✦ I see whats mine and take it - xxx (Lector)

Lector fulgte Razor intenst med øjnene, parat til at bryde ind hvis noget ikke blev gjort præcis på den måde han ville have det, lige på den måde kunne han godt være ret dominerende. *I shall soon be quite dead at last in spite of all* hviskede en stemme til ham, Lector åndede irriteret ud, ikke nu! Han kunne mærke Razor var i gang med at åbne hans bukser og det var i virkeligheden det eneste han havde lyst til at fokusere på, men han vidste også at hvis han ikke svarede ham, så ville han plapre videre.. ”Hell must be like... reminiscing about the good old days when we wished we were dead.” hviskede han ud mellem sammenbidte læber.. Estragon var ikke helt enig, men han talte ikke længere, mumlede bare lidt videre for sig selv.. Godt!
For nu havde Razor faktisk fået hans bukser ned, og han kunne tydeligt mærke hans ”But you want me to be that..” forklarede han stille Razor og lagde nakken lidt tilbage mod væggen bag sig. Han havde stadig sine hænder mod Razors skuldre, han lod den ene glide om i hans nakke, og viklede langsomt fingre ind i Razors hår for at få et godt tag i det, han hev til med et hårdt greb, og tvang hans nakke lidt bag ud, blot for at få øjenkontakt med ham, som hans negle genneborede hans hud og han stønnede stille fra smerten. Men hans næsten-bid og nap var ikke et turn off hos Lector, faktisk ville han gerne have mere, men der var noget han hellere ville have, og hvis Razor ikke selv kom i gang.. nu.. Skulle han nok tvinge ham.

Det var i sidste ende sikkert kun fordi Razor fandt det underholdende at trække tiden ud når det ikke var ham selv der i sidste ende blev krævet en tålmodighed fra. Han havde normalt intet af det - men lige nu gik det overraskende godt. Dog vidste han også at lige præcis en fyr som Lector var ikke en man skulle holde hen for længe. Fyren havde jo selv et behov for action og selv hvis man lod ham vente på noget som i sidste ende ville være godt - så nej.. man kunne ikke lade staklen vente for evigt.
Han skævede op mod fyrens ansigt, dog stadig med det samme drillende - dæmoniske udtryk. Han lod kort hovedet glide en smule på skrå og klikkede kort med tungen - kort efterfulgt af en svag nærmest spindende lyd.
" And if I don't want that? " Spurgte han så bare, kort ført en halv knurrende lyd slap ud over hans læber. Tale sine tanker imod - der var i sidste ende ikke mange ting han ikke ville have. Han ville ikke trække tiden mere ud - selv hvis han synes det var sjovt, så var det vidst på tide at lade tingene skride frem.

Han nappede kort fyren endnu engang ved inderlåret endnu engang, men lod så bare tungen følge vejen op. Kun for kort efter at lade tungen pirrende lege ved fyrens nedre dele. Nærmest nappede ham det ene sted efter det andet - men kun til at punkt hvor det vedligeholdt det pirrende ved det. Kun lige indtil han tog ham i munden - sugede.. Med vilje at lade en hjørne tand være med af og til i bevægelsen. Neglende fra hans ene hånd havde stadig plads i huden på fyren ved lænden, mens den anden havde fundet sin vej op af hans lår, rundt og om ved fyrens røv. Lige så meget som han selv elskede følelsen af at blive rørt ved - så galt det også den anden vej rundt. At mærke en andens krop mellem sine hænder. Fantastisk - især på denne måde. Det kunne være lige så fantastisk når folk langsomt døde efter et møde med den styrke man usynligt bar. Men sådan her var det nu bedre.

”Oh no.. Which good old day are we even talking about?” sagde han, forvirringen var tydelig i hans stemme. *Not anything you remember hon', don't think about it* svarede Flower ham, hvilket fik ham til at knurre irriteret. Ikke at han havde lyst til at huske det, men han brød sig nu heller ikke om at blive holdt uden for.
Razors lyde tog ham dog tilbage til nutiden og hans blik røg ned på fyren som et smil viste sig i hans mundvige, ”But you do” svarede han bare med et løftet øjenbryn. Et sindsygt blik i øjnene og et psykotisk grin flød fra hans læber som han betragtede det lille monster, gøre som han fik besked på, mere eller mindre jo.
Et suk røg over hans læber ved det nap Razor gav ham, det tændte ham da. Endnu mere steg hans lyst til Razors tunge fandt frem til det rette sted, og et støn forlod ham da han endelig tog ham i munden. Hans tag i Razors hård blev hårdere og mere dominerende som han selv pressede hans hoved frem og hans læber længere ned, pressede Razor i bund over sig selv, ikke normal nok til at tjekke om drengen overhovedet kunne dette, han tvang ham bare til det i stedet. Han stønnede igen ved Razors berøring af hans krop, hans fingre var næsten kølige mod Lectors brændvarme hud, mhmm.. Og neglene sørgede for en helt fantastisk smerte, der udgjorde endnu et støn hos Lector.

Jo - han ville gerne.. Men nej - det var måske ikke fordi det var voldsomt rart sådan med følelsen af at blive kvalvt af og til.. Og dog, halvdæmonen havde intet imod det. Lige meget hvor brutal Lector så end kunne virke eller opføre sig, så var det ikke noget der gjorde ham utilpas. Han sprang med på vognen. Også selvom han stadig havde noget at skulle have 'sagt' selv. Hvilket Lector også fik at mærke - bevidst lod han tænderne være med hvis han ikke selv var helt med på hvor voldsom en bevægelse det kunne være. Men stadig på en legede måde. Samtidig slap han af og til stadig den halv knurrende lyd. Alt imens tungen legede med. Han lod ikke Lector bestemme det hele - eller jo, måske det meste - men Razor havde på den anden side heller ikke noget imod at blive tvunget til ting. Det gjorde ham mindst lige så opfidset. Men han havde vel også selv lidt en magt? Ikke? Det mente han selv. Han ville ikke have haft en chance mod fyrens styrke hvis det ikke var fordi han besad en del af den slags selv. Desuden var hans tænder tæt på tynd hud - det kunne meget hurtigt vende sig til hans fordel hvis han pludselig havde en grænse.
Neglene som i forvejen var under huden på fyren lod han kradse sig ned over fyrens ene balle. Efterlod hans fingre en smule blodige - men kun for at plante dem i huden igen et lille stykke over hvor de før havde været. Strammede dog til og trak nærmest fyrens underliv tættere. Han skævede kort op mod hans ansigt mens det dæmoniske udtryk vandt over alt hvad der ellers havde været.

