It´s mine now

Outfit

mask

Tilegnet til Saga <3

Avi describing his surroundings


Place:
This cute store... Little lamb I think it´s called?? I saw something shiny from the window. Needed to get it.

Time:
18 February... 2019... Ahh shite no... 2020! I think it´s around midnight... I need a watch or a phone.

Mission:
Stealing. Because... It´s fun.


Avilion, lydløs som natten, havde fået låsen dirket op og nu stod der intet mindre end et stort tag selv-bord foran ham. En butik fyldt med værdigenstande. Alt for ham til at snige i sin rygsæk og ellers skynde sig ud. De tvefarvede øjne så rundt. Tog kun hvad han mente der kunne være af værdi og hvad der skinnede. En stor svaghed han ikke kunne ligge fra sig. Han tog en dyb indånding, hvilket ikke var det nemmeste bag den tætsiddende maske. Men at fjerne den var alt for risikabelt.
takket være masken, gjorde det lidt svære for ham at se og han ville derfor også have nogle blinde vinkler. Derfor var hans øre på vagt. Arbejdede over nu når øjnene tog en lille pause.
Ved synet af noget skinnende på et bord, listede den nysgerrig sirene derhen, kun for at få et lille chok som Shadow pludselig kravlede op på bordet. Det søde væsen havde taget form i et lille pindsvin. Hans sorte, nuttede øjne så op på Avi og tiltede dets hoved på skrå.
”You had enough Avi… Let´s go before someone sees us,” sagde det lille dyr. En stemme for Avi, en piven eller stilhed for andre.
”No ones here Shadow. It´s okay,” lød det summende bag masken. Siren samlede halskæden op. Den så langt fra færdig ud. Så det var altså en guldsmed han havde endt hos?
Ved lyden af noget der raslede, lavede Shadow sig hurtig om til en gråspurv, som hurtigt spredte vingerne ud og satte sig på Avi´s skulder.
”Now Avi! Now!”
denne gang var Avi dog enig. Halskæden fik hurtigt et hjem i hans lomme, som han nu fortsatte sin lydløse færd igennem butikken, tilbage til døren. Alt imens alle hans sanser var på vagt.

Lyden af bløde poter, der landede umådeligt let et stykke bag tyven, lød først men var så ellers hurtigt efterfulgt af den første lyd højere end diskret punslen og raslen. Et skarpt og højlydt hvæs fra en kat. Den selv samme kat, som på magiskvis gjorde sig til kende ikke meget mere end en håndfuld skridt fra det kutteklædte individ. Og hans følgesvend. Kattens lange og kridhvide hår havde nærmest rejst sig op af ren arrighed og netop for at se mere truende ud. Dens skarpe sæt tænder var også fremvist i det at dens overlæbe var trukket godt tilbage. Dannede rynker på dens næse, man kunne skimme selv med en så pjusket pels. Den duskede hale svang kontrolleret fra side til side, sænket til jorden. Den hvæste igen. Brummede.

Og så fulgte en helt tredje lyd. En der bestemt ikke tilhørte katten, for lyden kom fra den modsatte side af tyven. Nemlig døren. Eller lidt mere specifikt kom det fra låsen, der uden så meget som en nøgle siddende i nøglehullet til at dreje med usynlige hænder, klikkede sig i og blokerede dermed den åbenlyse udvej for gerningsmanden.
Click.. Med ét var der tændt i det ellers hyggelige loftlys.

Ved den modsatte væk fra lokalet, der udgjorde selve forretningen, var Saga kommet frem. Stadigvæk stående halvt nede af det sidste trin af den skjulte, smalle trappe, der førte oven på til hendes beboelsesområde. Hendes højre hånd lå og hvilede mod stikkontakten lige ved siden af sig og den anden blev for en stund holdt frem med bløde, næsten ballerina lignende fingre, i retningen af… døren. Et stirrende - ja, næsten nedstirrende blik var stift rettet mod indbrudstyven.
Hans tilstedeværelse i Little Lamb havde vækket hende. Han havde kun været så heldig at bryde ind en nat, hvor hun ikke havde valgt at holde den åbent til sent. Hendes udseende afslørede det. Det korte hår var løst, en smule uglet. Og på kroppen bar den lille heks knap nok andet end en større T-shirt. Så meget for stor til hendes krop og så godt brugt, at halsudskæringen efter slid nu hang ned over hendes ene skulder uden problemer og længden havde svært med at dække hende som en kort kjole. Det mørke mærke sprang som sædvanligt frem mod hendes blege hud ved hendes kraveben.

