A blue day - Alistair (xXx)

Sted: Skovsøen, inde midt i skoven.
Omgivelser: sø, skov, træer, buske, blomster alt sammen på vej i vinterhi.
Tidspunkt: søndag, omkring klokken 11.
Vejr: tørt og solskin, en smule koldt men ingen blæst.
Påklædning: Støvler, hullede bukser, langærmet t-shirt, polsteret jakke, hue og fingerløse vanter - Alt i sort!
Tilegnet: @Alistair



Han havde smidt cyklen hvorpå han var kommet frem til søen, i græsset ved skovkanten. Heldigvis havde han stadig kunne se på vej her ud, måske fordi han endnu ikke havde tænkt det hele helt til slut. Nu når han var her, kunne han godt mærke hvordan den depressive følelse lagde sig over ham, som en mørk skygge, og hans syn gled ud og ind i skarphed, det ville snart forsvinde, det kunne han mærke.
Han forlod cyklen og hastede hen til søen, hvis han var heldig kunne han nå at sætte teltet op inden han igen blev blind, det var bare langt nemmere når man kunne se. Han smed tasken han havde på ryggen fra sig, og plastik posen han stod med i hånden, han gled så ned på knæ og begyndte at pakke teltet ud. Hurtigt fik han rejst teltet tæt ved søens bred, han havde gjort det mange gange før, så han havde ingen problemer haft. Han smed sine ting ind i teltet og begyndte at folde sovepose og ligge underlag ud. Så lagde han alle sine ting på ræd og række, så når han blev blind igen ville han kunne finde frem til det hele uden problemer. Han kravlede så ud af teltet med et tæppe under armen, som han bredte ud helt nede ved sø kanten, hvorefter han lagde sig her.
Han listede et par fingre frem og strøg dem over vandoverfladen, ufff.. Det var virkelig kodt.. Det blev en hurtig tur.. Men ikke lige nu.. Nej nu ville han bare ligge der og nyde synet af den smukke sø, den smukke sov.. Inden det var for sent.
Minutterne tikkede af sted, og da den første tåre forlod hans kind, gled der et isslør af grå og sølv hen over hans øjne, og han vidste det var slut. Han overvejede kort at gå hen og finde sine briller i teltet, men der var i virkeligheden ikke nogen grund til det, ikke når han var alene her, så var der ingen at skræmme med de mærkelige øjne. Han blev liggende på sit tæppe og legede lidt med noget siv fra søen, imens han tænkte tilbage til sin forgængne ture til en sø meget lig denne.. Og hvem han havde været afsted med.. Flere tåre forlod hans øjne og snøftede stille imens hans ulykkelighed steg og steg.

Alistair strakte sig lidt, og rejste sig endelig op fra bordet inde i hans og Kierran's værelse. Kierran havde heldigvis været ude af rummet indtil nu, men nu han var tilbage betød det at Alistair fik pakket sine ting sammen i en simpel sort rygsæk, og med et smil og nik til Kierran, vandrede han udenfor, musik i ørerne for at lukke andre folk så meget ude som han nu kunne. Der var rigtig meget aktivitet indendørs i weekenderne, næsten ligeså meget som på skoledage, så det bedte bud på at få fuldstændig ro til at være sig selv ville være udenfor, og nok i skoven.

Så Alistair vandrede stille og roligt udenfor, og tog en dyb indånding da han var udenfor igen. Ah. Dejligt. Og forholdsvist stille, selvom der stadig var en del folk omkring. Det tog ikke lang tid før han stille og roligt vandrede ned af stien i skoven, mens han stille tog en smøg frem, fik tændt den, og tog et godt sug af den. Han lod røgen være der en del tid inden han pustede den ud igen, det var så dejligt afstressende, og var virkelig blevet hans støttepæl angående skolen. Normalt ville han aldrig nogensinde have fundet på at gå i nogen som helst form for skole, men... Ja. Så havde Ozzie jo smuttet herhen, og så måtte han gøre det samme for at holde sig i nærheden af ham.

Apropos Ozzie, var det så ikke ham der sad der nær søen og et telt? Jo, det kunne han tydeligt mærke det var. Han tog endnu et sug af sin smøg, og smilede så let da han roligt traskede derhen. "Hi Ozzie," sagde han så i hans sædvanlige, rolige, blide toneleje. "What're you doing out here? Needed some alone time, or...?"

