I'll save you from them, but who will save you from me? - Mike

Sted: Venus Lovetrick; gay bar.
Omgivelser: indedørs er er ikke et øje, baren er lige nu lukket og der er ikke nogen på arbejde. Uden for er der ret forladt, ikke et øje at se, der er meget stille, måske lidt for stille? For rundt omkring i skyggerne kan man høre sære rallende lyde og små bump, en gang i mellem kan man endda høre et uhyggeligt og nærmest hjerteskærende skrig.
Vejr: Overskyet, stormende, koldt.
Tidspunkt: 15:20
Påklædning: Sneakers, lyse cowboy bukser og hvid t-shirt. Nok ret beskidt, i både snavs og indtørret blod. Med en kniv i 'baglommen'.
Tilegnet: @Mike


I de mørke skygger i nærheden af en lukket natklub, bevægede der sig en lige nu en høj mand rundt, udseendet kunne give én indtryk af at han havde været i krig? Tøjet var ærligtalt ikke i den bedste stand længere, og de bare arme, samt ansigtet, var smut ind i snavs og gammelt blod. Alligevel gik han ret normalt, der var ingen halten, og ingen andre tegn på at han var kommet sådan rigtig til skade. Den sarte næse ville nok også hurtigt kunne afgøre, at blodet ikke var hans egen. Hans fingre gled langsomt over beton bygningen, som han stoppede et øjeblik og lyttede. Lyttede efter bæsterne, var de tætte på? Ikke lige nu? Han kunne høre noget alligevel måske, skridt et sted væk?
Han overvejede i et kort sekund, men rystede så bare på hovedet, ikke nu. Han forsatte hen mod bag indgangen til klubben, en kædelås hang over håndtaget og holdte uvedkommende ude, men han tog bare fat og rev til så lænken forlod håndtaget og døren gled bragende åben. Han sukkede irriteret, bange for hvad larmen måske ville tiltrække!
Han så sig en sidste gang over skulderen før han smuttede ind af døren.
Han nåede dog ikke helt at lukke den bag sig, da en lyd alligevel tiltrak ham, samme som før, bare tættere på nu. Fodtrin.. Og ikke den der slæbende, creepy en som de døde lavede. Der var en i live, og endda i nærheden?
Han lænede ansigtet lidt ind mod metal døren og overvejede så. Altså kedet han sig virkelig så meget? Nej? Men skulle man alligevel være spærret inde på en lukket natklub, var det så ikke sjovere at være to om det, end alene? Højst sandsyneligt. Og så var der de andre grunde, mange af dem, og lige dem, fik alligevel smilet frem på hans ansigt.
Han smuttede ud af døren igen og smækkede den hårdt i bag sig, før han satte i løb mod lyden.
Hurtigt var han derhenne, det var ikke så langt væk og med hans fart tog det virkelig ingen tid. Problemet var bare at fyren ikke længere var alene, der var noget i nærheden, han kunne høre dem!
Han nåede omkring hjørnet og rakte ud og fik fat om ærmet på fyren, trak ham hårdt rundt om bygningen og efter sig, ikke et ord. Det handlede om at være stille, stille og diskret, ikke tiltrække dem! Kom der først en, kom der meget snart hundred mere.
"Shut your mouth and come with me" hviskede han i en hård kommanderende tone, som han så sig over skulderen og fik endnu et glimt af den fyr han lige havde reddet? Hmmm..

"Fuck." Mike stod ansigt til ansigt med en zombie, og så op på hvad der engang havde været en mand. De så på hinanden i stilhed, ventede på den anden gjorde noget, og i sidste ende, var det Mike, som satte i løb i modsat retning af manden. Et almindeligt menneske ville næppe have en chance for at slippe levende ud af situationen, men nu var Mike jo heller ikke et almindeligt menneske. Han var halv dæmon, og han takkede hvadend der havde ledt til at gøre ham stærkere og mere udholden på grund af at hans dæmongener.

Mike anede ikke hvor langt han løb, hvor længe eller hvor mange ting han hoppede over for at slippe væk fra de døde, men lige pludselig blev der taget fat i hans ærme, og han blev hevet rundt om en bygning, som han ellers havde været ved at passere. Han var meget tæt på at falde på røven, men formåede at genvinde sin balance, selvom han fortsat blev slæbt med af en fremmed. Til at starte med, var Mike sikker på at det var en af de døde, og skulle til at råbe efter hjælp, eller måske sparke personen, men inden han kunne det, blev han tysset på. What the fuck???
Alligevel fulgte Mike med, så lydløst som muligt, for det så ud til at manden var venligtsindet og prøvede at hjælpe ham? Måske??? Han prøvede dog alligevel at trække sin arm til sig, for det var sgu da hans eget valg, om han ville risikere at gå med en fremmed!