”What exactly are you doing in here? Who are you?”

Før de kunne nå at komme ud af døren, stillede sig intet mindre end en stor kat sig i vejen, med pels hvidt som sne. Her trådte Avi et skridt tilbage, kun for at have Shadow flyvende ned foran katten og lave sig om til en stor rottweiler. Han viste sine tænder og løftede nakkehårene. En enkelt advarsel.
Flyt dig.
Desværre kunne Avi ikke nå at reagere, før døren blev låst, lyset blev tændt og hver en del af ham ville være synligt. Alt fra hans store sorte hættetrøje, til den creepy klovnemaske. Dog forvirrede det sirenen at der ikke stod nogle ved døren, tvært imod, måtte han vende sig om for at se en lille heks i den anden ende. Hun stod noget så selvsikkert og nedstirrede ham. Specielt når man tænkte på hun kun bar en stor t-shirt på kroppen. Så hun sov altså i butikken?
I stedet for at svare hende, fløjtede han en enkelt gang, hvilket resulterede i Shadow at springe imod katten, kun for at distrahere den. Her satte han i løb imod en af vinduerne. Klar til at smadre det med en af hendes pyntegenstande.

Da indbrudstyvens animalske følgesvend skiftede form, var det bestemt ikke noget, der gik Sagas næse forbi. Tværtimod var det noget, hun i øjeblikket blev meget opmærksom på. Hendes første tanke, var at hvem end, der stod iklædt som noget taget ud fra en horrorfilm, måtte være lige som hende. En heks. Og var det tilfældet, ville det være bedst for hende at være bare en smule mere forsigtig med, hvordan hun handlede.
Ærgerligtalt havde hun i nok i sin døsighed forventet, at individet faktisk ville have makket ret. Svaret hende på sine spørgsmål og ikke tilse sin flugt yderligere. Det havde ikke engang gået helt op for hende, at der var nået at blive stjålet ting fra hende. Hun havde trods alt ikke nået at se lange fingre hapse ting og sager og så stoppe dem ned i dybe lommer. Hun havde blot opdaget tilstedeværelsen af en person, der ikke burde være der.

Det var det skarpe fløjt, der virkelig fik vækket hende nok op til at føre fokus væk fra den potentielle familiær, der stod og knurrede af den hvide kat, der stadigvæk bare stod standhaftigt og blokerede. Pelsen stående endnu vildere op og hvæsene blev næsten lydløse for menneskelige ører, så højt op i tonen de blev. Katten havde dog trukket sig lidt tilbage, selvom dens poter endnu ikke havde flyttet sig. Så sprang hunden ellers frem, men med en blind tiltro til sin egen familiær – til trods for at hun da alligevel havde følt sit hjerte springe i brystkassen af nervøsitet og chok – var hun mere fokuseret på den hætteklædte, der umiddelbart virkede til at være klar til at efterlade sin partner in crime. Og så endda med retning mod vinduet. Det eneste vindue i hendes forretning: Fremvisningsvinduet oppe front. Ikke et vindue hun havde megen lyst til at skulle til at få reperaret.
”STOP!” råbte hun, men frem for at hun var den der reagerede fysisk først, så mistede katten sin form i selv samme øjeblik som hunden ville have været over den. Så frem for en kat strøg en formløs brise af kridhvidt ind mellem hundens ben blot for at gentage form, dog denne gang som en fritte, nær den flygtende tyvs ben. Med lidt held var fritten hurtig nok til at nå det ene ben for at pile op under buksebenet, hvor den noget nådesløst bed sig ind i læggen.

Samtidig havde Saga ligeledes kommet fra sin side af forretningen i løb, så hendes bare fødder havde klappet mod trægulvet. Det var ikke ligefrem elegant, da hun forsøgte at ramle direkte ind i personen for at på sin vis at få dem nedlagt, men hun kunne ikke være elegant hver gang. Men før i tiden havde tricket lykkes hende. Selv med folk noget højere og mere bredskuldret end hende selv takket være den usynlige fysiske styrke hendes gener bragte med sig. Havde Circe været succesfuld ville det nok også have hjulpet med at bringe indbrudstyven ud af balance.
Men så var der også hunden…