunne jo bare voldtage hende og slå hende. Men… Han havde lyst til at lege med hende noget mere. Så han valgte roligt at stoppe op. Og kiggede på hende kort. ”Du er forladt. Din egen bror har solgt dig for at kunne få mere gæld. Han havde ikke engang solgt dig færdig før han begyndte på ny gæld.” Han ville have hende til at føle sig hjælpeløs. Håbløs. Han ville knække hendes sind før han overhovedet nærmede sig hendes krop med hans seksualitet. Dog ville han også ydmyge hende. Så han gik roligt hen imod hende. Og brugte kniven til at skære sig ind til hendes undertøj. Så han bedre kunne se hendes krop.

Ny påklædning

Hun var virkelig bange, det var der vist ingen tvivl om, det havde lige netop været dette hendes bror havde lovet ikke ville ske med hende. Hvordan kunne hendes bror finde på dette? Hvordan kunne han være sådan? De var bedste venner, de havde altid været uadskillelige. Hun vendte blikket mod Zero i samme øjeblik som hans hånd for igennem luften og ramte hende kind så voldsomt at hun blev skide forskrækket over væltede ind i væggen og ned på gulvet. Hele hendes kind brandte voldsomt af slaget, hun var slet ikke på nogen måde i tvivl om at hun ville have en rød kind. Tårerne trillede stille ned af hendes kinder, mest på grund af smerten fra slaget men også fordi hendes bror kunne finde på dette. Hun havde mistet alt, sin bror sine forældre, samt muligheden for at nogen ville prøve at finde hende, efterlyse hende og sådan her i England for hun stod ikke registerede noget sted. Hun havde jo ikke rejst i sit eget pas men et andet med et andet navn, hvorfor havde hun ikke forstået men det havde været et krav fra hendes bror. Måske Zero havde stillet kravet? For at være sikker på at ingen ville vide hvor hun var? Ingen ville lede efter hende?. Tankerne for rundt i hovedet på hende. Hun var bange, bange for hvad der skulle blive af hende, dog blev hun ret voldsomt revet ud af sine tanker som bodygaurden tog fat i hende og slæbte hende af sted. Dog gjorde Wiktoria så meget modstand som muligt, det kunne godt være han var stærk, men hun var smidig så det ville noget. Hun kunne da også godt høre på ham at han havde fået lidt af en udfordering.

Wiktoria havde gjort alt hun kunne for kæmpe i mod, men manden var langt stærkere. Da hun med besvær var blevet hængt op i kæderne, kunne hun godt mærke det gjorde ondt i hendes håndled, selvom hun ikke vejede ret meget, var dethårdt for håndledene at bære alt hendes væk selv. Hun kunne kun lige nå gulvet med tærerne men vægten lå i hendes håndled og ikke mod fødderne. Hun græd stille som hun var helt alene, tårerne lavede nærmest kampløb ned af hendes kinder. Det gjorde virkelig ondt i hendes håndled, hun var heldigvis stoppet med at græde kort inden Zero kom ind i rummet. Hun så ikke på ham på noget tidspunkt, kun kort da han trådte ind af døren men heller ikke mere end det. Hun havde drejet hovedet til siden og fået vippet håret sådan at hun fik det i ansigtet for at gøre det bedre at kunne undgå at kigge på ham. Hun valgte ikke at svare ham, hun fnys ej heller, hun var iskold. Eller hun forsøgte at være det, for orderne han sagde ramte hende og gjorde hende ked af det. Men heldigvis var hun næsten løbet tør for tårer så der kom ikke nogen.
Kort overvejede hun at han bare kunne gøre som han ville altså overgive sig og bare lade tingene ske, men ville han så ikke vinde? Tjo det ville han vel og det var derfor hun blev enig med sig selvom ikke at lade ham vinde. Som han kom tæt på hende mærkede hun godt det kolde knivblad mod sin hud hun gys kort dog ikke helt lydløs. Sådan som han skar hendes tøj af hende så hun kun havde undertøj på, gjorde hende rasende. Hun vendte kort hovedet fik viftet håret væk før hun sendte en ordentlig spyt klat direkte mod hans ansigt med håbet om at den ville ramme ham. ” du rør mig fucking ikke!”skreg hun alt hun kunne mens hun stirrede rasende på ham.

