How far I'll go - Marcel

Kort efter deres samtale på messenger, havde Marcel løbet til sin bil, sat sig ind og fået fræset afsted mod Zitoras placering. Han ville nok ikke indrømme det, men der var ikke meget han ikke ville gøre for den menneskepige, hvilket på en måde irriterede ham og alligevel ikke. Han kørte nok hurtigere end han måtte og heldigt før ham mødte han intet politi på vejen, kun cyklister der gav ham fingeren når han manøvrerede udenom dem og fortsatte med at presse speederen i bund. Efter en halv times fræsen var han nået frem og han hoppede nærmest impulsivt ud af bilen og løb over mod baren. Han nåede lige hen til døren af baren da en duft af blod ramte hans næse, lige i det han hørte hendes ord i hans hoved. Han vendte hovedet mod duften og spærrede kort øjnene op før han for i den retning.
Han stoppede ved gyden og kiggede overrasket på hende, som havde han ønsket at se en anden end hende, alle andre end hende stå i denne gyde med den kraftige duft af blod udover sig. Han gik hen til hende tids nok til at hun faldt mod ham. Han lagde armene om hende og lagde sin ene hånd mod hendes baghoved som han kiggede ned på hende. "Zitora, you have to stay awake!" kommandrede han næsten vredt til hende som han løftede hende op i sine arme. Han vendte sig og gik over til sin bil hvor han satte hende ned på sine fødder men fortsat holdte hende oppe med sin ene arm. Han åbnede bildøren til passagersædet og satte hende ind, før han løftede hendes hage og kiggede på såret. "Bloody hell, why did you have to piss off a bloodsucker? Couldn't a human have been more than enough?" spurgte han så en anelse bekymret som han åbnede handskerummet og fandt en bandage frem.
"This will keep enough pressure to stop the bleeding. But I have to sew it shut at my house. Which is where I am taking you now," sagde han så og forbandt roligt hendes hals, som havde han gjort det tusinde gange før - Han takkede sig selv inderligt for sin lægeuddannelse. Han åndede tungt ud som hele denne situation gjorde ham vred. Han ville dog ikke udtrykke sin vrede, for det ville ikke hjælpe noget når hun var så fuld som hun var. Han lukkede døren til passagersædet og satte sig ind ved førersædet, før han et kort øjeblik bare stirrede fremad. Han vendte så blikket mod Zitora og rynkede brynene sammen. "Why did you get in a fight with a vampire? Are you out of your mind? What's going on with you lately, you behave like nothing matters!" sagde han så en anelse frustreret og kiggede hende i øjnene, hans øjne gav væk at han ledte efter et klart svar på hendes opførsel.

Som hun snakkede rynkede Marcel blot på brynene og rystede arrigt på hovedet. Han skulle til at give hende noget af en verbal skideballe, da hun pludselig begyndte at give ham ret. Hans blik lyste op i forundring, og han vendte sine øjne mod hende for at lytte til hvad hun skulle til at sige. Han fik det lige pludselig ret dårligt over at have været sur på hende før, og nu havde han mest af alt bare lyst til at kramme hende og sige at alt nok skulle gå - Men det gjorde han ikke. Han åndede tungt ud før han så vendte sit blik fremad og tændte bilen. "You can't just go carelessly around and get into all sorts of bar-brawls just because you have some bumps in your life, no matter how major heartbreaking they must feel," begyndte han så og sukkede kort.
Han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle sige til hende uden at det skulle lyde for bedende fra hans side. Han bed sig kort i læben som han overvejede det og så pludselig sagde han det bare:" It would break my heart to lose you, Zitora. And I feel like it was very close to that tonight," sagde han så og vendte blikket mod hende. Han kunne ikke skjule det for hende, hvor meget hun betød for ham ved dette punkt. Han løftede forsigtigt en hånd og løftede forsigtigt hendes hage for at se på forbindingen, var det nævnt at han ikke just forstod sig på romantik? "This needs to be changed and replaced with some proper bandaid. Don't shake your head too much, you'll bleed through in no time if you do," sagde han så og lod så sin hånd glide op til hendes kind hvor han forsigtigt strøg noget hår væk.
"Promise me that you'll never do something reckless like that on purpose again. Alright?" han vendte hovedet på skrå og ville egentlig ikke køre før han havde fået et helt klart svar på at hun nok skulle passe på i fremtiden.