Pretty eyes tho'! Det måtte han gi' ham, af alle typer man kunne redde fra en flok vrede zombier, så var han alligevel blevet ret heldig her, drengens træk var uden yderlige bemærkning noget tiltrækkende, så ja, jackpot?
Han hev ham efter sig rundt om hjørnet, til han fik øje på indgangen han før havde været på vej ind af. Hurtigt kom de der hen og han flåede døren op, skubbede drengen ind foran sig, og smækkede den tunge metal dør i efter sig. Han slog låsen til, håbede på det var nok til at holde dem ude, men mon ikke? De virkede ikke til at være de klogeste skabninger i verden!
Han slap så endelig det håndled han nok havde flået noget brutalt i, og vendte sig så mod den fyr han nu havde kindnappet, og i baggrunden den tomme mørke klub. Hans blik gled op af drengen, nu med god tid til virkelig at se ham an, og som før antaget, jov, yderst tiltrækende! Men han måtte nok hellere få pillet et par lag af, for at være sikker, ikke?
"Yes, well thank you very much for offering like that.. It's just what I need.. Anyways, It's a nice way to show your appreciation towards me, saving your life like that.. I know, I'm a superhero now right? Oh well.. You can just call me Chester, mhmm.. You smell that? Hmm.. Is that you? Well it smells like just one hell of a snack to me.. Wanna be a good boy, and come a little closer? I wanna get that smell.. Juuuuust.. Right.." fortalte han i sin mest manipulerende og dermed sagt, charmerende tone, som han lokkede den interessante lille skabning nærmere sig, ligeeee ind i fællen! Mhmm!

Mike fulgte med, så stille som han nu kunne, men ærligt talt var han lidt for påvirket af både hash og amfetamin til at kunne passe så godt på igen. Men han prøvede da! Så han tumlede efter ham, hevet ved sin arm rundt om et hjørne som han kun lige nåede med rundt om før han blev hevet i en ny retning, og ærligt talt havde han ingen stedssans da han blev slynget ind i en bygning. Han snublede næsten da han var derinde, men formåede med nogle store armbevægelser at holde sig opretstående. Han stod et øjeblik bare med armene ude i luften, inden han begyndte at fnise og derefter rettede sig op og lod sine arme falde ned langs sine sider igen.

Havde Mike ikke været høj som... noget meget højt? Så havde han nok ikke fundet sig i hvad den fremmede sagde. Men hans hjerne, der var påvirket af stofferne og adrenalin, kunne han ikke koncentrere sig om ordene sådan rigtigt. Det var nok derfor han gik tættere på, og selvfølgelig også for at snuse lidt til ham. Men selv da han kom tættere på kunne han ikke lugte hvad Chester var, så han gik tættere og tættere på, indtil han praktisk talt stod med næsen presset imod hans hals. Men han lugtede jo bare slet ikke af noget! Faktisk lugtede han mere som et menneske... Men han havde kunne hive Mike afsted let som ingenting, så han tvivlede på at det var tilfældet. Alligevel kunne han ikke få sig selv til at blive nervøs eller noget som helst, udover måske nysgerrig. Så han rettede sig op, så han ikke havde snotten begravet i mandens t-shirt, men trak sig ikke tilbage, så han blev næsten helt skeløjet af at se op på ham. "What are you?" spurgte han uden videre, tydeligvis ikke generet af manglen på afstand imellem dem.

