What about the rubber chicken? - Damien

Sted/omgivelser: Værelse nr. 12, Damiens værelse, computer udstyr og seng osv.
Tidspunkt: 01:24
Vejr: Tørt og koldt.
Outfit: bare fødder, bomulds skjorte i lysegrå, habit bomulds bukser i lysegrå (forholdsvis ren!)
Tilegnet: @Damien

So fucking tired. Han stod i en eller anden mørk gyde og havde netop afsluttet aftens eller nattens måltid, han havde faktisk været lige ved at dø af sult! Så han havde desværre slået mandne ihjel. Han havde ellers set sød ud, men nu var han altså død. Lector havde sørget for ikke at få blod ud over det hele den her gang, Rosalie blev sur på ham når han blev beskidt, for så skulle hun give ham et bad og vaske hans tøj.. Hvis hun ikke gjorde det så blev det nemlig ikke gjordt. Og han skulle åbenbart være ren? Selv om det betød nærmest ingen ting for ham, men hvis det betød noget for hende, så var det også okay, så skulle han nok.. Med lidt hjælp.
Træt som han var gad han ikke engang rydde op efter sig, i stedet skabte han en portal, klar til at kravle i seng.. Eller under seng? Hjem til Rosalie og sove under hendes seng! Bedste sted i verden.
Han gik gennem den mørke blå portal og endte op i et mørkt værelse, kun oplyst fra lyset af en skærm. Han så sig helt forvirret omkring, det her var ikke Rosalies værelse????
What the heck! Not this stupid stuff again!
Han havde det med at ende op forkerte steder hvis han var træt eller sulten, og nogen gange var det altså bare pisse irriterende. Han fik så øje på drengen, da der blev råbt et eller andet? Han kiggede forvirret på ham, det lod ikke til at være af ham dog, han kiggede ind i de lysende skærme.. Eh.. Computer!!! Ja det var det det var.
Han gik hen til drengen og lagde en hånd på hans skulder og ruskede let i ham. ”Hey hey hey! Could you like.. Help me? Where the fuck am I?” spurgte han knægten, ikke at han havde opfatter at drengen havde headset på og måske ikke kunne høre ham.. Næh, han fattede hat, men det var der heller ikke noget nyt i.

Damien havde haft en okay lang skoledag, og havde derfor lagt sig for en kort middagslur så snart han havde spist aftensmaden færdig. Det var så også derfor han var lysvågen nu - nå ja, og så nok også noget med de fire tomme dåser energidrik, og den der var halvtom osm han var i gang med, udover hans chokolade og skumfiduser, og den åbne pose chips der også på ved siden af tastaturet. Lige nu trænede han ikke med sit hold da nogle af de andre var til en fest, hvilket jo også var fair nok. Så han sad bare selv og spillede i competitive, bandede af og til en del højlydt når modstandernes Widowmaker snipede ham, Mei frøs ham, Rainhardt skubbede ham ud over en klippe... Alt det sædvanlige.

Og så, lige pludselig, nøjagtig samtidig som en Genji fik dræbt hammed sit Dragonblade, var der en eller anden der rusked eham i skulderen, hvilket gav ham noget af et voldsomt chok. "HOLY CRAP!!" udbrød han forskrækket og faldt næsten af stolen - heldigvis blev hans headset på, og musen røg ikek af helvedes til da den var med ledning - det gav en bedre respons tid i spillet. "The... The fuck, man? How in hell did you get in here? Who are you?!" spurgte han febrilsk, og rødmede en del... Her sad han jo nu på gulvet, kun i sine lange Mickey Mouse pyjamas bukser. Halvnøgen foran en totalt fremmed. Crap.