// Outfit

Ozzie havde ikke engang gidet at lytte efter om nogen var i nærheden, han hørte hellere ikke Alistairs skridt eller hans bankende hjerte. Det har var måske den eneste gang om året hvor han rent faktisk bare var ligeglad med alt, endda vampyrer. Hans had til dem var forsvundet, som duk for solen og alt der var tilbage i ham var bare smerte og ulykkelighed. Han lagde først mærke til at Alistair var kommet da hans næse opfattede den bitre duft af cigaretten.. Hvilket slet ikke hjalp, han var alt for kendt med den duft, han havde dog ikke selv røget en eneste gang siden ham. Han satte sig op på tæppet og tørrede sine øjne med bagsiden af sin håndflader, han prøvede at kigge op på Alistair, men alt var bare.. Sort.. Ligesom hans sjæl. "Hey Alistair.." sagde han stille og sendte ham et bedrøvet smil, "Well yes.. Kinda.. I needed to do something.. It's a tradition my grandfather taught me, we used to do it together.. And now I just do it by myself.." sagde han så lidt mere roligt, tårerne var stoppet lidt igen. Men hey hvis Alistair havde stalket ham så længe som han sagde han havde, så vidste han måske allerede at Ozzie plejede at tage en svømmetur i en skovsø, når årstiderne skiftede? Det havde han gjort siden han var helt lille.

Alistair sukkede let da han så at Ozzie's øjne igen var de sølvgrå, da han udmærket godt vidste hvad det betød. Ozzie var trist, ulykkelig igen, og kunne som følge af det ikke se. Han tog endnu et sug af sin cigaret førhan skoddede den under sin ene sko, og satte sig ned ved siden af Ozzie. "It's the swim you take every season, isn't it?" spurgte han ham stille, mens han så ove rpå ham med hovedet let på skrå - nu ikke forid Ozzie kunen se han gjorde det, men alligevel.

"I'd like to join you if that'd help, but... I wouldn't be much help there." sagde han så med et svagt, genert grin. "Since I can't swim." forklarede han så bagefter. Han havde aldrig haft den store grund til at lære det, når han bare kunne flyve indover større søer og lignende istedetfor at skulle svømme.

"I... Hope you don't mind me being here. If you do, I can just go again. I just hate seeing you sitting by yourself when you're sad." sagde han så, og bed sig let i læben, før han lagde en arm om Ozzie's skuldre og gav skulderen et blidt klem.

Ozzie kunne mærke hvordan roen trængte ind i ham, som Alistair kom tættere på og han lod et suk glide over sine læber. Egentlig var det rart nok, men han brød sig bare ikke om at blive manipuleret med på den måde, han ville gerne have et valg.. Et valg om hvorvidt han havde lyst til at være ked af det, eller vred, eller glad.. Alistair skulle ikke have lov til at dulme hans følelser for ham, det var bare.. Underligt og lidt ubehageligt også. Men så igen, det var nok ikke noget Alistair selv kunne styre, det var nok bare en af de der dumme engle ting.. Sikkert. "Oh yes.. It is.. Of cause you know.." sagde han stille, måske en smule irriteret, men det var også alt det var.. en smule. "You know everything, don't you? About my sister.. About.. About him.." sagde han stille, og testede Alistairs viden, han ville gerne vide hvor meget han egentlig viste, hvor tæt på havde han været? Han havde bare stået.. Ude på gaden og gloet ind af hans vindue? Eller havde han været længere væk.. Havde han overhovedet nogen hemmeligheder Alistair ikke kendte?
"You can stay if you want to.. " sagde han lidt tøvende, egentlig ville han helst være alene.. men.. han kunne ikke klare at sende Alistair væk, af alle personer, var han den han helst ville have her, hvis det skulle være. "Oh.. I would teach you.. But.. Last time i tried to teach someone.. She died" sagde han så bare og trak på skulderen.. Det var hans søster han tænkte på.
Det var heller ikke for at skræmme Alistair men.. Han havde nok ikke lyst til at prøve at lære det af Ozzie, ikke mere, efter hvad han lige have fortalt ham.. Selv om Ozzie faktisk var meget god til at svømme, en af de bedste faktisk! Men.. Nej.
"Well.. I can't just.. stop being sad.. Theres to many sad memories connected to this tradition.. It makes me not wanna do it.. But I have to.. Simpel as that" sagde han så bare og sukkede, han kunne mærke sine tåre der igen begyndte at løbe ned over hans kinder som han tænkte på sin søster, han savnede hende.. Og at være her.. At gøre dette.. Gjorde det kun værre.
Han blev en smule forskrækket da Alistair lagde sin arm om sig, og lavede et lille 'hop', inden han rystede lidt på hovedet.. han havde ikke.. set.. den komme.
Men alligvel lænede han sig ind mod Alistair og lagde sit hovede på hans skulder.. det var rart.

Alistair smilede svagt da han mærkede Ozzie læne sig ind mod ham, det havde åbenbart været fint nok at han gjorde det... heldigvis. "I... Know most of it, yes. Not all, but a lot of it." fortalte han ham med et stille suk. "I... Well. It was rather hard avoiding to see some of it, as much as you've been in danger. I tried to keep my distance whenever you weren't in danger." forklarede han stille, og pillede en smule ved bunden af sin trøje. Ozzie's skulder fik endnu et blidt, taknemmeligt klem da han gav Alistair lov til at blive ved ham, i alt fald lidt endnu.