Men det var nu ikke fordi han faktisk havde tænkt at blive ved - så snart muligheden bød sig var hans mund væk, samtidig med at trak Lector ned ved hjælp af hans knæ, simpelt så han ville dumpe ned på røven i stedet for at stå. Måske bare at understrege at dæmonen altså ikke var den totale boss af hvad end det var for en leg.
" I have to ask.. " knurrede han lavt, dog stadig med et smil om læberne. " Why this place? " han kneb kort øjnene lidt sammen, overvejende.

No.. That look.. Det var ikke til at tage fejl af, han var sikker på han havde med en dæmon at gøre. Men der var stadig den anden del, den del han ikke helt kunne få fat i, hans snuste ind igen og igen i et forsøg på at placere ham, måske hvis han fik lidt mere blod? Men det ville vise sig at være umuligt for Lector eftersom han simpelhen bar ikke kendte den race, kendskabet til formskifterne var forsvundet sammen med resten af hans mange minder.

Et stille gisp lød fra hans læber som han igen blev tvunget til at nyde den behandling Razor gav ham! Ikke at det var direkte tvang, han bad jo selv om det, ja han ville have det! Det var også derfor at stønnende og de dybe suk blev ved med at flyde fra hans læber, ind til.. Ind til at Razor selvfølgelig fik sig trukket væk, og hans hånd gav slip på ham. Nå ja, videre skulle de jo også.
This little brat kid, was really nice! And the weirdness kinda match his own! Det var jo ikke fordi det var nemt at finde nogen, hvis mental stadie var på level med ens egen, men Razor gjorde det godt.. Ingen tvivl! Måske kunne de blive venner? Det var en fremragende ide.. Altså hvis Lector ikke efterlod ham her, det havde han ikke helt taget stilling til endnu. Tanken drillede ham! *Just leave him, you got what you wanted, we have enough friends?!* - ”Noooo” kaldte han.. Nejnej, man kunne aldrig få for mange venner, aldrig!

Hans ben blev hevet væk fra under ham og han gled ned at væggen til han landede på sin røv, det generede ham dog ikke, og i stedet for og klage over dette, knappede han i stedet sin skjorte op, i hvert fald lige de øverste knapper, så han kunne hive den over hovedet, bukserne røg også helt af hurtigt efter dette. Det var nok lidt for tydligt at Lector.. Ingen blufærdighed egede.. Faktisk var hans syn på nøgenhed, en del.. Ligegyldigt? Han brugte det ikke til noget, ikke rigtigt, det var bare noget der eksisterede, som så meget andet. Men for at få mere af Razor var han alligevel klar over hvad der skulle til, og nu han tænkte over det, havde drengen så ikke også lidt for meget tøj på.
So he learned forward and started to remove the boys clothes, it was the only way.
”Remember you said: so this is more your kind of setting? And I told you no, and took you here? Well this is indeed my kind of setting, it is my home..” hviskede han stille, det eneste sted som han faktisk betragtede som sit hjem, det var jo ikke fordi det ikke var hyggeligt at bo under Rosalies seng.. Men.. Det her sted.. Det var det bedste! ”You know.. At night.. You can here all the crazy laughter.. And lovely screams, it's making me soon happy?” Hviskede han, stadig i gang med at fjerne Razors tøj.

Han rynkede næsen lidt i et lille grin mens blikket arbejdede sig ned over Lector, i takt med at fyrens hænder fik pakket hans krop ud af det tøj der forevigt ville være i vejen. Han bed sig kort i læben men lod så bare smilet vokse en smule - skulle lige til at rette sig op da dæmonens hænder fandt frem til Razors tøj og gjorde arbejdet med at få det væk gjort færdigt.
" You live here? " Han skævede kort lidt rundt men kneb så kort øjnene lidt sammen. Overvejende, en smule eftertænksom uden egentlig at lade alle de tanker der gerne ville til - få lov at komme til livs. De blev bagerst i hans hoved mens en masse andet fyldte ud længere fremme og begyndte at danne lige gyldige spørgsmål. Kunne han lide det dog? Sure - det var ikke voldsomt personligt, men hvad mere kunne man forvente af et sted som dette. Egendele var ikke nødvendigt for en person beskrivelse når det kom til en person som Lector - han bar en stor del af det i blikket. Yderst fascinerende.

Han rykkede sig tættere mod Lector før han lod hovedet glide lidt på skrå. Betragtede hans ansigt lidt " Hnnng... Is that so. " mumlede han lavt med et lille smil før han kort skævede lidt rundt i rummet. " Tell me... Do you ever share anything else but your crazy laughter? " spurgte han så lidt med et lille grin før han kort bed sig lidt i læben. Han skubbede så bare tøjet helt til side og lod fingrende finde sin vej ned over fyrens hage - nærmest undersøgende luftede rykkede han kort fyrens hoved lidt til den ene side. " Maybe just scream a tiny little bit? " spandt han lavt men slap så bare igen og lod hånden hvile mod fyrens bryst i stedet. Men hans forkus forsvandt ned mod hvor han før havde mæsket blod fra - hvor sømmet så fint havde splittet dæmonens hud. Han tvivlede på at Lector var en person som uden videre fragav sig skrig. Razor var ikke - så skulle det da være hvis han ville have et eller andet og stædigheden drev ham til vrede. Modbydeligt barn han måtte have været. Et lille fnis forsvandt fra ham ved tanken før hans blik faldt mod Lector igen.
" Do they scream back? " Spurgte han så og skævede mod væggen. Det kunne jo være man kunne starte en bølge af skrig - ligesom det ude i den virkelige verden avlede hvis man skreg, løb, eller råbte. Det var som om at alle pludselig var en del af noget de ikke engang anede hvad var.

Men han fik ham snart befriet fra alt det dumme tøj, det var kun i vejen lige nu, hvordan skulle han kunne komme til med alt det tøj egentlig? Hmm. Hans blik gled fra Razors ansigt og ned over hans krop, tog det langsomt ind, som han brummede lidt for sig selv, et smil pressede på og han tillod det, drengen var tiltalende og gjorde nemt Lector i humør for mere. ”No, not anymore, I did.. For about 50 years” sagde han roligt, en smule forklarende som han så på Razor igen, overvejede kort hvordan.. Nu når de sad der på gulvet, men svaret var allerede på vej, som han tænkte over det.