Lector forstod slet ikke hvad der skete nu, drengen blev.. Blev han forskrækket? Hvorfor nu det, det gav da slet ingen mening! Og så væltede han ned på gulvet, *Be nice!* vrissede Flower af ham, og han sukkede opgivende. ”Fine!” brummede han lidt utålmodigt og rakte en arm ned til drengen der lå på gulvet, han tog fat om hans håndled og hev ham uden videre op fra gulvet igen. ”Well I just did, i dosen't really matter, I just need to find Rosalies room, where am I?” sagde han irriteret, han havde brug for at komme videre, men han vidste ikke hvor han var henne, og han var bange for at hvis han lavede flere portaler så træt som han var nu, så ville han måske bare ende på månen. Det var så omtrent nu at hans øjne faktisk tog sig tid til at betragte drengen foran sig. Og hans blik gled dovent ned over hans halv nøgne krop, ikke at han ikke var pæn, men det var ikke det der fangede Lectors opmærksomhed.. Nej det var bukserne, natbukserne altså. Hans blik blev en smule mørke og han gav et stille suk fra sig, som en varm følelse spredte sig i ham. ”Dammit..” brummede han en smule tilfredst, hans blik gled tilbage til Damiens ansigt, not bad.. Not at all! ”What are you? You smell funny..” sagde han stille og synes han kunne dufte noget varulv, men han var ikke helt sikker.. Okay måske var det alligevel ikke så irriterende at være endt op på Damiens værelse.. Ikke når han så sådan der ud.. Og havde det der på. ”I like your PJ's, btw” sagde han og sendte ham et lidt mere frækt smil.

Damien holdt øje med Lector, stadig ikke helt tryg ved at han bare kunne komme ind sådan. Helt ærligt, hva dvar der sket for privatlivets fred?! Han kunne jo ligeså godt have ligget og onaneret da han var kommet ind... jesus christ. Ikke at han gjorde det særlig tit, rimelig sjældent faktisk, men stadig!!!

"Uhm.... Rosalie? I dunno, man, I haven't ever met her so I've got no clue which room she's got in the girls' corridor. You're, well, obviously you're in the boys' corridor. Room 12?" forklarede han ham stille, efte rhan var kommet op at stå igen, og stille tog sine høretelefoner af, og lagde dem på bordet, mens han hurtigt fik spillet til at gå ud af matchen.

Og så... Kunne han mærke mandens humør ændre sig, mærke det i hans aura. Præcis hvilken følelse kunne han ikke placere, det måtte være en af de mere komplekse... Han sukkede dog og rullede let med øjnene da han blev spurgt om hvad han var. Åh gud, hvor havde han fået det spørgsmål mange gange! "I'm a mix. Of what isn't important." sagde han kort og godt, og satte sig igen i sin game rkontorstol med et let suk. "... Thanks." sagde han bare stille til komplimentet angående hans pyjamas bukser. Men han var nu ikke særlig glad for det smil der.... Den type smil havd ehan som regel kun fået af folk der ville knalde med ham. Urgh.

Han kunne ikke helt tage blikket fra hans pyjamas bukser, hans åndedræt var allerede blevet lidt tungere, som begæret voksede i ham. Hmm.. Rosalie, ja det var rigtigt! ”Oh okay, just around the corner then” sagde han roligt, så var han da ikke endt op helt det forkerte sted! Det var ikke så slemt igen jo, han skulle bare ud af døren og ind til pigerne jo, så kunne han finde hende på ingen tid.
Han gik dog ingen steder, han blev bare stående og kiggede på Damien, på den nederste del af hans krop, han kunne godt hænge ud her lidt længere faktisk.. Ja. ”It's important to me? I could properly decide it from the taste of your blood?” sagde han så bare og lod en hånd glide ned i sin lomme og fangede sømmet, han skulle bare smage, så vidste han det! Han hev dog ikke sømmet op endnu, stod bare og krammede det nede i sin lomme.
”You are very much welcome, who are you?” spurgte han så og tog et skridt tættere på Damien, han følte sig allerede meget forført af drengen, han havde lidt glemt Rosalie faktisk.. Hun kunne godt vente, hun sov jo alligevel.. Og han følte sig ikke helt så træt længere.

Det... Var altså lidt weird, sådan som den fyr blev ved med at glo på hans pyjamas bukser. Så flotte var de skuda heller ikke? De var bare grå med sorte Mickey hoveder på. No big deal. Og... Hvorfor trak han pludselig vejret så tungt? Damien rynkede let på brynene, men nikkede stadig til de than sagde. Ja, pigernes gang var ikke engang fem minutters gåtur væk.