Han lod kniven langsomt skære mere og mere af hendes tøj af indtil han nåede hendes undertøj. Før han langsomt trådte et skridt tilbage for at beundre hendes krop. Dog nåede han ikke meget længere før han mærkede en spytklat ramme hans venstre øje. Han løftede langsomt hånden og fjernede let spyttet væk fra ansigtet. Før hans blik vendte sig imod hende. Hele hans bevægelse var som i slowmotion. Indtil hans blik ramte hendes rasende blik. Og så faldt hun direkte i hans fælde. Hans øjne begyndte let at lyse da hans blik fangede hende. Og hans evne gik i gang. Borede sig ind i hendes sind. Normalt gjorde han det så hun ikke ville lægge mærke til det. Men hans raseri gjorde så han borede sig. Når han gjorde det på denne måde ville hun ikke kun kunne mærke ham indeni hendes sind. Men heller ikke kunne slippe hans blik. Såvel som hun kunne mærke en voldsom smerte af hans direkte voldsomme tilgang til hendes sind. De begge blev ført ind i hendes sind. De stod nu helt frie og helt nøgne begge to i midten af et sted der så ud til at udvide sig i evigheder. Med spejle flyvende i luften rundt om dem. Hver gang refleksionerne af spejlene vendte sig imod dem var der små bider af minder i dem. Og Zero kiggede kort rundt. ”Herinde kan ingen af os skade hinanden. Men jeg kan noget andet.” Han svang sin hånd og spejlene gled forbi dem som var det en computer og du rullede ned på siden for at finde de rigtige indformationer. Dog forskellen var at i stedet for en computer hvor det gik nedad. Så gik dette sidelæns. Indtil han stoppede ved et spejl. Det var et minde om noget engelsk hun havde lært. ”Jeg kan dette her.” Han kiggede på spejlet kort og hans ene øje lyste let op igen. Før spejlet splintrede i små stykker og hver eneste glassplint ramte gulvet før de forsvandt. Samtidig med det forsvandt hendes hukommelse om den del af hendes engelske sprog. Før han svang sin hånd og et nyt engelsk minde kom frem. Igen samme situation. Og for hver eneste spejl han smadrede var det som han gav hende en syngende lussing eller et piskeslag over ryggen eller et andet sted hun blev slået på den ene eller den anden måde. Mens hun hjælpeløst måtte kigge på ham smadre hendes minder et efter et. Indtil der ikke længere var flere minder om hun nogensinde havde lært noget form for engelsk. ”Lad os tage tilbage. Så du kan mærke samme smerte på din fysiske krop.” Kort efter forsvandt mørket og spejlene før de igen stod samme sted som før. Der var ikke engang gået 30 sekunder i virkeligheden. Fordi hjernen procederede tusinder af minder hvert sekund. Hvilket gjorde når han var indeni deres sind så gik tiden meget langsommere så han havde tid til at smadre hvad end han havde brug for. Hans venstre øje begyndte let at græde med tåre af blod. Såvel som lyset i hans øjne langsomt forsvandt indtil det bare blev rødt i stedet. Zero gik roligt hen til det store stål skab der var indeni rummet. Som han let åbnede med nøglen der sad i. Han åbnede skabet helt op så hundredvis af forskelligt legetøj dukkede op i det. Så hun tydeligt kunne se. Dette her… Det ville blive en lang aften. Og hvis han ville kunne han fjerne hendes minder for aftenen og starte forfra. Igen og igen. Indtil hendes krop ikke længere kunne holde til det.

Han tog en af de nihalede piske derindefra som han roligt holdte i et stramt greb mens han tjekkede spændingen i pisken. Ægte lædersnore. Med en rimelig længde. Og små knuder for enderne så den virkelig ville gøre ondt. Før han vendte sig imod hende igen. Og svang den rundt mens han gik tættere på. Før han svang pisken direkte imod hendes halvbare krop. Hvor end han kunne nå. Dog sigtede han primær efter hendes ryg og røv. Også selv hvis det betød han måtte teleportere sig bag hende så hun ikke kunne undgå ham hvis hun havde fronten imod ham. Fortsatte og fortsatte fuldstændig ligeglad med om hun skreg efter nåde eller bønfaldende bad ham om at stoppe. Han fortsatte i 10 minutter før han roligt stoppede. Og smed pisken mens han langsomt knappede sine bukser op. ”Og nu begynder du sikkert at tænke det ikke kan blive værre. Men jeg er kun lige begyndt.” Sagde han let og lod sine bukser falde så hans halvstive lem kom frem eftersom han ikke havde haft underbukser på indenunder hans bukser.

Wiktoria fangede hans blik, det havde på ingen måde været meningen, særligt fordi hun ikke ville glo på ham overhovedet. Han var ondskabs fuld, han var farlig og hun skulle væk der fra, have fat i en mobil ringe til politiet forklare dem hvor hun var og at de skulle komme og hjælpe hende men først havde hun altså lige et kæde problem. Hurtigt blev hun revet ud af tankerne som hendes blik fæstnede på hans, hun kunne ikke gøre noget, ej fjerne hovedet, hun var tydeligt bange. Alt d er skete var så smerte fuldt, hun vred sin krop i smerte mens tårerne løb marthon ned af hendes kinder, hun græd højlydt som hun slå alle spejlende blive knust en efter en. Hun vred sin krop af smerte så det kunne høres i kæderne. Da det sidste spejl blev smadret skreg hun alt hun kunne tydeligt i smerte.

Først da de kom tilbage og hun kunne fjerne blikket fra ham bryd hun sammen grædende, hun forstille sig spejlende blive knust foran sig, mens han fjernede hende minder om engelsk, hvorfor gjorde han det? Hun så på ham, tydeligt bange og ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv. Hun så hvad han åbnede ind til og orderne røg ud af hende…. Eller der kom ikke et eneste, hun havde prøvet at tale engelsk men hun kunne ikk? Hvordan kunne det lade sig gøre? Det var ikke muligt. Hun vred sig voldsomt i kæderne som han kom tættere og tættere på hende ” NEEJ! ” Skreg hun på polsk og prøvede at komme væk men kunne ikke på grund af kæderne. Som piske slagende en efter en ramte hende krop, skreg hun af smerte. Hun havde aldrig haft en særlig høj smertetærskel, hvilket også blev bevist ved dette. Efter de 10 minuter og han endelig stoppede var Wiktoria grædende brudt sammen, hun så på ham. ” hver sød at lade mig gå” sagde hun bedende og så på ham.

Blikket ramte hans bukser som hans hænder kom ned til dem og begyndte at knappe dem op, hun rystede på hovedet. ” Hver sød du må ikke jeg har ikke prøvet det før” Sagde hun bedende og hulkende. Der var ingen tvivl om at hun var skide bange for hvad der skulle ske med hende. Hun besluttede sig for at skrige alt hun kunne, heldigvis havde hendes stemme altid været lys derved også hendes skrige, det ville skære godt i hans øre. Med håbet om at han ville droppe den ide han havde fået. Uanset hvad havde hun besluttet sig for at skrige så meget hun kunne og så højt hun kunne. Han skulle ikke vinde det her, aldrig nogen sinde. Hun kendte ikke kælderen vidste ikke at den var lysisolerteret eller noget andet, hvorfor kom Januz ikke og reddede hende? Han havde virkelig efterladt hende til dette. Tårerne trillede atter igen, hun stoppede kort sit skrig for lige at trække vejret og slappe af i kæberne, inden hun forsatte det. Hendes forældre havde lært hende et godt og meget højt og skinger skrig, hvilket hun var stolt over.

