I always was the one who was fighting alone no one ever tried to help-Constantine

Tid: 00:00

Sted: Killer St.

Omgivelser: lige nu i gyden er der hende og omkring 9-11 mænd i cirkel omkring hende.

Påklædning: en sortlæder jakke og et par mørke lidt slidte jeans på fødderne har hun nogle slidte sorte Converses



det var en af de nætter hvor hun ikke havde kunnet sove fordi hun var plaget af drømme, omkring hendes evne og om at gøre folk fortræd, hendes mørke side var blevet meget mere kraftig efter så lang tid at havde været sin egne fars slave. Hun havde aldrig rigtigt haft et valg hendes far havde bestemt for hende at hun skulle være en falden engel og efter han så brutalt revet vingerne af hende så var hun aldrig blevet den sammen og det var der hun havde fået sin evne. Hun taget de farvet linser på som hun plejede. En gruppe af mænd var trådt ud foran hende. Hun hvæsede svagt og irriteret over at de spærrede vejen frem og var det ikke at fordi nogle af hans venner havde grebet hende så havde hun slået ham, som han nærmede sig mærkede hun vreden stige og hun mærkede at mørket var ved at røre på sig " I don´t know what you're planning but I will kill all of you if you don´t stop now" sagde hun skar svagt en vred grimasse, men det så ikke ud til at hende trussel virkede for forsatte imod hende. Inden de trak hende med ned i mørkere gyde. Hun fnøs kort som kom så tæt og tvang hende se hende i øjne inden plantede et kys på hendes læber. Manden stank langt væk af alkohol og det var gået op for hende hvad de ville som fumlede med bukser var hans øre tæt på hendes mund og bed så hårdt hun kunne og af ren skær vrede, mærkede hun ikke at blod begyndte løbe ned af hendes og noget i den derefter svingede hun sit ben imod en af dem holdte hende og i hans forbavselse gav han slip derefter gav hun ham den anden en knytnæve lige i næsen, men mere nåede hun ikke før noget hårdt ramte hende i baghovedet og hun falder til jorden. Hun anede ikke hvad sket før vågnede.  De del flere end før og hendes hænder var bundet og hun kiggede af sig, dog var der ikke sket noget endnu, men det var bare spørgsmål om tid.
Hun kiggede på manden fra før og da han så hun var vågen grinede svagt " I love when a girl fights back, it is so thrilling, but yet they even the strongest one have to submit sometimes" sagde han imens han gik imod hende " you lot are cowards and when I get out i swear you and friends never want to this kind things anymore or maybe I rip those dirty tongues out you´re mouths" sagde hun og hendes stemme var blevet meget mere kold og truende og det ville ikke vare ret længe før hun ville kæmpe. Hun rev i rebene som de havde bundet hende med hvis ikke de bundet hende havde hun kunne slås, det var en ting efterhånden var blevet god til.  

Helia anede ikke hvad skulle gøre det var første gang at hun ikke vinderen af en kamp, hun plejede altid at vinde eller også sørgede for at ingen havde lyst til at kæmpe imod hende igen. Helia vred sig og snoede sig som gal da han begyndte knappe hendes bukser op og i panikken kom til danne et skygge våben hun kunne ikke bruge det endnu, men ønskede inderligt at der komme noget drive opmærksomheden fra hende i de sekunder det ville tage hende skære sig vis skygge kniven virkede, det første gang hun manipluret med skygge til at lave et våben.