Hvorfor fanden blev han ved med at stirre? Og... Vent hvad?! "Woa, woa, woa, no! No tasting my blood!" dét var en ting han fandme aldrig ville finde sig i. "Alright, alright, I'll tell you, just don't take any of my blood, yeah? I'm half werewolf and half fairy. There you have it." sagde han kort og godt, samtidig med at han fik rullet lidt væk fra Lector, da han trådte tættere på. Damien var meget glad for sit personlige rum. "I'm Damien. Who're you?" svarede han så, mens han holdt et varsomt øje med den mærkelige mand, som han rimelig tydeligt kunne lugte var dæmon af en slags, nok bloddæmon med det han næsten lige havde snakket om.

Det var også et sødt smil, det var det virkelig, sådan lidt nervøst og genert? Han kendte den slags smil, han elskede den slags smil! Det var næsten helt perfekt! Bortset fra.. Bortset fra når Arí smilte.. Det var altså også et godt smil.. Han elskede bare når folk smilede til ham! Og grinte! Åh åh åh!
”Oh? Are you sure?” spurgte han bare og rynkede lidt på næsen, hvorfor måtte han ikke det? Hvorfor ikkøøøøhhhhh! Så unfair, strengt!
Han blev dog distrahere for sit begyndende hysteriske anfald, hvilket nok var rimelig heldigt for Damien, ellers havde han nok mistet.. Et hoved? Men halv fe og halv varulv?! Wouw! ”Never met one of those before!” sagde han og sendte så Damien et stort glad smil, hihi!
”What a y' doing on the computer, computer boy?!” spurgte han lidt afledt af de mange farve der lyste fra hans computer af, i det ellers mørke rum.
Og så tillod han sig at glide ned på Damiens seng, trække sine ben op under sig og krydse dem over hinanden, i en halv akavet skrædderstilling, på grund af hans længde.
”Damien? Really? Oh I'm...” sagde han så og så ned som hans hjerne kørte på højtryk, Alias.. Alias.. Alias.. Come on?? ”The one and only tooth-fairy! Just here to collect your teeth! Oh no.. Okay that was a bad one, sorry! I'm.. Call me Professor Helsing?!” Fniste han, ”Or Abraham Van Helsing if you want the full name!” fniste han videre.. Til hans blik igen mødte Damiens PJs.. Damn you stupid bottoms! ”You should know.. Your PJ's turning me on like.. Living hell.. Do you wanna do sex with me?” spurgte han så bare, komplet ud af det blå, men sådan var det jo oftest med Lector.

Damien's blik flakkede lidt rundt i lokalet, og han sank en lille klump i halsen. Seriøst, hvad var der med ham og møde weird fyre? Først en rimelig stor douchebag som han åbenbart var mage til, og nu den her fucking underlige dæmon... Der var rimelig tydeligt noget galt i hovedet på ham, i al fald. "Of course I'm bloody well sure." mumlede han. Selvfølgelig ville han da ikke have at nogen bed i ham og tog noget af hans blod? Altså, han havde jo ligesom brug for sit blod?

"Yeah, I haven't met another one like me, either..." mumlede han så stille, men smilede dog let tilbage til ham... Og det smil blev så meget større da snakken faldt på hans baby! "Oh! Yeah, she's a beauty, right?" grinede han, og klappede kærligt på siden af computer kabinettet. "It's my work. I play Overwatch competitively. Winning a lot of matches and tournaments for the time, gets me a lotof cash, I've recently gotten into a team hoping to compete in the World Cup next year!" fortalte han ham glad, og ja, den glæde fik jo så hans hud til at lyse, hvilket gjorde fe-delen i ham det meget tydeligere.

Han kiggede dog lidt på lector og løftede et øjenbryn da han kom med de mange aliasser, selv hvis han ikke kunne se han løj på hans aura, så havde det stadig været meget åbenlyst at han løj. "Oh quit lying,will you? I gave you my real name,the least you can do is give me yours..." mumlede han, og pillede lidt ved sit dyre headset igen. Men hans blik gled med det samme op på Lector igen, og han spærrede øjnene op. "Woa woa woa, no, no, no way in hell! Why in hell would I want to have sex? Like, just in general, but with a fucking stranger, too? No way,man. I'm not into that. It's not just you, I really don't ever want to have sex with anyone, no thanks."