"That wasn't your fault, Ozzie." sagde han så stille. Han havde ikke set alt der skete med det, men sådan som Ozzie var, så var han helt sikke rpå at det ikke var Ozzie's skyld, og at han havde gjort alt hvad han kunne for at forhindre det der var sket. "And I'd love you to teach me how to swim." fortalte han ham så med et varmt smil som han dog godt vidste Ozzie ikke kunne se, mens han blidt tørrede nogle af Ozzie's tårer væk. "I trust you. From the bottom of my heart. Nothing bad's going to happen." sagde han så stille, og så Ozzie ind i øjnene, så godt de tnu altså kunne lade sig gøre med en der var blind.

Ozzie snøftede lidt og puttede sig bare lidt mere ind mod Alistair, det var rart jo. Selv om han først gerne ville have været alene, så var han nu alligevel glad for at Alistair var kommet, han måtte blive så længe han havde lyst til hvis det var. "Okay.. It's fine.." sagde han så, han kunne ikke rigtig blive sur på Alistair, det måtte være den der evne der, men det var også lige meget, han havde vel brug for at.. Tage den lidt med ro lige nu, så ja.. Fint nok. Ozzie rystede lidt på hovedet ind mod Alistairs hals, jov, jov det var. Men han sagde ikke noget, han ville ikke diskutere det, faktisk ville han ikke engang tale om det.. Nej.. Den her forfærdelige dag skulle bare.. det var bare noget han skulle overstå, have gjort færdig og så videre.. Selv om det heller ikke var noget han kunne skønne på desværre. Det tog den tid det tog og imorgen ville han nok allerede havde det bedre. Han lod et lille smil glide over sine læber og rystede igen lidt på hovedet "I can't.. I can't teach you wanything.. I suck.." sagde han lidt opgivende og kravlede så langsomt op i skødet på Alistair hvor der var trygt og varmt, og lagde sine arme om hans nakke, hvor efter han puttede sig lidt ind ved hans hals igen... mhmm. Kunne han altså godt vænne sig til.. Det der skytsengle noget.. Yeah. "Well.. You would be the first one then.." sagde han så helt ærligt.. Det var vidst aldrig rigtig nogen der havde stolet på Ozzie.. Næh.. Det var altid ham der stolede på andre, og de andre endte altid op med at være 'the bad guys', yeah.. Han var ret håbløs faktisk.. Well.. He felt like shit.. yes.

Alistair sukkede let, og krammede Ozzie en smule tættere ind til sig, da han mærkede hvordan han puttede sig ind mod ham. Han måtte virkelig have brug for det her... Så hvordan skulle Alistair kunne sige nej til det eller bare gå fra ham? Det kunne han ikke, han ville jo godt have at Ozzie var glad så meget som overhovedet muligt, og han ville gøre næsten alt for at det skete, for at få Ozzie til at se igen, især så langt som han var ned ei kulkælderen lige nu.

Han rystedet let på hovedet, og lod blidt en hånd køre gennem Ozzie's hår. "No, you don't. You're amazing, Ozzie. Really. People are stupid. They never know when they've met someone worth holding on to, until it's too late. You've just been unlucky, that's all. And I'm sure there's lots of things you could teach me. I mean, something as simple as... As getting along with people as easily as you do. I can't even read people's emotions, never been able to, and that's despite being able to see. You're already better at sensing people's moods than I am." så meget var i alt fald helt klart for Alistair at se... At selvom Ozzie var blind, så va rhan god til at opfange folks følelser, mens Alistair... Kunne stå og bruge fem minutter på at tænke over det, og stadig ikke være sikke rpå om hans konklusion havde været den rigtige.

Han smilede blidt da Ozzie kravlede op i hans skød, og lagde nu bare begge arme omkring ham, krammede ham tæt ind til sig som det lod til at Ozzie virkelig havde brug for. "If I really am the first one, then everyone's stupid." mumlede han stille mod toppen af Ozzie's hoved.

Ozzie gav et lille klynk fra sig da Alistair krammede ham ind til sig, ikke fordi det gjorde ondt, men fordi han følte sig ynkelig og det var rart at blive holdt om. Ozzie brummede stille da Alistair begyndte sin tale, han var virkelig ikke særlig glad for komplimenter og bestemt ikke idag, det gik bare ind af et øre og ud af det andet. Han satte dog alligevel pris på hvad Alistair fortalte ham og han lyttede også stille med. Ozzie grinede så bare og rystede lidt på hovedet, hvis han var bedre til at læse folk end Alistair var, hvorfor fik han så altid rodet sig ud i så mange problemer? Nej det var forkert sagt, han var rigtig dårlig til at fornemme folk, han skulle have dem tæt på og tale med dem.. Han kunne ikke bare se på dem og afgøre om de var gode eller onde.. Det var virkelig et problem. "I will tell you what I feel then.. You can always ask me that, I don't want you to feel uncomfortable when you're with me" hviskede han blidt inden Alistair trak ham ind til sig til endnu et kram, han sukkede stille.. Det var rart.. Men.. Han kunne ikke lade være med at tænke på sidste gang.. De havde siddet så tæt. Han rødmede let, men gemte bare sit ansigt ved Alistairs hals så han ikke kunne se det. "All the people are stupid" svarede han så bare, ja.. alle sammen.. hver og en.. Altså undtagen Rosalie og Besides you of cause.. Your wonderful" sagde han stille og rødmede lidt mere i sit skjul ved Alistairs hals.

