New clothes, new people - Elian

Tid: 16:30 lørdag eftermiddag.
Sted: Gågaden i Gaia, ude foran en tøjbutik.
Omgivelser: En del mennesker der hygger sig med at være på indkøb efter januarudsalg.
Vejr: Skyfrit, køligt og let blæsende.
Outfit: Tøj + hår

@Elian
__________________________________________________________

Sådan en dejlig eftermiddag at være ude for at lede efter nyt tøj. Miguel gik stille og roligt langs gågaden og så sig omkring, på udkig efter de forskellige tøjbutikker. Hve rgang han så en gik han lidt tættere på for at se om de havde noget der faldt lige i hans smag, men det var desværre ofte sådan at de ikke havde, så han måtte sukke let for at gå videre til næste butik og måske finde noget. Det var så heller ikke lige årstiden til hans mest normale tøj, hvilket selvfølgelig kun gjorde det vanskeligere at finde tøj han kunne lide. Han elskede det der var sådan lidt let og luftigt i det. Han frøs trods alt ikke særlig nemt, så mange år som han havde været vandt til at være bosat i Massachusetts med deres seriøst kolde vintre - England vinter var mere våd end kold, og blæsten var cirka det samme, så den lidt højere temperatur gjorde at han tit havde den type tøj på alligevel.

Idag var dog en af undtagelserne med hans lange frakke, da vinden kombineret med kulden idag altså lige var en tak for hård til at han kunne gå i sit yndlingstøj. Så her gik han bare, stille og roligt frem og tilbage langs gågaden mens han sippede af den smoothie han havde lavet hjemmefra, og kiggede på det forskellige tøj. Endelig fandt han noget der måske var ham, så han kiggede lige tøjet igennem der var udenfor, for at finde de rigtige størrelser af det. Endelig noget der var helt perfekt til hans smag, med den der boheme/'hippie' agtige feel ved det. Det var måske lidt en cliché at han var heks og elskede sådan noget tøj, men sådan var det nu engang. Det var behageligt og perfekte til mange af de utroligt lange ture han ofte gik i skovene eller langs strandene.

Det var absolut en skøn vinterdag og der var sikkert en million grunde til at være glad i dag - men Elian var absolut ikke glad. Det hele var bare noget møg, han manglede nyt tøj - eller han følte at han manglede nyt tøj, han havde lyst til nyt tøj og han hadet at han ikke kunne få det. Men det var sevlfølgelig ikke bare dét som nagede ham, han manglede jo det hele. Selv det som han troede var muligt at få uden penge, kunne han ikke længere få. Fucking Sirene. Elian bar sort fra top til tå og havde en hætte trukket over det korte hår. Hans kindben var rødligt og hans læbe havde en lille flænge - en slåskamp der havde fundet sted i nat og stadig viste sin grimme side. Det fik ham næsten til at se sårbar ud, men han prøvede at gemme det med hætten.

Det var også derfor at Elian var ude blandt butikkerne. Han havde en skuldertaske over skulderen og begav sig ind i mellem tøjstativerne. Han kiggede lidt rundt, han fandt en blød mørkegrå hoodie fra et af de dyrere streetmærker. Han mærkede lidt på den før han kort så sig omkring og pressede den ned i tasken. Han gik lidt hurtigt videre til næste butik, den hoodie var alligevel lidt risky at stjæle. Butikken han kom hen til havde tøj der var en del anderledes fra det han gik med. Han stoppede dog alligevel op ved en tørklæde han syntes var flot, sådan stort sort et der var perfekt til den kolde tid. Han gled fingrene henover det og trak det så forsigtigt ud af kurven det lå i, kort så han sig omkring og bemærkede kun en langhåret fyr ved et af tøjstativerne som han ikke anså for at bemærke noget. Han kiggede ned på sin taske imens han fik det proppet ned sammen med hoodien. Han vidste jo godt det var dårlig stil at stjæle, men det der med god morale, det havde han efterhånden mistet for længst. Det handlede om at overleve der hvor han var vokset op og der gjaldt alle kneb.

