I need this tree, I deserve this tree - Razor

" Money makes everyone a bad person.. " Sagde han så bare kort - dog uden at give udtryk for om det var godt eller skidt - meget neutral tone i stemmen. Han fulgte fyren lidt med blikket men smækkede så hurtigt grydelapperne ind på et tilfældig hylde mens han smuttede med afsted. Han skævede kort lidt rundt før han rynkede næsen en smule. Dog kom der alligevel et lille smil frem over hans læber. Mere og mere utilfreds - måske var det vejen frem. Razor var utilfreds, Reign virkede til at have svært ved den overdådige venlige attitude, hvilket var godt. Den var slet ikke noget der faldt i halvdæmonens smag. Kun hvis det havde været kærlig oprigtig opførsel overfor ham. Men han vidste godt at mennesket ikke troede på noget af det der var blevet sagt.

" Handle the rest? You sure about that.. You still dont believe me. It's not like you'll be able to convince yourself that what I am saying is true.. " Sagde han så bare lidt og lod blikket hvile mod mennesket et øjeblik - et øjeblik der blev til lidt længere tid. Tydeligt at han ingen planer havde om at smutte. I stedet bredte der sig bare et skævt smil om hans læber.
" If this is your new way of kicking me out - it's not working. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet. Smilet forsvandt ikke - det blev hængende lidt endnu før han så bare lod blikket glide rundt. " What sort of groceries do you need? " Spurgte han så bare lidt før han kort overvejede det en smule. Der gik dog ikke længe før hans næse alligevel havde ført ham ud af opmærksomheden mod Reign og mod alt hvad der var omkring dem. Mad - der var jo det hele. Kødet var mest tiltalende - især det der fra en slagterafdeling kunne duftes på lang afsted.
" How often do you see your parents? " Spurgte han så - men faldt hurtigt til et andet spørgsmål.
" I could just walk you home you know - and then stop bothering you.. " han gik baglæns et øjeblik med blikket mod mennesket, men med retning mod slagteren. Han stoppede op og vendte blikket mod tingene i disken. Skævede kort mod dem der styrede 'området' af butikken før han skævede mod kødet igen.

"No, but I... well," Reign trak på skuldrene, skævende til siden, uden helt at vide hvad han skulle svare til det. 'Jeg gav dig en chance, du greb den ikke, så nu går jeg'. Det var det, han havde lyst til at sige. Det, der lå lige på spidsen af tungen og kæmpede for at komme ud men ikke burde. Han var ikke ond, han havde ikke lyst til at være ond. Men Razor fristede den side til at komme ud og frem i lyset.
Emnet nåede heldigvis at tage en 180 graders drejning ved drengens spørgsmål, der virkede unaturligt naturligt pludselig at sige. Man skulle være mærkelig for at kunne snakke om andre dimensioner og to sekunder efter snakke om indkøbsvarer. Reign blinkede, i et kort sekund slået ud, inden han svarede, "I, eh- bread. I need some bread." Kiggede kort rundt efter det, inden noget nyt og præcis ligeså uventet - hvis ikke mere - kom ud af Razors mund. Hvorfor var han interesseret i hans forældre? Hvad var der galt med ham?
"Like... twice a month'ish," og endnu et emneskift; bum! Og drengen var på vej væk. Reign kunne officielt ikke følge med mere, det hele gik for hurtigt.
"I don't-" han tøvede kort, i tvivl om hvorvidt det var smart, at Razor fik at vide, hvor han boede. Han virkede ærlig talt ikke som typen, der ville være flov over at ringe på midt om natten og regne med at blive lukket ind. Men så igen, han kunne vel bare stoppe et tilfældigt sted, sige pænt farvel, og så gå resten af vejen hjem selv. Hvis det var det, der skulle til for, at Razor helt selv ville gå, måtte det være det rette at gøre. Reign nikkede, "okay, okay, you walk me home. Deal. But then it's goodbye and farewell."
Han så rundt efter brødet, fast besluttet på at få fat i det så hurtigt som muligt og få resten af turen overstået, så han slap for flere dødstrusler. Fik hurtigt øje på et brødafdelingen, greb et hvidt flute derfra og smed det ned til resten af varerne, før han bevægede sig mod kassen og på vejen spurgte, "you're not gonna buy anything?"

Han var henne ved mennesket igen kort efter. Da han da altså var færdig med at falde i staver over alt hvad der så ekstremt lækkert ud. Han lod fingrende løbe på kanten af en hylde som de gik afsted. Razor havde ikke et problem med nærmest at være nødsaget til at forfølge mennesket - hvor længe der så end skulle gå. Egentlig burde han være glad for at Reign i det mindste havde det godt. Hvis han altså havde det. Men det gjorde ondt at han ikke huskede ham og Razor var egoistisk nok til at prioritere sig selv over alt andet lige nu.
" Did they ever talk about the underworld? " Spurgte han så bare og lod blikket falde tilbage mod Reign. Han kunne vel håbe - også selvom chancerne var små. Det var vel i sidste ende ikke engang sikkert Reign stadig havde de samme forældre som for halvandet år siden.

" Could we maybe just change it to 'see you later' or 'may we meat again' " Spurgte han så bare lidt og rodede sig kort lidt i håret. Farvel lød så voldsomt, han ville helst ikke sige farvel. Han håbede jo stadig på at få Reign tilbage - hans hukommelse ville vende tilbage. Den kunne ikke blive slettet forevigt, det troede han simpelthen ikke på. Det var jo ikke fordi han havde fået det hvide snit og stirrede tomt ud i luften. Han var stadig en fungerende person.
Det sidste stykke mod kassen var lidt hårdt at møve sig igennem uden at snuppe alverden der lå på hylderne. Søde ting - fristende så det ville noget. Men han endte med at ryste lidt på hovedet og rette blikket mod mennesket til sidst.
" Nope.. I'm good. " Sagde han så bare kort og fulgte med som køen rykkede sig og lod det blive Reigns tur til at betale for sine vare. Han betragede lidt folk som de vandrede rundt i deres egne små verdener. Endnu en ting der var svært at vende sig til - alle var så naive på sine omgivelser. Det var værre end the underworld. Et lille halv dæmonisk smil bredte sig over hans læber. Før han rettede opmærksomheden tilbage mod Reign.
" Want me to help you carry stuff? Do you live far from here? " Spurgte han så bare og lod hovedet glide lidt på skrå.

