I need this tree, I deserve this tree - Razor

"No way," sagde Reign og gemte hurtigt mobilen væk igen for at være sikker på, Razor ikke stjal den, "Just admit your defeat. No one likes a sore loser." Han fortsatte sin spisning. Snart var brødet helt væk, og suppen måtte slupres alene direkte fra skeen.
Hans fars opringning havde på den ene side givet ham en stor lettelse og tilfredshed over endelig rigtigt at kunne bevise overfor drengen, at hans historier var humbug. På den anden side generede hans sære måde at reagere på stadig Reign. Havde bare lagt på uden noget som helst. Ingen "mor siger hej" eller "vi glæder os til at se dig". Ham der ellers havde lært sin søn så meget om almindelig høflighed.

"Do you like it?" spurgte Reign med et nik hen mod suppen og besluttede med sig selv for ikke at køre det op i en højere spids. Det var altid skønt at hovere en smule, men der var ingen grund til at overdrive. Især ikke overfor en, der tydeligvis ikke kunne klare at tabe.
"The trick is just a little bit of buttermilk to give it that creamy texture," fortsatte han med et lille smil, på vej ned fra stolen, og gik hen for at hente to dåseøl fra køleskabet. Skulle til at stille den ene på bordet foran Razor men nåede at stoppe inden og send ham et mistroisk blik, "you're 16, right?"

Han bed tænderne lidt sammen - irriteret. " A sore loser? - Wauw.. " Han rystede kort lidt på hovedet. Dumme Reign far, dumme Reign - dumme mobil og dumme verden. Hvorfor kunne mennesket ikke bare give ham den dumme mobil. Han måtte anstrenge sig en smule for ikke at knurre af fyren foran sig. Appetitten var røget - eller, egentlig ikke. Men tankerne fløj lige rigeligt til at han gad bruge noget som helst fokus på at stoppe grøn suppe i kæften lige nu. Han sad i stedet bare med blikket rettet mod Reign, mens skeen i hans hånd langsomt havde fået en helt anden form.
Han var stille længere tid end meningen. Men han overvejede alverdens muligheder for hvordan han kunne få fat i mobilen fra mennesket. " Sure - its okay. " Sagde han så bare kort før han kort skævede lidt mod suppen. Han spiste dog ikke mere af den. I stedet skævede han kort lidt rundt i rummet, en smule mod døren der førte ud i opgangen. Lysten til at smutte meldte sig også. Men det at få Reign til at huske gjorde at han blev siddende i stolen. Limet fast til den nærmest.

" Really.. " - " You've got to be kiddin me.. " Sagde han så bare i en kort knurrende tone og skævede kort mod øllen før han rettede blikket mod Reigns ansigt. Han snuppede dog øllen - ingen grund til at lade mennesket stå der og flagre med den. Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Han lod skeen dumpe ned på bordet ved siden af sin skål. " Dont be mad, dont be mad, dont be mad.. " han lukkede øjnene et øjeblik og forsøgte ihærdigt at få sig selv til ikke at blive vred - selvom det var hvad han var. Ikke på noget, og alligevel på alle. Det gjorde jo bare så forfærdeligt ondt. Men at slippe det ud nu.. Egh no - der var for lidt plads og det hele ville gå ud over Reign. " This is stupid.. " mumlede han lidt og bed sig kort lidt i læben. Han rettede endelig blikket mod Reign igen før han så bare rystede lidt på hovedet igen.
" Just to warn you - I'm seriously considering knocking you out. Just to find out if it works.. I'm not a mental case. You suck - if it wasn't because I know there's so much more to you than a.. " han stoppede sig selv og bed sig kort i læben før han så bare snuppede øllen alligevel. " Nevermind.. " mumlede han så bare.

Reign trak hastigt hånden til sig igen, da øllen aggressivt blev hevet ud af hånden på ham. Ærlig talt, det var da ikke så underligt at spørge om alder, når man serverede alkohol. Reign gad i hvert fald ikke få en kæmpe bøde for at give en øl til en 15-årig unge med humørsvingninger og vrangforestillinger.
"I'm not?" sagde Reign, på vej op på stolen igen, inden han regnede ud, Razor talte med sig selv. Og hvad han lige havde på fornemmelsen af var en stemning, der var ved at forbedre sig mellem dem, sank sammen og forsvandt ned i dybet. Erstattet af en underlig og lettere skræmmende opførsel fra drengen, der så ud til at have taget tabet mere tungt, end det først havde virket som om.
Reign kæmpede for til sidst at trække sit opmærksomme blik væk fra ham og ned på suppen, der fortsat blev ført op på hans ske og videre ind i munden. Det var svært ikke at have lyst til at holde øje med en, der opførte sig sært - det var vigtigt at holde sanserne skarpe. Folk gjorde de mærkeligste ting nogengange.