Miguel, der som altid havde gået rundt med musik i det ene øre og nu havde fundet den størrelse bluse som han skulle bruge, havde da godt lagt mærke til den yngre knægt der var kommet hen til butikken, men havde så helle rikke gjort så meget mere end det - eller, det var så indtil han havde fået valgt sin blue og var begyndt at gå ind i butikken, da han godt lagde mærke til hvordan knægten kiggede ekstra meget på sin taske, og han så hurtigt så hva dhan havde gang i. Suk...

Miguel så sig let omkring, så at der kun var én ekspedient på arbejd eidag, en ung pige der kigged ened i sin mobil og tyggede tyggegummi, som derfor ikke lagde mærke til en skid. Godt så, for han ville helst ikke oute knægten overfor andre. Med den blue under armen som han havde tænkt sig at købe, gik han stille og roligt hen til Elian, og prikkede ham på skulderen. "You do know you shouldn't be doing that, right?" hans tone var ikke anklagende, tværtimod var den venlig - men samtidig også bestemt, og det samme var det blik han havde på Elian lige nu. Han kunne godt forstå hvorfor nogen folk stjal engang imellem, men det var nu stadig ikke lige noget han bare kunne stå og se på uden at gøre noget. "It's really not nice to the people who owns the store."

Det gav et sæt i Elians krop da en person pludselig prikkede ham på skulderen, hætten røg af hans hoved som han hurtigt vendte sig og så på fyren, der for to sekunder siden havde stået henne ved tøjstativet. Han sagde først ikke rigtig noget, overvejede sine muligheder og prøvede at finde en måde at komme ud af det her på uden at skabe mere ballade - og uden at fyren syntes han var en endnu større idiot, derfor står ham bare lidt og lignede en rådvild hundehvalp før han omsider åbnede munden "Im sorry" lød det så fra Elian hvis blik flakkede væk fra den langhårede fyre.
Elians hoved var alt for fokuseret på hans eget tyveri og ubehaget over at nogen opdagede ham, til at han kunne tænke på hvor attraktiv fyren var - de var ellers noget han var ret opmærksom på normalvis, hvor vidt folk så godt ud eller ej, for Elian var ofte overfladisk anlagt med sådan noget
".. But I have to take it" sagde han da og knugede lidt om sin taske som han igen så på fyren med et lidt mere alvorligt blik "Can ... you just forget I took it?" spurgte han da og så kort ind imod ekspedienten inde i butikken, før han igen vendte de brune øjne på fyren "Its really not your problem anyways, I just .. I really need it okay?" prøvede han så og sukkede lidt, han håbede på en måde at fyren ville få lidt ondt af ham - han stod jo også der med sine ømme skrammer i ansigtet trods alt.

Ja, det sæt der, det havde Miguel nok godt forudset ville ske, jo. Så koncentreret som knægten havde været om det han havde gang i, og at han kun havde kigget efter ekspedienten og eventuelle kameraer, ja, det gjorde jo nok at han ikek havde regnet med at Miguel opdagede noget. Men det var nu svært ikke at lægge mærke til det med de skarpe sanser han havde. Han kiggede bare stille og roligt på Elian som han undskyldte og så væk.

Han lyttede kort til hva dhan sagde, sukkede let, og så sig lidt omkring, kiggede lidt vurderende på Elian. Han lignede jo virkelig bare en knægt der var kommet lidt for meget ud i noget rod, en der bare gik igennem en dårlig periode af sit liv. Og sådan noget kunne Miguel aldrig bære at se på, han fik den trang han så ofte fik; til at hjælpe knægten der stod foran ham. Men han ville heller ikek have at butikken blev snydt. "Look... I can pay for it for you, if you really don't have enough money." sagde han først, før han så fik set lid tmer epå de skrammer Elian havde pådraget sig. "... And then I can do something about those bruises." det sidste mumlede han dog mest til sig selv. Helings formularen kunne han trods alt i hovedet, så mange gange som han havde brugt den efterhånden. "Alright?"