"Nah, I'm pretty sure I would remember that," svarede Reign og kunne alligevel ikke modstå fristelsen til at lade bare en anelse af sarkasme ligge og svømme rundt i overfladen. Det var det eller fuldstændig monotoni, hvilket var sværere, end man lige skulle tro.
Han stillede sig i køen - heldigvis en hurtig en - og så ned på Razor. Overvejede sit svar, inden han blot nikkede lidt, "right. See you later," og gav knægten det, han ville have. Der var ingen grund til at lægge op til skænderier med en, der snakkede sort. Ikke mere i hvert fald, han havde opgivet fuldstændig at få Razors ord hen på noget, der bare mindede om at være normalt.
Mennesket snuppede selv en enkelt pakke tyggegummi på vej op mod betalingen, inden det blev hans tur, og han med et hurtig svirp med dankortet betalte. Det var altid først der, ved betalingen, at tankerne om det faldende tal på kontoen dukkede op i overfladen. Egentlig burde han slet ikke købe sådan noget. Kun et stort lager med pasta, ketchup, havregryn og toiletpapir og ellers boycutte resten. Men det var svært - Reign var en shopper, han elskede det. Og at spise det samme hver dag ville drive ham til vandvid.

"Uh, you can take this. Thanks," svarede Reign og stoppede med at fylde varer i posen for i stedet at give Razor kassen med brødristeren i. Nogen ville sikkert mene, det var dumt at give en mulig hjemløs sine varer, men hvis drengen havde været interesseret i at stjæle fra ham, havde han jo nok gjort det nu, "and no, not at all. 15 minutes, top."
Han greb selv posen med sin frie hånd og trak let i Djangos snor for at få den med udenfor. Det var begyndt at drysse en smule fra himlen, overraskende nok ikke sne denne gang men regn. Dog kun støvregn, så det gjorde ikke det store.
På vej ned ad gågaden skævede mennesket atter ned mod Razors bare fødder og fortrød lidt ikke at have købt ham et par sko. Et par på tilbud kunne sagtens fås billigt, og ærlig talt gik det ham på nerverne at se ned på sådan et par beskidte fødder, der garanteret ville træde i et glasskår om kun et øjeblik. "You keep asking about my parents. Where are your own parents?" spurgte Reign for at distrahere sig selv fra fødderne og rettede lidt på sit tag i posens håndtag. Så afventende til siden.

Razor snuppede kassen med risteren i - det var bedre end at rende rundt og ikke bære på noget. Eller måske ikke - men så følte han sig alligevel en smule brugbar i menneskets selskab. Femten minutter var ikke så lang tid - men længe nok til at han kunne nå at stille Reign et hav af spørgsmål og gøre endnu flere forsøg på at skubbe nogle minder ind i skalden på ham så det ikke var så ulideligt at være til på dette tidspunkt. Han rynkede kort næsen en smule før han kort skævede lidt rundt. Dog fulgte han bare med ud da det var hvor de bevægede sig hen.
" My parents? I never new my parents - my mom was killed and my dad.. Well - I have no idea.." Sagde han så bare med et lille skævt smil. " And everyone after that is dead - sooo.. Possibly frying up chicken in hell or playing the violin in heaven - you never right? " Han trak kort lidt på den ene skulder med et lille smil om læberne før han rettede blikket frem for sig. Han holdt godt fast omkring kassen i sine hænder for ikke at ende med at kaste den alle steder hen den ikke burde kastes hen.

Han tænkte et øjeblik før han kort skævede lidt mod Django, men rettede så blikket lidt frem igen. " Maybe I wouldn't mind borrowing a phone call.. " Sagde han så lidt. Han bed sig kort lidt i læben. Han havde ikke nogen at ringe til som sådan, men måske det kunne give ham en mulighed for at spore sig ind på et eller andet. Også selvom læsningen var begrænset og gav ham endnu mindre tid.
Han formåede på magisk vis at undgå at tabe kassen med risteren da han tog sig et øjeblik til at nusse Django på hovedet som den spadserede afsted - altid smilende. " Do you remember underworld? Max and Zach? Tatia? Maybe Lori? You probably would if you saw them.." Sagde han så bare med et lille grin. Han rettede så blikket lidt mod Reign. " So if I told you you killed a demon with a sword once, fought a giant golem - you wouldn't believe me? " Han lod hovedet glide lidt på skrå, dog stadig med et lille smil om læberne.

Reigns afventende blik forvandlede sig til en hurtig række af overraskelse, flovhed og til sidst sympati. "I'm really sorry," sagde han og skævede kort ned i jorden, selvom det ikke ligefrem virkede for et ømt punkt for Razor. Man lærte vel også at leve med det på et tidspunkt, men derfor var det okay at være ked af det alligevel. Ligegyldigt hvor længe det var siden. Man kunne bare håbe på, knægten havde fået lov til at snakke med nogen om det og forarbejde det.
Men for nu valgte Reign at lade det ligge. Ingen grund til at rive op i en masse følelsesladet snak med en person, han højst sandsynligt aldrig kom til at se igen. Desuden var det ikke klogt at gå rundt og lege psykolog, når man i bund og grund ikke anede, hvad der var det rigtige at sige.
"Um, sure. Of course. Now?" spurgte Reign, der allerede rodede i sin lomme efter mobilen. Så længe Razor ikke ringede til udlandet, kunne han ikke se faren ved det.

"I know a woman named Lori? She works with my parents," foreslog Reign med et lille smil, selvom han tvivlede stærkt på, det var den Lori, Razor snakkede om. Så var Lori i hvert fald skræmmende god til at skjule, hun var fra en anden dimension.
Han nåede ikke at tænke videre over det, før drengen spurgte om noget, Reign virkelig måtte koncentrere sig for ikke at grine af. "I-" rømmede sig lavmældt og trak på skulderen, "I'd believe that you believed it happened." En god redning. Måske. Eller hvad? Mennesket sukkede ud med blikket frem for sig igen, fokuseret på den stadig godt fyldte gågade, "come on, kid, you gotta admit it sounds crazy. Would you believe it if some random guy came up to you and told you, you were a cool, demon-killing badass from another dimension? No proof, no nothing."

" Don't be.." Sagde han bare kort med et lille grin før han rystede på hovedet. Razor kunne ærligt ikke være mere ligeglad med sine forældre. Det var jo ikke fordi han nogensinde havde mødt dem. Og de havde alligevel ikke haft en interesse i at være i hans liv så hvorfor bekymre sig om det. Han havde haft en masse andre der betød så meget mere end de nogensinde ville komme til. Han fandt det egentlig bare spændende at se andres forhold til deres forældre. Hvordan en familie egentlig fungerede. Det var noget han nok aldrig helt ville forstå, men stadig kunne finde interessant.
Razor kunne ikke helt lade være med at grine. " Sure - we can say it's the same person. He was somewhat a lady..girl.. " Sagde han så bare og trak lidt på den ene skulder. Ingen minder for Reign der - hmm. Et eller andet gjorde det måske faktisk halvdæmonen lidt glad at han ikke huskede alle andre.
Et lidt mere skulende blik blev rettet mod mennesket da han bare grinte af det ellers hæderiske moment der blev fortalt om. " I actually would yes - but that wouldn't be a lie. I kinda am a badass demon killer. Sooo no surprice there. " Han smilede så bare skævt før han kort rettede sig lidt. " Oh - and yes, from another dimension.. " tilføjede han kort før han så bare rettede blikket frem igen. Men kom så i tanke om det med telefonen og fandt hurtigt Reign med sit blik igen.

