Andrew betragtede Lucian lidt. Hmm hvad var der med ham? Han var bestemt ikke som han plejede når han talte om en pige!
Nu han tænkte over det, så havde han heller aldrig hørt Lucan tale om noget så sært som en piges duft! Men han kende det, han var selv ved at gå til over Charlis duft, han kunne slet ikke koncentrere når den var i rummet. Han så vuderende på Lucian som han talte, og ende faktisk med ikke helt at høre efter, han havde lidt for travlt med at studere Lucian når han talte.
Vent lidt?! han kende det der småskæve smil han havde på læberne når han talte om hende. Var hans Alfa forelsket?
Han kunne ikke undgå at smile. Han bed sig ligefrem i læben for ikke at sige noget. Han måtte hellere vente, i hvert fald til han havde mødt Annalyn. Men det her var en helt anden Lucian end han var vant til at se.
Derfor ende Andrew også med at sige. "i virker til at stå hinanden nært. Og du er min Alfa, jeg stoler selvfølgelig på dig! Såh... jeg vil gladeligt møde hende! Og jeg er sikker på at det bliver godt med en hun i flokken, ellers ender der bare med at gå for meget mandehøm i den" grinte han lidt.
*jeg ville ønske Charlie kunne blive en del af det også* han blev selv lidt forskrækket over den tanke. Hvorfor ville han have Charlie med i en vareulve flok? Måske... måske fordi han ikke kunne klare tanken om at Charlie var helt alene... han havde ingen! Andrew havce både sin mor, og hans pack. Lucian som var som en bror!.