Selvfølgelig virkede det, og den mørkhåret lille trold bevægede sig nærmere, ingen frygt at skimte i hans øjne, nærmere et par udvidet pupiller og et lettere slør hen over øjnene, der havde gjort dem en smule blanke faktisk. Alligevel var det et par meget flotte lyseblå øjne, de tiltrak hans opmærksom et par sekunder, før hans blik forsvandt videre ned over ansigtet, nu han havde ham så tæt på, skulle han da selvfølgelig ikke snydes for også lige at blive nærstuderet vel.
Ikke mange ord forlod drengens læber, ikke engang en præsentation gav han Chester, og så efter han lige havde været så høflig? Det var da en anelse uartigt var det ikke? Måske skulle der gøres noget ved det. Han stod dog stille et par sekunder endnu, som han lod den lille trold komme helt tæt på, han virkede aldeles nysgerrig, på den ret søde måde også. Især da snusningen stoppede op og drengen bevægede sit ansigt lidt, lagde nakken tilbage og så op på Chester.
Et smil bevægede sig over Chesters læber, og så skubbede han ellers sin albue lidt frem og sin underarm op, til hans fingre strejfede den varme kind, nærmest kærligt. "I'm your savior.." sagde han kort, før et dæmonisk smil gled over hans læber. "But you know what.. This is interesting.." fortalte han stille, som fingerne stadig kærtegnede den varme kind, nysgerrighed havde også formet sig i hans øjne nu.
Fra bagpå bukserne hev han en pistol frem, slap drengens kind igen, trådte et skridt tilbage og ladte så pistolen, før han pegede den mod Mikes knæ, blikket gled tilbage til hans øjne, "But also, something much more worse.." fortalte han, inden han trykkede aftrækkerne ned og placerede en kugle i Mikes ene knæ, meget hurtigt pegede han den mod det andet knæ og lod endnu en kugle flyve gennem luften og ramme det andet knæ.
"I'm gonna count now, and then'll I know.. And we'll play.." sagde han så, før han fandt en stol der var sat op på en af borderne, sådan omvendt, han trak den ned derfra og satte den en-to meter væk fra Mike, før han satte sig selv ned på den, og betragtede så drengen, talte sekunderne (højt), ventede på han healede.

Mike rynkede lidt på panden. Saviour?! What the fuck did that guy smoke, because I want some of it! Men den iskolde hånd der lagde sig på hans hånd gav ham alligevel en ret tydelig ide om at denne her mand ikke var hvad han lugtede af. Dog veg Mike ikke væk, for han havde den mest forfærdelige situationsfornemmelse, og indså ikke rigtigt hvornår han var i farer.

Det viste sig dog hurtigt at manden - var det Chester han havde kaldt sig?? mærkeligt navn - ikke bare var en person, der gav underlige komplimenter og generelt sagde underlige ting. For snart var han taget et skridt tilbage og havde en pistol i hånden. Mike gibbede med øjnene, forvirret for at sige det mildt, hans meget påvirkede hoved kunne ikke følge med i hvad der foregik, men så lød der et skud og Mikes ene knæ kunne ikke længere holde ham, og så lød der et andet skud, og nu kunne ingen af hans knæ holde hans vægt, så han faldt til jorden med et skrig. Ikke så meget i smerte, Mike kunne ikke mærke sin krop særligt meget lige nu, men mere i forskrækkelsen af skudet og dernæst alt blodet. Han rullede om på siden og prøvede desperat at holde sine hænder over skudsårene, i et eller andet håb om at kunne stoppe blodet, mens desperate tårer nåede hans kinder.

"Tik-tock-tik-tock!" Grinede han flabet af den stakkels dreng der var skvattet sammen på gulvet foran ham. Disgursting really.. It's a nightclub floor.. People could have vomit there, or worse..
"Oh fuck.. Smells delicious.. So tempting.." Hviskede han en smule ophidset, som han klikkede lidt med tungen og bevægede sig tættere på den grædende dreng. "Tik-tock darling.. How are we doing here? Feeling better yet?" Sagde han i et lige så arrogant og drillende tonefald som før. Han gled ned i hug ved Mikes side, og lænede sig ind for at skubbe en af hans hænder væk, så han bedre kunne se såret.
Tøjet var lidt i vejen - og blodet også faktisk..

Han tog fat i bukserne lidt over knæet og rev til, så stoffet blev hevet fra hinanden og Mike havde et halvt par shorts på. Han bukkede sig tættere på, "Oh look, you'd got the bullet out! Good boy.." Sagde han entusiastisk. Før han strøg en finger igennem blodet, tegnede en stribe ned af Mikes ben, før han førte fingerne op til sine læber og stak tungen lidt ud for at smage på den duftende blod.
Han lukkede øjnene kort nydende, før han åbnede dem igen og grinte let, "Damn boy, what did you take?" Grinede han bare og rystede lidt på hovedet, før han rejste sig igen. Gik et par gange rundt om Mike, som han talte højlydt - ind til såret til sidst svandt ind til en lille rød prik.

"Beautiful.. Now.. What would happen if I shot you in the head? Should we find out?" Grinede han som han viftede lidt med pistolen foran drengens øjne.. clearly he's on something? Those eyes..