Razor kom også tættere på nu, hvilket var perfekt faktisk! Lector sad stadig på røven, hvilede ryggen ind mod væggen og strakte sine ben frem foran sig. Nu rakte han ud og lagde sine lange fingre rundt om Razors blødte hofter, så han nemt kunne trække ham op på sit skød, så Razor kom op og side overskærvs på ham, et ben på hver side. Han hev ham langsomt tættere på, til han sad helt oppe på ham, helt tæt inde. ”Hmm?? You want me to scream?” grinede han så bare og rystede let på hovedet, *You know what happens when we does, right?* lød en stemme, ikke helt med på ideen, men Lector nikkede bare, ja han vidste præcis hvad der så skete, men det lød til at det jo også var det Razor ville have!

”Oh yes they do.. We all do..” sagde han stille og hans tanker gled tilbage til de mange år han havde tilbragt der, men der var først nær enden, at han havde mødt en. En hvis skrig ingen andre kunne måle sig med, nej denne fyr havde haft det mest perfekte skrig der fandtes! Det gjorde Lector i så meget bedre humør, bare at tænke på sin ven, han savnede ham meget. ”I knew this one person, the scream.. It was crazy good.. Made my ears bleed.. It was amazing!” fortalte han entusiastisk Razor.
Men de skulle videre nu, for hans begær var ægte og dybt, og det var efter den lille bandling der sad der på hans skød, og så noget så sød og indbydende ud. ”I'll scream if you sing?” hviskede han så stille, det var kun fair syntes han, noget for noget andet.
Han rykkede så lidt mere på Razor så han kom rigtigt på plads, og Lector kunne række om bag ham og tage fat om sig selv, før han lænede sig frem og trykkede sine læber hårdt mod Razors, i det han førte sig selv op i Razor, og stønnede lavt.. Oh sweet pleasure.. Yes.

" 50 years?.. " han kunne ikke helt lade være med at grine lidt mens han så lidt overvejende på fyren foran sig. Dog lod han kort efter hovedet glide lidt på skrå. " Keeping it young tho'.. " mumlede han så lidt som hans lod blikket betragte fyrens ansigt. Dog med et lidt halv drillende udtryk. Det var vel ikke noget nyt at folk var meget ældre end de så ud - hvert fald ikke hvis man stødte på racer som egnede sig til andet end at være et måltid.
Underholdt af den entusiasme Lector udviste omkring det, lod Razor sine fingre bevæge sig gennem fyrens hår, men så videre ned over Lector ene øre, som han talte om personen han havde kendt. Razor kunne ikke helt lade være med at smile, før han bed sig lidt i læben. " Bleed huh... " mumlede han så lidt mens blikket fulgte hans fingre. Der gik dog ikke længe før hans blik ramte Lectors ansigt igen.
" Hmm.. You want me to sing? " Spurgte han så i samme tone som Lector før havde spurgt Razor om skriget. Og lod hovedet tilte en smule på skrå før et lille. Så perfekt som Razor efterhånden havde fået placeres sig - gav vidst pote.

Han rykkede sig villigt mod Lector mens hånden der før havde været ved hans øre trissede ned og placerede sig ved hans skulder og den anden omkring nakken. Til at begynde med ikke yderligere stramt - nærmest mere nussende. Tingene gik ret stærk - Lectors læber var igen mod hans, ikke noget at brokke sig over overhovedet, tværtimod. Men nu kunne han da hvert fald ikke synge? Eller måske - når han lige havde fået lov at være i et enormt smertefuldt element, som tingene igen havde udviklet sig. - Ikke fordi at sang var fortrukkent på et tidspunkt som dette, men på den anden side. Han kunne jo godt, og Lectors skrig? måske kunne det faktisk være det værd.
Han bed tænderne sammen i et indebrændt støn, der kort efter blev til et fnys - så endnu et støn og om igen. Den knurrende lyd han ellers havde haft, svandt hen for en stund. Hvor rart det så end kunne være så var det en smertefuld nydelse - efterhånden. Hans holdt med den ene hånd stramt fat omkring Lectors nakke, men den bevægede sig efterhånden længere om på halsen men grebet strammede sig. Samtidig med at han efterhånden selv fik en rytme i underlivet mod fyren under sig.
Han rykkede hovedet tættere mod Lectors øre.
" And what exactly do you want me to sing..? " spandt han så nærmest ud mellem den ellers dybe vejrtrækning, i en halv rystende stemme. Ikke at advarsler som det var noget han tog si af. Razor var lidt en person der først stoppede hvad han havde gang i når alt gik i sort. Selv hvis kroppen manglede blod, energi - eller simpelt ikke kunne håndtere hvad den blev udsat for. Men dette var jo ikke nær det - kun blodtabet gjorde det kompliceret.

Mhmm yes that sweet pleasure. ”Y.. Yess” gispede han stille og gengældte Razors fantastiske grin, tog det måske lige til det næste level, grinede lidt længere, lidt højere og lidt for manisk! ”Hmmm mh” knurrede han bare til svare. Han lænede sig frem, lod ryggen slippe væggen bag ham, hans næse trykkede mod Razors og han kiggede mystificeret ind i de mørke, unikke øjne. Hans fingre ramte nu Razors bagdel som de følte sig frem over hans krop, blev bekendt med den, fulgte dens linjer, aftryk, mærker, specialiteter, til han fik fat om hofterne, et hårdt greb. Neglene gled ind i huden, han rykkede sig tilbage, hamrede hovedet let ind mod væggen bag sig og lod et stille gisp forlade sine læber. ”Please..” sagde han bedende, savnede lyden, stemmen, sangen..

Lectors hænder besluttede sig for at hjælpe til, han faldt ind i rytmen som Razor havde valgt, og trykkede sin krop stødvis mod ham, til deres bevægelser gik i 'synch'. En bølge af tilfredsfulde lyde bølgede blidt over hans læber og hans hovede gled til siden, ind mod Razors hånd om hans nakke og hals, tillod det. Lod sig i en tid også blot henvende sig til den dominerende følelse af ren nydelse, fortabte sig i øjeblikket, lukkede øjnene i og lod flere taknemmelige lyde bølge over sine læber.
En hæs stemme spandt ham i øret og trak ham tilbage til den immanente virkelighed. ”Only my favourites of cause.. ANYTHING but Ariel!! But all the other Disney songs will do just fine” brummede han stille, en hånd forlod hans hofte og gled langsomt op over mave og bryst, satte sine blodie aftryk, afmærkede sit territorium.. Om man ville.