" But yea - sure.. Now would probably be a good time to call.. " Sagde han så lidt. Ikke at det ville være et problem at vente. Men så ville det nok ende med slet ikke at blive til noget. Han tvivlede stærkt på at mennesket lod ham træde med ind hvor han boede så nu måtte han udnytte tiden fornuftigt. Tænk engang at han overhovedet overvejede at være fornuftig. Måske var han i sidste ende den der var hjernevasket.
" Not that I actually know how to use a phone - but.. I'll figure it out.." mumlede han så bare lidt og rynkede kort panden en smule. Han snuppede den hvert fald så snart Reign havde fundet den frem - og på trods af at have kassen akavet placeret i sine arme - pladrede han rundt på den lille skærm. Det var alt for kompliceret og folk virkede til at have så mange forskellige telefoner som alle virkede forskelligt. Razor havde selv fået stukket en i hånden af en mand i en forretning. Han anede stadig ikke helt hvordan den fungerede, men det gik bedre. - Men det at ringe, han ringede aldrig til nogen. Hvem skulle han ringe til? Han skævede kort lidt mod Reign før han fokuserede på den lille skærm igen kort efter. Endte med at ringe op til hvad der forhåbentlig ville være en mor eller en far. Det var da ord med få bogstaver han kunne spore sig ind på. Medmindre de var kaldt ved navne i menneskets telefon, så ville han ringe totalt forgæves.

"I'm sure you are," svarede Reign med et lille smil hen mod Razor og lykkedes med at holde sarkasmen i stemmen på et minimum, selvom det dybest set var ment sådan. Hvis den dreng nogensinde havde dræbt en dæmon, var Reign prinsesse af Zimbabwe. Løgnene havde virkelig ingen ende.
Mennesket havde allerede fundet mobilen halvvejs frem fra lommen, da Razor takkede ja til at låne den. Rakte den over og rettede endnu engang grebet om posen, der svingede livligt fra side til side. Overvejelser om, hvad der skulle ske resten af dagen, gav sig til at svæve rundt i hans tankespind. Rengøring derhjemme - en god skrubning fra top til bund, det kunne altid bruges. Eller måske bare lidt tid på sofaen med playstation og en tår sodavand. Det lød heller ikke værst.
Midt i en tanke kunne Reign ikke dy sig for at skæve ned mod mobilens skærm, der blev trykket løs på. En overskridelse af privatlivets fred? Eller et skridt mod at hjælpe en dreng, der tydeligvis havde nogle enorme psykiske problemer? Han gik med mulighed nummer 2.
Med ét rynkede menneskets bryn sig til en forvirret grimasse, da ordene 'Far. Ringer...' dukkede op på skærmen, mens de velkendte bip-lyde fra et opkald lød svagt nede fra den. Og uden tøven hev han den ud af Razors hånd og lagde på, "what the hell?!" Var i mellemtiden stoppet op og så oprevet hen på personen ved sin side, "are you out of your mind? Don't call my dad!"

Det var nu officielt, at Razor havde en ting med hans forældre, og det var mildest talt lidt ulækkert. De skulle ikke trækkes ind i det her og da slet ikke døje med opkald fra en eller anden freak med en besættelse af sin egen fantasiverden.
Nu var det nok. Reign måtte trække en streg i sandet, og her var den. "Okay, I live right over there," sagde han efter at have gemt telefonen væk og nikkede hen mod en tilfældig bygning, der lå et par blokke fra hans egen. Tog også brødristeren tilbage, selvom det ikke ligefrem var let at jonglere med både den, en pose og en hund. "And you promised to leave me be after walking me home. So go home," det kom ud en del mere skarpt, end det havde været meningen, men Reign var ærlig talt godt træt af alle de dumme stunts, Razor blev ved med at lave. Lige som han begynde at kunne lide ham, gjorde eller sagde han et eller andet helt upassende.
Han sendte ham et sidste blik som en advarsel om ikke at følge efter ham og gik så.

Razor var et øjeblik lidt måbende som mobilen forsvandt ud af hans hænder igen. Han nåede jo slet ikke at snakke!? Han skævede mod sin tomme hånd, men så op på Reign få sekunder senere.
" I asked? You could've just told me who I wasn't allowed calling.." Sagde han så bare hurtigt i et sørgeligt forsøg på at forsvare sin handling. Han rystede så bare kort lidt på hovedet med et mindre suk. Hvad havde han forventet - selvfølgelig virkede det ikke. Han rettede sig kort lidt op før han endelig så helt på Reign igen. " I just wanted to know if he... remembers anything.. " Sagde han så bare og bed sig kort i læben. Han skævede en smule mod den bygning Reign havde nikket mod. Han vidste ikke helt om han skulle tro på det eller tage det som en hurtigt løsning på at slippe af med en person der tydeligvis snagede for meget i hans ting.

Han var et øjeblik lidt imod at give brødristeren tilbage - men det var trods alt ikke hans og at skabe mere splid var vidst ikke helt den bedste ide. Han rettede sig kort lidt op før han skævede ned af gaden. " I guess.. " Sagde han så lidt og trådte kort lidt et skridt væk men rettede så blikket tilbage mod Reign et øjeblik efter. Han holdt kort lidt om bunden af sin trøje med den ene hånd men rynkede så panden en smule. Han havde slet ikke lyst til at gå - heldigvis vidste han at Reign var her og det derfor stadig var muligt at finde ham igen. Han gav ikke op - heller ikke selvom det nu virkede som et dødt løb.
Han rettede blikket mod Reign en sidste gang før han så bare nikkede en smule. " Okay.. I'll leave.. Please remember.. " Sagde han så lidt og bed sig kort i læben. Hvorfor skulle det være så svært. Det var et øjeblik som om han var limet fast til jorden og slet ikke kunne bevæge sine fødder. Dog måtte han gøre det - Reign var tydeligvis vred over det. Som om han ikke var frustreret nok over den særlig der fulgte efter ham til at begynde med.

" I just want you to remember.. " Sagde han lige kort og rodede sig lidt i håret. Tydeligt en smule frustreret selv. Der var virkelig ingenting han sådan lige kunne komme op med som ville virke. Eller gøre at han ville kunne blive hængende uden at blive for irriterende - det havde han efterhånden fundet ud af var lidt et problem. Hvert fald overfor andre. Han var måske bare lidt en pestilens. Reign var bare lidt den eneste han ikke ønskede at være det overfor.

Det var svært at tro, Razor kunne blive ved. Helt til sidste ende. Han havde tænkt sig at holde sit løfte, det var altid noget, men Reign havde nu alligevel håbet på en afslutning, der indeholdte bare et lille håb om, at knægten ville droppe sine julelege og fortsætte med sit liv. Ikke mere 'underworld' og ikke mere 'hukommelsestab'.
"Well, too bad. I won't," sagde han, tydeligvis ikke i stand til at lægge den borende tone fra sig. Men selvom det ikke var sjovt at opføre sig sådan overfor en anden person, var det måske det bedste lige i det her tilfælde. Nogle folk havde brug for at høre sandheden hårdt og kontant.

Reign drejede sig for at gå men opdagede i sit hurtige kig tilbage mod Django, der ikke virkede særlig villig til at gå med, at sneen under Razors fødder var farvet rød af blod. Han regnede da i hvert fald med, det var blod - hvad kunne det ellers være?
Han tænkte det nok, han havde forudset det helt fra starten af. Man kunne ikke gå rundt med bare fødder udenfor uden at træde i et eller andet skarpt. Gaden var fyldt med ting at skære sig på - det var derfor, normale mennesker gik med sko.
"Christ..." sukkede Reign ud med et opgivende ansigtsudtryk og lignede en, der virkelig godt kunne trænge til en god tindingmassage, hvis han da havde hænderne fri til det. "You're bleeding. Your foot,"  konstaterede han i en mumlen, i tvivl om hvorvidt Razor selv havde lagt mærke til det eller ej. Måske var det lige sket, måske var det flere minutter siden. Måske var det bare en lille men dyb rift, der ikke havde gjort ondt men til gengæld blødte som bare pokker. "Are you... does it hurt?"
Reign forsøgte allerede at finde en vej udenom det her, selvom det virkede umuligt. Én ting var at efterlade en særling og håbe, at han klarede den. En anden ting var at efterlade en såret udenfor og alene.

Han bed kort tænderne sammen før han kort rystede lidt på hovedet. Det var slet ikke det svar han håbede på - men tydeligt havde han sat noget, for meget til at gøre noget som helst bedre ved en kommentar som det. Han rynkede kort næsen en smule før han så bare trak lidt på den ene skulder. Han skævede kort lidt mod Django men skulle ellers lige til at gå. Reign stoppede ham dog - eller måske ikke helt bevidst men lidt.
Han skævede kort lidt ned mod sine fødder, før han trådte lidt tilbage men rynkede så kort panden lidt. " Well this is.. " han rystede så bare kort lidt på hovedet før han rettede blikket mod Reign igen. " Well I guess.. " han smilede så bare kort lidt skævt før han rettede sig lidt op. " It's nothing.. " vippede kort lidt med sin ene fod før han skævede lidt ned af vejen, kun for at se mod Reign igen få øjeblikke senere.

" No.. " Sagde han så bare kort - dog kun for få sekunder senere lige at tjekke under sin ene fod hvad det helt præcis var der foregik. Det var egentlig slet ikke fordi det gjorde ondt. Men tingene gjorde også meget sjældent ondt på halvdæmonen. Især ikke så lille en ting som dette. Han endte dog bare med at stille sig normalt igen. " Odd.. " han bed sig kort lidt i læben og flyttede sig lidt til den ene side kun for at tjekke sneen under sine fødder - pæn flot farve. Ikke noget man kunne brokke sig over. Helt fascinerende nærmest. Okay måske burde han have vidst at noget i denne stil ville ske - eftersom, tjaa - han rendte rundt på et underlag der var fyldt med alverdens - på bare tær uden at kigge hvor han placerede sine fødder.
" Dosn't matter tho' " Han vippede kort lidt frem og tilbage - nu kunne det mærkes. En smule. Han rodede sig kort lidt i håret før han lod blikket falde på mennesket igen. " Don't worry about it.. I was about to leave anyway. " Sagde han så bare kort og gumlede lidt på sin inderlæbe før han stoppede sine hænder i sine lommer. Lagde lidt an til faktisk at gå - Reign behøvede ikke bekymre sig og Razor havde brug for tid til at finde på en anden måde at vinde menneskets hukommelse tilbage. Det hjalp hvert fald ikke at slå rødder her.

Reign svajede til siden i et forsøg på selv at se, hvad der var i vejen med Razors fod. Men blodet var endt lidt over det hele, fortyndet af sneen, og gjorde det umuligt at finde ud af, hvor riften præcis var. Måske hvis fødderne blev vasket rene først, ville det være nemmere.
Rettede sig op igen, da drengens egen opmærksomhed blev flyttet væk fra foden, og rømmede sig lavmældt, næsten lydløst, "right..." Forsøgte indeni sit hoved at overbevise sig selv om, at det var okay at gå. Razor sagde, det ikke gjorde ondt, og han virkede ikke påvirket af det overhovedet. Ingen problemer. Bare et lille snitsår.
"Right," gentog Reign, denne gang mere fast, og skævede kort tilbage mod den bygning, han havde løjet om var sit hjem, "okay. Goodbye then, Razor. C'mon, boy." Det lykkedes denne gang at få Django med sig uden de store stridigheder. Gik ned af det tomme fortorv, der lå placeret lige op til en lige så tom legeplads.

Cirka ti skridt nåede mennesket at gå, før han et øjeblik kneb øjnene sammen, sukkede indeni sig selv og satte farten ned for til sidst at stoppe op. Han ville fortryde det så meget. Dumme dårlige samvittighed, dumme hjerne der overtænkte alting og fik ham til at tage elendige beslutninger. Dumme, dumme Razor.
Reign vendte sig en kvart omgang, nok til at kunne se tilbage mod drengen, "come on. I got some band-aids back at home."

Det var sikkert ikke alvorligt. Men halvdæmonen kunne heller aldrig rigtig finde ud af at bedømme sådanne ting. Han lod kort hovedet glide lidt på skrå, men rodede sig så kort lidt i håret og skulle egentlig mest bare til at gå. Måske var det det at Reign ikke kunne genkende ham der efterhånden slog hårdere end han havde regnet med. I det mindste vidste mennesket stadig hvordan man var sur på halvdæmonen - så noget var da stadig ved det gamle.
" Bye... I guess.. " Sagde han så bare lidt før han kort rynkede næsen en smule. Ugh - frustrerende. Skulle han virkelig tilbage til det punkt hvor han savnede ikke at have nogle former for følelser i sin krop? Måske - det ville hvert fald være så meget nemmere. Især lige nu. Han havde steder han kunne gå hen - men han havde måske håbet lidt på at det at møde Reign ville give ham lidt mere et sted at være end at blive afvist.

Hans blik var rettet mod menneskets ryg et par sekunder før han endelig fik revet sig ud af stedet og faktisk havde tænkt sig at gå den modsatte retning. Han nåede da også et par skridt, men kun for at blive stoppet igen - heldigvis denne gang til noget der slet ikke var en dårlig ting. Tilbød mennesket lige at han kunne gå med? Razor vendte blikket mod Reign og lod kort hovedet glide lidt på skrå. " And what exactly does that mean? " Spurgte han så lidt og bed sig kort en smule i læben. Vendte sig dog helt om et øjeblik efter - men trådte så egentlig bare hen til fyren. Ingen grund til at lade ham have tid nok til at ændre mening. Hvilket han vidste sikkert meget hurtigt ville kunne blive en realitet hvis han stillede spørgsmålstegn ved hans ord.
Han skævede kort mod jorden bag sig før han rettede blikket mod Reign igen. Han skulle til at sige noget, men fik stoppet sig selv på halvvejen da det nok bare var bedst at tie stille. Nævne flere ting om den Reign han kendte fik ham ingen vegne. Mennesket troede ikke på ham lige meget hvad. Så måske han skulle have facts på banen før han prøvede igen. Han pillede kort lidt ved sin trøje ved brystet før han stoppede op. " Actually.. " Sagde han så lidt før han rettede blikket mod Reigns ansigt.
" Do you have any memory of this.." spurgte han så bare og fandt ringen frem fra under laget af tøj der hang i en kæde omkring hans hals. Den ring han fik af Reign ikke længe før fyren var forsvundet.

