Do not listen to other people's conversations--Ollie

Emnet er lavet til @ollie
Tid: 22:30
Sted: I starten af en sidegade
Påklædning: Militær argtig tøj

Klokken var ved at være mange, gaderne var rimlig tomme, det var mandag aften og himlen var overskydet, selv ikke månen fik lov at komme til.
Der var stille, alt for stille men ved en sidegade, var der ved at være optræk til problemer, to mænd stod i tydelig og skændes om et eller andet. Det var langt fra søde typer, de begge var store mænd, med mørke stemmer.
Todd var den højeste af de to mænd, han var også den bredeste af dem, hans øjne var i denne stund fuldkommen sorte, og han var vred tydeligvis, hans næse bor var opspilende, hans hænder knytte truende imens han trådte mere frem mod mande.
" Du skal aldrig vise dig foran mig igen!! du er intet hver, du kan ikke engang skyde en mand der ligger ned, hvilken svækling er du !" vrissede Todd med en giftig tone, imens han trådte helt frem mod manden og uden tøven stak ham et par på hoved med knytte hånd.
Magen til amatør skulle man da kigge længe efter! Og den mand kaldte sig legemoder, han ville ikke engang kunne stjæle slik fra et barn! han havde endda bedt Todd om at dræbe, det offer han selv skulle have dræbt.
Det var derfor han var rasende lige nu, for han skulle vise hvem der nu bestemte, og hvem den bedste legemoder i byen var !

Ollie var nede i Gaias gågade den aften. Ikke derhjemme i Moonlight Falls i Villaen. Ikke på sit værelse eller sammen med sine forældre. Nej, han var alene i Gaia den aften. Og desværre, så var han på det forkerte tidspunkt. Han havde bemærket, at det var optrin til noget slagsmål i en af sidegaderne. Eller sådan noget lignende. Ollie var i hvert fald gået tættere på sidegaden og stod og lurede ind på de to store mænd, som stod derinde. De mørke øjne var store.
Han var så skide nysgerrig, og lærte aldrig at blande sig udenom andres sager. Lige meget hvor meget det ramte ham bagefter. Han kneb øjnene lidt i, og betragtede de to mænd. Han var lidt ræd for dem. De var tydeligvis ikke mennesker. Den ene var i hvert fald ikke. Ollie stirrede blot endnu mere, da den største af de to mænd tæskede den anden et par gange. Gad vide, hvad de skændtes om? Han ville gerne vide nærmere om det. Derfor sneg han sig ganske lydløst nærmere imod et par skraldespande, som stod tæt mod indgangen til sidegaden. Han gemte sig bag skraldespanden og tittede hen imod skraldespandene. Han betragtede dem, prøvede at lytte til hvad der foregik imellem de to. Lige pt. tænkte han overhovedet ikke over konsekvenserne. Han kunne jo blot stikke af, hjem til mor og far, og aldrig nogensinde møde manden igen. Han var hurtig, til trods for sin meget unge alder. Men han var en pureblood. Han var stærk og hurtig. Men igen, han var ung. Han havde kun levet i 14 år. Ikke som sin søskende eller bare sine forældre.

Todd stirrede rasende på manden, han var en nar og en lille pige! hvordan kunne man dog være så dum ? fyren trådte frem mod ham, for også at vise sig men problemet var bare at Todd var langt mere farlig og stærk " hvem fanden tror du! du er? " hvæsse den fremmed, imens han skubbe til Todds brystkasse, dog rykke Todd sig ikke mange millimeter. Manden trådte igen frem for at skubbe, denne gang brød Todd ud i en iskold latter, imens han trådte et skridt tilbage" Hvem jeg er? Sweeney Todd siger det dig noget? men jeg kan godt fortælle dig det, jeg er dit værste mareridt" spytte han ud, i en meget hånlig tone imens han fnøs koldt ad manden overfor ham.
Efter de ord satte manden i løb og skulle til at kaste sig over Todd, men han havde været for langsom, for skyden af et skud brød stilheden, og derefter et tungt bump.
Den store mand nå nu død foran ham, han smilede tilfreds og skubbe lidt til ham med foden, før han placerede pistolen i mandens nu døde hånd, og lod den pege mod hans pande hvor han nu var blodig, så det lignede et selvmord. Der var ingen fingeraftryk for Todd bar hansker, af samme grund.
Han vendte sig om, og så kort rundt, før han skulle til at gå ned ad gyden, da hans næse opfangede en andens lugt.
Todd skævede hen mod skraldespandene og bemærkede at den ene havde rykket sig et par centimeter " Jeg ved du er der! KOm frem eller det vil blive værst for dig selv" sagde han truende, imens han lagde hænderne over kors og stirrede, afventende imod stedet.
Hvem var så dum at gemme sig? at nærme sig to så store mænd?