Han løftede sin bagdel fra gulvet, skubbede Razor bag over, en hånd i hans bryst til at skubbe på, tvinge om man ville. Han fulgte selv med, til Razor blev skubbet helt ned og ligge, ryggen i gulvet. Lector gled ind over ham, skubbede sig selv dybere ind i hvad der nu tilhørte ham. Hans fingre pressede ned omkring Razors ankler, skubbede dem omkring så, lod ham presse sine hæle ind mod sin ryg.
Rytmen blev genoptaget og forvandlede sig hurtigt til det mere kaotiske. Lectors hjerte pumpede hurtigere i hans bryst og hans læber optog det tiltrængte, længselsfulde kys.

Razor nødt hvert øjeblik, selv de små tidspunkter hvor det nærmest prikkede for hans øjne. Det at føle sig i live var helt sikkert noget han kunne tjekke af på listen på nuværende tidspunkt. Hvor underligt det hele så end var - så var det den bedste form for underholdning. I den ellers dybe vejrtrækning kunne han ikke helt lade være med at komme med et lille grin, selv samme maniske grin som udtrykket i hans blik. Han bed tænderne lidt sammen i en halv knurrende lyd, mens rytmen i kroppen blev vedligeholdt og tankerne røg hen på hvad Lector ønskede. " Mmm.. Disney.. " mumlede han så bare i en spindende tone. Disney? Det var ikke noget han var bekendt med - faktisk var der så få ting i denne verden han var bekendt med. Men mon ikke han ville kunne finde et eller andet i hukommelsen omkring det. Det sagde ham hvert fald et eller andet. Heldigvis for Lector kendte halvdæmonen intet til Ariel - ellers ville han uden tvivl have valgt noget derfra, kun for at være på tværs.
" There's something sweet, and almost kind.. " Startede han så bare med et lille smil, efter kort at have nappet dæmonen ved kæben. At skuffe Lector med sin oprigtige mangel på disney viden - var takket være livet i et supermarked slet ikke nødvendigt. Der var skærme der sendte film på repeat og for at være ærlig, så var det faktisk en epic ting som Razor ikke helt kunne lade være med at udnytte.
" But he was mean - " Fortsatte han.. Selvom det var ikke ligefrem let at synge på nuværende tidspunkt, men stadig muligt. " - and he was coarse and unrefined " Han bed sig kort i læben som Lector pludselig fik dem vendt rundt. Razor skævede et øjeblik mod gulvet under sig før han med et smil om læben rettede blikket tilbage mod fyren.

Han gengælde sultent kysset og træk sig nærmest tættere på, både med sine fødder men også med den hånd han havde fået plantet i nakken på Lector, eller nok nærmere på vej op i fyrens hår for at holde fast der. Han lukkede øjnene i et øjeblik, bare lige for at understrege hvor godt det føltes. Kun for lidt efter at komme med et lille halv stønnende grin, godt blandet med en vejrtrækning der ikke helt var under kontrol.
" You're making it difficult you know.. " Spandt han lidt før han genoptog kysset et øjeblik. Han strakte kroppen lidt under ham, men løftede sig ellers en smule fra gulvet med den arm han stadig havde fri. " Want me to continue?.. " knurrede han så bare lidt og holdt et øjeblik munden tæt ved fyrens øre. Han lod ellers egentlig fyren lidt bestemme et øjeblik - også selvom alt andet var enormt fristende. Måtte nok endda faktisk holde lidt igen for ikke at skubbe dæmonen rundt og selv være øverst.

”You're mine.. Pretty little one!” hviskede han kærligt, drillende, i højt humør! Han rømmede sig kort og tog en dyb indånding, i det han snuste lidt til sin legeaftale igen! Han duftede sjovt, sjovt men godt. Hans næsetip gled langsomt hen over hans kraveben, og op over halsen som han nappede ham lidt lige under øret. ”Sing..” sagde han stille i en kommanderende tone, som han pustede sine varme ånde ind mod Razors øre.
Et højlydt fnis gled så endelig over Lectors læber, idet Razors hæse stemme formede nogen meget velkendte ord! ”Lovely! It's my absolut favorite!” fniste han videre! Der havde den lille dæmon blanding i sandheden ramt rigtigt, og alt for hurtigt mistede Lector kontrol over sit åndedræt, øjnene blev igen mere sort end sorte, tændt op af dyb bundløs, altopslugende lyst!

Brummende der flød over hans læber forvandlede sig til tætte støn og han kneb øjnene sammen og nød de søde toner der ramte hans øregang. Filmen blev bragt til live i hans sind og det de før havde haft gang i ville man nu forveksle med blid og kærlig elskov, men ikke længere! Rytmen blev hurtigere, stødende blev hårdere og dybere, grebet om hofterne på den lille dreng, blev voldsommere og mere dominerende. Hans læber sneg sig rundt om hans øreflip og han sugede den langsomt ind mellem dem.. Mhmmm. ”I am.. How??” fniste han, i det bedste humør muligt!
Normalt var selve denne leg, som de to nu legede, ikke noget Lector som sådan opsøgte, men når den så listede sig sådan ind på ham, så var det her vel også den bedste måde at udnytte det på, ik? Det var i hvert fald ikke dårligt, ikke det der lignede! Og nok var hans krop og udsende som en voksen mand, ja akten de havde gang i var ikke spor banelig, alligevel opførte han sig som en på 4, og det kunne man bare ikke komme uden om.
Han slap Razors ene hofte da drengen løftede sig selv lidt for gulvet, for bare at placere en hånd i brystet på ham og presse ham tilbage ned i det, nu var det Lector der bestemte. Han slap hans øre og trak ansigtet lidt til sig for at sende fyren et nærmest lykkeligt smil, ”Yes please, more!” lød hans hæse lystfyldte stemme, som han tiggede om mere af den søde Disney musik, den slags der fik ham til at falde helt fra hinanden, og som lige nu bevægede ham mod enden af deres lille leg. Selvfølgelig var Razors fingre mod hans hud og lydene der forlod hans læber, også mere end dejlige, men det var alligevel de søde toner der gjorde det mest for Lector, og han ville have mere.. Mere af det hele faktisk, for alt det.. Alt det hele blandet sammen.. Det var hvad der i sidste ende ville presse ham ud over kanten, og det.. Var der ikke så længe til igen.