"It means we're gonna fix that foot of yours," svarede Reign med en let rysten på hovedet og et smil i mundvigen, man kun lige kunne ane. Han var svag, det vidste han godt Men det var at tage chancen med Razor og håbe på, han ikke kom tilbage til hans lejlighed, eller have dårlig samvittighed resten af dagen. Måske flere dage. Uger?
Django var tydeligvis ved at blive træt. Heldigvis var lejlighedsblokken ikke langt fremme, og hundekurven deroppe ventede.
Reigns blik faldt på Razor, da han sagde noget, og panden rynkede sig tænksomt. "Hmm..." blikket lå nu på ringen i stedet, og snart havde mennesket også grebet den blidt mellem pege- og tommelfingeren og kørt den rundt for at finde noget, der kunne indikere et tegn på genkendelighed. "No. It's a nice ring, though. Is it plated or solid?" Han slap den igen og lod den falde ind mod Razors trøje.

Reign nævnte ikke sin lille løgn omkring, hvor lejligheden lå. Hvis Razor havde bare en smule hjerne, kunne han regne ud, hvorfor han havde løjet og ville ikke spørge ind til det. Eller måske opdagede han det slet ikke. Begge ting ville være fint.
Døren blev låst op, op ad trapperne og ind af hoveddøren. Django smuttede hurtigt ind gennem køkkenet og ind i stuen til kurven, hvor Razors gamle, gennemgnaskede trøje lå krøllet sammen i.
"Okay, wait here for a second," skyndte mennesket sig at sige og smuttede, efter at have taget sine sko af, hen og greb dagens avis, han begyndte at lægge ud foran Razor som en lille vej ud til badeværelset, "just- step on these, please." Han havde ikke rengøringsvanvid, men blod og skidt på gulvet ville alligevel gøre ondt i hjertet at se på.

Et øjebliks håb ramte Razor som han betragtede mennesket mens han studerede ringen. Dog var det et håb der hurtigt faldt til jorden igen da det slet ikke virkede som om at der var nogle minder ved den at komme efter. Selv sådan en ting huskede han ikke - så hvad skulle der til? Han vidste det ikke helt. Måske der var andre måder at gøre det.
“ oh.. “ mumlede han kort som han kort lukkede hånden omkring ringen. Tydeligt en smule skuffet. Men det var en skuffelse som hurtigt dalrede væk igen. Han rettede sig op og fulgte med mennesket som han gik afsted igen. Han bed sig kort lidt i læben før han rodede sig lidt i håret. Turen derhen var ikke var ikke just hvad han havde regnet med - han valgte dog ikke at kommentere på at det ikke helt var samme sted som mennesket først havde givet udtryk for. der var ikke nogen grund til at træde i det.

“ so this is where you live.. “ sagde han så lidt og lod kort sin hånd hvile i hans nakke et øjeblik. Som han betragtede indgangen og hvad han kunne se derfra. Han skævede kort lidt mod Django med et lille smil - et varmt smil, et nærmest glad smil. Men blev dog stående som han havde fået besked på. “ Now I feel it.. “ sagde han lidt som han bevægede sig hen over aviserne som Reign havde fået lagt ud. Han hoppede nærmest lidt fra den ene til den anden og efterlod et lille spor af blod på hver side den dårlige fod plantede sig på. Ikke at det gjorde ondt - men det kunne mærkes. Han satte sig på toiletbrættet da han nåede ud på badeværelset, mens blikket tog sig en runde rundt. “ Its not quite what I expected - but not at all what I least expected. “ mumlede han så lidt før han rettede blikket mod Reign.
” You know... Im sorry for just almost stealing a few seconds of your dads time.. “ sagde han så bare lidt med et lille skævt smil om læberne. Dog også lidt drillende - og hundrede procent en undskyldning han faktisk ikke mente.

Reign holdte skarpt øje med Razors fødder, som han bevægede sig hen ad den lille avisrute, og bed sig i kinden for ikke at lave paniske lyde, når de kom lige lovlig tæt på kanten. Heldigvis fungerede planen, og der kom ikke blod på gulvet - i hvert fald ikke i køkkenet. Men det var helt okay, fliser var lette at tørre af, og desuden ville det forsvinde helt af sig selv, når han tog sit næste brusebad. Han var et geni.
"What, you thought I lived in some kind of mansion?" spurgte mennesket sarkastisk, i færd med at hente en babyblå balje ude fra under køkkenvasken. Begyndte at fylde den op på badeværelset og så ned på Razor, da den næste kommentar lød. I et øjeblik kunne Reign havde svoret, det var en oprigtig undskyldning, men smilet fortalte en anden historie.
"Very funny," lød det sarkastisk og overdøvede et kort sekund lyden af vandet, der langsomt fyldte baljen op, "I just don't wanna drag 'im into this. What were you gonna say anyway, huh? 'Hello, sir, you wouldn't happen to know if your son is from another dimension, would you?'"

Reign lod et par dråber sæbe falde ned i vandet, der straks dannede et overflade af bobler, inden vandet blev slukket, og baljen placeret foran Razors fødder. Hvis det her ikke var dagens ultra gode gerning, vidste han ikke, hvad var. Penge, venlighed, tid og nu også fodbad.
"Tell me if it's too hot," sagde mennesket, inden han vendte tilbage til køkkenet og pakkede tingene ud. Hev samtidig den hjemmelavede, frosne ærtesuppe ud af fryseren og satte op til at varme det op. "You want some pea soup?" han sørgede for at hæve stemmen en smule, så Razor ville kunne høre ham fra badeværelset.

“ Nooooo not Exactly! Maybe just.. you know - something a little bigger.. “ sagde han så bare med et lille smil.
“ at least you have your own place - that makes me happy. Considering your cabin burning was.. some what my fault. “ sagde han så bare lidt og vippede kort lidt med sine fødder som han ellers lod blikket hvile mod Reign. Han betragtede nok mest bare mennesket en smule. På trods af alt - så kunne han stadig mærke det i maven. Stadig totalt vild med mennesket. Nej ikke bare det. Dybere følelser end det. Smask forelsket og ude af stand til at gøre noget ved det. Han bed sig kort lidt i læben og lod sine fødder dumpe ned i vandet - som med det samme gav dem en varme de slet ikke var vandt til. Han rynkede kort næsen en smule men lænede sig ellers bare lidt tilbage og stirrede mod det sæbe fyldte vand.
“ I probably would’ve asked if he remembered me. I mean - I did meet him once. So Maybe. “ han bed sig kort lidt i inderlæben før han rettede blikket lidt efter Reign da han forsvandt. “ You could at least give me a chance to not Sound like a maniac.. “ sagde han så bare med et lille grin.
“ would you believe your parents if they Said it was true? “ spurgte han så bare lidt. Måske de så ville kunne forklare hvorfor Reign ikke huskede noget.