Hun blev en smule overrasket over at se mændene falde til jorden en efter en og med det samme kom hun fri de mørke åre var begyndte at træde frem på hendes ansigt og en smule blod løb ned fra hendes næse. Hun var slet ikke van til at folk hjalp hende. Helia skulle til at rejse sig, men af en eller anden grund ville hendes ben ikke det hendes hoved ville og hun blev bare siddende imens rev en smule efter vejret. Hun anede ikke hvorfor denne fremmede ville hjælpe hende. Hun betragtede ham som han talte til hende. Hun bed sig svagt i læben efter at have siddet lidt rejste hun sig prøvede op, dog måtte hun støtte sig op af væggen for ikke at vælte " i´m fine I just have to stand here" sagde hun og stolede ikke på den fremmede.Hun var så vant til at hvis folk var søde ved hende var det fordi de ville opnå noget. Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere på at han havde hjulpet hende. Hun følte sig en smule fanget og mørket rørte på sig hvilket gjorde hende mere urolig i at være nærvær af hendes redningsmand. Når mørket tog over vidste hun aldrig rigtig hvad der ville ske eller hvad hun ville gøre det var tydeligt at hun kæmpede med noget. Hun knyttede sine hænder og fik en smule styr på sig " why did you safe me, what do you want from me?" spurgte hun imens hun slap vægen for at gå og som hun kom tættere på falde hun forover og ind i ham. hun greb forsigtigt fast i ham og genvandt sin balance. Hun kiggede op på ham med et undskyldende blik " sorry about that I thought i was okay, but it look like I wasn´t " sagde hun og tørrede blodet væk. Hun rettede sig op og slap ham. Hun vidste ikke hvor hun skulle kigge hen så valgte vende sit blik væk og ned i jorden.

Helia betragtede ham og hun havde stadig svært ved finde ud af om hun kunne stole på ham. Ingen havde før været søde ved hende, men det kom sig nok også mest af hendes evne var ved aftage fordi hvis hendes evne ikke var opbrugt så var hun en helt anden person, en mere mørk udgave af sig selv, som ikke tøvede med at gøre ting som for andre var umenneskelige. Nu var hun ikke andet end skræmt pige som prøvede på at finde ud af hvor tingene gik så galt. Som hun havde væltet ind i hans arme gispede hun svagt som han blidt lagde hans arme omkring hende for sørge for hun ikke ville falde. Hendes krop sitrede let let og hendes muskler begyndt at blive spændte hvilket gjorde hende mere fjern. Hun var slet ikke vant til den blide berøring faktisk holdte hun sig fra det, men hun stolede ikke på ham rystede svagt som han fortalte hende at kunne hjælpe hende hjem, hvis hun tillod det, men det gjorde hun ikike og som hun først havde genvundet sin balance skubbede hun ham væk " my home is my home and I don't trust you, what is going keep you from going to my dad" sagde  hun og måtte indrømme at denne fremmede var en god skuespiller hvilket også gjorde hende mere mistænksom. Det var ikke faldet hende ind at han faktisk fortalte hende sandheden og det varede ikke længe før de blev afbrudt af stemmer som kom tættere på. Som stemmerne kom tættere på var det tydeligt hvorfor hun var så mistænksom. De talte om hende og at chefen som var hendes far ville blive glad når de fangede hende. De sikker på at hun var besvimet inde i denne gyde. Et svagt glimt af frygt var anede i hendes øjne, men blev erstattet med et formørket sind " you lead them here didn't you, you're working for my father" sagde hun og igen var hendes evne trådt i kraft  igen og var der intet hun kunne gøre for at stoppe det " I should have killed you when I had chance" sagde hun og hendes stemme var blevet mørkere og anderledes fra før, men hun nåede ikke tale færdig før de andre som rent faktisk arbejde for hendes far kom og spærrede vejen ud for dem. Uden at tænke over tapppede hun ind mørket omkring dem og omhylede dem i mørke. Tydeligt for en hver at denne evne ikke var en hun kunne styrre og  en bevirkingerne var at hendes sind blev mørkere for hvergang hun over brugte den.

En kold nærmest dræbende latter afbrød de skræmte gisp og derefter dannede hun igen skygge kniven og dræbte dem alle sammen på nær Constantine for hun nåede ikke længere før hun falde til jorden og mistede bevidstheden. blod løb ud af hendes næsebor og hun havde igen overbrugt sin evne, men som hun mistede bevidstheden forsvandt mørket omkring dem og afslørede de døde årene var blevet flere og meget mere tydelige. kniven hun havde brugt var for længst forsvundet. Helia lagde for fødderne af ham og lignede en som sov. Hun var farlig når hendes evne trådte i kraft og hun var ikke i stand til at standse det. Helia var konstant som en  tikkende bombe, men man vidste aldrig hvornår den ville gå af.  Hendes brystkasse hæve sænkede i meget langsomt tempo, men hun  trak vejret. Helia havde ikke ønsket sig dette liv det eneste hun havde ønsket sig var en familie som elskede hende.

//Har du stadigvæk lyst til emnet? Hvis du har, så kan jeg svarer her i morgen

// det vil jeg meget gerne //