Han hørte hendes tiggende ord. Han ignorerede dem. Men han hørte dem. Og det tændte ham endnu mere. Hun skulle nok lære at nyde dette her. Med tiden. Forhåbentlig ikke lige foreløbigt. For modstanden hun gav ham gjorde ham endnu mere tændt. Og fik hans krop til at spænde af spænding til at røre hende. Mærke hende. Knække hende. Gøre hende til den lille luder han vidste hun var indeni. Lige meget hvad der skal til. Dog det næste der skete fik ham et kort øjeblik til at tage sig til ørerne. Skriget. Det smertede ham. Hans øre var sensitive for at være trænet til at høre fodtrin bag sig. Og skriget var mere end han var van til. Han gik et skridt tilbage før han ramte væggen. Han åbnede øjnene da hun trak vejret og kiggede mod hende. Hun skulle til at skrige igen. Zero’s blik begyndte nærmest at gnistre af vrede. Den skingre tone i hendes skrig. Det var det der ramte ham. Og han var ikke forberedt. Dog ville hun nok hurtigt fortryde det. For pludselig forsvandt Zero fra den væg han stod ved. Og dukkede op over ved skabet. Lige i tide til at tage en gag maske med en lille prop i så han kunne åbne den til at have fri adgang til hendes mund. Men også sørge for at han kunne stoppe hendes skrig selv hvis hun fandt en måde at skrige med den på. Og så ville den nok også få hende til at savle lidt. Hvilket ville være en god startende ydmygelse at hun ikke havde styr på sit eget mund savl. Og så kom hendes skrig igen. Han lukkede øjnene og lænede sig ind imod skabet. Denne gang uden at holde sig for ørerne. Han måtte overleve smerten. Han måtte kæmpe igennem den. Han måtte vende sig til det så hun ikke kunne bruge det som en svaghed imod ham. Kort efter vendte han sig rundt og begyndte at gå imod hende igen. Selvom hun skreg kæmpede han sig igennem det og langsomt begyndte virkningen at forsvinde. Når han så nåede hendes ansigt pressede han pluggen af masken ind imod hendes mund som hvis hun stadig skreg nok ville glide ind og presse hendes mund lidt mere åben end hvad den burde. Og hvis det lykkedes ville han svinge den rundt om hendes hoved og spænde den fast på bagsiden af hendes hoved så hun ikke kunne få den af igen.

Hvis det lykkedes. Et kort lettet suk kom fra ham. Nu slap han på at høre på hendes skrig. Hun kunne stadig skrige. Men ikke nær så skingert og højlydt. Zero vendte sig rundt og gik tilbage til skabet. Hvor han fandt nye kæder frem. ”Du skulle ha ladet være. Nu bliver jeg nød til at tvinge dig til at undskylde. Og det bliver ikke sjovt… For dig.” Sagde han let før han roligt tog kæderne med som han så spændte om hendes ankler så godt han kunne. Var forberedt på hun ville prøve og sparke ham så hun ville højst sandsynligt misse. Mens han ville sætte kædernes håndjern for enderne om hendes ankler.

Hvis det lykkedes. Langsomt løftede han kæderne så han satte dem fast op på loftet ovenover ham foran hende. Så når han trak i kæderne blev hun hivet op og hang nu i armene og benene med røven imod ham. Han spændte kæden fast og lod hende så hænge der. Mens han bare stod og kiggede lidt.

XxX Billede af masken. Adult Content. XxX

Hendes skrig var lige nu hendes eneste våben, hun havde ikke andre muligheder. Hun værdsatte lige nu at hendes forældre havde trænet hende i at skrige så højt og lyst som hun kunne. En glæde ramte hende som hun så hvordan han reagerede på hendes skrig, det gjorde ondt i hans øre, netop som det var meningen. Han forsvandt fra væggen hun kunne ikke lige se ham, men opdagede ham over ved skabet. Hun trak vejret for kun at skrige igen, hun regnede ikke lige frem med at han ville gøre det hans gjorde og derfor nåede han at putte pluggen af masken ind i hendes mund inden hun nåede at lukke munden, der var ikke ret meget at gøre i mod det, da hun ikke kunne bruge sine hænder eller noget andet, det var ikke rart at have den i, for hun kunne ikke lukke munden, hun prøvede at skrige igen, med håbet om at hun sagens kunne med den i munden. Hendes skrig blev nærmest bare akavet hun var ikke vant til at skrige med noget i munden, og det var tydeligt. Derfor blev hun stille og så på ham, hun forsøgte at sige noget, men orderne blev ikke rigtigt til det hun gerne ville have ud af dem. Det var svært at tale med den i munden, særligt når man ikke var vant til det.