Elian løftede en smule overrasket sine mørke øjenbryn, han havde virkelig ikke forventet at fyren her pludselig ville hjælpe ham - altså han havde da håbet på lidt medlidenhed og at han så bare lod Elian løbe, men at han ligefrem ville betale. Hans blik blev dog lidt skeptisk "Really?" spurgte han da og trak forsigtigt tørklædet op "And its okay .. its just some bruises, can't do much about it" prøvede han så at forsikre fyren over - Elian tænkte ikke rigtig over om han var en af de freaks han så ofte efterhånden rendte ind i. Så han regnede med at fyren mente at han ville rense hans sår og putte plaster på - men det havde Elian ikke brug for, det hjalp alligevel ikke så meget når først skaden jo var sket.

"I really hope you aren't lying" sagde han da og rakte ham lidt tøvende tørklædet. Men det var sandt nok at Elian ikke havde pengene til at betale det, så det var ikke fordi han selv snød fyren - og Elian kunne virkelig godt bruge et tørklæde, det var jo pisse koldt hele tiden. Det var tydeligt at Elian var skeptisk overfor hans venlighed, men det var sjælendt at Elian mødte .. ja godhjertede mennesker som uden at kende ham ville hjælpe ham - eller jo han havde mødt en engel eller to, var fyren måske en engel?

Selvfølgelig lagde Miguel da godt mærke til hvordan Elian's blik ændrede sig til det skeptiske, og han forstod nu egentligt også godt hvorfor. Ikke alle var samme type venlig optimist som ham selv, trods alt. Der var jo nok en grund til at det der folk sagde med at 'lyder noget for godt til at være sandt, er det som regel' var opstået. Men når man havde med Miguel at gøre, og han kunne høre man var oprigtig, så var der nu intet at komme efter der, han mente hvad han sagde, og derfor nikkede han da også og smilede fortsat til knægten.

"Maybe you can't, but I can. I'll heal that right up for you when we're out of here, okay?" sagde han nu stadig bare stille og roligt, selvom knægten havde afvist hjælpen til det. Det kunne jo bare være han ikke vidste at han mente det ville blive helet her og nu, fuldstændigt? I al fald så tog han imod tørklædet, og gik op for at betale for både hans egen blue og knægtens tørklæde. Kort efter kom han tilbage og gav Elian tørklædet. "There, all paid for. Now, let's get outside and look at it, alright?" sagd ehan og hentydede igen til skrammerne, som han blidt gennede Elian med sig ud af butikken.

Da de var ude derfra igen, kiggede han lidt mere efter for præcis hvor dybe skrammerne var, bare så han vidste præcis hvor kraftig formularen skulle gøres.
Heldigvis lod det da til at det kun var mindr eknubs og ikke noget der ville kræve det store, så med den ene hånd løftet lukkede han kort øjnene som han lavt fremsagde helings formularen, der hurtigt fik bugt med alle de småskrammer og blå mærker Elian havde fået tilraget sig. "There..." han smilede igen da han atter åbnede øjnene. "That's better, isn't it?"

Elian fulgte stadig lidt skeptisk med fyren ind, først da fyren havde betalt, så blev han rolig igen - han kunne jo ligeså godt sige til ekspedienten i sidste øjeblik at Elian havde prøvet at stjæle tørklædet. Han tog imod tørklædet med et lille smil "Thank you" sagde han da, så høflig var han trods alt alligevel. Han bider tydeligt mærke i at fyren snakker om den der healing, som var det noget han kunne gøre med det samme - og det er her at det går op for ham at fyren sgu nok ikke er menneske - fuck altså, hvad var han så? Elian kan ikke undgå at blive lidt nervøs.

Han snoede tørklædet om sin hals imens de gik ud af shoppen, hans spørgsmål blev ret hurtigt besvaret som fyren begyndte at lave noget han var ret sikker på var en besværgelse - en heks, der var ikke meget tvivl om at fyren måtte være en heks. Han mærkede hvordan hjertet begyndte at hamre nervøst og det kunne sikkert også ses i hans øjne at han blev underligt usikker "Are you a witch?" spurgte han så direkte og sank forsigtigt. Han havde ikke gode erfaringer med hekse, faktisk havde han kun rigtig dårlige erfaringer med hekse. Han tog forsigtigt hånden til brystkassen, nærmest bange for om fyren var hans mage - selvom han jo godt vidste han ikke var det, der var ikke den samme følelse som der havde været med Stephen første gang han mødte ham. Men han mærkede alligevel efter for at være helt sikker på at det ikke var sådan en tragedie han skulle igennem igen - han var knap nok kommet sig over sidste gang ..