Lector surmulede lidt som Damien sagde han var sikker, jamen hvorfor ikke? Lyseslukker! *I like him..* hviskede en træt stemme i hans hoved, han var ellers sikker på de var gået i seng, det var over deres sengetid! Desuden havde han lige spist, og så plejede Estragon som regel at blive stille, og dermed de andre, Estragon var lederen jo! And what the? Var det Didi? Hvorfor sagde hun det? Hun kunne aldrig lide nogen af dem han mødte jo! Hans øjne fløj tilbage til Damien, hvorfor kunne hun lide ham? Hvad var der specielt ved ham?

Hans blik forsvandt fra Damien og gled igen over til computeren, han var ikke helst ikke på han forstod den. Alligevel kunne han godt lide hvad Damien sagde, han anede ikke hvad han talte om, men det var herligt. ”Yesyesyes, amazing!” grinede han bare og sendte Damien et stort smil, ”Tell me more!” sagde han begejstret ”I wanna see you do it!” grinede hans å endnu højere og kiggede stadig på computeren, selv om blikket gled over til drengen en gang i mellem, han ville herre gerne se ham spille på den der ting der!! Ja tak!

”I don't do lying” sagde han så bare og sendte Damien et drillende smil, var det løgn når man selv troede at det var sandhed? ”And I don't share my firstname just like that.. But you can call me Mr. Tojstov, all my students do that anyway..” forklarede han Damien.

Endnu et trist smil gled frem på hans ansigt som Damien afviste, Lectors ide om at have sex, hvorfor ville han ikke det? Han så godt ud, Lector så godt ud, det var hyggeligt? Og hans bukser var frække.
”Well then you just have to take them of, or i might jump you..” sagde han så bare, og hørte resten af Damiens forklaring, som han lidt havde afbrudt.
Hvad skulle det betyde? det forstod han ikke. ”What do you mean? No one? Why?” sagde han så lidt forvirret og rynkede panden af Damien.

"Oh... Really? Not many people want to... But sure!" grinede Damien så snart Lector havde sagt han godt ville se ham spille, det var jo meget bedre end alt det weirde der lige for lidt siden! Så han loggede hurtigt ind på battle.net med sin authenticator, og fik computeren til at starte Overwatch op, bad den om at finde et spil i competitive. han vidste det ville tage den en rum tid at finde et spil, med det niveau han nu spillede det på, så han havde mere end rigelig tid til at snakke lidt videre med dæmonen hvis det var det han ville.

"... Alright. Tojstov it is... So... I guess you're Russian?" det efternavn der gjorde det lidt fo rtydeligt, ikke at Lector havde nogen som helst accent tilbage i hans stemme, dog. Han sukkede da Lector så nævnte det med at han måske bare ville spring epå ham hvis han ikke tog bukserne af... Han havde jo for fanden ingenting på indenunder! Så han rejste sig op, og kiggede ove rpå dæmonen igen. "Alright... Don't look, alright? Please?" bedte han så stille Lector om, og så snart Lector havde lukket øjnene, vendte Damien sig om og smed pyjamas bukserne, frør han bukkede sig ned efter sine underbukser... Hvorved han opdagede dæmonen havde åbnet sine øjne igen. What the fuck?! "Hey! I told you not to look!" Damien havde nok aldrig fået sine underbukser på så hurtigt før i sit liv, men hey, altså, lidt privatliv skulle man skuda for fanden have! "And... I just... Don't. Sex is kinda gross when you think about it... So... Yea. I don't ever want to."

”I'm not like others..” svarede han, et mystisk smil dansede kort over hans læber, som det bare forsvandt igen, nejnej, Lector var helt sin egen. Han betragtede Damien som han gjorde klar til at spille på sin computer, og det var altså med ægte betagelse at han fulgte med på skærmen, det var jo en magi for sig selv! ”Russian? Oh.. I don't know” sagde han så bare og trak på skulderen, det anede han ikke om han var, han kunne ikke tale sproget og han havde ingen accent, så hvem vidste? Måske var han, måske var han ikke. Jiminy sukkede dog lidt i hans hovede, han kendte sandheden, for selvfølgelig var Lector russisk.