Han var stille et øjeblik mens han overvejede det lidt. “ Is it worth it? does it taste Good?” Spurgte han så bare tilbage. For hvis det var tilfældet ville han måske nok ikke have så stort et problem med at få noget mad. Hans mave ville nok gerne lige meget hvad. Men smagsløgende ville ikke hvis det ikke var yderst lækkert. Også selvom Reigns mad plejede at være godt - så var der altid en tøven når det løs som om hoved ingrediensen var en grøntsag. Man kunne ikke dømme halvdæmon. Han levende af kød og kage. Grønne ting var en sjældenhed. Han kløede sig kort lidt ved et gammelt sår i sin hånd, før han rettede blikket mod vandet igen. Kun for at lukke øjnene få sekunder senere - mens et smil bredte sig om hans læber. Det var faktisk alt for rart. Hvordan kunne varme om fødderne have så stor en magt til at gøre ens krop helt afslappet.

"Mhmm," lød det blot fra Reign, der ikke gad prædike mere om, hvor forkert Razor var på den, omkring hvem han var. Han vidste det selv, og det var det vigtigste. Så kunne ungen påstå, hvad han ville.
"I don't know. Maybe," svarede han ligegyldigt og trak på skuldrene af spørgsmålet. Det ville alligevel ikke ske og var derfor dumt at spekulere for meget over.
Selvom Razor ikke decideret havde sagt ja til suppen, skar Reign alligevel en ekstra stor klump ud og smed den i gryden. Den hårde, grønne isklump ville snart tø op og forvandle sig til en lækker cremet ret. Men i mellemtiden skulle knægtens fødder reddes.
"Muy delicioso," sagde han på vej tilbage med en tyk, spansk accent og smilede let til Razor, som han trådte tilbage ind på det lille, vinduesløse badeværelse.

"Dry your feet," befalede mennesket og smed et håndklæde hen i drengens skød, mens han i mellemtiden fandt plaster samt  lille skammel frem fra under vasken og satte sig foran. Ventede på Razor blev færdig, inden han uden greb hans fod og kiggede tænksomt under den, "there it is. Just under the big toe" der gik ikke længe, før blod atter begyndte at dukke op fra den ellers næsten usynlige flænge lige under storetåen, og Reign slap for i stedet at række Razor et plaster, "put this on and it'll be good as new."
Endnu et smil dukkede op på menneskets læber, inden han ryddede op efter sig. "Anyway, what's my father's name?" spurgte han efter at have sat skamlen på plads og så afventende på Razor med en kækhed, der var svær at holde tilbage, "if you met my father you must know his name, right? So what is it?"

Razor rettede blikket mod Reign da han vendte tilbage. " Then - Yes please.. Pea soup wouldn't be bad at all.." Sagde han så bare med et lille smil før han kort bed sig lidt i læben. Faktisk slet ikke dårligt. Kunne det være det? Han stolede ikke på de menneskelige smagsløg - men lige dette menneske gjorde han gerne en indsats for. Om det så var at smage mærkelige ting.
" So demanding.. " Sagde han lidt mens han fik tørret sine fødder. Der gik dog ikke mange øjeblikke før han skævede en smule mod Reign med et lidt drillende udtryk. " I like it.." tilføjede han så lidt med et lille grin. Storetåen vrikkede han kort lidt med da det var der Reign sagde skaden var sket. Ikke at det ændrede meget. Razor havde nok ikke bemærket det hvis det ikke havde været fordi Reign havde pointeret det.

Razor lod blikket hvile mod plasteret og vendte det et par gange før han så bare kort bed sig lidt i læben. " Well.. " mumlede han lidt og skævede kort lidt mod sin fod, så tilbage på plasteret også tilbage igen. Det tog ham alt for længe at finde ud af hvordan det fungerede, og selv der endte det mere med at sidde fast på hans fingre end på sin fod. - Desuden var han halvt ved at falde ned fra toilettet i processen. Han hørte godt hvad Reign havde spurgt om, men det var svært at koncetrere sig om det her - og at tænke over et navn. Som han helt sikkert skulle rode sine akavede minder igennem for at kunne huske.
Til sidst opgav han lidt plasteret og gloede ud i luften et øjeblik. " I might need some help with this.. " Sagde han så lidt og viftede kort lidt med plasteret som havde plantet sig på halvdæmonens finger.
Dog røg tankerne mod Reigns fars navn - " I remember - I promise, just give me a second.. " Sagde han så lidt før han skævede en smule mod Reign. Genså nærmest øjeblikket for sit indre før et lille grin flød ud over hans læber. " Cor... something Cor..nelius? Right? " Han lod hovedet glide lidt på skrå. " I'm not great with names - but considering how we met. It would've been rude for me to just remember him as your father.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin.
" He seems really nice.. " Han nikkede kort lidt før han kort overvejede det lidt. " You know - you could call him, and let me speak to him for a few seconds, and then... I don't know - depends on what he says.. " Han nikkede kort lidt før han skævede mod sin fod.

Reign overvejede i sin ventetid Razors besværligheder med at få plasteret på. Utroligt hvordan en så simpel ting kunne virke så svært, men så igen - Razor virkede til at have problemer med flere ting, der virkede så naturlige at kunne. Plaster, mobiltelefon, selv en brødrister vidste han ikke hvordan fungerede. Enten måtte han spille dum, eller også var han mentalt udfordret. Begge ting virkede lige sandsynlige.
"Mhmm, I bet you do," lød det sarkastisk fra Reign, der ikke orkede at tage skammelen frem igen og blot satte sig på knæ foran drengen, hvor han med blide bevægelser fik sat plasteret rigtigt på henover skrammen. Så dog op, stadig med et tag i foden, så snart hans fars navn blev nævnt, og kækheden forsvandt straks fra hans ansigt. Erstattet af et par store, forvirrede dårdyrøjne.
Nu blev det først for alvor skræmmende. Han havde ikke regnet med, det korrekte navn faktisk ville komme ud af drengens mund, og anede ikke, hvordan han skulle reagere på det. Den første indskydelse var hurtigt at få smidt ham ud, men det ville give et indtryk af, at svaret rent faktisk havde haft en indflydelse på ham - noget der helst ikke skulle ske.