Det gav pote! Razors hukommelse var på trods af alt god nok til at huske en sang han til at begynde med kun lige havde en ide om kom fra en disney film. Han måtte i disney lære. Men det havde den rette effekt alligevel. Lector var tilfreds og gjorde kun yderligere for det selv, men også for at det for Razor jo nærmest ikke kunne blive bedre. Han knurrede nok mest bare lidt som svar før et lille grin forlod hans læber. Hvordan gjorde han det svært? Tja - det faktum at vejrtrækning og tale og sang havde en del med hinanden at gøre - og Lector fik Razors vejrtrækning helt ud af kontrol. Det var det der var svært.
Det var jo nærmest som en mindre magtkamp mellem dem. Razor manglede dog samme styrke som Lector besad til i sidste ende at kunne være den der fik sin vilje. Men på den anden side var det også. Også selvom små ting som ordet 'please' der forlod Lectors mund gjorde tingene en smule mere arrige i Razor. Noget der endnu mere gav lyst til at sætte sin mere dominerende side løs. Sådan som han jo nærmest bad.

Men han kunne da godt fortsætte sin sang. Selvfølgelig først efter at have boret neglende lidt ned under huden på Lectors ryg. Tanke var ikke hvad Razor havde med sig længere - men heldigvis lå ordene til sangen klar og forhindrede ham ikke i at opfylde Lectors ønske.
Et lille grin forlod hans læber, halv i et mindre støn - før han kort bed sig lidt i læben. " And now he's dear, and so unsure.. " endelig valgte ordene at bevæge sig ud over halvdæmonens læber. Men hey - at trække tiden bare et par sekunder ud var noget Razor nød. Kun for at få en fornemmelse af ivrigheden i folk. " I wonder why I didn't see it there before.." fortsatte hans mens smilet om hans læber voksede. Vejrtrækningen var stadig ikke helt med ham - men det gik da lige.
" She glanced this way.. " nærmest en hvisken bag et støn før han kort strakte sig en smule i ryggen, eller hvor meget det så var muligt. Han bed sig kort lidt i læben. " I thought I saw. " - " And when we touched.. " et øjeblik var det ikke bare det faktum at han havde lukket sine øjne at det sortnede en smule for ham. En svag summen i ørerne gjorde det klart at svimmelheden havde hånd om hans sanser og blodtabet tog på ham mere end nødvendigt. En svag knurren trak ham ud af sit split sekund af 'self-pitty' kun for at fokusere og vinde energien til ikke at gå glip af hvad der foregik. For hvem ville det?
" She didn't shutter at my paw.. " fik han så alligevel sunget efter et lille grin. Han lod blikket falde mod Lector igen - og hvor meget før så end var imod det, så fik han sig altså løftet en smule.

Men ind til videre forsatte han som før, for den der nydelsesfulde følelse der lige nu fyldte hans krop, måtte ikke stoppe! Helst aldrig faktisk. Det eneste problem var selvfølgelig bare at, hvis han blev ved som nu ville legen snart ende, når de begge to nok ville give efter for det der lige nu blev ved med at bygge sig op inde i dem, og krævede en form for forløsning, men! Hvis han stoppede så ville den søde følelse også stoppe, og det var der vel ingen af dem der virkelig ønskede, vel? Næh nej!
I stedet for faktisk at svare Lector forsatte drengen med sin sang, og kunne man i virkeligheden klage over det? Ikke rigtigt! I stedet trak lykkes det blot Razor at trække endnu flere lystfyldte støn og dybe brum ud af ham. Alt imens begyndte han at brumme lidt med, med sin egen hæse dybe stemme, han kunne ikke helt dy sig.. Han fulgte de små pauser, og fik selv trukket lidt luft ind, inden han igen gav Razor nogen flere små støn med på vejen, som en måde at sige: 'please don't stop, ever!' på.

Og så imens den lille fyr lå der på ryggen med Lector ind over sig, fuld i gang med deres livsfarlige leg, begyndte de sår som Razor først havde givet Lector, langsomt at heale sig, thank God for being a demon, right? Han healede ret hurtigt på grund af sin race heldigvis, hvilket Razor måske ville lægge mærke til, og måske ikke? Nå men i det mindste betød det at kun en af dem var dødende nu, for Razor healede tydeligvis ikke lige så stærkt som ham, måske fordi han var en blanding?? Måske.
Lector gengældte hurtigt hans knurren, før han igen tillod sig at sætte tempoet op, snart var det alligevel slut, og han ville have det bedste ud af hvad der var tilbage!
Et grin forlod hans læber som fyren igen prøvede at komme lidt op fra gulvet, han lagde igen bare sin hånd mod hans brystkasse og skubbede ham hårdt ned i gulvet! Nono! Not getting away from me you! Og det lykkes ham at holde den lille fyr fanget under sig, nok fordi drengen var så afkræftet på grund af blodtabet, og Lector selv var ved at vinde sin styrke tilbage, efter at hans sår var begyndt at heale og han havde drukket sig godt mæt i drengen under sig, så de der negle i hans nakke.. Det betød næsten intet, ud over at det kun bragte ham mere nydelse selvfølgelig. ”You will stay down, and you will sing your song, and you will do this, till I'm done!” hviskede han i en dominerende tone, inden han skubbede sig selv hårdere ind mod den lille fyr, uden så meget at overveje, på noget tidspunkt, om drengen overhovedet kunne holde til det? Men hvad så? Lector havde det sjovt!

Razor havde tydeligvis ingenting at skulle have sagt når det kom til hvem der bestemte. Ikke at det betød han makkede ret. Han var trods alt sin egen herre efterhånden - men selv når han ikke havde været var han træls og på tværs hele tiden. Han kunne lide alle former for dominans - ingen tvivl om det, men der kunne altid være mere. Om han så selv skulle skabe det ved ikke at lystre på hvad der ellers blev bedt om.
" Hn... Is that so.. " knurrede han så bare lavt, en smule arrigt men med et lille grin. Hans fingre begravede sig et øjeblik i Lectors hår, og på den måde kunne han trække sig en smule tættere mod fyren - eller trække ham tættere ned mod sig. Han nappede ham kort tæt ved øret før et lille halv manisk grin forlod hans læber.

