Two hexes, one cure - Regina

Magien summede i hans hånd. Kompasset viste ham vej til hende. Til Regina. Der lå ikke kun en forbandelse på ham, men to. Han ville gerne have dem begge fjernet. Han vidste den ene kunne brydes ved 'ægte kærlighed' han var ikke ligefrem kendt for at være elsket af folket. Men den der kom tættest på at elske ham, var Regina. Han elskede i hvert fald hende. Det var han født til, så at sige. Så han havde smidt en tracking spell på et kompas og gik nu i det kolde vejr mod Gaia. Han stoppede op foran et stort hus. Kompasset gik amok og svingede i alle tænkelige retninger. Han lagde det væk og gik hen til døren. Han bankede på og ventede på der blev åbnet. "Honey, I'm home," sagde han og lænede sig op ad dørkarmen. "I need your help."

Påklædning

---

Nej. Dette var ikke okay. Det var nærmere et sandt mareridt. Ingen frygtede hende på samme måde som de gjorde i Wonderland, faktisk var der folk som ligefrem mente de kunne skræmme hende. De var naturligvis sat på plads, men Regina havde svært ved at acceptere tingene og hun bebrejdede som altid Rebekah. Også på trods af at det faktisk var Tianna som havde stået for showet. Nu stod hun her i dette lille hus, det var et palæ men intet i forhold til sloettet i Wonderland. Døren lukkede hun op eftre hun opdagede hun endnu ikke havde tjenere til at gøre det for sig. Hun sukkede let da hun så ham stå op af dørekarmen.
"Of course you do, come on in," sagde hun og lod ham komme ind i huset. Det var ikke ligefrem hendes, men nu var det - detaljerne var ubetydelige.. for hende.
"I help you.. you help me, deal?" - "Now what can I do for you?"

Kol så på hende da hun åbnede. På trods af der var gået noget tid siden de først havde mødtes, bankede hans hjerte hurtigere når han så hende. Han havde håbet det ville ændre sig med tiden, men nu følte han. I hvert fald en lille smule. "You like to make deals huh?" Han lagde ryggen op af en væg. "Guess we have that in common." Han stak hænderne i lommerne på de stramme bukser. Han havde aldrig forstået den trend med at gå i bukser, der var et nummer for lille. Men hvis han gik i det samme tøj som han havde gjort tidligere, ville han skille sig ud. Hvordan kan man more sig hvis alle ser skævt til en? "It's a deal," endte han med. Han indgik en masse aftaler med Sinclair familien lige for tiden. "Well... People don't like me here. They try to kill me or hex me. And sometimes they manage to do so. Hex me, I mean. And kill me too, actually." Han rystede på hovedet. "That's not the point. I'm hexed. Twice. One of them is annoying and the other one extremely excruciating. Music starts to play, I sing and dance. It's horrifying. The other one I can handle. Though I would prefer them both gone." Han bed tænderne sammen da musik igen begyndte at spille. "I'm sorry for what you're about to witness." Han fjernede sig fra væggen ufrivilligt og stillede sig midt på gulvet. "I can show you the world
Shining, shimmering splendid
Tell me, princess, now when did
You last let your heart decide!
I can open your eyes
Take you wonder by wonder
Over sideways and under
On a magic carpet ride
A whole new world
A new fantastic point of view
No one to tell us no
Or where to go
Or say we're only dreaming" Kol førte frustreret en hånd igennem håret. "I'm afraid you can't help me with that one. It's the other one. The caster said it could be broken by love. And well.. Not many people love me. I don't mean to be arrogant, but I feel like you might... Care for me in some way." Han bed igen tænderne sammen da smerten spredte sig i ham. Han var vant til smerte. Mere end folk var klar over. Så han bed den i sig og viste tæt på ingen tegn på den overhovedet havde været der. "Can you help me?" Han så på hende med et næsten bedende blik.