Why didn't you run after me? (XxX) - Gabriel (fremtidsemne)

Tid: Kl. 12:00
Sted:Bueskydningsbanen
Omgivelser: En masse halv nøgne dreng
Verj: Solskind
Dato: 15. April. 2018
Påklædning: Outfit
Hår

Et halvt år... der var gået et halvt år siden den dag...siden Azrael havde løbet ud af Gabriels dør med halen mellem benen, han havde ingen gang ventet på at høre hvad han havde at sige...men det var ikke det hver...Azrael elskede ham og det ville han altid gøre, det sidste halve år hvade ikke forminskede følelsen mere havde tvært imod forstærkede den, hver gang han så ham på gangen, i hans drømme...hver gang Gabriel havde prøvede at få kontakt til ham... det blev for meget til sidst at se ham i klassen hver dag så Azrael havde skiftede klasse så ville hans dage ikke være så hårde mere...men ved Anubis han elskede den mand, selvom Gabriel ikke elskede ham...

" I don't need children Azrael, I don't need all that, i just want you " Azrael løb ud af dørren og kiggede ikke tilbage....*why hasn't he run after me!!! do i mean so little to him that he won't even fight for me*...."asking you to love me back....is to much...but it would have been nice to hear..." Azrael tog et sidste kig på Gabriels hjem og gik tilbage til skolen

Selv nu sad Gabriels ord stadig fast i ham...I don't need children Azrael, I don't need all that, i just want you.... *i need you too...but i am not good enough for you...and i never will be...trust me you are better off without me holding you down* han sukkede og kiggede op og mærkede en varm i sin krop og kinder, da han så Gabriel kom gående i bar overkrop, *shit he's still fucking hot....shit why does my body hate* han klynkede og krydsede sine ben, han kunne ikke tage sine øjne væk fra Gabriel *shit look away! he cant know im here...i dont know what to do if he goes over here....i still love him...fuck him...* han skyndte at pakke sine ting sammen, men gled og landed på halebenet "shit that hurt"

Gabriel var igang med at undervise sin klasse i bueskydning. Det var en af de aktive klasser som han havde. Det var en varm dag, så drengene havde taget deres trøjer af og pigerne havde shorts på, i stedet for lange træningsbukser. Ja, selv Gabriel havde taget sin trøje af, og det var ikke ligefrem noget han ville gøre normalt, slet ikke med sin klasse, da det var grænseoverskridende for nogen. Men den klasse han havde med at gøre, kendte han ret godt og havde et lidt tættere forhold til, end så mange andre klasser. Der var vel altid den klasse, som man bedre kunne lide end så mange andre.
Det ville være løgn at sige, at han ikke tænkte på Azrael og deres forhold længere. Det var dog et halvt år siden nu, han burde være begyndt at glemme det, men hvordan kunne han? Selvom de kun havde været sammen, i hvad? Mindre end 24 timer, så kunne han stadig ikke lade være med at tænke på Azrael. Han kunne rigtig godt lide den fyr, han kunne ikke sige at han elskede ham, fordi lige som deres forhold var begyndt, så sluttede det, og kort tid efter skiftede Azrael klasse, så de fik aldrig lært hinanden at kende, men han kunne i hvert fald sige at han kunne lide ham, og han stadig ikke havde givet op på deres forhold.
Han så Azrael ikke langt fra ham, kiggende på Gabriel, men kiggede væk igen, da Gabriel så det. Han forstod ikke rigtig den knægt, han havde ignoreret ham i så mange måneder, mens Gabriel hele tiden prøvede at få kontakt til ham, men så alligevel var han ved atletikbanen, ikke et sted han så Azrael tit, og kiggede på Gabriel?
Han sukkede tungt og bad en af eleverne som var ret gode til bueskydning, om lige at tage over kort.
Han satte kursen mod Azrael, men så at han var begyndt at pakke sin ting, så han satte sin fart lidt op og kom så hen til ham, da han faldt.
Han kiggede ned på ham og kunne ikke lade være med at grine lidt, af det der kom fra Azrael. Han rakte dog sin hånd til ham, så han kunne få hjælp til at komme op, hvis han tog imod hjælpen altså.
Hello Azrael, long... time sagde han med en smule tristhed i sin stemme.