" What if I dont want to.." hviskede han så bare i en lav knurren. Kun for at slippe hans hår igen og lade hånden glide ned i hans nakke. Hvor neglende selvfølgelig fik lov at være med igen. Razor bemærkede ikke Lectors healing - at han ubevidst ønskede selv at have evnerne fra en dæmon til at kunne det. Well - det ønskede han. Det kunne have været praktisk mere eller mindre hver dag i hans liv - hvilket også var tydeligt at se, hans krop var dækket af ar. Den eneste grund til han stadig var i live var engleblod. Det havde reddet ham mange gang. Lige nu var blod også fristende - Lectors blod var fristende. Han kunne så let bare bide sig fast og tage for sig. Men at vente lige et øjeblik mere kunne han godt. Han lænede hovedet tilbage og bed sig kort i læben. Nydelsen i hans krop overmandede svimmelheden og gjorde at man nærmere følte sig en smule høj. Måske nok egentlig meget.

Ærligt - så var det ikke fordi Razor ikke ville synge mere for Lector. Men han huskede ikke hele teksten og det meste var lidt plørret lige nu. Ligesom hans krop havde en sitrende rysten over sig. Han kunne vel nok egentlig bare ikke helt holde til så meget med en krop i underskud af blod.
" Besides.. You haven't screamed for me once.. " Sagde han så lidt efter et mindre støn som han strammede grebet om Lectors nakke. Shit han hadede ikke at være stærk nok til at skubbe dem rundt. " I'll sing if you scream.. " spandt han og trak Lector tættere med sine ben, som jo stadig var omkring fyren.

”But you do, and you have to, actually you don't really get a say in this.. Do as you're told, pretty little one!” knævrede han bare, ikke helt så dominerende som før, måske bare en lille smule mere drillesygt og måske også undren? For man måtte jo undre sig! Selvfølgelig! Hvorfor ville den lille fyr ikke synge, når nu Lector bad ham som udtrykkeligt om det, det var da ikke til at tage fejl af? Kunne det mistforståes, nej vel? Og normal menneske, eller væsner, gjorde vel som de fik besked på, nej vent, normal? Nå men.. Ligegyldigt hvad, så skulle en søde lille møgunge altså synge, om så Lector skulle tvinge det ud af ham! Han var ret god, til at tvinge, det var som regel nemt, lidt svære med den her lille djævel, men stadig, han skulle nok få ham til det, før eller siden.

Og selv om han faktisk var ved at være mod enden, så lykkes det ham da at holde lidt igen, bare en smule, han håbede så bare at Razor måske kunne holde lidt igen også, altså med at besvime? For det der med at have hyggetid med en der var mere eller mindre bevidstløs, det sagde ham altså virkelig ikke særlig meget.
Men altså, han var da ikke begyndt at kede sig endnu, hvilket faktisk var ret utroligt, han havde det med at skiftet mening, og ja, udbytte sin koncentration konstant og hele tiden, men for den lille dæmon hybrid var det åbenbart lykkes at nyde den lidt længer varende og yderst hyggelige leg de lige nu legede! Jaja, det var sjovt, han havde det godt, men stadig der manglede jo noget! Hvorfor sang han ikke? Syng nuuuuuuuhhhhhh, NU!!!

Han skubbede lidt til ham igen, uden nogen rigtig mening med det, bare for at vise hvem det nu også var der bestemte lige nu! Han strammede dog grebet igen da Razor også strammede sit, både om hans nakke men også benene om hans krop, og han valgte derfor bare at køre hårdere på. Et listigt smil brede sig over hans læber, og et højt støn forsvandt over hans læber, som han nikkede. Han bøjede sig lidt over djævlen, og stjal et meget tilfredstillende kys fra de egentlig ret vanedannende læber! Før han lænede sig tilbage og blinkede drillende til ham, ”Deal..” hviskede han så en smule hemmelighedsfuldt, før han endelig lagde nakken lidt tilbage, hamrede lidt hårde ind og vel også op i den lille dreng under sig, som han skilte læberne, først med bare et støn af den fornøjelse og tilfredstillelse han lige nu følte, men det udviklede sig hurtigt, og så gav han ellers bare efter og.. Skreg.
”AAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAHHHH” ... og skreg... ”AAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHH HHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAA” ... ogggg... skreg.... ”AAAAAAAAAHHHHH HHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAA AAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHH HHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAA AAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHH HHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHA
AAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHH HHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHH HHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHH
HHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHH HHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAA AAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAA AHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAH HHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHA
AAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHAAA”

Det var som at lære at kende sin plads helt om igen. Bortset fra at han ikke selv var i en tilstand med en styrke der gjorde det muligt for ham at yde sit stærkeste - men på den anden side. Lector var selv dæmon - så selv hvis Razor faktisk havde været top tunet med energi, så ville fyren her stadig havde flere kræfter når alt kom til alt. Halvdæmonen kunne lide det - ingen tvivl der. Desuden havde han det også fint med at det faktum at han var stoppet med at synge var lidt et problem for Lector. Han ville starte så snart fyren også havde holdt sin del af dealen - men ikke et sekund før det.
Han bed tænderne lidt sammen da Lector igen kørte lidt hårdere på. Satte pris på sin krops udholdenhed til mere eller mindre alting - og det faktum at smerte var som en drug for hans krop. Det gjorde alting meget bedre, nærmest hungrede efter mere af det. Han lukkede kort øjnene et øjeblik og gengælde kysset - grådigt. Hvert fald indtil han endelig fik hvad han ville have og Lector lod skrigende slippe ud over sine læber. Razor kunne ikke helt lade være med at grine, vred kort nakken lidt i en nærmest kælende bevægelse mod lyden af fyrens skrig der omklamrede hans følsomme hørelse. Fantastisk. At kontrollere sin vejrtrækning var ikke længere en nødvendighed - den havde frit spil, dyb - hurtigt. Et støn blandet med et dæmonisk grin.