Hendes blik fulgte alt han lavede, hun var bange for hvad han ville gøre ved hende nu, det var jo ikke lige frem fordi han nok ville acceptere at hun havde skreget som hun havde gjort. Hun så kæderne som han kom gående med dem, hun prøvede at gøre alt den modstand hun kunne som han ændrede på hendes stilling og var ved hendes fødder, men hun kunne ikke ramme ham. Han stod rigtigt til at hun ikke var i stand til at ramme ham og gjorde hun, ville hun højst snitte ham. Hun var frustrerede og det var der ingen tvivl om det kunne tydeligt høres på hende. At blive løftet op som hun gjorde, så hun hang med ryggen ned af hang hendes hoved også nedad, hun forsøgte at holde det op rejst for at se hvad der foregik nede ved hende underkrop. Men det gjorde alt for ondt i nakken i længden, hun var ikke særlig stærk i nogen af hendes muskler, som hendes hoved hang kunne hun kigge ind i væggen bag hende med håret ned ad. Det var ikke nemt at vride sig, for det var underligt og ikke særligt rart at hænge sådan. Og slet ikke at hun ikke kunne se hvad der foregik.
Hun prøvede dog at sparke med benene ikke at hun fik noget ud af det overhovedet, for det gjorde hun ikke. Hun prøvede at sige ” Slip mig fri” Men hendes ord var bare slet ikke ordentlige ord, Det var svært at tale ordentligt når hun ikke kunne bevæge munden som man normalt gjorde når man snakkede, savlen var allerede begyndt at løbe ned af hendes ansigt, og fordi hovedet hang ned af, løb det ned over hendes kinder og til øjnene og den vej. Det var virkelig ulækkert og hun afsky det.

Stilheden. Han nød det et kort øjeblik før han roligt bevægede sig tættere på hende. Han tog roligt fat i hendes trusser som han hev op i så hendes underliv blev blottet for ham. Langsomt rev han i hendes trusser de flænsede og gled væk fra hende og ned på gulvet. Langsomt begyndte han at gå rundt om hende. Hans fingre gled hen af hendes krop mens han bevægede sig. Han var hendes. Og der var ikke længere noget hun kunne gøre. Specielt ikke når hun hang som hun gjorde. Han nåede hendes BH med hans hænder som han roligt gled rundt om hendes liv og knipsede op ved af spænderne på hendes ryg. Før han rev stropperne i stykker og hev den af hende også. Igen lød der et lille bump da den landede på gulvet. Hans hænder gled videre mens han fortsatte rundt. Og nåede til sidst hendes ansigt. Hvis hun kiggede ligefrem var det første hun ville se hans halvstive lem der var tæt på hendes ansigt. Endnu en fordel ved denne maske. Selv hvis hun prøvede kunne hun ikke bide ham. Han tog let fat i proppen for hendes mund som han så åbnede så der var fri adgang til hendes mund. Hans hånd gled ned og greb fat om hans egen lem. Han lod roligt lemmens side glide hen af hendes ansigt igennem hendes eget savl. ”Er du klar til at indrømme du har tabt?” Spurgte han let med et svagt grin. Han var overbevist om at hun var ved at knække og overgive sig. Selvom det ikke ville være nok for Zero. Han ville ikke stoppe før hun ikke kunne nyde nogen andre end ham. Han ville ikke stoppe før hele hendes opfattelse af nydelse var forbundet med smerte og med Zero. Han havde gjort det før. Og han ville gøre det igen. Denne gang mod hende her.

Han fjernede kort hans lem fra hendes ansigt. Før han gik hen til skabet igen. Hvad skulle han nu finde på? Hun manglede bare det lille skub det var han overbevist om. Hans smil gled roligt over hans læber da han fandt reb frem. Han bevægede sig kort tilbage til hende. Før han roligt tog fat i hendes hår og bandt rebet sammen med det. Og lod så rebet følge hendes ryg. Han lod rebet glide op imellem hendes baller og så hen over hendes underliv før han nåede tilbage til hendes ansigt. Hvor han så roligt bandt det om hendes hals.

Det var måske lidt af en stretch at han ikke ville møde problemer i denne situation. Men han var forberedt på de fleste problemer. Medmindre hun på magisk vis fik sig fri fra kæderne. Hvilket han havde meget svært at tro på. ”Lad fornøjelsen begynde.” Nu hvis hun prøvede at dreje hovedet ville rebet ikke kun kvæle hende en smule men også presse sig imod hendes underliv. Hvilket betød at jo mere hun bevægede sig desto mere ondt ville det gøre. Før han roligt bevægede sig hen foran hende igen. Hans lem havde direkte retning imod hullet i masken. Hvor han langsomt lod den glide ind. Hun kunne skubbe den væk. Men så ville rebet stramme mens hun drejede sig væk. Og så ville han bare prøve igen når hun opgav at flytte hovedet. Og blive ved indtil hun opgav helt. Han ville gætte på 3-4 gange hun ville flytte hovedet før hun opgav. Men han kendte ikke hendes grænse. Det var bare normalt det antal der forekom når han gjorde dette her. Hun var anderledes ja. Alle var forskellige. Gennemsnitlig var det tal bare passende.

