Why me, what did I do to deserve this- Regina fortidsemme

Tid: 21:30

Vejr: rimlig

Omgivelser: hende og nogen hun ikke kan se

påklædning: Hendes tøj, men skoene har bare hvide tenissko

Info: dette emme er et fortids emme som ca. ligger en måned tilbage, der her hun møder Regina for første gang.

Emment er tilregnet til @Regina


Mina sad i parken med sin Blok, i den var der forskellige tegninger og digte, hun havde ikke mange venner hvilket sikkert kom sig af at hendes far var meget overbeskyttende, men lige nu havde det lykkedes hende at snige sig væk. Hun vidste godt det kunne være farligt gå ud om aften, men det var den eneste chance hun havde for at komme ud af de vante rammer hjemme i hendes hus. Da hun blev undervidst der hjemme af hendes far var han der altid om dagen, men fordi der også skulle mad på bordet blev han nød til at arbejde om natten. Hun havde ladet som hun sov og efter han gået havde hun taget beslutnigen om at der skulle ske noget. Hun var i sine engne tanker imens hun kiggede på sin medadijon med et billed af hendes mor og far. En af grundene til at hendes far var så overbeskyttende var fordi hendes mor døde i et røveri i hjemmet da hun var fire. Hun huskede ikke sin mor særlig godt, men hendes far havde fortalt hende en masse om hende. og af hvad hun hørt havde hendes mor været en fantastisk kvinde. Hun håbede at hun en gang kunne blive lige god som hun var.
Mina måtte til at komme hjem, Hun ville ikke have at hendes far skulle opdage at hun var væk. Så ville han sende naboen hen  for at tjekke om hun var der. Selvom hun var 19 så opførte hendes far sig ikke sådan. Han så hende stadig som et barn. Dog sagde hun aldrig noget, men hun satte nu også pris på at betyde noget for nogen.
som hun rejste sig op hørte hun stemmer længere henne af stien hun skulle gå på for at komme hjem, men lagde ikke rigtigt så meget i det og begyndte at gå. Som alle lysfeer troede hun på noget godt i alle, men ved nogen var det måske mere gemt end ved andre. Hun fulgte stien, men stoppede op da stemmerne lød til at skændes. Hun vidste ikke helt hvad skulle gøre og helt automatisk lod sin hånd knuge sin medalijon. Hun gik en smule tættere på, men kunne stadig ikke se nogen.

påklædning: Klik

---

Det havde altid været Reginas evne at skabe kaos og splid omkring sig. Det var ikke noget hun havde ønsket da hun var yngre, men nu var det blevet hendes livsstil og hun elskede den. Regina stod og nød synet af et ægtepar. Hun sukkede med et smil på læben, men ikke til hvad folk måske ligefrem ville finde sødt. De var i totterne på hinanden, råbte og skreg. Regina var ganske ny i dette nabolag - takket være hendes søster. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det, og gøre hvad hun gjorde bedst.
Dog som hun stod og havde dette ekstraordinere øjeblik, var der noget på hendes rader som forstyrrede hendes 'glæde'. En lys fe. Hun rynkede på næsten af afsky. Hvis der var noget hun ikke kunne fordrage så var det lyse feer. Naturligvis havde hun selv været det engang, og mørket var det bedste der nogensinde var hent hende. Regina rejste sig op fra den stol hun ellers havde siddet på. Hun passerede kæresteparret ved at skubbe dem dramatisk fra sig så hun kunne gå imellem dem. Hun stirrede imod den lyse energi som pigen kom med.
"What do we have here. A little ray of sunlight, waiting the night to snap it out," sagde hun med et lumsk smil på læben. Regina brugte magi til at løfte en besværgelse der frøs pigen fast, hvis hun prøvede at stikke af.
"That is so good, I thought my day couldn't get any better.. you might as well just give up now.. there will be no light in you when I'm done with you," tilføjede hun og klappede pigen kort på kinden, hvorefter den anden hånd greb med et godt greb om armen på hende. Et knips og de forsvandt væk i en sort røgsky, og kom til til Reginas lejelighed. Virkelig ikke det helt store - for nu.
"Oh and you can't get out. Or you can. But if you try, I will take out your heart.. and don't worry child. It wont kill you.. but It will hurt.. and.. don't test me."