Hvis det stod til Razor ville Lector aldrig stoppe med at skrige. Bare blive ved og ved.. og ved! Fodre halvdæmonens øre med hvad der for ham var sød musik. Men lige som alt andet havde det en ende og Razor var den der skulle levere varen. Han trak sig sættere mod Lector og bed ham kort lidt drillende ved øret mens en spindende 'Mmm' lyd forlod ham. " not bad.. " tilføjede han så bare kort - i selv samme spindende tone.
Han gengælde dog ikke med sang til at begynde med - trak lige tiden et par øjeblikke ud. Mest fordi det var sådan det var sjovest. Selvom det også var sjovt at synge - især når det havde den effekt på fyren. " I guess it's my turn now.. " fik han så endelig sagt ud mellem et par støn. Han lukkede øjnene lidt men fik ellers så bare et lidt lusket smil frem over sine læber. Men der gik ikke mange øjeblikke før han alligevel lod ordene fra sangen flyde ud over sine læber. Håbede at hele sangen ikke var nødvendig - for ærligt så var han i tvivl om om han huskede hele teksten.

Det var næsten helt umuligt at stoppe igen, bestemt da ekkoerne begyndte at lyde fra de andre celler, og hans råb blev til et råbekor, udfyldt af de sindslidende indlagte på anstalten. Et højt grin overtog, næsten til at få tåre i øjnene af så hårdt grinede han, maven krampede en smule, og kort mistede han også kontrollen over sine bevægelser, og drengen han havde gang i.
Lidt efter måtte han dog trække vejret dybt ind, og nu med stemningen endnu højere end før, hamrede han sin krop hårdere og fuldkommen nådesløs ind mod drengen, og ja hvad så hvis han slog ham ihjel! Det var sjovt så længe det varede ik?! - Selv om han på samme tid, på den korte tid han vel havde kendt den lille halvdæmon, var blevet ret glad for ham! Han var sød på den ikke søde måde, hvilket var den bedste måde at være sød på! Han var den sjoveste legekammerat han havde haft længe! Kunne han måske beholde liget så? Måske! Men ikke helt lige så sjovt, ikke uden alle de vilde dyriske lyde drengen pumpede over sine læber! For kedeligt uden det! Han måtte lappe ham sammen så, ja, ja, lige om lidt!

Den lille kat spindede taknemligt for ham, som tak for skrigeriet, og selv om Lector ikke længere tømte sine lunger, så var der stadig gang i den i de andre celler, og det var egentlig meget hyggeligt at ligge og lytte til, havende den lille halvdæmon mellem sine hænder! Hvad der blot var endnu mere hyggeligt var at drengen overgav sig til sangen igen. Fantastisk!
Lectors øjne lyste op i mere lyst igen, og han satte tempoet op efter at have holdt sin pause før. Hamrede sig selv mod den lille brugte krop, trak det til kanten, til ingen af dem virkelig kunne mere, på nogen som helst måde! Og så var det faktisk ovre. Hans varme ånde stønnede de sidste eftersmæld af orgasmen ud mod Razors varme hud ved halsen. Nappede lidt legesygt men også træt fast.. Lod det krible rundt i ham, mærkede nydelsen af hvad de for få sekunder havde gjort - så godt som det aldrig havde været før - ikke noget han kunne huske i alt fald. Razor var hans nye lille ynglings. Han krammede sin lange krop omkring den halv livsløse og alt for brugte halvdæmon, fangede ham i sin omfavnelse "MINE!" råbte han højt, som at at forsikre de andre om at Razor tilhørte Lector nu, og de måtte ikke få ham!!!

Lyden af råben og skrigen der var blevet sat i gang ved Lectors skrig var højt - meget højt og med en følsom hørelse som Razor havde kunne det hurtigt blive meget. Men det var slet ikke tilfældet. Det var nærmest noget der trickede hjernen til at synes endnu bedre om det hele. Give adrenalinen endnu et boost rundt i kroppen. Hæve den allerede heftige stemning til noget endnu vildere. Hvordan kunne man ikke synes om det? Hans krop sitrede i smerte - det var svært at få sangens ord ud over sine læber, men det lykkes heldigvis. Han borede neglende ned i huden på Lector hvor hans hænder nu lige kunne finde hen. Nød det sidste - så godt som muligt, på trods af at en del af hans fokus lå på at holde sig ved bevidsthed. Han kom med en halv grinene knurrende lyd ud mellem den hurtige og anstrengte vejrtrækning. Lænede hovedet lidt tilbage og holdt øjnene lukket et stykke tid. Lod alting sive rundt i hans krop - alt hvad der meldte sig af fornemmelser og følelser i hans lille krop. Og alt hvad der kunne hjælpe ham til at blive ved med at være til stede. Varmen fra Lectors krop omkring sig var næsten ikke til at mærke eftersom hans egens kroptemperatur helt sikkert var helt i vejret og mere end hvad godt var. Den klikkende grinen fortsatte et stykke tid før det stille og roligt falmede hen i en svag næsten spindende lyd. Han var skam i live - hvert fald.. Sådan, så meget man nu kunne være. Ikke at han sådan lige havde planer om at åbne øjnene endnu, eller lave noget som helst andet end bare lige at ligge og være til i Lectors selskab. Det farlige var at sådanne ting var noget han kunne blive afhængig af. Det var så sjældent at folk havde evnerne, eller lysten til at trække lyster helt ud over kanten.

Duften af Lectors blod som pumpede rundt i fyrens krop var dog igen blevet fristende. Sådan var det når der blev opbygget en sult med al den energi der blev stjålet fra ham. Hans arme forsvandt selv lidt omkring fyren i et alt for slapt greb. Slet ikke med noget der lignede den styrke han tidligere havde vist han havde i sig. Den var rimelig langt væk på nuværende tidspunkt. Han begravede et øjeblik næsen ind mod hans hals, kun for få sekunder efter at nappe lidt i huden der. Så fristende.. Okay han havde alligevel ikke energi til noget som helst. " Mmmm.. " mumlede han lidt, dog en mumlen der lidt efter blev til et grin. Ærlig så havde han ikke noget imod kun at være Lectors i dette øjeblik - at skulle deles mellem dem der var bag de mange skrig ville helt sikkert være hans ende. Så måske var de fire vægge de var gemt bag faktisk hver at sætte pris på. " jealousy is an ugly thing.. " spandt han lidt, dog stadig med et smil. Først nu lod han de trætte men stadig halv maniske øjne rette sig mod Lector.