Reign havde fat i foden meget længere, end det var nødvendigt og endte med helt at glemme den, indtil det endelig slog klik, og han med en rømmen slap og rejste sig op, "I'm pretty sure he's busy..." Endnu en rømmen lød, som menneskets blik flakkede rundt i det lille badeværelse, søgende trods det ikke ledte efter noget som sådan.
"I should check on the..." sagde han og færdiggjorde ikke sætningen, inden han var smuttet tilbage i køkkenet. En mistanke, han også havde haft tidligere, voksede sig større, og mens Reigns opmærksomhed lå nede i den grønne suppe, der langsomt blev rørt rundt i, spurgte han, "okay, I'm gonna ask you a question and I want you to be completely honest. I won't get mad or yell at you, I promise," han tog en dyb indånding og så uden at slippe skeen hen på Razor, "are you a stalker?"

Han vippede kort lidt med sin tå med et lille smil om læberne som plasteret nu var vel placeret. Dog holdt Reign stadigs hans fod - hvilket fik ham til at se lidt mere mod menneskets ansigt efter få øjeblikke. Dog nåede han at slippe og vågne fra sin - hvad var han endt i? En trance. Så Razor havde vidst haft ret i det navn han huskede. Han var et øjeblik i tvivl nemlig, men Reigns reaktion gjorde det tydeligt at det vidst var rigtigt.
" Well - if he picks up, then maybe its because he's not busy.. " Sagde han så lidt før han kort bed sig lidt i læben. Han kom dog på benene da Reign forsvandt ud fra badeværelset.
Ventede på spørgsmålet Reign gav udtryk for han ville stille - og rigtig nok. Halvdæmonen kunne dog ikke helt lade være med at grine lidt. " a stalker? Seriously? " Han hævede kort lidt et bryn før han så bare rystede lidt på hovedet.
" If I were to stalk.. anybody - I would pick someone else. You live the most ordinary human life possible. You eat freaking green soup - thats like.. Super strange, yes. But - plain, simple - boring.. Not fun at all. I'm allowed saying that, 'cause I'm going to eat some too.. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. " I'm not a stalker - But right now.. " Sagde han så bare og blev stille et øjeblik - før han rettede blikket lidt mod Django. Men så tilbage mod Reign. " I wish I was. " han trak kort lidt på den ene skulder før han så smuttede hen til Django - mest for at snuppe den trøje hunden forevigt hold til sig. Det var alligevel lidt kært. Han kiggede kort lidt på den men rynkede så kort panden en smule.

" How can I prove to you that I'm telling the truth? Is there even a way for me to just.. make you believe a tiny bit of what I'm saying? " Spurgte han så bare lidt efter og rettede blikket lidt mod mennesket igen. " Would it make it easier if I told you that you didn't like me at all at first? The only reason we kept talking was because I was an annoying piece of shit who wouldn't leave you alone? " Han lod hovedet glide lidt på skrå før han smilede lidt skævt. " How things never change.." mumlede han lidt. " 'Cause obviously thats.. still the problem.. " tilføjede han så bare og rodede sig en smule i håret før han lod trøjen dumpe ned på Djangos hoved.

Det burde ikke overraske Reign, at hans spørgsmål ikke blev taget alvorligt, men irriterede ham nu lidt alligevel. Ligefrem at blive grinet af, når man nu stod og var dødalvorlig.
"Thanks, that's real nice of you to say," fnøs han med en fornærmet grimasse og så ned i ærtesuppen igen. SÅ kedelig og normal var han heller ikke. En normal person ville ikke have taget en komplet fremmed med op i sin lejlighed og sat plaster på en fod, der muligvis var fyldt med hjemløslejr-fodsvamp. En normal person ville ikke have ladet ham gå med ud og købe ind. Og en normal person havde aldrig delt ud af sin næringsrige, sunde og ekstremt velsmagende ærtesuppe efter at have fået selv samme ret talt grimt om. Han fandt sig i mere, end hvad normale personer gjorde.

"No," lød det ærligt fra Reign, der fandt det nykøbte brød frem og gav sig til at skære et par skiver ud til hver. Og endnu et, "nope," til det næste. Ingen grund til at få drengen til at tro på en masse ting, der alligevel ikke ville ske. Reign troede ikke på det og kom ikke til det. Til gengæld var han forholdsvist sikker på, Razor havde stalket ham en smule - om han ville indrømme det eller ej. Der var ingen anden rationel forklaring for, at han kendte hans fars navn. Eller for at han var så pisse interesseret for den sags skyld.
"No offense, but I'm very good at judging people real quick and actually being right about it," sagde mennesket og fandt skåle og bestik frem til dem begge, mens han forklarende fortsatte, "if I didn't like you at first chances are I won't like you - ever. Maybe your underworld-Reign was lying. Or just trying to get laid. I don't know." De nu fyldte skåle samt brød og skeer blev bragt hen til et meget lille men til gengæld højt bord henne ved væggen. Greb et stykke køkkenrulle og tørrede en plet af, der var blevet spildt, "not trying to be rude, I'm just saying. Now, eat."
Reign lavede en lille håndbevægelse mod bordet, før han selv hoppede op at sidde på en af de høje barstole og gav sig til at spise af suppen, der stadig dampede af varme.

Razor smilede bare lidt skævt før han rystede lidt på hovedet. Well - i det mindste vidste han at den fornærmede og gnavne Reign stadig var der. Der manglede bare lige den del der havde overskud nok til at overskue Razor. Han rynkede kort næsen en smule men trak så bare lidt på den ene skulder. Der var ikke så meget andet at gøre. Han fulgte mest bare lidt med i den madlavning Reign havde gang i - også selvom det virkede enormt simpelt i forhold til hvilke former for madlavning han havde set fyren gå i krig med førhen.
" Did you bake the bread? " Spurgte han så bare lidt og lod kort hovedet glide lidt på skrå. Han bed sig kort lidt i læben, men kun for et øjeblik senere at finde et lille smil frem igen. Hvis han skulle være helt ærlig - så duftede brøddet noget bedre end suppen. Men han var villig til at give det et forsøg - især hvis det at spise med gjorde at muligheden for at værre her længere var der.
" Took forever to convince him to the get-laid part tho.. " Sagde han så bare med et skævt smil før han tog plads på en af stolende og lod blikket hvile mod Reign et øjeblik. " And he never really lied about anything. Honesty is important.. " tilføjede han lidt før han trak lidt å den ene skulder.
" So you dont like me - at all? Like on a scale from one to ten, how much do you wish for me to leave? " Han snuppede sin ske og pillede kort ved den før han så bare duttede lidt til suppen - kun for kort efter at smage lidt på den. Forsøgte sig så godt som muligt med at holde et rimelig neutralt udtryk.

" And um.. Dont hold back - If rude is what you're feeling, let it out. I'm not gonna cry about it. " Sagde han så bare lidt med et lille smil. Han snuppede lidt af brødet i stedet og vippede kort lidt med sin ene fod. " Did you know.. That the shirt Django is munching on was mine once? " Spurgte han så et øjeblik efter mens han gumlede på et stykke brød. Suppen fik endnu en chance, og endnu en et øjeblik senere. Faktisk var det måske slet ikke så slemt. Ikke fantastisk - meget grønt. Man kunne smage farven - ingen tvivl om det. Men det var ikke forfærdeligt. Han kunne nævne at det helt sikkert ville gøre godt med kød i - men at gøre sig klog på madlavning var han ikke i det rette selskab til at gøre. Så han spiste bare i stedet.