Azrael kiggede op og mærkede sine kinder blive røde *fuck...why is he here...shit he saw me....fuck what am i gonna do...shouls i just run? no i have been running for six months...i can face him...i mean its not like im gonna be here for much longer...the least i can do is say goodbye..*

"ummm yea nice to see you Gabr...Mr. Smith..." sagde han stille inden han tog Gabriels hånd og kom op og stå,han kiggede ned på sine bukser og sukkede *fuck they got super dirty now...*... han pustede ud og kiggede Gabriel i øjnene, men han kunne mærke vreden og sorgen tage over alle hans tanker og rationalitet *fuck him!....you kinda all ready did....stop it!*, han kunne mærke små tåre forme sig i hans øjne. "im leaving...im....im...im going back...home..to...Egypt....hopefully...hopefully...i can find a way to...to break this bond...i cant..cant do this...im leaving tomorrow....im sorry i have to go im late for History...." sagde han og pakkede sine ting sammen så han kunne komme væk inden han brød helt sammen.

"Sorry i shouldn't have come...i just..."*need you* "just...wanted...i need...fuck...sorry this is not fair to you or...or your family..." det sidste ord spyttede han næsten ud *family...yea....not gonna happen...fuck...i want all that shit with him...kids, getting married...but...thats just a fairytale...he would be a amazing dad....*

Azrael rystede på hoved han skulle stoppe med at torturere sig selv med alle de her tanker. Han tog sin taske på og kiggede på Gabriel...hans engle...."goodbye...im sorry i got you into this mess...but i wont be here tomorrow so you wont have to worry about it anymore..." han kunne ikke stoppe sig selv, han var sur og ked af det og ordene fløj ud af munden på ham før han kunne stoppe "you were right...you aren't an angel...if you were you would have told me the truth..." og med de ord løb han væk

Det gjorde lidt ondt at Azrael ikke længere kaldte ham ved navn, men det var også på skolen, så det var måske også bedst, men det gjorde stadig ondt, hans hjerte hungrede efter Azraels, han havde bare lyst til at... hive ham med hjem igen og prøve at gøre det godt igen i sengen.
Han blev lidt overrasket, da han kunne se at Azraels øjne blev fugtige og efter det, droppede ham bare en nyhed som han ikke lige havde regnet med. Han ville rejse væk, tilbage til Ægypten?! Det kunne han ikke, han havde brug for ham der, selvom han ikke kunne tale eller røre ham, så blev han nød til at kunne se på drengen. Ugh... det var så svært, at have denne følelse for Azrael og så alligevel ikke kende denne person særlig godt, det var så mærkeligt, men han kunne ikke gøre for det. Azrael var ikke som andre, han var helt speciel.
Please, don't do this Azrael... I need.. you sagde han bedende. Han kunne ikke have at han ville være langt væk ret snart. Han ville have ham der!
Oh yeah... hans familie! Han troede stadig at han havde barn og kone. Det var så mærkeligt at tænke på... ham og hans søster... AD!
They are not what you think, they are not that kind of family, please let me explain before you go again sagde han med panik i stemmen, han var desperat.
Da ordet farvel, kom fra Azrael, var han løbet tør for ord, hvad kunne han sige til det?! Han ville ikke sige farvel, dette burde ikke være et farvel! Han ville ikke acceptere det, der måtte være en måde han kunne gøre det godt igen, en måde han kunne få Azrael til at lytte til ham.
Det var som om hans hjerte gik i tusinde stykker, holdt op med at slå og at han ikke kunne få vejret, da Azrael sagde at han ikke var en engel. Av.. Av forhelvede det gjorde ondt! Men... det havde været det som havde gjort ham så glad for Azrael. At han var fuldstændig uviden omkring hans race og kaldte ham en engel. Der var aldrig nogen der havde sagt at han var en engel, han var altid en... freak. Han ville ikke være en freak i Azraels øjne. Tåre begyndte at forme sig, og det var mærkeligt, fordi han havde aldrig rigtig grædt foran en person før, slet ikke når han var på arbejde. Han så bare på Azrael løbe væk og kunne ikke styre sine tåre.

”it doesnt matter what you say! Im not good for you! Or anyone! I don’t deserve good thins I know that! 4000 years and all I get is shit! I got the memo! I should have died so many times…but you! I wanted you and hated you! I wanted to live so I could find you!...and…i…I still…love….just let me go Gabriel…we will only hurt one and other…please let me leave… I cant be here…I can look at you knowing that the things I want cant happen because im…messed up….broken…not worth anyones time…4000 years alone…its not a new thing… ” han kunne ikke stoppe med at græde nu han tørede sit ansigt og næse da der løb snot ned I hans mund. Han så Gabriels tare og hans hjerte knuste *he does care…but how much…will he run after me stop me from leaving tomorrow…god I want him to*

Han kunne ikke tro hvad han havde sagt *what did I do!! He will always be an angel…my angel burning like the sun…he is mine…but i cant have him….fuuuck i wanna go back to him hold him, kiss him…i need him in my life*. Han stoppede op og vente sig om han kiggede på Gabriel, han stod et øjeblik og tænkte han kunne ikke forlade ham på denne her måde, han gik tilbage til Gabriel og pustede ud ”i love you…and you will always be my very own angel…but we cant be togher…its not right…and i don’t deserve you…i hope you can be happy…and love a person who is worthy….” sagde han stille inden han gik op på sine tær og gav ham et blidt kys ”goodbye”. Og med det gik han sin vej. Han kunne ikke kigge tilbage for ellers ville han bryde sammen og han havde grædt nok, nu skulle han bare komme videre mens han kunne. Hvis han så på Gabriel nu ville alt gå i vasken, han skulle være stærk.

Da han kom ind på sit værelse ged han ned på jorden med dørren op ad ryggen og lod først der sin tåre trille *this is why i never wanted to find him…he ruined me, and i dont mind…fuck...24 hours thats all it took to make me love him....six months and he still doesn't love me...* han sad på sit gulv og græd "please stop me...i need to know you want me enough to stop me...because im not strong enough " sagde han gennem sine tåre *please run after me this time...dont let me leave*

Azrael hade ham? Azrael skulle havde været død? Gabriel forstod intet af hvad han sagde, han kunne ikke lide hvad Azrael sagde. Hvorfor kunne han ikke bare blive, de kunne få deres forhold til at virke, de kunne begynde at lærer hinanden at kende. Azrael fortjente alt godt i verden, Gabriel ønskede ham alt godt i verden, selvom han ikke kendte fyren særlig godt. Han vidste dog en ting, Gabriel var lavet til Azrael, han var specielt lavet til Azrael, hans navn stod på Azraels krop, der var intet de kunne gøre ved det, det var deres skæbne at de skulle være sammen, Gabriel kunne ikke lade Azrael gå, han kunne ikke lade ham rejse tilbage til Ægypten, han ville aldrig kunne få fat i ham igen, han ville aldrig kunne se ham igen og den tanke kunne han altså ikke holde ud. Han følte dog ikke at der var noget han kunne gøre, han kunne ikke tvinge Azrael til at blive, Azrael var sin egen og det ville være forkert at tvinge ham til noget, men Gabriel kunne heller ikke lade ham bare vende ryggen til Gabriel.
Azrael kom gående tilbage? Hvad skulle dette ende med? Han kunne ikke lade ham gå igen igen, men her stod han og tog det tilbage som han sagde før. Gabriel var som forstenet, han kunne ikke sige noget, han vidste ikke hvad han skulle sige. Azrael havde sagt at han elskede Gabriel og han ville ønske han kunne sige det tilbage uden at han skulle tøve. Han var stadig Azraels engel, men stadig havde det ramt hårdt og han kunne ikke få det han havde sagt, ud af hovedet. Han bed sig i læben og tørrede sine øjne, efter Azrael havde givet ham et blidt kys, før han var gået igen.
Hvad var der lige sket? Var dette virkelig slutningen på deres bekendtskab? Hvis Azrael rejste væk... Han kunne ikke lade ham rejse, han ville have ham, han ville have ham lige nu, og vise ham at han ikke burde tage afsted, men blive sammen med Gabriel.
Gabriel valgte derfor at efterlade sin klasse i hænderne på en af de ældre elever som kendte til faget, inden han gik efter Azrael. Han kunne selvfølgelig ikke følge med, men han vidste hvor Azraels værelse var, om det var creepy eller ej, det var han ret ligeglad med.
Han gik op til Azraels dør og bad til alle guder, at Azrael var alene, så han kunne vise hvem han hørte til og at han ikke bare sådan kunne rejse. Han bankede hårdt på døren. Open the door now, Azrael, we need to talk sagde han. Han ville ikke åbne døren med det samme, det ville være uhøfligt og sådan ville han være, det ville sikkert bare gøre det hele værre.

Azrael sad på sit gulv og græd stille *why…i fucking said i loved him, and he didn’t say anything. Not even a thing…he just…fuck…I need to leave tomorrow can’t come faster…I need to get away from him…he can’t keep on…this is wrong…he has a family…I can’t want him…but I do so much.*. Azrael sprang op da han mærkede en banken på sin dør o gen stemme. En stemme som gjord ham blød i sine knæ”Open the door now, Azrael, we need to talk”. "About what!...you can’t change my mind im leaving, I don’t deserve you, I never did…please let me go, you need someone in your life who loves you and you love just as much, someone who can give you what you want…what you deserve" sagde han med sin pande I mod døren *fuck it…if im gonna leave him and never see him…at least let me remember him properly*

Azrael rev døren op og kiggede på Gabriel med røde øjne og tåre som stadig trillede ned ad hans caramel farvede kinder. Don’t say anything, it won’t change, but i need to feel something that isn’t this sagde ha nog lavede en hand bevægelse der hentydet til hans tilstad ”im not strong enough to stay…if you want me to stay you have to fight for me. For this, us…because im too weak to do that…but noting you say will make me stay…so fight for me…make me want to stay” sagde han inden han hev Gabriel ind ad døren og skubbede ham op ad den.

Azraels læber fandt Gabriels læber I et grådigt kys, med alle de følelser som der havde hobet sig op I Azrael over de sidste 6 måneder. Han slap Gabriels læber og kørte sin hånd langsomt ned til Gabriels bukser og begyndte at massager den voksen erektion i mens han kyssede ned ad Gabriels hals. ”take me…my Angel”

Han blev nød til at ændre Azraels mening, lige meget hvad. Han ville ikke lade ham smutte, ikke bare sådan uden lige. Hvordan kunne Gabriel elske nogen anden, når han vidste der var en som var bestemt for ham, det var ikke rigtigt. Han vidste ikke hvad der ville ske, hvis de gik fra hinanden, ville Azrael ikke dø? Var det ikke det der skete med hekse, de ville visne væk til igenting. Han kunne ikke leve med det.
You love me, and I can learn to love you, please just.. don't leave, let us work this out. sagde han og håbede bare at døren ville åbne for ham, så han kunne se Azrael.
Da døren endelig åbnede, så han den ødelagte Azrael foran sig og hans hjerte splintrede. Han var så ked af det, han var så ødelagt. Gabriel kunne ikke holde ud at se ham sådan, det vidste han første dag de mødtes, da han så hvor ked af det og sur han var, han kunne ikke få sig selv til at glemme ham, det var derfor han fulgte ham hvor end han gik, og her stod han igen, han ville ikke forlade ham, ikke når han så sådan ud, ikke med det ansigt, som afslørede alle de følelser, han var en åben bog.
Hvordan kunne han lade være med at sige noget? Han ville sige noget, han ville sige at Azrael skulle slet ikke tænke på at forlade ham, at flygte derfra.
Kæmpe for dem? Han ville kæmpe for dem, så længe Azrael ikke ikke tog afsted, for så ville alt de nogensinde havde, falde til jorden. I will never let you run away, do you hear me? hviskede han som en knurren mod Azraels øre, da de stod helt tæt, Gabriel presset mod døren.
Et støn kom fra Gabriel, da Azrael begyndte at kysse ham. Det var fantastisk, efter 6 måneder, uden at føle Azrael mod sig, uden at kunne kysse ham, fik han endelig lov og det var... fantastisk.
Han kyssede igen og tog hårdt fat om Azraels overarme. Gabriel kunne føle at han var ved at miste kontrol, som han nogen gange gjorde, hvis han var for ivrig. Han var alt for ivrig og samtidig bange for at Azrael ville skubbe ham væk.
Han bed sig i læben, da Azrael rørte ham uden på hans bukser. Det var dog nok til at gøre ham meget tændt, for han var så desperat.
Han rev Azraels læderjakke af ham, efter det knappede han, hans bukser op og lod sin hånd glide ned i Azraels underbukser og tog på hans røv med et fast tag, som han begyndte at bakke Azrael tilbage, mod sengen der var tættest på, om det var Azraels eller hans roomie, det var Gabriel helt ligeglad med.

"You love me, and I can learn to love you, please just.. don't leave, let us work this out." Azraels pande var i mod døren "please do....i need you to love me...im weak Gabriel...i dont know what to do" sagde han stille mere til sig selv end Gabriel.

Azrael følte sig åben og havde det som om han lå åben på et bord under en hjerte operation "I will never let you run away, do you hear me?" hviskede han som en knurren mod Azraels øre, da de stod helt tæt, med Gabriel presset mod døren. "i will run...i am weak and so afraid...i...i need you to stop me run after me...show me with actions not words that you want this"sagde han stille "that you want me" sagde han og lod følelsen af Gabriels læber tage over.

Det støn som kom fra Gabriel, da Azrael begyndte at kysse ham, fik Azrael til at kysse ham våd og grådigt, hans trang til ham var så stor at han var sikker på han ville falde sammen hvis Gabriel slap ham. Azrael smilede ind i kysset da han mærkede den fine facade og kontrol som Gabriel havde langsomt forsvandt. Azrael tog fat i Gabriel og trak ham helt ind til sig inden han desperat hvisked ei mod hans læber "let go my angel...show me...i wont run...let go my angel...take me and don't hold back" stønnede han i mod de våde læber.

Azrael klynkede da han mærkede hvordan Gabriel rev læderjakke af ham , da han endelig mærkede hænder på sin røv smilede han *finally*. Azrael lod sig selv blive ført tilbage indtil han lande på ryggen med Gabriel oven på sig. Han mumlede en besværgelse så de begge lå nøgne, Azrael spredte sine ben og kiggede Gabriel i øjnene "im yours take me"

Han forstod ikke det med at Azrael ville løbe væk. Han blev nærmest... sur ved tanken om at han ville tage væk, og når han var ved at blive sur, var det aldrig rigtig godt. Han blev voldelig og havde ikke meget medlidenhed over sig, sådan ville han ikke være imens Azrael var der, han ville ikke vise Az, den side af sig selv. Men alligevel kunne han ikke lade være med at komme med en truende knurren af Azrael. If you TRY to run away, you will regret it sagde han truende, mellem sammenbidte tænder, som han kiggede Azrael dybt ind i øjne.
Gabriel fremstod som en meget rolig og kærlig mand, indtil man faktisk begyndte at kende ham og man vidste at han var så meget mere end det. Det ville Azrael finde ud af, hvis han bare så meget som prøvede at tage en taxa til lufthavnen.
Hans vrede dulmede lidt, som de stod og kyssede, det var så intenst, som de aldrig nogensinde skulle se hinanden igen, som om det var sidste gang, men det ville Gabriel ikke lade ske.
Et skævt og kækt smil formede sig, af Azraels ord. Han skulle ikke holde tilbage? Det var måske ikke så klygtigt sagt, hvis han virkelig vidste hvad for en race han var. Det kunne godt være at han kunne være lige så blid som en engel, men det betød så også at han kunne være lige så voldsom og farlig som en dæmon, så når Azrael bedte ham om at give slip, ville han tro at det var det Azrael ville have, at han var voldsom, for det var hvad han virkelig var. Ingen engel, som Azrael nu troede.
Han begyndte at plante kys fra hans kæbe til hans hals, som han bed lidt i, ikke hul, men det var heller ikke ligefrem blidt.
Som Azrael lagde sig ned på sengen, kiggede Gabriel lidt på ham, nød synet af hans nu nøgne krop, efter Azrael havde taget alt deres tøj væk, ved hjælp af en besværgelse. Hmmm, den troldmand kunne han godt vende sig til.
Han satte sig på knæ, lige ved Azraels numse, han var allerede stiv nok, til at kunne komme ind, så der var intet problem.
Han fik en ide og lige pludselig begyndte hans fingrenegle længere og spidsere, da han kunne forvandle nogle dele af hans krop, til hans hybridform, hvis han havde lyst. Han lod sin skarpe negle køre hårdt ned af Azrael mave, så der kom en smule blod i sidste ende, men ellers bare efterlod en svigende rød linje ned af hans mave, inden han uden varsel, placerede sig foran Azraels åbning og trængte hårdt op i ham.
Han tog så fat om Azraels lem, som han begyndte at kærtegne og bevæge sig hånd op og ned af, imens han begyndte at bevæge sig ud og ind af ham, med et tempo som nok var lidt hurtigt, i forhold til at de lige var startet, men Gabriel var tændt, han havde brug for Azraels krop og han havde sluppet sig selv løs.

"If you TRY to run away, you will regret it" Azrael stønnede af nydelse *fuuuuck....i really wanna see him let go and just show me i am his...i don't care what he does....fuuuuck i need this man to fucking break me and put me back again*. Azrael smilde *let go my angle...show me what you really are...you don't need white wings to be an angel...you just need to be here when i need you and love me when i need it... *

Han smed sit hoved tilbage da han mærkede kyssene i mod sin kæbe til hans hals, han skreg i nydelse da han mærkede som Gabriel bide i ham, ikke hul, men det var heller ikke ligefrem blidt. "more....please..." klynkede han.

Azrael kiggede op på Gabriel, som nu satte sig på knæ, lige ved Azraels numse, han var allerede stiv nok, til at kunne komme ind, så der var intet problem. Azrael vred sig på senge, hans bevægelser var tiggende og han håbede at Gabriel ville forstå hvad det var han ville have, *i trust him...he can break me...do anything to me...he is not Stephen...he won't use me...he won't lie when he finally says he loves me...he will mean it...one day...he won't hurt me like that...and if he does he will help me build me up again...he will love me...because he is mine and i am his*

Azrael så på ham med en blanding af fascination og frustration da han mærkede de lange spidse fingernegle, køre hårdt ned af Azrael mave, så der kom en smule blod i sidste ende, men ellers bare efterlod en svigende rød linje ned af hans mave "oh god yes! more! please Gabriel! give me more i need all of you...let go! i trust you" det sidste blev sagt med en ømhed som fik Azrael kinder til ar blive røde. Alt luft i hans lunger blev skubbede ud da han uden varsel mærkede Gabriel trængte hårdt op i ham.

Han gispede da Gabriel tog så fat om Azraels lem, Azrael skreg og overgav sig til Gabriel hurtige og nådesløse tempo "oh fucking hell! Gabriel!...hurt me show me i belong to to you and only you please!!" han mærkede en knude i sin mave løsne sig og han kunne ikke stoppe det unkelige klynk som unslap ham som han kom ud over sin mave, han lukkede sine øjne og smilde som han tog Gabriel hårde tempo, indtil de kom sammen. Han kunne ikke huske hvad resten af aften gik med, men han var godt igennem øm og glad da han faldt i søvn

*næste morgen...eller kl 3 om morgen*
Azrael kiggede rundt på sit værelse en sidste gang, inden han gik over til sin sovende engel og kyssede hans hår "you better run after me....and if you don't well i have my awnser...and i know you will never love me" hviskede han og gik ud af døren og ned i den taxi som ventede på ham. Han kunne ikke stoppe de små tåre der trillede ned. Dan han endelig var i lufthavnen gik han over til en bænk og satte sig ned *its 4 o'clock now...my plane leaves at 8...he has 4 hours to stop me*


//Azzy out <3//

At høre Azrael bede om mere, tændte ham på måder han ikke selv kendte helt til, det kom fra hans dæmoniske side, som han prøvede så desperat at holde tilbage. Der var meget han ikke vidste om den side af ham, hans indre lyster. Han havde på en måde heller ikke lyst til at vide hvad for nogle fantasier den side af ham havde, men lige nu kunne han ikke kontrollere det. Det var som om at Azrael bare bragte det frem i ham, var det noget hekse shit? Eller var det bare en effekt han havde på Gabriel? Ugh, han kunne ikke klare det her, han ville ikke gøre Azrael fortræd, men samtidig ville han bare smide ham rundt i sengen og give ham alle mulige mærker, for at markere at han var hans!
Han kunne ikke holde sig selv tilbage, da han var inde i Azrael, åh det var så lang tid siden og han føltes så godt om Gabriel.
Han smilede bare af hvordan Azrael nød da Gabriel påførte ham smerte. Han lod til virkelig at kunne lide Gabriels dæmoniske side.
Mens hans ene hånd var om Azraels lem, tog hans handen hånd hårdt fat om Azraels hofte, mens han stødte hårdt og hurtigt op i ham. Åh det føltes så godt! Han lod sine lange negle bore sig ind i Azraels delikate hud, siden han tiggede om mere og Gabriel ville ikke stå i vejen for det.
Han smilede tilfredst, da han så Azrael kom udover sig selv, åh hvor var det et fantastisk syn! Men han var på ingen måde færdig endnu. Ikke før han kom hårdt op i ham, samtidig med at Azrael kom igen. Hans dæmoniske side var åbenbart tilfreds, for han blev lige pludselig mere sig selv og blev lidt overrasket hvad han havde gjort ved Azrael.

~ Morgnen ~

Gabriel vågnede langsomt, han vågnede dog til at være alene i sengen, hvor Azrael før havde været. Hans mave knugede sig pludseligt sammen, var Azrael virkelig taget af sted til lufthavnen, for at efterlade ham?
Gabriel blev pludselig sur og en dyb knurren kom fra ham. Hvordan kunne han, Gabriel havde advaret ham. Udover at han blev meget vred, blev han også en smule ked af det over at han var gået. Han skulle bare vide hvad Gabriel ville gøre mod ham nu, for han ville ikke nå ud af landet, Gabriel ville have fået fat i ham før han havde mulighed for at gå ombord på flyet.
Han rejste sig hurtigt op og tog sit tøj på i en fart, han havde en fyr at hente!

((Out))