Done yet? - "Never!" knurrede han tilbage til stemmen, der endelig havde trængt igennem til ham. Af en eller anden grund trak de sig væk når han hyggede sig sådan her, blod og sex havde de åbenbart ingen kommentarer til, ikke live i alt fald! Der kunne godt falde et par bemærkningen enten før eller efter selvfølgelig. Bestemt når man var venner med en som Estragon! Hans blodtørst var den største Lector nogen sinde havde oplevet! Hvis det skulle Estragons vej, så skulle Lector altid have sine tænder i en eller anden! Men han skulle jo også lave andet, kunne jo ikke spise hele tiden bare, det var sjovt, men det blev kedeligt også! Alt for kedeligt hvis det skulle ske så længe! Han havde ikke tålmodighed til at fokusere i længere tid af gangen, lod sig alt for let distrahere, hmm!

"Hmm?" brummede han tilbage, uden at give antydning til han ville slippe grebet. Razor var hans nu, hans lille halvdæmon! But where would you even keep him? - "He could stay here - I would visite?" - But what if they take him away? - "NO! He's mine!!" knurrede han surt af stemmen, sådan noget måtte de ikke sige til ham jo!
Han kiggede kort på Razor og gengældte så hans smil, med en af Lectors egne sjældne og mere charmerende smil - det blev altid lidt for creepy og lidt for manisk, men ikke lige nu - kunne man sige han var lykkelig? Den form for lykke dæmonen kunne føle i alt fald.
"What is that?" spurgte han bare, som han var uvidne om det ord Razor brugte, følelser i det hele taget bare - han forstod dem ikke?
But.. Rosalie? - "OMG YES!" råbte han så højt, som han slap Razors dukke-agtige krop, og kravlede væk fra ham, i en søgning efter sit tøj, yes you need clothes, that's right! Good boy! - "I'm smart!" sagde Lector i et svar, som han smilede som en dreng på 4 der fik ros.

Han trak bukserne på, vent, for korte, for små, ikke hans! Han trak dem af igen, smed dem hen til Razor, fandt sine egen, på, på, på! Alt tøjet på! Så forvirrende! Han hadet tøj! Kunne man ikke bare være nøgen altid? No..
"But what about him?" hviskede han lidt forvirret, som han stod og følte sig en smule splittet, imellem at beholde Razor og stalke Rosalie! Fuck.
Just don't leave him in here, they'll do stuff to him, you know, like they did to you - you don't want that? - "No.. No.. Okay.." mumlede han stille, som han med en finger tegnede en farvesstrålende portal, afspejlede hans glæde som den var nu.
Så gik hen hen til den lille halvdæmon og samlede ham op, smed ham hen over skulderen som en sæk kartofler og gik gennem portalen.
Den anden side var koldere, de bare fødder mødte den kolde jord - omkring dem var der ikke andet en træer.

"Wait here maybe?" - yes, put him down!
Lector bøjede sig forover og lagde/satte drengen fra sig på skovbunden, som han rettede sig op igen og kiggede i retning af Rainiers hytte.
Uden flere ord vendte han sig bare mod stedet og begyndte at gå - helt sikker på Razor stadig var der når han kom tilbage, hvis han da huskede at komme tilbage!

Razor kunne ikke helt lade være med at grine lidt. Et hæst grin - et grin hans krop i sidste ende slet ikke burde være i stand til faktisk at fuldføre - men hey. Selv hvis man var døende skulle man have lov at have det bare lidt sjovt og hvis det krævede et grin - så var det da et grin der skulle til. Han lukkede kort øjnene lidt før han bed sig lidt i læben. Kulden sneg sig ind på ham. Deres kroppe var ikke længere oppe i en høj puls og det kunne efterhånden mærkes sammen med den mængde af blod han havde mistet. Smilet forsvandt dog ikke. " I don't know.. " mumlede han alligevel bare lidt. Razor var heller ikke selv expert i følelser - men han havde efterhånden lært en ting eller to om det. Der var dog alligevel tidspunkter hvor han bare endte med at være forvirret fordi han ikke anede hvad der skete i hans krop. Kun få personer kunne få tydelige følelser frem i ham og.. Okay måske faktisk kun en. Og ellers var han for det meste bare over det hele. " Something awful.." tilføjede han nærmest uhørligt et øjeblik efter.

Han følte sig nærmest udmattet til et punkt hvor han lige så godt kunne være skæv. Hans fingre greb lidt rundt om stoffet på de bukser der blev smidt til ham. Det var vidst hans egne ja. Tænk at de stadig var i live. Han lyttede til hvad Lector snakkede om - også selvom han ikke helt forstod en sammenhæng når kun halvdelen af samtalen var noget han selv kunne høre.
" I'll bite you if you leave me here.. " hviskede han så bare med et lille grin, dog et grin der lige så godt kunne have været en knurrende tone. Det var vel halvt en trussel - ikke at han forventede at det virkede. Men han ville bare helst ikke efterlades et sted han ikke kunne komme væk fra. Hans blik var rettet lidt mod Lector - også selvom han mere eller mindre havde en eksistens som en kludedukke. Det var okay. Han havde det faktisk stadig rimelig rart. Og dog - hele hans krop følte sig mørbanket og det ville helt sikkert kun blive værre så snart alt adrenalin havde forladt kroppen. Lector stjal ham med! Hvilket Razor var godt tilfreds med - at blive efterladt var ikke et problem så længe det var et sted han kunne komme væk fra - så her var fint - altså her, hvor end de var endt op henne. Han forventede ikke Lectors selskab længere end højest nødvendigt og de havde jo haft det sjovt. En kort knurrende, men pirrende lyd forlod ham som han blev dumpet ned på jorden. Dog med et smil - tilfreds. Lector kunne tage hvor hen han ville. Razor var ligeglad. Måske var han i sidste ende bare så træt. Det var måske det der gjorde at han fandt sig i mere eller mindre alting lige nu. Desuden var han ikke Lectors ansvar.
Han bemærkede nærmest ikke at Lector forsvandt - han var for udmattet til at kaste opmærksomheden andre steder hen end på det projekt han havde om at få det bukser på han stadig havde i sine hænder. Det virkede. Han fik sig lænet en smule op mod et træ - men måtte så ellers give efter til søvnen. Eller hvad man nu endte i når man var så udmattet at det at være vågen var umuligt.


// Out <3