I am not going to tell you anything about my sister XXX (Adrian) fortidsemme

Tid: 13:30

Sted: hjemme ved hende og hendes mand i Ireland

vejr: nogenlunde godt

På klædning: Hendes kjole

Årstal: 1739 (Viviene hedder stadig Aeryn og bor stadig hos sin mand 24 år gammel og det vil sige at hun stadig er menneske)


Aeryn sad og var ved at tjekke medicin, da en af hendes mands tjenstefolk kom med et brev til hende, det var hendes søster, hun kendte til skriften på konvolutten. Hun smilede sidst hun havde hørt fra hende boede hun stadig sammen med deres forældre. Hun savnede sin søster og ville ønske hun kunne være sammen med hende, hendes liv ville være mindre frygtligt. Hun var tvunget til at have kjoler på med lange ærmer for at skjule de blå mærker hun havde. Hun skyndte sig ind på hendes værelse og hun smilede faktisk, det skete ikke så tit, men altid når hun hørte fra sin søster. Hun gav sig til at læse, men stivende en smule da hun havde læst det færdigt. Hun flygtede fra en mand hun havde ikke fortalt om hans navn, men hun havde en vigtig opgave at beskytte noget igen var information ikke særlig, men hun havde i det mindste fortalt hende hvor hun var. Hun fandt sit smykke skrin frem og gemte den og låste for den og kiggede sig over sin skuldre for at tjekke at der ingen var. Derefter løsnede hun en planke i gulvet hvor hun gemte alle hendes søsters breve.  Hun gik derefter ud for at gøre sit arbejde færdig. Dog nåede hun det ikke før hendes mand kom så på hende. Et svagt smil bredte sig på hans læber " what are you doing" spurgte han og skævede svagt til hylden som var halv fuld. Hun fnøs kort og gad slet ikke at tale til ham. Hvad hun ikke vidste var at han faktisk vidste noget omkring hendes søster som hun ikke vidste. Hun forsatte med sine ting og prøvede på at ignorerede ham " go up and get ready we are getting a guest who want to talk to you" sagde han og hans franske accent var meget tyk.

hun sukkede svagt og gik ind på deres soveværelse inden længe kom der kom en ind for at hjælpe hende med   at gøre sig ren og sætte hendes hår. Hun fandt det mærkeligt at være den der havde tjenestefolk. Hun smilede da de var færdig og stirrede på sig selv i spejlet. Hun blev dog herinde end til det bankede på døren " it's now our guest will soon be here" sagde han og hun nikkede rejste sig op. Hun stod på trappen og ventede på at han ville komme. Hendes mand ventede ved døren. Ved siden af stod der to tjenestepiger. Hun foldede svagt sine hænder foran sig og ventede. Det var tydeligt at hun ikke brød sig om at være centrum for hun var så vant til at ende i noget skidt. Hun sank nervøst en klump, men fjernede ikke blikket fra jorden.

Det bankede på døren til det store hus og da døren åbnede, stod Adrian. Den ældre vampyr stod i et fint sort jakkesæt, en mørk havblå vest, der bar et lille lommeur. Med Blond-ish sølvhår stod han i en oprejst dominerende position med hænderne samlede bag rykken. Med et par passende bukser der passede til jakkesættet, tog han jakken af og gav den til en tjenestepige.
En butler kom hen med et glas cognac, som Adrian tog imod som han vendte sig mod herren af hjemmet som også fik sin ynglings drink. I take it everything is going to plan? Spurgte han og med en enkel arm om bag rykken og den anden til at holde glaset op foran sig. Tjenestefolkene i huset gøs som de høre Adrian snakke, som om at djævlen selv havde taget menneskeligende form.
Der var sådan en dominerende aura ved denne mand, som om at han kunne få selv den størst hær til at bukke under bare ved formuleringen af ord.
Yes lord Latymer svarede Aeryns mand og vidste udmærket godt, hvorfor at Adrian var ankommet til sit hjem. Adrian tog en tår af sin cognac og vendte sig mod den utrolig smukke Aeryn og hvilede sine mørke havblå farvede øjne på hende.

Miss Blanc, I will get right to why I'm here, since I got other matters which I must attent to startede han ud, uden at fjerne sit dominerende og beregnende blik fra Aeryns øjne.
so If you would be so please to join me in your living room, we can get my visit over with forslog han, men sætningens betydning lå mere over i at han antod at hun tog hans arm og fulgte med ham ind i stuen.

Hun stod stadig på trappen som den fremmede kom ind af døren,  hun mærkede godt den ubehagelig sitren i tjenstefolkene som stod ved siden af hende.Hun greb ganske kort deres hænder. Inden hun begyndte med lette elegante skridt at gå ned af trappen, men vidste at der var noget i gære. Hun kiggede ganske kort på hendes mand som smilede lumsk til hende. Dog vidste at hun at så længe det forgik inde i stuen var hun sikker, det var en anden sag når hun endte i kælderen. Hun mødte en smule afmålt hans øjne velvidende at der var noget vigtigt som hun åbenbart skulle være en del af. Normalt blandede hun sig aldrig I ting som vedrørte hendes mand " ofcorse it will be my plesure" sagde hun og lød meget overbevisende hun lod sin hånd tage fat i hans arm og ventede på at han ville føre an. Hun vendte sig akavet om imod hendes tjenste folk " could you please make me som the and bring it to in the livingroom" sagde hun og vendte sig om imod Adrian for betragte ham. Hans arm var kold lige som hendes mands og hun lagde to og to sammen han var et monster som hendes mand. Hun havde aldrig fået at vide hvilket monster han var.
Hun lod til sidst blikket falde til jorden imens de gik, hun vidste ikke om hendes mand fulgte med, men det gjorde han sikkert " are you sure you don't need my husband for normally I don't take part in his affairs " sagde hun smule undrende. Normalt blandede hun sig aldrig, hun var en kvinde og skulle tage sig af det huslige.