Don't look? Don't look at what?? Hans øjne gled alligevel væk, i det han fulgte ordren, men.. Så kom han i tanke om at han var dårlig til at følge den slags, og at han jo egentlig var ret nysgerrig også, så hans øjne gled bare tilbage på Damien som skiftede sine virkelig frække pyjamas bukser ud med et par underbukser.. Selve nøgenhed rørte ham ikke så meget, ud over at han var lidt tændt på Damien, men det var jo mere på grund af bukserne end på grund af drengen.. Men nu han alligevel kiggede på ham, så måtte han indrømme at han var ret sød at se på! Han ville ikke have så meget imod at røre lidt ved ham faktisk, nej det kunne han da godt lige!

Han sendte ham et forvirret blik da Damien skældte ham ud og han skød underlæben lidt halv såret frem. ”Sorry I.. I didn't..” sagde han lidt halv forvirret, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. ”Don't be mad.. Please?” hviskede han og sendte Damien et par søde hundevalpe øjne, for at få ham til at tilgive ham, hurtigst muligt! ”Oh no.. It's not gross!! It's really fun and cozy, and it feels pretty good to.. You're weird..” sagde han så bare, hvilket var noget af en 'statement', når det kom fra Lector altså.. Ikke mange var mærkelige i hans øjne, faktisk var ingen næsten.. Men Damien var! ”Why do you say it's gross?” spurgte han alligevel, lidt nysgerrig.. Som altid.

'Not like others'... Yeah, det ku' han godt sige igen. For weird, det var den mand... Dæmon... nu engang. Med næste dybe indånding lugtede Damien lidt mere efter, og... Hmm. Ja, nu vidste han da så præcis hvordan bloddæmoner lugtede, så kunen han huske det til en anden gang.

Damien sukkede let og rullede med øjnene af Lector og hans forvirring. "Do you even know what privacy and private space are? If you do, I think you'd know why I didn't want you to look. It's mighty rude, you know." he huffed, and sat back down in his office chair. The computer not having started up Overwatch, he went into his setting to ensure that his mouse sensitivity was low enough - playing professionally, your mouse sensitivity was always incredibly low to everyone else's, since muscle memory was so much more efficient for the whole arm rather than just the hand and wrist.

"Uhm... No, I'm not weird." sagde Damien så bare med et suk. Alle dem han før havde været sammen med havde dog sagt det samme om hans demiseksualitet... Goddammit. "It's really not fun at all. Doesn't feel good." Damien bed sig let i læben som han huskede hvordan en af hans tidligere kærester havde gramse tpå ham mod hans vilje, prøvet at have sex med ham, bare for at Damien så i panik havde slået ham hårdt nok til at han røg ind i den anden væg... Staklen havde kun været menneske og ikke vidst at han havde været sammen med en hybrid.

"I say it's gross because it is, when you think about it. All those bodily fluids? Sticking things up back there? Incredibly unhygienic... Just... Just no. Ew." Damien rynkede let på næsen i ren afsky ved at tænke på det.

Lector kiggede igen på Damien og en rynke formede sig i hans pande, som Damien fortalte ham om privatliv og privatsfære, han var ikke helt god til de begreber, men efter han var blevet ansat og proppet på piller, så prøvede han da at overhovede sådan nogen ting! Det var bare ikke nemt, når man ikke kunne forstå hvorfor det var vigtigt! Og bare gerne ville tæt på folk, fordi det var jo hyggeligt! ”Sorry, no, I'm not good at stuff like that, I don't think so? Why don't you want me to look, why is that rude? You look good, I like you're body, it's perfectly fine!” svarede han Damien og sendte ham et forsigtigt smil, han brød sig ikke om at drengen var sur på ham, eller ikke sur, men irriteret, han hadet når folk blev det på ham, fordi det jo aldrig var hans mening! Det var bare så vært jo.