Hun nåede ikke at reagere før nogen talte til hende. stemmen gjorde hende bange og hvis ikke det var fordi den fremmede havde gjort noget ved hende havde hun løbet væk. Det var tydeligt på måden denne fremmede talte på at hun gættede at hvad end der ville ske med hende ville det ikke være godt " I..I..I have t..t..to go my dad is getting mad i I.. I.. if i'm not home when he comes home" fik hun fremstammet tydeligvis bange for den fremmede. Hun trak vejret i dybe stød og prøvede på at holde sig selv i ro hendes hjerne skreg til hendes krop om bevæge sig, men det hjalp ikke synderligt meget, hun betragtede kvinden som hun klappede hende på kinden. Hun havde ikke lyst til at skulle med denne fremmede, men det så ikke ud som om hun havde noget valg for kort greb kvinden hende i armen. Det var ikke et greb som tog hensyn, det var hårdt og det gjorde ondt. Hun havde sdå travlt med at se på kvinden at hun ikke lade mærke til den sorte røg som omringede dem. Hun havde ikke opdaget hvor de var før kvinden igen talte til hende. Hun anede ikke sine og som svar sank bare en nervøs klump som ikke rigtigt ville forsvinde fra hendes hals. Hun kæmpede med at holde sine tåre tilbage for hun vidste at vis kvinden fik held med at gøre hende så havde hun ingen stederr at tage hen. Hendes far ville ihverfald ikke have hende hjem. Dette fængsel var der heller ikke ret meget hjem over. Hun flygte fra et fængsel fra havne i et andet.
Mina havde kommet sig en smule over chokket, men hendes tanker var et kæmpe rod, det eneste hun kunne tænke på var hvordan hun skulle komme væk her fra uden den mindste skramme. Hun  tog hånden op til sit hjerte da den fremmede nævne at hvis hun prøvede på flygte ville hun tage det " then do it because I'm not staying you can't make me " sagde hun man kunne høre at hun var blevet vred og at hun nok ikke tænkte så meget over hvad det var hun sagde " you can't take people by force thearten them to stay I won't you're mad if you think I would be in the same place as you" sagde hun vredt og denne fremmede tog fejl hvis hun troede at Mina ikke ville kæmpe. Hun frygtede hende ikke så meget, men mere hvad der ville ske med hende hvis det lykkedes den fremmede at gøre hende mørk.

"Goes it look like I care how your daddy is gonna feel? No," pointerede Regina hurtigt og rullede kort med øjnene.
Regina havde intet hjerte, hun havde ingen evne til at føle eller forstå andre væsner. Den egenskab opgav hun i Wonderland.
"Oh my dearest, haven't you heard. You have to do a small job for that to happen, and yes. I'm very capable of making you stay," smilede hun lumsk og trak lidt på den venstre skulder. Derefter kom pigens næste sætning, hvilket fik Regina til at grine. Hun rystede på hovedet.
"You are a very funny person, did you know that?" sagde hun så og gik over til en af sine skuffer, hun åbnede den for at tage et lille skrin frem. "You have no idea who you are dealing with my dearest. Be careful or this might be you next time," tilføjede hun som hun åbnede skrinet og tog et bankende hjerte op. Regina så på det.
"I took the heart of my sisters most epic love, and forced him to cut her off. Even strangle her.. destory her. I gave him back his heart recently, but to see the look on her face. So amazing, I mean - you should have seen it," lo hun let før hun så rystede på hovedet af sig selv. "Oh yeah right my little threat or as I would call it friendly advise," tilføjede hun og gik tættere på pigen.
"I can take your heart, and make you kill your father, your best childhood friend - strangers. Without you have any control over your tiny little body. So I would listen carefully if you don't want to end up on my bad side," fortalte hun i et truende toneleje som hun knuste hjertet hun havde i hånden, så det blev til støv på gulvet.
"When I'm done with you, you will kill someone without my control. And only then will you reach the best part of being what we are. A dark fairy," smilede Regina til pigen.

Selvfølgelig var hun ligeglad og det var hun klar over, men Mina var ikke ligeglad hendes far var den person som betød mest for hende og faktisk også den eneste hun kendte lige på nær mrs. Parker som var deres nabo. Hun kiggede op som Regina gik for at finde et lille mørkt skrin, hun sank svagt en klump som hun fik øje på indholdet. Hun kunne ikke forstå hvordan det kunne lade sig gøre. Hjertet bankede, men var ude af ejerens krop, igen lidt ubevidst lagde hun sin hånd op på sit bankende hjerte. Hun betragtede det. Hun lyttede, men sagde ikke noget hendes øjne var som låst fast til hjertet, lige end til at Regina knuste hjertet og det blev til støv hun løb der hen for at samle støvet op. Hun regnede med at hvem end det tilhørte nu var død “ no no no you killed the owner of this heart didn´t you” sagde hun og afskyen i hendes stemme var til at føle på og tårerne var begyndt at trille ned af hendes kinder og hun knugede det støv hun havde kunne samle op i hendes hånd. Denne kvinde var et monster og hun ville rage kampen op. Hun ville sætte sig mod. Hun rejste sig op og knugede stadigvæk støvet i hendes hånd, selvom hun stadig græd lynede hendes og var fulde af had hendes og vrede brusede op i hende igen og det sidste Regina sagde fik hende til at knuge sine hænder endnu hårde sammen “ I am notning like you and trust me I will fight you every step of this road you have forced me to walk. I know that for you this is a fun game so let´s play I am NOT SCARED OF YOU” sagde hun og råbte det sidste for skjule at hun rent faktisk var bange for hende, men hun ville kæmpe og jo længere hun kæmpede jo større en chance var der for at nogen ville finde hende.