Ollie sad gemt bag den store skraldespand. Nu var han ikke selv så stor, så han kunne sagtens holde sig skjult. Kropsmæssigt, i hvert fald. Måske de mørke krøller ville blive et problem, men så langt tænkte han slet ikke. Han stirrede hen på de to væsner. Det var sygt. Gad vide, hvad de havde gang i? De så ikke spor rare uden, nogen af dem. Men hvad forventede han? To søde typer ville ikke stå og smadre hinanden. Øjnene blev større, da de angreb hinanden..
-og den ene af dem faldt pludseligt om. Død. Det vidste Ollie godt. Han betragtede den anden fyr, sådan som han hurtigt arbejdede. Hvad lavede han lige? Han kneb de mørke øjne i, og så til. Manden rejste sig, efter han sikkert var færdig med hvad end han lige foretog sig. Men pludseligt stoppede han. Ollie betragtede alle mandens bevægelser. Han kunne ikke helt snuse sig frem til, hvad manden var. Eller hvad den anden mand var. Ikke menneske, nej. Manden havde opdaget ham. Hvordan? Han var jo så godt skjult bag skraldespandene? For fanden.
Men nu var Ollie ikke just én, der bare sådan stak af uden videre. Nej. Han var pisse nysgerrig og stak næsen i alting. Specielt de ting, som ikke ragede ham noget som helst. Det var han pisse god til. Og bum, hurtigt stod han ret op foran manden, men med et par meter fra ham. Et lille uskyldigt smil lurede på hans let lyserøde læber.
"Uhh. Hvad har du gang i? Har du dræbt ham der? Hvorfor har du det? Hvad har han gjort?"

Den mand skulle dø, og det var der igen tvivl om, han fortjente ikke andet og Todd havde intet imod at gøre det, det føltes så rart. Han nød da manden så overrasket på ham, før han faldt efter skuddet borde sig gennem hans hovedet og han lande tungt på jorden, skabte en pøl af blod på de beskidte brosten.
Todd var hurtig til at ligge pistolen i hans hånd, lod den pege mod panden og han havde nu skabet en scene der lignede et selvmord, det var der igen tvivl om og hans egne fingeraftryk var skjult bag tykke hansker, han smilede tilfreds ved synet.
Før han rejste sig helt op, og skulle til at gå, da han bemærkede en andens fært og det gik op for ham at der var et vidne til stede, hvilket ville sige at det også skulle gøres tavs.
Todd hævede stemmen, og afventede med arme over kors, hvem der ville træde frem, dog blev han overrasket over en ung fyr stillede sig foran ham, han var ung men dum, stillede alt for mange spørgsmål, og han fnøs koldt ad ham.
Den unge fyr var ikke klog, hvem ville spørge ind til et mord? der lige var forgået ? især når Todd var 2 meter høj og bred som en dør, han så ikke ligefrem flink ud, og knægten var i tydelige problemer nu!
Han trådte frem mod ham, og greb hårdt fat i hans skulder " DU har intet set knægt, intet !" hvæsse han turende, iskoldt og hårdt imens han stirrede på ham med grufulde øjne.
Han greb derefter knægtens arm, og med et enkel vrid, lød en knæk lyd og drengens arm brækkede på stedet.
Før Todd skubbe til ham hårdt " Du har intet set knægt, du har 10 minutter til at komme væk i en fart, for ellers ænder du med at være ligeså død som manden " sagde han iskoldt, og før han hævede sin arm og kiggede mod sit ur " løb nu, jeg kommer efter dig om 10 minutter fra nu af" sagde han koldt, før han smilede grufuldt til ham.

Ollie betragter den store fyr foran sig med sine store brune øjne. Nysgerrige øjne. Han er så forbandet nysgerrig. Han kan godt dufte, at manden ikke ligefrem er en rar sjæl. I hvert fald ikke menneske. Han er noget, som Ollie faktisk aldrig har stødt på før. Tror han ikke. Han er ikke varulv - der kender han én allerede. En fe, næh. Havmand? Ahhh. Øhhh. Han kan ikke lige komme i tanken om flere. Vampyr er manden i hvert fald heller ikke. Men mere når den lille fyr ikke at tænke sig om, før manden langer ud og griber fat i hans skulder. Det gør pisse ondt, og Ollie giver også et lille klynk fra sig. Prøver at skubbe manden væk fra sig, men det er næsten umuligt at gøre modstand.
Pludseligt griber manden fat i Ollies arm, og før han ved af det, hører han et højt knæk og armen brækker. Ollie nærmest skriger op, og trækker sig hurtigt væk, da han ligeledes bliver skubbet til. Den gode arm lægger sig om den brækkede arm. Han har næsten fået tårer i øjnene. Shit, det gør ondt jo! Han mistede næsten balancen, da han blev skubbet til, men genvandt den hurtigt igen derefter.
Med store tårefyldte øjne stirrede han op på manden. Og hurtig som han var, stak han af. Trods smerterne, han skulle væk. Gemme sig et eller andet sted. Måske burde han løbe hjem? Eller hjem til sin storebror, som trods alt boede i Gaia i egen lejlighed? Et eller andet sted skulle han gemme sig! Han farede ned ad gågaden.




// SOOORRYYY det ikke er så langt D: