Missing pieces - Dove (+Jason)

S: Lige først Doves hjem
T: Midt på dagen
O: Hvad der end lige er
V: Koldt, rigtig efterårsvejr
P: Et par bukser og en langærmet trøje
Emne til: @Dove - @Jason joiner senere <3

---

Det var fordi han ønskede at gøre det stop først, at han parkerede sin bil i Doves indkørsel og gik hen for at banke på. Efter at have banket på en gang gik han dog bare ind. Han kunne høre hjertebanken, så hun måtte tydeligvis bare ikke have hørt ham. Han gik rundt til han fik øje på sin storesøster. Han kneb øjnene let hun så ud til at have rigtig travlt, fyldt med bøger og papirer over det hele.
"You need to watch out.. maybe the books attack you or something," advarede han med en blid latter og gik videre ind i stuen. Hun var tydeligvis alt for fokuseret til at bemærke ham, ellers var hun bare van til at han prøvede at forstyrre hende. "So what are you working on that is so much more important than me?" Spurgte han lidt og lagde armene overkors. Selvfølgelig vidste han det kunne være vigtigt, men attituden ville der gå bare lidt sekunder før han kunne slippe - selvom han helst bare så den faldt. Han blev ved med bare at stirre på Dove, men han var også nysgerrig nået gik hende tydeligvis på og det behøvede han ikke engang at se hende i øjnene for at vide - det skreg ud af hende at der var noget galt.

Påklædning

Dove havde været travlt optaget af søgen på Rebekah og Kol. Hun anede ikke hvor de var endt. Hun var kommet frem til, genstanden kunne transportere folk fra en dimension til en anden. Men hvilken de var endt, i kunne hun umuligt gætte. Der måtte også være et hav af dimensioner at vælge imellem. Hun hørte ikke døren gå op, men forsatte hendes gennemgang af papir og bøger der lå og fyldte hendes skrivebord. ”Not now, Archie. I’m busy,” sagde hun ved hans stemme og tog et stykke papir op og læste et par linjer ned, før det rent faktisk gik op for hende, hendes bror stod midt i hendes stue. ”Archie?” Spurgte hun og drejede rundt. Hun havde ikke set ham i så lang tid. Det føltes næsten som om han havde forandret sig, men det vidste hun godt han ikke havde. Hun gik hurtigt hen til ham og slog armene om ham. ”I can’t believe you’re here,” sagde hun og trådte et skridt væk fra ham igen. ”You come at a complicated time,” sagde hun og gjorde en håndbevægelse mod skrivebordet. ”Mom is missing.”

Selvfølgelig var det ikke ligefrem fordi, at han ønskede at forstyrre hende hvis hun havde gang i noget stort og vigtigt. Alligevel var han her og han ville da gerne hjælpe hvis han kunne. Dove var trods alt den i familien han var tættest med. Specielt efter hans far døde. Han nikkede og lavede et vink med to fingre, da hun drejde rundt. Dove svang armene om ham og han svang armene omkring hende. Det var nok det tætteste man havde set af smil i lang tid, der faktisk kom frem på hans læber. Siden Melody døde foran ham, havde han ikke været den samme. Det havde taget på ham ligeså hårdt, som da han havde måtte slette alle hendes minder om ham. Dette var blot værre. Han havde taget endnu mere afstand efter det. Han hævede dog et bryn da hun nævnte, at han var ankommet på et kompliceret tidspunkt. Archies smil forsvandt dog så snart, at Dove fortalte at deres mor var væk.
"Missing? How? How is she missing..?" Spurgte han undrende og fik sit mere seriøse blik frem. Heller ikke et man ligefrem havde set længe. Han gik straks hen for at se på de papirere Dove havde fremme.
"Why aren't we at her mansion? I mean you know her magic basement.. the secret place.. don't tell me you have forgot about that?" Spurgte han igen og hævede let på det ene bryn. Dove og Archie var de eneste som deres mor havde vist den kælder.