Reign nåede lige at duppe brødet i suppen, før Razor sagde noget, der fik ham til at kigge op med et hævet øjenbryn, "I just bought it. You were there." Ikke at knægten havde virket interesseret i indkøbene, så det gav meget god mening, at han ikke havde lagt mærke til dem. Men alligevel - der var blevet købt tre ting. Det var ikke så svært at huske. "Gee," blev der tilføjet med en rysten på hovedet og et lille smil, inden han tog den første bid. Det havde taget lidt af smagen at køle suppen ned, men den smagte helt fint. Ikke op til standarderne selvfølgelig - Reign elskede at lave og eksperimentere med mad og prøve en masse nye og sjove måder at kokkerere på, men pengene var der bare ikke lige nu.
"You see, that doesn't sound like me at all," drillede mennesket med en kækhed over sig og gjorde det ikke helt klart, om det var ment sarkastisk, eller om der var noget sandhed i det. Egentlig vidste han det heller ikke helt selv. Det var ikke, fordi han var decideret nem at få med hjem, men heller ikke... svær. Hvis det føltes rigtigt, føltes det rigtigt. Løgnerdelen var til gengæld en stor omgang løgn. Jovist, han hadede at lyve og skyldfølelsen kunne æde ham op indefra, men han løj da også nu og da. Eksempelvis havde han løjet om, hvor lejligheden lå. Selvom sandheden kom frem i sidste ende.

Reign nåede at tage endnu et par skefulde, inden Razors spørgsmål lød og fik ham til at trække på skuldrene og åbne munden på klem for at svare. De næste ord fik ham dog lige til at tænke sig om en ekstra gang.
"I don't know. Like a 4'ish?" svarede han med et træk på skuldrene og blikket nede på sin ske, der balancerede suppen i sig. Så sekunder efter op fra den og over på Razor, "it's not that I don't like you. It's just that- you're saying all this stuff that's weirding me out." Sandt, så havde Reign ikke haft nogen problemer med ham i starten - faktisk kun tænkt gode ting. Et godt mundtøj, social, smilende. Det var al den portal-snak, der gjorde ham skør.

Mennesket vendte tilbage til sin suppe men afbrød sig selv med en latter, "ohhh, no, no, no, that's my ex's shirt. Alex. I don't know why Django's so crazy about it, he just-"
Endnu en afbrydelse fandt sted, da Reigns telefon ringede løs i hans lomme, og han var nødt til at tage den. "Reign speaking. Oh, hey. Yeah, sorry about that, I didn't mean to call, my phone just- yeah, exactly," han tog et bid af sit brød, mens personen i den anden ende talte, o han selv blot brummede et par 'mhh' som svar. "Listen, I gotta go, I'm in the middle of eating. Mh, we will."
Han fik pludselig en idé - noget der måske kunne få Razor til at holde mund i et øjeblik - og rømmede sig efter at have tygget af munden. "Hey, dad, I was wondering something," så hen mod Razor med et allerede hoverende blik, der viste, han allerede vidste, han havde ret, "do you know a guy named Razor? Small, brown hair, kinda strange?"
I den anden ende at røret lød en lang stilhed, der fik fjernet blikket fra menneskets ansigt og ertattet det af et par undrende rynkede bryn. Ikke så meget som en vejrtrækning kunne høres, ikke en lyd. Indtil stilheden endelig blev brudt af et nej og en afbrydelse af kontakten, der ikke gav Reign muligheden for så meget som at sige farvel.
Han trak mobilen væk fra øret og kiggede lidt ned på den, stadig intenst undrende. Men ligeså hurtigt som den var forsvundet, vendte den hoverende mine tilbage og vendte sig mod Razor, "see, I told you. He doesn't know who you are. Sorry, Razor, better luck next time."

Han pillede bare lidt ved brødet mens han overvejede det et øjeblik. Havde han købt det? Razor hævede bare kort lidt det ene bryn. En smule kritisk før han så bare rystede det af sig. Det havde han slet ikke bemærket. Sikkert fordi han var mere interesseret i den kasse han skulle bære og hvad i alverden indholdet blev brugt til - eller det faktum at Reign var der. Altid en ting der distraherede ham fra alt omkring sig. Satans menneske.
Han spiste i stedet bare lidt mere af suppen. Ingen grund til at grave mere i sin egen manglende opmærksomhed på hvad der skete omkring ham.
" What? 4.. Wauw.. Generous.. " Sagde han så lidt - oprigtig overrasket over tallet. Han havde nok nærmere forestillet sig noget hen af en 1'er eller.. 2 max. Fordi.. Reign gav på ingen måde udtryk for at han fandt Razors selskab spændende. Hvert fald ikke hver gang halvdæmonen valgte at åbne munden. " You could just believe me - then it wouldn't be weird.. " Sagde han så bare lidt mumlende, en smule barnligt måske før han gumlende endnu et stykke brød i sig. Det var faktisk rart med noget mad. Ikke at han ikke spiste - men nogle gange blev det glemt.

" Your ex Alex huh? Wauw.. " Han rynkede panden lidt før han så bare rystede lidt på hovedet. Et øjeblik forsvandt smilet helt. Okay - var det et stik af jalousi overfor en person som han vidste ikke engang fandtes. Eller også gjorde han. Reign kunne sagtens have haft et forhold mens han havde været her. Det slog en knude på hans mave. En stram en der faktisk gjorde lidt nas. Men Razor vidste det var hans trøje. Hunden havde ikke sluppet den på noget tidspunkt. Han sank kort lidt en klump før han skulle lige til at slupre en smule mere suppe i sig. Men havde nær tabt skeen ud af sin hånd i chok da Reign mobil ringene. Visse ting tog tid at vænne sig til. Mærkelige lyde var en af dem.
Razor fulgte dog nysgerrigt med i samtalen - det var intet problem for at høre begge parter. Et øjeblik blev han nervøs for at mennesket ikke ville udnytte øjeblikke og spørge indtil.. ting. Men så kom spørgsmålet - stilheden og det helt igennem skuffende svar. Sådan som det hele pludselig dirrede i Razors krop gjorde det ikke bedre. " What?.. " Han gloede et øjeblik på Reign og ligende mest af alt en forladt hundehvalp. Fandt slet ikke Reigns hoverende udtryk sjovt på nogen måde. " No.. He just hung up - that wasn't.. " Han bed sig kort i læben og panikken fra tidligere bredte sig i hans krop. " What about your mom? Call her.. " - " No.. Give me your phone.. " Sagde han så bare med et øjeblik ret skarpt blik. Han havde hørt det jo - men han troede ikke på det. Det gav ikke mening. Måske gav det mening. Reigns forældre kunne have lige så meget hukommelsestab som Reign selv havde. Men Razor nægtede at lade det passere så hurtigt.