Miguel smilede blot fortsat og nikkede da Elian takkede ham. "No problem." han havde jo så bare stille og roligt gået ud af butikken sammen med Elian, for at hele alle de små knubs der - hvor han så, nu så tæt de stod, kunne høre hans hjerterytme blive lidt hurtigere, før han så kiggede lidt mer epå ham igen, og lagde mærke til usikkerheden i hans øjne. Hvorfor nu det...? Han havde da kun været flink mod ham? Som han var det mod alle?

Så hørte han jo så spørgsmålet forlade Elian's læber, lagde mærke til hvordan han sank, og han sukkede let. "Yeah, I guess I can't run from that. But don't worry. I'm not going to do anything. Well, beside what I just did, healing your small cuts and bruises. It does feel better now, doesn't it?" spurgte han forsigtigt, og tog et skridt tilbage fra Elian, det kunne jo være at afstanden ville hjælpe lidt med at gøre ham mere rolig. Miguel ønskede virkelig ikke at gøre nogen fortræd, eller at nogen skulle være bange for ham - han gjorde aldrig noget mod andre medmindre de havde gjort noget mod ham eller det coven han var i, først. Lod altid tvivlen komme alle til gode, hvilken han nogen gange ønskede alle andre også ville gøre - så ville verden være så meget mere fredfyldt...

Elian vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, han blev kort bare stående uden at sige noget, betragtede fyren en smule studerende imens han stadig mærkede efter i sin krop. Nej følelsen var der ikke, følelsen af hjem var ikke til stede. Han pustede forsigtigt ud i mellem læberne "Im sorry, yes its much better, thank you" sagde han da lidt hurtigt og rystede let på hovedet "I got some .. bad memories with witches I guess" forklarede han da og sank let, han knugede tørklædet lidt tættere om sin hals og så sig kort omkring, før han igen så på fyren, stadig en smule nervøs af sig "Its not because im your mate that you helped me, is it?" spurgte han så skeptisk, men han blev nødt til at være sikker - han ville have fyren til at sige det, sige at han altså ikke var hans mage. Elian havde ikke lyst til at gå igennem det han gik igennem med Stephen, han er ikke sikker på om han overhoved ville kunne overleve det en gang til. Måske gjorde det ham også lidt nervøs at stå sammen med en heks fordi han tydeligt huskede hvad Stephen var i stand til - eller det ville sige at han prøvede at glemme alt om Stephen, men at det desværre ikke var ligetil. I hvert fald stolede han ikke på hekse, tværtimod, han brød sig ikke rigtig om dem længere - men Elian havde alligevel nok samvittighed til at give den her heks en lille chance måske, han havde trods alt kun været venlig indtil videre.

Miguel stod stadig den smule væk fra fyren, nu han tydeligt kunne mærke hvordan Elian nærmest var på vagt efter ham, fra så snart det havde gået op for ham at han var heks. Det var desværre ikke første gang han stødte på en med fordomme om hekse, og det var også derfor han ikke prøvede heldet med at gå tættere på og prøve at gøre ham rolig igen, som han ellers normalt ville gøre. Han smilede let og nikkede da Elian takkede ham, som for at sige 'no problem'.

"Ah. Well. I guess you've been unlucky, then." sagde han med et blidt smil, og trak sin frakke lidt tættere om sig, før han hørte Elian's spørgsmål, og så på ham igen med et løftet øjenbryn. "... No. You're not my mate. If you'd been, I... Well, I don't even know how I'll react, but I'm sure it'd be different from this. So no, you're not." he said, and shrugged. Nah, he didn't feel any of that powerful attraction he'd seen and heard about so many times before. No, none of that here.

//undskyld det blev lidt kort