Alligevel følte mennesket et behov for at kigge op, da Razor lod sin ærlighed ud på et tidspunkt, hvor den måske ikke skulle have været ude. Reign ville lyve, hvis han sagde, han aldrig havde haft lyst til at give en person én på hovedet, men derfor behøvede man ikke at sige det højt. Og da slet ikke med personen siddede fredeligt lige foran.
Reign var stille lidt, i tvivl om hvordan man handlede i sådan en situation, der forhåbentligt aldrig ville opstå igen. Og først da løsningen fik sneget sig vej frem, slugte han den mundfuld suppe, der stadig befandt sig i hans mund, og sagde, "it sounds great but, uh," duppede sig lidt i mundvigen med et stykke køkkenrulle, "it's getting late and I have a television date with my favorite game show so- yeah."
Allerede oppe at stå og halvvejs igang med at tage af bordet, fortsatte mennesket, "you can just take the beer with you, it's fine. You know the way out, right?" Det var blevet trukket ud for længe allerede at bede Razor om at gå. Men nu var den krybende fornemmelse, igangsat af en lidt for aggressiv Razor, på vej op af Reigns ryg igen, og det var på tide at sige fra. På en venlig måde. Sådan da. Det kunne i hvert fald sagtens gøres værre.

Han prikkede kort lidt til øllen og stirrede lidt mod bordet før han så bare rystede lidt på hovedet. " Nope.. It's fine.. " Sagde han så bare lidt og skubbede den et par cm længere ind på bordet før han rettede sig lidt op. " It's fine - I'm fine. I'm not - but thanks for asking.. " Sagde han - dog tydeligt sarkastisk og rettede kort blikket mod Reign, men fjernede det nærmest med det samme igen før han så bare skubbede sig ned fra stolen.
" You don't have to make excuses - I'll leave. I'm kinda use to getting kick out so - be honest. Please, thats the least you can do. " Sagde han så bare med et kort - ikke så ægte smil. Han tog ikke øllen med sig, i stedet tog han bare resten af det brød han havde med sig. Ingen grund til at lade det ligge på bordet eller gå til spilde eller - noget som helst. Det smagte desuden godt så hvorfor ikke spise det i vrede på vej til - hvor end han valgte at gå hen når han engang nåede udenfor.

Han stoppede op da han nåede hen til døren. Overvejede det et kort sekundt før han så rettede blikket mod Reign. " Just so you know - I left my master, my home and my - sort of family in another dimension.. Just to be with you. And you just - laugh in my face. And now I'm gonna go kill something, just to make sure I'm not going totally crazy. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet. Et øjeblik efter forlod han menneskets lejlighed. Venligt - høfligt, ville det måske have været at takke for mad - plaster - øl. Men så meget kunne man ikke forlange lige nu. Faktisk aldrig. Han takkede i forvejen så sjældent. Så hvorfor helt præcis takke for nogle timer der kun havde drevet ham mere til vanvid end han i forvejen var ment til at være.
Det faktum at han gik betød ikke at han gav op - men han havde heldigvis indenfor det seneste år fået evnerne til at kontrollere sig selv en smule mere end førhen. Og vidste at det kun ville gå en vej hvis han ikke smuttede før skaden var sket. At skade Reign ville ikke få ham nogle steder. Så hellere lade det gå ud over en anden snack på vejen. Han kunne vel altid banke på døren her igen. Nu vidste han hvor han boede. Hvor meget det så end ville kunne begræfte Reigns teori om at han var some what en stalker.

//Out

Til Reigns held strittede Razor ikke imod ønsket om at forlade lejligheden. Selvom han virkede bitter over det. Over hele situationen måske, over ikke at blive troet på. Men selvom Reign prøvede, var det svært at få den store medfølelse med drengen, når han vidste, han løj.
"You do that," sagde han blot til kommentaren om at slå nogen ihjel, godt igang med at vaske tallerkenerne af i vasken. Lod først blikket finde hen mod døren, da den var blevet lukket, og Razor var væk, "and you're very welcome. Asshole..." mumlede kun det sidste lavmældt, selvom der ikke var nogen særlig grund til det.
Django trissede hen og satte sig foran døren med et beklagende fnys, og Reign kunne ikke lade være at smile lidt af, at han havde mere ondt af hunden end af Razor. "Noooo, we just went for a walk, dummy," han klappede den et par gange på hovedet, inden han fik den lokket med ind i stuen igen for at se sit fjernsynsprogram.

//Out