"Uhm yeah, that was the point? Why make a point without proving you are willing to go all the way?" kom det fra Regina som hun så den sukkersøde lille fe reagere på at en fremmed var død. Regina så på pigen der samlede støvet fra hjertet op, men det sagde Regina intet. Der var intet godt tilbage i Regina og det havde hun det ganske udmærket med.
"I was counting on a fight from you. Otherwise I would just kill you. You know too much sugar will get you killed," smilede Regina en anelse skævt. Regina trådte nærmere feen og viklede en finger omkring en af pigens mørke lokker.
"Oh you are not scared. You are terrified," sagde Regina så og slap pigens hår. "Poor little girl," hviskede Regina så. Regina trådte et skridt tilbage og åndede derefter let ud.
"You wanna know what I did? I made my mother lock my little brother up, from the day he was born. Unknown to the world. I made my mum crazy and faked her death and locked her up - so I could make my father turn into a dark fairy. I became queen. I faked one of my daughters deaths, because she didn't want to be on my side. I made her husband think she was dead. I made my other daughter as dark as me. And I did that without blinking," fortalte Regina så. Sande ord. "Lets see, who do you want to safe? I have four hearts for you. And you can save 3 of them, by killing one," tilføjede Regina og fandt de fire æsker frem.
"First one, is a woman. She is home right now with her sick husband and two beautiful baby girls. The husband might not make it another day, and when he dies the baby girls only have their mummy left," let trak hun på skulderen, og pegede på den næste æske. "There we have a man, very handsome. He is.. I think what he said was, he will always do what he can do save the people he loves," tilføjede hun.
"The next one is a nurse, single mum with a little boy the age 2," smilede hun til Mina. "Last one. A firefighter, father, husband. You pick, or they all die,"

Mina blev stående som Regina nærmede sig, hun stirrede på hende og hendes blik var stadig fuldt af had og afsky. Hun fnøs ganske kort " you're a monster how can you live with yourself" spurgte hun og lagde ikke skjul på hendes afsky. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre og selvom at hun havde et modsvar var det som om Regina havde mange flere og vidste hvad hun skulle gøre. Hun trak vejret tungt. Hun lyttede til det Regina sagde omkring hendes familie og med et røg hendes hånd op til hendes medaljon, når hun blev mørk for hun var sikker på det kun var et spørgsmål om tid før hun blev det så havde hun mistet sin familie. Hendes far ville intet have med hende at gøre bagefter og hun var næsten sikker på at når Regina havde fået det som hun ville var Mina ladt til sig selv. Hun prøvede på ikke at virke såret over hendes ord " at least you have a familiy, when you're done with me I have nothing" sagde hun og fjernede sit blik fra Regina   snakken omkring hendes familie gjorde det klart for hende at hun snart mistede alt. men det var tydeligt at det ikke lykkedes hende at skjule at hun var såret.
Hun betragtede Regina som hun fandt fire æsker med hjerter i hun regnede med at Regina ville knuse dem bare for at få hende til reagere, men det var ikke de tanker Regina havde. Hun lyttede til historierne omkring hjerterne, men hun kunne ikke få sig selv til det. Hun stod som frosset til stedet. Hende hjerne gik en smule i selvsving. Hun havde ikke lyst, men vis ikke hun gjorde noget så ville de alle sammen død og det ville være hendes skyld, men hun kunne ikke få sig selv over den grænse og bare gøre det. Hun blev nød til at stå fast " I can't and won't do it and no matter what I do you killed them anyway when you're bored of them or they have done their purpose " sagde hun da Regina var færdig med at snakke. Hun sank svagt en klump imens fumlede med hendes medallion.

Hun var klar over at det var hendes skyld at de allesammen døde, men det var sådan det var hun havde valgt at kæmpe imod. Hun havde  heller ikke lyst til at gøre det, men endnu værre var at skulle se Regina gøre dette imod en hel masse uskyldige og alligevel ville hun understrege at hun ikke var bange for hende så derfor tvang hun sig selv til at kigge.  Hun følte sig fortabt og alle dem hun kunne havde havnet os var hun havnet ved den værste af dem alle. Det syntes Mina ihvertfald " I'm certainly not afraid of you, but what lies in store for me when i'm turned because you don't care with me afterwards and I can't go home either and that's what  scare me the most" sagde hun imens hun ventede på hvad Regina ville gøre det hjerternes ejer.

/Undskyld for ikke at have svaret, tænker om vi skal tage et nutidigt emne eller noget? Siden det så længe siden <3

// det kan vi godt, men lige pt. svare jeg nok lidt langsomt^.^//