Som hun hang der, helt hjælpeløs, hvordan hendes savl blev mere og mere. Det var ikke ret at mærke hvordan det løb ned af hendes ansigt, det var ulækkert, men hun kunne ikke gøre noget ved det. Som han fjernede hendes tøj, hvordan hun til sidst hang der helt nøgen, uden at kunne gøre noget ved det overhovedet. Hun prøvede at komme væk fra ham hver gang han rørte ved hende, men det var ikke ligefrem på nogen måde muligt for hende at gøre ret meget. Hun mærkede tårerne der trillede ned af hendes kinder igen, hvordan hun hulkede selvom det ikke var nemt for hende, dog var der ingen tvivl om at hun var ked af det og ikke vidste at hun havde tabt dette for nu! Uanset hvad hun gjorde kunne hun ikke lukke munden. Som han fjernede proppen kom der lidt mere savl ud fra hendes mund, hans lem som blev gledet hen over hendes ansigt og bare tværede hendes savl endnu mere ud i hendes ansigt. ” Nej” Lykkes det hende med besvær at få sagt.

Hun var panisk for at han ville presse sit lem ind i hendes mund, dog blev hun skide overrasket da det ikke skete på nogen måde som hun havde forberedt sig på. At han gik fra hende, gjorde hende nervøs for hun kunne ikke se hvad han lavede før han kom tilbage med noget reb, rebet der blev bundet til hendes hår, ned mellem balderne og hendes underliv og så til sidst til hende hals, hun prøvede at undgå det, men uden det lykkes og bevægelserne gjorde det gjorde meget ondt i hendes underliv. Hun valgte derfor at lade være med at bevæge sig, selvom det på ingen måde ville være muligt ikke at komme til at bevæge sig.

Som han lod sit lem glide ind i masken og ind i hendes mund forsøgte hun at fjerne hovedet 3 gange, man kunne høre hun manglede luft som hun flyttede hovedet, rebet strammede om hendes hals og hun måtte hoste et par gange. Dog valgte hun at give op og lade ham presse sit lem ind i hendes mund. Hun græd og tårerne blandede sig med den store mængder savl der forlod hendes mund. Hun havde aldrig prøvet dette før, dog ville han på ingen måde være i tvivl om at hun ikke kunne lide dette, men at hun bare lod det ske. Følelsen af hans lem i hendes mund og nede i hendes hals var bare ikke rart og hun var ved at kaste op flere gange men fordi hans lem var der kunne hun ikke.

Han smilede let da han endelig stod klar til at putte sin lem ind i hendes mund. Efter at have bundet hendes hår. Han mærkede hvordan hun prøvede at flytte sig og lod hende gøre det. Han prøvede ikke engang at rette hende ind igen. Han vidste hun ville gøre det af sig selv til sidst. Han mærkede hvordan hun blev ved med at flytte sig. Dog til sidst gav hun op som han havde forventet. Og han mærkede hvordan hans lem gled ind i hendes mund og videre ind til hendes hals. Han lod roligt sin lem glide frem og tilbage i hendes mund. ”Brug den mund noget bedre eller jeg lover dig det bliver værre. Sut den som galt det dit liv. Hvilket det også gør.” Han grinte let mens han tog fat i rebet ved hendes hals og hev lidt i det. Så det rug reb gled hen af hendes underliv såvel som det kvalte hende. Han lod sin lem glide hurtigere og hurtigere i hendes mund. Nydende suk kom fra ham. Såvel som han nød hvert eneste sekund. ”Hvis du gør det ordentligt så kan det være jeg vil gøre din position lidt mere behagelig?” Han mente at hvis hun gjorde det ordentligt så ville han vende hende rundt så hun ikke var med ryggen først.