Han hørte godt det svage klynk, men ignorerede det bare og holdt fortsat Ozzie tæt ind til sig. Et svagt smil gled over hans egne læber, og han mumlede et stille "Thank you..." for det ville i sandhed være en stor hjælp. Følelser var sådan noget mærkeligt noget.... Han havde nogle gange problemer med at finde ud af sine egne følelser - det lod det dog til at alle havde - men han kunne virkelig, virkelig ikke det med andres. Kropssprog og ansigtsudtryk... De var så voldsomt svære at tyde, og alle andre gjorde det bare på et splitsekund... Han kunne virkelig være godt misundelig på andre engang imellem, lige på dét punkt.

Alistair's smil blev lidt bredere da Ozzie gemte sit ansigt mod hans hals. Han førte stilel en hånd op for at stryge sine fingre gennem Ozzie's korte hår, og hvilede let sit hoved mod toppen af hans. Mmhmm. Det her var nu rimelig rart. Hyggeligt. Og... Så rødmede han igen. "... So are you, Ozzie." idet mindste var han da nået så langt med komplimenterne fra Ozzie at han ikke prøvede at modsige sig dem længere.... Det var vel en form for fremskridt, var det ikke?

Ozzie puttede sig stadig ind til sin engel og blev bare lettere saglige da Alistair strøg ham over håret, åhhh, han vidste nærmest intet bedre end at blive nusset i håret! Det skulle da lige være jordbær is.. Tænk at spise jordbær is imens man blev nussede i håret! Oh god.. Would be soooooo goooood!
"Mhmmmm..." brummede han stille. Okay.. Det var godt Alistair var her.. Det her var lige præcis det han havde haft brug for nok.. Selv om han i starten havde ønsket sig at være alene, gjorde han det ikke længere, hvis Alistair gik nu ville han nok bare falde fra hinanden igen. "Stay with me?" hviskede han ynkeligt ind mod hans hals, og pressede så forsigtigt et lille kys mod hans hals og rødmede lidt.. Tanken på sidste gang.. Mhmm yeah. Han rødmede kun endnu mere da Alistair gav ham igen med et kompliment.. mhmm.. sure. Okay.. Nu blev de nød til at gøre noget andet.. Før de.. Gjorde det andet.. der som før ja.. Ja.
"So.. I should.. Get started.. The water aint getting any warmer.. So yes.. I need to get it overwith" sagde han så og slap lidt modvilligt Alistairs hals og gled ned fra hans skød igen. Han rystede let af kulde bare ved tanken om det kolde vand. Så trak han langsomt sin jakke af, snørrede sine sko op og trak dem. "Can you maybe go get me a towel? It's in the tent?" sagde han blidt og trak sin seater af.. Kunne mærke kulden mod de bare arme nu, hårene rejste sig og han gøs let. Så trak han t-shirten af også.. Lidt genert overfor Alistair, ikke på grund af arene, men bare.. nøgenhed ja.. Han var nok ret blufærdig faktisk. Han rejste sig og åbnede sine bukser og trak dem ned.. Fuck det var koldt! Han stod så lidt og pillede ved elastikken i sine boksershorts.. Lidt usikker.

Alistair's smil blev lidt bredere da han opfangede hvor meget Ozzie nu slappede af. Han vidste godt han selv havde en vis indflydelse på ham på den måde, blot ved at være det han nu engang var, men det lod til at det også var perfekt at han havde krammet ham tæt ind til sig, især med den lyd, og det blide kys. Alistair selv rødmede dog også en del af det, da det... Mindede ham om både deres aften der, og hans aften med en helt, helt anden fyr.

"Of course I will, Ozzie... For as long as you need me to..." mumlede han stille, og prøvede ihærdigt at få sin rødmen til at gå væk, på trods af at han godt viste Ozzie ikke kunne se den lige nu. Han sukkede dog let, nærmest umærkbart, da Ozzie rejste sig for at gøre klar til badet, men ja, han vidste godt han bar eblev nødt til det. Han rejste sig og gik ind i teltet for at hente håndklædet til Ozzie, og da han kom ud igen, stod Ozzie så der og fumlede lid tmed underhylderne. "Are you... Sure you wouldn't like to teach me? I kinda do want to learn how to swim." indrømmede han så stille. Og endnu mere hvis det var Ozzie derskulle lære ham det.