Han betragtede ham stadig som han fiflede rundt med sit computer udstyr, det var spændende at se på faktisk! Måske var det derfor Damien ikke ville have sex, fordi computer var sjovere, det kunne han måske godt forstå, en lille smule! Men man kunne jo også godt have sex imens man legede med computer, ik? ”Yes you are, but it's okay, I'm weird too” forklarede han Damien og sendte ham et varmt smil, så kunne de være underlige sammen, uhhhh en ny ven! ”But it does, it does feel good!” klagede han til Damien, det kunne han altså ikke bare at sidde og sige altså! Måske var sex ikke lige den ting Lector selv gik mest op i, egentlig betød det ikke så meget for ham, når det var der, så var det der, og når det ikke var, ja så var det ikke.. Men altså lige gyldigt hvad, så var det rart, alle gange han havde haft sex, af hvad han nu lige kunne huske, det havde da været rart!

”Unhygienic..” hviskede han stille, endnu et ord han ikke forstod.. Hmm? ”I don't think so, if it's with someone you like, things like that dosen't really matter, have you never liked anyone, like that?” spurgte han så og så på Damien, det var svært at forstille sig, at man aldrig havde været vild nok med en person, til at man ville have dem, altså virkelig have dem, på alle måder! Sådan havde Lector det med Rosalie, han kunne slet ikke få nok af hende, hun var fantastisk. ”Nothing turns you on?” sagde han så til sidst, i en virkelig dyb undren.. Der måtte da være et eller andet!!

"Because it's my body, and if I don't want people to look, well, then they shouldn't look. It's really just that simple. I don't care if I look good or not, you should respect other people's limits. Everyone's limits will be different." forklarede han stille og roligt Lector, som han nu halvt tog headsettet på, da han kom ind i en kamp, og med det samme begyndte at spille, og stadig fulgte med i deres samtale.

"To me, it really doesn't feel good." sagde han blot stille som svar til Lector, og skubbed eigen minderne væk om den næsten-voldtægt det var ved at være blevet til, hvis det ikke havde været for hans egen styrke. "No, I've never, ever liked anyone like that. Like, I can see if someone's pretty or handsome, of course, but I don't get turned on by anybody, or anything, no." svarede han kort, simpelt og præcist Lector, som han nakkede tre fjender med en enkelt brug af sin ultimate, hvilket fik et grin frem på hans læber, og fik hans hud til at lyse en smule af glæden.

Lector begyndte at knurre ganske svagt som Damien fik den der irriterende klang over sin stemme, han følte han blev sat på plads nu, blev belært.. Og hvis der var en ting han ikke kunne lide, så var det den slags! Det tog ham tilbage til den sidste tid han havde tilbragt på galeanstalten, der hvor de havde fået nye ejere.. Alle havde hele tiden ville bestemme over ham, det gjorde de selvfølgelig også før det, men det her var på en anden måde.. Han blev hele tiden irettesat! De prøvede at ændre ham! Han måtte ikke tænkte selvstændigt, han måtte ingen ting af det han godt kunne lide jo!

”Don't you talk like that to me.. Don't tell me what to do! I decide what I wanna do, no one else does! Limit and respect is some really abstract concepts to me..” sagde han, først lidt vred, men egentlig bare sur nu.. Skide fucking sur. Han rejste sig fra sengen og skubbede med vilje til Damiens stol så han blev rykket lidt på, imens han spillede på sin dumme computer, det kunne forhåbentlig gøre sådan at han døde i det dumme spil!!! ”Such a winier!” sagde han bare lidt halv flabet, som han bevægede sig rundt på Damiens værelse og begyndte at pille ved hans nørde ting, nope.. No recept at all.
”Maybe you will.. You can't possible have tried anyone and anything.. Maybe you just haven't found your weird kink yet..” svarede han og tænkte lidt over det.. Måske skulle han hjælpe ham? Han ville gerne hjælpe ham, måske kunne de finde ud af hvad Damien tændte på? Det kunne blive sjovt egentligt.. Bestemt når han var så dum som han var, Lector ville gerne have ret.. Et eller andet måtte knægten jo tænde på!

"I'm not! It's just advice. It'll make it easier for you to be around people without them getting upset, you know." sukkede Damien da Lector skubbede til hans stol. Damien havde dog været vandt til venner der ville være 'sjove' og skubebde til ham mens han spillede, så han døde ikke, tog blot en smule skade som han hurtigt fik op igen da han nåede hen til en health pack. "Really, I'm just trying to help you, here, dude." sagde han så i et blidere tonefald, og sendte et smil Lector's retning, i forsøg på at få dæmonen til at falde til ro igen før han kiggede på skærmen igen, og ignorerede hvordan lector pillede ved hans ting. For det første kunen han altid bare rykke tingene på plads igen når han var skredet, og for det andet var der ikke særlig meget af det der havde været dyrt, så det var nemt at få igen hvis han skulle ende med også at ødelægge noget.