Han fortsatte i hendes mund så længe han ville. Lige indtil han mærkede en velkendt fornemmelse. Hans lem pumpede af sted som var et tydeligt tegn på han var ved at komme. Og han pressede sig længere ned i hendes hals som han lod sin sæd glide ud af hans lem og ned i hendes hals. Han holdte hende helt ind til den så hun ville have svært ved at få den ud. Ikke umuligt. Men tæt på. Han lod al sin sæd glide ud af hans lem. Før han lod sin lem glide ud af hendes mund. Han rettede sig op og strakte sig let. Grinte svagt. Mens han så ned på hende undersøgende med et roligt smil. Skulle han give hende noget tid? Ja det kunne han godt. Han smilede kort. Før han roligt gik op til hendes fødder. Og sænkede dem med kæden så hun kunne komme ned og røre fødderne kun lige ligesom da han var kommet ind i rummet. Han stod og kiggede på hende. Undersøgte hendes ansigt for at se om hun turde se ham i øjnene. Hvis hun gjorde. Så var han tydeligvis ikke færdig med hende endnu. Ellers? Ja han var ikke færdig ligemeget hvad. Han var først færdig når hun var den mest villige og lydige slave han havde trænet. Ikke fordi han troede det ville ske. Men han ville da prøve.

Hans ord og hans lem i munden, var virkelig noget hun hadede. Hun havde aldrig prøvet et blowjob før, så hvordan fanden skulle hun gøre? Det var ikke rart at have ham i hendes mund, han fyldte det hele og selvom om hendes forsøg på at flytte sig ikke lykkes og hun valgte at overgive sig for nu, var det alligevel ikke rart. Hun havde ingen mulighed for at svare ham, for hun havde hans ret store lem i hendes mund. Det var tydeligt at jo længere ned han kom i hendes hals jo mere følte hun at hun skulle kaste op, men det var ikke muligt for hende for han fyldte det hele. Hun valgte dog at prøve sit bedste, men da han styrrede det meste var det svært for hende.
Som hans lem begyndte at pumpe en del, vidste hun hvad det betyd, det betyd at han snart ville komme i hendes mund,hun prøvede kort igen at flytte sig, men følelsen af at blive kvalt og den smerte det gav i hendes underliv på grund af rebbet fik hende til at lade være. Han holde sig helt inden i hende, helt nede i hendes hals. Men kunne både se og høre hende gagge, hans sæd kom, helt nede i halsen på hende, hun havde mulighed for at spytte det ud, og det var svært for hende at bevæge sig for meget uden at det ville gøre ondt. Da han trak sig ud af hendes mund havde hun slugt det meste af sæden, noget af det løb kort ud af munden på hende og ned ad hendes ansigt. Hun væmmes, havde lysten til at kaste op men kunne ikke.
Da han hejste hende ned kunne hun ikke se på ham, fordi rebet om hendes hår og om hendes krop, gjorde så hendes hoved blev trukket bagover. Det gjorde lidt mere ondt i hendes underliv som hun stod der på grund af grebet i hendes underliv. Hun kunne ikke helt se hvad han ville, rebet mellem hendes ben var faktisk ret vådt. Som han havde taget hendes mund, havde tændt hende. Hun vidste det godt, for hendes hoved kom med en masse tanker. Hun var glad for at han ikke kunne læse hendes tanker, ” Var det alt? ” Spurgte hun flabet endeligt bare for at vise ham at hun ikke var knækket. Selvom tanken om at skulle have hans lem i sin mund eller andre steder afskyede hende. ” Tror du selv på dette ville knæk mig?” Sagde hun og prøvede at være hård og kold, det var tydeligt at hun ikke stod helt så godt som hun gerne ville, hun kunne kun lige stå på tærerne og på grund af rebet imellem hendes ben gjorde ondt hver gang hun bevægede sig den mindste smule og følensen af at rebet strammede om hendes hals gjorde det svære for hende at stå stille.