Han kunne nærmest mærke Alistairs blik plantet på sin ryg og det gjorde ham bare så nervøs! Han havde lidt lyst til at spørge Alistair om han ikke lige kunne vende sig væk.. Bare til Ozzie var kommet i vandet jo! Men han gjorde det ikke, han prøvede i stedet at nosse sig sammen til bare at.. Være en smule modig! Han vidste at han godt kunne når han ville. Idag var bare en svær dag for ham.
Alligevel overvandt han sig selv og fik trukket sine boksershorts af, for nu at stå foran søen nøgen.
Han glide det kort skridt det tog ham at sætte sin fod i vandet.. OH SHIT! Det var koldt! Han lukkede et højt gisp ud og begyndte så at ryste.. Oh fuck. Og det her var kun efterår! Hvad så når det blev vinter! Der skulle han jo også ud og bade.. Fuck! Han kiggede sig langsomt over skulderen til det sted hvor Alistair stod, som han kunne høre og ikke se. Han smilede forsigtigt.. Lære ham at svømme? I det her skide kolde lorte vand! Omg!!
"Fine come on then.. But I'm sure you will change your mind, when you feel how cold this is" grinede han og tog så selv endnu et skridt ud i vandet.. Okay op til anklerne.. Et skridt mere. Han stoppede først igen da det var til knæerne.. shit det var koldt! Men det skulle overståes. Så i stedet for at stå der og tortuere sig selv mere, valgt Ozzie at læne sig forover og på den måde glide ned i gennem vandets overfalde, hovedet først, som han dykkede under vandet og længere ud i søen.

Alistair rødmede selv en smule da han så Ozzie smide underbukserne, og så da også væk indtil han rent faktisk var igang med at gå ud i søen. Han bed sig let i læben da han hørte det gisp der indikerede at ja, søen var isnende kold som han godt selv havde forventet. Og han var selv skide kuldskær, det var en bivirkning af hans medicin... Men han ville virkelig, virkelig gerne lære det. Og han kunne ikke komme i tanke om en bedre til atlære ham det end Ozzie, sådan som han havde set ham svømme før.

Så han sendte et smil direkte tilbage til Ozzie selvom han ikke kunne se det, og nikkede til hvad han sagde. "Iuhm. Well, I'm really bad with cold, to be honest. But you're still here, so I¨ll manage." han gav Ozzie et lille, akavet grin, og begyndte så stille at smide tøjet. Snart stod han kun i sine underbukser - dem ville han helst ikke smide, og han kunne altid skifte dem når de kom tilbage ind påskolen. Han kiggede stille som Ozzie dykkede under, og tog selv de første par skridt ud i søen. Ååååh gud, hvor var det dog utroligt koldt! Argh! Han rystede rimelig meget som et espeløv, som han langsomt gik længere ud i søen, ét forsigtigt skridt af gangen. Han kunne ikke rigtig forhindre det lille klynk han gav da hans skridt og hofter røg under, og han rødmede på grund af det, mens han nu bare var der og ventede på at Ozzie kom tilbage mod ham.

Han kom langsomt op til overfladen igen, længere ude på søen nu. Han måtte træde i vande for at holde sig oppe og et trist smil gled over hans læber.. Han frøs stadig, men det var lige meget.. Den velkendte følelse af håbløshed gled ind over ham, som han igen tænkte på sin søster.
En lyd ræv ham dog tilbage til nutiden og han vendte sig om så han 'kiggede' mod Alistair, uden at se ham dog. Han kunne høre Alistairs tænder klapre og det lille klynk der kom fra ham, så han skyndte sig tilbage til vandkanten, da han kunne gætte at Alistair var gået i efter ham. Han rakte sine fingre ud og mærkede først Alistars arrede maveskin under sine fingre, inden han fandt Alistairs hænder og hev ham ned under vandet.. Han kunne ikke selv komme op igen, det ville være for koldt med vinde og sådan. Så han fik Alistair trukket længere ned under og da han også kun havde skulderne ovre klistrede Ozzie sig fast til ham, ved at ligge sine arme om hans hals. Han kunne mærke Alistairs rysten og håbede at de måske kunne varme hinanden en smule ved at være så tætte. Han fandt hans kolde læber og trykkede et blidt kys mod dem. "Maybe we should wait.. Till sommer.. To teach you to swim, or we can find a nice warm indoor swimming pool.." hviskede han blidt mod hans læber og slap kysset igen.. Oh.. Han var så glad for Alistair var der, igen havde han fået Ozzies tanker væk fra fortiden og tilbage til nutiden, hvilken lige nu ikke var så slem.