"You're not the first one to tell me I just 'haven't found it yet', and, well, perhaps I don't want to, either. Life's so much simpler without all of those distractions." i hans hoved var det i al fald meget rarere, gjorde det også nemmere at møde folk når han ikke havde den slags tanker, så meget nemmere at se folk for dem de var istedetfor kun at glo på udseendet som så mange jo egentligt gjorde. "I'm happy as things are."

Lector lavede en eller anden 'hmpf' lyd til det Damien sagde, sikke dog en irriterende fornuft. Heldigvis lå Lector helt uden for skalaen når det kom til den slags rationel tankegang! ”Or you could just stop being upset? Like I don't care if you're naked okay, so stop making such a big deal out if! grumpy wolf!” svarede han bare igen som et lille barn, eller en sur teenager måske? Hmm.
”I don't need your help, I'm perfectly capable of taking care of myself!” sagde han roligt, og var det virkelig en løgn når man selv troede på det, som Lector gjorde? Han mente ikke selv han havde behov for hjælp i hvert fald, så det var bare godt at Rosalie tænkte noget andet, og hjalp ham alligevel.. Heldigvis på en måde der ikke gjorde Lector sur.
”But it's just sex? You get yourself som pleasure, and then go back to playing your game? How is that really distracting?” sagde han bare og himlede lidt med øjnene af Damien. ”I'm not, I wanna find out what turns you on!” sagde han så, nu et lidt drillende smil om læberne, han var sikker på der nok skulle være et eller andet, og han havde allerede bestemt sig for at gøre det til sin egen personlige mission at finde ud af hvad det var, Damien kunne ikke gøre så meget for at stoppe det.. Når Lector først havde sat sig noget i hovedet, så var det sådan det blev.

"I don't care that you don't care, I don't like people looking at me when I'm naked, okay? It is a big deal to me. I'm just asking you to please respect that. Not ordering you, asking." forklarede Damien stille og roligt, med et venligt smil til Lector, nu han selv var faldet helt til ro igen. "But alright, I'll stop suggesting you things, then. I'm really just trying to be helpful. Not telling you that you need to listen." han trak let på skuldrene og gik ind i endnu et quickplay spil, denne gang med lavere volumen så han kunen høre når Lector talte til ham.

"It's not really all that pleasant to me. I don't like it. So I don't want to waste my time on it. Logic," forklarede han stille og roligt. For ja... Selv når han onanerede var det aldrig fordi han sådan rigtig nød det, det var mest af alt bare en 'pligt' der skulle overstås, som så havde bonussen af at afstresse ham i et par dage derefter. Han sukkede dog af det sidste Lector sagde. "I already told you, nothing does."

// undskyld den blev kort...

Lector sukkede højlydt før han slog irriteret ud med armene, den her dreng kunne meget vel ende med at drive ham til vanvid. ”Sorry, no! I don't respect.. Anything?” sagde han bare som en tvær teenager der simpelhen blev nød til bare at svare igen.. For ingen anden grund, end bare at gøre det. Hans øjne fokuserede kort på skærmen i det der skete noget der og han prøvede faktisk også at følge med, men han anede ikke hvad noget af det betød, eller hvordan det overhovedet fungerede! Så det hjalp ikke med at holde hans opmærksomhed for så længe, desværre. ”I don't listen to anyone! BUT THEY WILL LISTEN TO ME!!!” råbte han højt, og grinede lidt halv manisk og lidt halv barnligt bag efter. ”Tsssssh, boring! I'll find you something! But It will wait, now I'm going to my girlfriends room, see you later Damien!” sagde han glad og rejste sig fra sengen. Han lænede sig ind over Damien og gav ham et hurtigt kys på kinden, inden han brugte døren til at finde ud af værelset.

//Pause.

//Lukker vi den her helt, eller skal vi køre den videre sometime? XD //