Han grinte let. Havde hun virkelig tænkt sig at fornærme ham? Gøre grin af hans metoder? Han gik roligt hen til hende og løsnede rebet så hun kunne løfte hovedet op så hun stod med det oprejst. Det ville alligevel give bagslag når han havde tænkt sig at løfte hende op med maven først næste gang. Det ville betyde hun skulle have hovedet oppe. Så om han løsnede det så hun kunne kigge på ham gjorde ham ikke det store. Han stillede sig hen foran hende. Tog fat i hendes kæbe og fik hendes ansigt rettet imod ham. Hans øjne lyste let med det røde drabelige skær. ”Alt? Normal træning i denne kælder foregår i 100 dage. Hver dag at blive misbrugt. Ydmyget. Voldtaget. Nogle gange af mine kunder. Så om det var alt? Nej. Langt fra. Men hvis du virkelig tænker sådan? Så kan det være jeg bare burde smide dig til min prostitutions afdeling. Og lade dem fylde dig med heroin. Så du ønsker at sutte pik hele dagen bare for et enkelt fix.” Han grinte let. Hvis hun på noget tidspunkt i løbet af hans sætning kiggede ham i øjnene. Ville hans evne gå i gang. Og han ville bore sig ind i hendes tanker for at læse hendes tanker om de ting han havde gjort. For at finde ud af om hun virkelig var så hel alligevel. Hvis han ville finde noget andet i mellemtiden så var det fint.

Han slap hendes kæbe. Og hev fat i hendes hår på toppen af hendes hoved. For at hive hendes hoved fremaf og nedaf så snoren strammede imod hendes underliv. Før han slap hende igen. Og gik væk fra hende. ”Desuden hvor lang tid tror du du vil overleve uden mad? Det eneste du får her. Er min sæd indtil jeg mener du fortjener det. Og det gør du først når du har slugt min sæd nok som mad. Så om jeg kan knække dig? Nemt nok. Jeg nyder bare at gøre det langsomt.” Han smækkede døren bag sig efter han forlod hendes celle. Og lod hende koge. Samtidig med hun ville fryse. For temperaturen i rummet blev sænket. Ikke nok til hun ville begynde at fryse for alvor. Men nok til hendes nøgne krop ville kunne mærke det. Han ventede bare på hun tiggede ham om at komme tilbage.

Da han tog fat i hendes hoved løftede det op så hun så på ham, løsnede rebet om hendes hår så hun kunne kigge ordenligt på ham. Da han tog et godt tag i hendes kæbe, kiggede hun ham i øjnene, han ville kunne se de ting hun havde tænkt på, og forskellige ting hun gerne ville prøve men ikke havde talt om. Hun sagde dog ikke noget, hun var bange det lyste ud af hendes øjne hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige, hun turde ikke sige noget, hans ord gjorde hende bare endnu mere bange og en lille tåre trillede ned af hendes kind. Det var tydeligt at han gjorde hende bange, hun ville ikke have noget med stoffer at gøre, hun ville ikke være afhængig om af dem. Hun kiggede ham i øjnene hele tiden, selvom hun gerne ville kigge væk, var det bare som om hendes krop ikke ville lystre og kigge væk. Hun drømte om diverse former for legetøj selvom hun ikke kendte noget til det. Hun prøvede dog blot at forstille sig ting, ting en jomfru som hende der ikke kendte til den mørke side burde tænke på.
Da han slap hendes kæbe drejede hun hovedet væk, men det var ikk ret længe før han greb hende i håret og hev hende hoved fremaf og ned af. Hun pev forholdsvis højt, da rebet strammede mod hende underliv, ” Stop” sagde hun bedende og hulkende. Hun ømmede sig som han slap hende igen og gik væk, hans ord fik hende til prøve at komme fri, selvom det intet hjalp hende, hun kiggede over på ham som han gik fra hende og talte. Mente han det? At hun ikke ville få mad før han mente hun fortjente det? Andet end hans sæd, det måtte han ikke! Hun havde brug for mad, det vidste han. Gjorde han det for at skræmme hende? Hun nåede ikke at svare ham før han forlod cellen. Der blev først rigtig varmt i rummet, hun svedte og det kunne ses på hendes krop svagt. Da temperaturen faldt og det begyndte at blive koldere, hun overvejede hvad hun skulle gøre, men der var bare ikke ret meget at gøre.
Hun valgte at overgive sig, selvom hun ikke var meget for det, hun begyndte at kalde på ham, tårerne trillede igen stille, mens hendes råben langsomt gik over og blev bedende. Hun rystede svagt i kroppen ikke fordi hun frys sådan rigtigt, men det var koldt for hende.