Alistair stod mest af alt bare der og frøs som bare pokker, han havde lagt armene om sig selv i et håbløst forsøg på at holde varmen... Han kunne jo ikke bare gå fra Ozzie når han var nedtrykt som nu, han ville helst gerne være så tæt på ham som overhovedet muligt mens det her stod på. Skide være med om han selv blev syg af det her lort, på trods af hans ekstremt gode immunforsvar. Men for fanden, hvor var det dog bare koldt som ind i helvede! Han kunne ikke rigtig stoppe hans rysten, eller hans tænder i at klapre en smule, men han rødmede dog stadig da Ozzie kom hen hel til ham igen, velvidende om hvor ynkelig han måtte lyde, så meget som han frøs.

Han formåede heller ikke at stoppe det lille, forskrækkede skrig, da Ozzie hev ham længere ned under vandet.... FOR FANDEN I HELVEDE HVOR VAR DET DOG KOLDT!! Og så rødmede han ekstra, over bare at have TÆNKT de ord... *Oh God allmighty in the heavens, please forgive me...*han rystede let på hovedet, næsten forventende en reprimande i en eller anden form, men selvfølgelig skete der intet... Men han klamrede sig stadig til Ozzie, så snart han havde lagt armene om ham, glad for bare den mindste smule kropsvarme de kunne give hinanden. Et blidt støn undslap hans hals da ozzie kyssede ham, og han kyssede ligeså blidt igen... Og smilede let. "M-maybe... B-but this's rather c-cozy too, though... Even if it's b-bloody cold..."

Ozzie smilede forsigtigt til ham og puttede sig ind til Alistairs hals efter kysset, prøvede at dele den smule varme han havde, mellem dem. "Yeah.. But if we stay here any longer, we'll turn into popsicles" grinede han stille som hans tænder begyndte at klapre lidt. "I'll promise I'll teach you how to swim.. In the summer" sagde han stille og lod sine fingre glide ned til Alistairs arm, til hans hånd og flettede sine fingre ind mellem hans. Han smilede lidt og trak så Alistair efter sig tilbage mod land. Ikke helt så blufærdig som før, han havde lidt glemt nøgenheden, for da de kom op over vandet blev det kun endnu mere koldt på grund af den kolde vind.. Shit! Han slap Alistairs hånd så han kunne sætte i løb hen til teltet hvor han vidste der var tæpper og alt sådan noget. Han havde glemt alt om sit tøj og det håndklæde Alistair havde hentet til ham, lige nu skulle han bare ind i varmen. "Come on Alistair, get in here!" råbte han til englen, og da han selv var kommet ind begyndte han at vikle tæpper omkring sig, så han sad helt pakket ind og skælvede.. Fuck!

Alistair, stadig rystende, krammede taknemmeligt Ozzie tættere ind til sig, glad for bare den mindste lillebitte smule varme... Og nærheden havd ehan så absolut heller ikke noget imod, ikke med Ozzie... Der var mange hvor han ikke ville have accepteret et kram som dette, selvom det mest var for at varme hinanden op, men Ozzie var en af de få... Og nok også Sean, nu, efter... Den dag der. Ja. Og den tænker vi ikke mere på, fordi ellers så rødmer vi helt vildt! Yep! Tænk på Ozzie istedet. Han vendte sit fokus tilbage på Ozzie istedetfor sine tanker, og grined elet af hvad han sagde. "I-I think you're r-right," stammede han let grundet den sindssyge kulde.

Han smilede dog stadig let over tilbuddet om at blive lært at svømme til sommeren.. Det ville være rart. Han gav Ozzie's hånd et blidt klem, som en form for stille tak til tilbuddet. Men så begyndte Ozzie jo at trække ham op mod land igen, og en kølig vind strøg indover jorden... ARGH! SÅ KOLDT!! Han så efter ozzie, der satte i løb hen til teltet, stod bare og kiggede forvirret efter ham et par sekunde,r inden han hørte ham kalde. Som ly mod vinden mens han gik det stykke de rnu var over til teltet, havd ehan ladet sine vinger udfolde sig, for at folde sig beskyttende om hans krop - nogen gange var det altså meget godt med alle de fjer der var på dem, de var ekstremt god isolation mod vind og lignende. Han kom sådna halv væltend eind i teltet, lige ved at snuble ove rkanten, før han lukkede teltdugen bag dem, og uden overhovedet at spørge, listede sig under tæpperne til Ozzie og foldede sine vinger om dem begge for den ekstra isolation de gav.

Men langsomt begyndte hans krop at ryste mindre og mindre, som temperaturen begyndte at stige. Det hjalp kun endnu mere da Alistair kravlede ind til ham i teltet og 'døren' blev lukket, så var de alligevel ret godt isoleret. Han gav plads til ham og lod ham kravle ind under alle tæpperne, han skyndte sig op på hans skød igen og puttede sit hovede ved hans bryst og sukkede stille.. Åh det var rart, de skulle snart få varmen igen! Han havde ikke set Alistairs vinger, men han kunne ligesom fornemme de var der, og pakkede dem blot endnu mere ind. Han smilede sagligt mod Alistairs bryst og gav et dybt suk fra sig.
Imens de bare sad der lidt i stilhed og fik varmen igen, fordi.. Det var for koldt til at tale.. Men Ozzie livede ligesom lidt op igen da der var gået nogen minutter, og han kom derfor også i tanker om.. Hvor nøgen han egentlig var.. Og Alistair.. Oh.. Fuck!
Hans fingre gled lidt ned over Alistairs bare mave og han rødmede selvfølgelig lidt og lagde dem hurtigt om hans nakke i stedet, "You know.. That is cheeting" hviskede han stille og smilede genert, han kunne godt mærke at han selv var den eneste der var.. helt.. nøgen.
"You should really take them off.. You can't get warm, when you got those wet boxers on" sagde han stille og trykkede et halv uskyldigt kys mod Alistairs brystkasse.. whoops?

Alistair trykkede sig med glæderind mod Ozzie, lige nu pisse ligeglad med at Ozzie var komplet nøgen, varme var første prioriteten. Han rystede så også meget mere end ozzie, hans medicin gjorde ham så pisse kuldskær... Plus han var heller ikke særlig kraftigt bygget, så det gjorde også at han meget nemt kom til at fryse. Det var først da Ozzie's fingre gled ned af hans mave at han selvkom i tanke om hvor nøgne de var, og han kunne med det samme mærke hans kinder blusse op i en kraftig rødmen, før Ozzie's arme rykkede op omkring hans hals istedet.

Og... Det Ozzie sagde hjalp absolut ikke på hans rødmen. Shit! "Oh. Uhm. Ah. Well, I... I guess it is?" mumlede han stille. Han... Ville egentligt helt beholde dem på. Indtil nu var det sku kun Sean der havde set ham helt nøgen... Men igen, Ozzie var blind lige nu, igen, ikke? Så han ville ikke se det store, uanset hvad. Men derfor sank han nu stadig en lille klump som han skillede sig af med de gennemblødte underhyldere. Og så var der det der kys... Det føltes nu rimelig godt. Jamen helt ærligt! Hvorfor kunne han ikke finde ud af alt det her? Han fik sådan en god varm fornemmelse indeni når han var sammen med Ozzie sådan her. En helt anden type end han fik sammen med Sean.. Men hvad pokker skulle det så betyde?!

Ozzie var jo egentlig ret genert, faktisk mere en bare en del når det gjaldt Alistair, men det var altså også bare et forhold han ikke helt forstod ik? Han kunne godt være mindre genert, men det krævede en del alkohol og den rigtige mand, haha. Men hvad var de overhovedet, altså ham og Alistair, han var ikke sikker på hvilket label han skulle sætte på dem, ud over at det var rart, han havde det rart sammen med Alistair. Men han havde også.. Behov! Like.. Skulle de måske prøve den slags også? Det var ret oplagt, lige nu og før, de havde næsten været der, nu var de begge nøgne, hvis ikke nu hvornår så? Men ville det ødelægge noget, gik man overhovedet i seng med sin skytsengel? Det var virkelig en mærkelig grænse, han ikke helt kunne finde ud af om han burde krydse eller ej.
Alistair smed alligevel sine underbukser og Ozzie rødmede en del. "Alistair.." sagde han stille lidt tøvende, "I made a promise too you, but I'm really confused.. I don't know what to feel.." sagde han stille og holdte fast i Alistair. "Do you wanna have sex with me, or?" spurgte han så meget ærligt.

Stille og roligt stoppede Alistair så også med at ryste af kulde, det... Selvom det var en del pinligt at ligge sådan her, så var det nu stadig også dejligt lunt i forhold til udenfor, med al den vind der havde været. Det var så også langt fra første gang han var glad for, hvor gode hans vinger var til at isolere mod kulde. Han rynkede let på brynene da han opdagede Ozzie's rødmen, men han spurgte ikke ind til det... Han var vel også bare lidt pinligt berørt over deres tætte kropskontakt, ikke? Jo, jo det måtte det da være.

"Mmhmm?" sagde han stille, nu med lukkede øjne og sin pande let hvilende mod Ozzie's. Han var virkelig den eneste han kunne slappe så godt af med... Hmm. Ja okay, altså, idet mindste var han da ikke alene om at være forvirret over sine følelser. Det var nu også meget rart indimellem. Og den måde Ozzie holdt fast i ham på... Hans rødmen blev lidt kraftigere, det mindede ham en lille smule om hvordan Sean havde holdt fast i ham da de... Ja... Men åh Gud, hvor havde det dog også været godt... Og så kom Ozzie's spørgsmål. Vent vent vent hvad? Hvad var det med at alle pludselig ville have sex med ham?! Han var sikker på han måtte ligne en tomat i hovedet, nu, han kunne endda mærke han også rødmede lidt ned af brystkassen.

Altså slet ikke at han ikke havde tænkt på det før, de var jo egentligt nået rimelig langt inde på Ozzie's værelse før Andrew kom og ødelagde øjeblikket, og Ozzie så bare havde smidt ham ud af værelset i panik... "I... You really want to...?" mumlede han stille, undrende. Han forstod virkelig ikke hvorfor de havde lyst til det, begge to, men... Hvis han virkelig mente det, så kunne man vel altid prøve...?

Ozzie sad en smule uroligt oven på Alistair, og skubbede hele tiden til ham fordi han bare ikke kunne side stille, han var en smule nervøs.. Og alle de der følelser, og den her alt for tætte.. Og meget nøgne omfavnelse, det var ikke mærkeligt at han følte sig meget forvirret. "I don't know.." sukkede han en smule opgivende, det var.. Det var ikke fordi.. Det var bare fordi.. At.
"I like kissing you.. But.. I don't know.. It's really confusing.. It's just, I want you, or I think I do.. Also.. I kinda love you, for being my guardian angel and all that.. But i'm not sure that I've got the right feelings, Like.. I'm not.. I don't know if I like you, like that" hviskede han fuldstændig forvirret, han elskede Alistair og han.. Havde lyst til ham, men han var ikke forelsket i ham.. Og han vidste ikke om han ville blive, og hvad hvis han ikke ville blive og de så havde sex, ville det ikke bare ødelægge deres.. Lidt underlige forhold.. Han havde jo brug for ham.. Men mere som en ven end som noget andet. Så.. "I guess I'm just afraid.. To ruin.. This we have, if we do.. Stuff.. And I really don't want to be alone again.. Please don't leave me.. Ever" hviskede han og gemte sig ansigt ved Alistairs hals som han krammede sig ind til ham igen, kunne ikke andet, han havde jo brug for ham.

Alistair's rødmen blev langsomt lidt kraftigere, som han sådan mærkede Ozzie konstant rykke på sig, siden det sådan... Kinda... Skubbede til en bestemt del af hans krop, der havde udvist interesse for Ozzie før. Suk... Nåmen.... Idet mindste var han da så ikke den eneste der var helt vildt forvirret? Det var vel kinda en god ting? Men også dårligt, for hvem fanden af dem skulle så finde ud af tingene? ARGH!

"O-oh... I... Uhm... I don't know, Ozzie..." fortalte han ham, hudløst ærligt. "I... Really have no clue how I feel about you. I just... Like... I like you, but I really don't know which way, either. I... Uhm... Yeah. Those.... Those kisses were rather nice, yes." mumlede han, og det føltes som om hans kinder bare blev varmer eog rødede for hvert ord. For guds skyld da også, hvorfor var det her så pokkers svært at hitte ud af?! Hvorfor kunne han ikke bare have fået lov til at være normal i hovedet, som de andre engle! AARGH! "But... I promise. I'll never leave you."

Ozzie sad slet ikke mere stille nu, faktisk blev han bare endnu mere urolig af den her samtale og han vidste slet ikke hvad hans skulle gøre af sig selv, det havde da været meget nemmere hvis Alistair bare kunne være.. En smule dominerende og gøre et eller andet! Eller hvis han nu kunne fortælle Ozzie præcis hvad han ville have, så Ozzie kunne give ham det.. Men Alistair var lige så meget i tvivl som Ozzie og det gjorde bare at de ikke rigtig kom nogen vegne.
Han lyttede til hans halv nervøse stemme og gav et lille suk fra sig, yeah.. kyssende var.. ja.. men mere end det? Ville det også være.. Godt? Ja altså der var vel kun en måde at finde ud af det på, eller så skulle de bare lade helt være og altid være i tvivl? Aj det gad han altså ikke, godt nok var han rolig fordi han var sammen med Alistair, men han havde altså også temperament og vilje og alt det.. Yeah.
"Fine.." sagde han en smule opgivende og lænede sig frem og pressede så sine læber mod Alistairs.. Nu blev det nok med al den snak! "You'll never get the chance" hviskede han stille mod hans læber til det med at forlade Ozzie, nej det kom ikke til at ske. Han satte sine fingre mod Alistairs brystkasse og væltede ham bag over ned på det tynde liggeunderlag, med alle tæpperne og vingerne omkring dem. Han kravlede lidt rundt oven på ham til han sad behageligt på de nederste af Alistairs mave og rødmede let.. Fordi.. Han kunne jo godt mærke ham der.. mod sig.. Oh.. Mh!
Egentlig var Ozzie normalt meget mere til.. Det dominerende og hårde sex.. Men det var bare som om at sammen med Alistair gjorde det ikke så meget at det bare var blidt og.. stille og rolig, rart. Han havde det godt sammen med ham. Han kyssede ham en smule mere krævende og lod sine fingre glide op over hans nøgne bryst, følte arene under sine fingre men han valgte bevidst ikke at tænke over det, for ikke at blive trist til mode.