Whats behind the red door? - Tidus

s: Gågaden i Gaia
o: Det mere kringlede veje af gågaden, hvor man let kan fare vild hvis man ikke er kendt
v: lettere overskyet
t: Eftermiddag
p: Klik + en sort hættetrøje
Emne til: @Tidus

---

Hun havde levet halvt i det skjulte og halvt i det fri. Altid to skridt foran sin tideligere familie, for alt de ønskede var at få hende til at fortælle hvor Simon var henne og det gjorde hun ikke. Simon havde reddet hendes liv da zombierne hærgede og ville have ædt hende, han havde passet på hende og nu givet hende et hjem. Nu turde hun knap nok at gå en længere tur i frygt for de ville finde hende, hun ejede en mobil men brugte ingen sociale medier af ren frygt for at blive opdaget. Alt hun levede i var frygt. Hun havde en sort hættetrøje over sit tøj og bar hætten over de lange blonde lokker. Hun var på vej hjem til Simon og Tatia. Dog fik nogle stemmer i nærheden hende til at stoppe op og hun lænede sig op af muren for at se dem an. Dog var det blot et uskyldigt kærestepar der flirtede rundt i de kringlede gader. Det var dog der hendes stop på vejen fik de blå øjne til at se til den anden side, hvor hun opdagede en ellers genkendelige skikkelse. Mayas tillidsproblemer hang ikke over ham, men alligevel tog det en del kamp i hende for faktisk at få sine ben til at gå over imod ham. Maya så ned i jorden, som hun gik nærmere - men hendes højde gjorde hun ikke just forkom spor truende. Stille greb hun hurtigt Tidus hånd for at ville håbe på at kunne trække ham lidt med sig. Hun løftede hovedet let op så han kunne nå bare at se et glimt at hendes ansigt, før hun gav ham et nik til de var nød til at gå.

Outfit + sorte cowboybukser.

Han gik og gabte som han fortsatte ned af gaden. I betragtningen af der var eftermiddag var der ikke mange mennesker at gøre godt med. Han så sig omkring. Godt det samme. Så kunne han slappe en smule mere af. Hvad skulle han give sig til i dag? Det mest af dagen var blevet brugt på at sove, for derefter at spise pizza og nu gå en tur, bare fordi han kunne. Der var ikke nogle finger som skulle skæres af i dag. Alle havde betalt deres penge og tingene gik som det skulle, indtil videre.
Da nogle tog fat i hans hånd, var han klar til at svinge dem over sin skulder, indtil han så hvem det var og lyste op. "Maya?"
Han så sig omkring, tjekkede at der ikke var nogle som fulgte efter dem, som han gik med hende. Denne tøs havde været som en lillesøster for ham! Da hun forsvandt var han bekymret, men havde fået fortællinger om, at hun var uskadt og ingen grund til bekymring. Dog havde deres ord ikke beroliget ham og han havde haft søgt efter hende.
"Where have you been?" hviskede han en smule vredt og bekymret på samme tid.

Hun gjorde tegn til at han skulle passe på med hvad han sagde højt, igennem et løftet øjenbryn. De kom om til en blindgyde, hvor hun lod hætten falde ned.
"I've been in town, I guess they either told you I ran away or died," sukkede hun let.
"They send Simons team - my team on a secret mission beginning of last year. I seem to remember they had you send on our own outside of Gaia.. Am I right?" Spurgte hun og kneb øjnene let sammen. "They want Simon dead.. because he saved a girl they once tried to weaponize," tilføjede hun.
"More like, Simon and I are the only survivors left to tell the tale," fortalte hun så. Hun sank en kort klump.    
"You need to get away from there Tidus, it's not save. They are filling you with lies from this world. You like in a bloody supernatural city," trak hun plasteret direkte af såret.

Tidus stod med munden åben og forsøgte at få det hele smedet ind i hovedet. Af forvirring viftede han med hænderne foran ansigtet. Alle Mayas ord fløj rundt i hovedet på ham. Hun og Simon var de eneste overlevende. Hvem var Simon nu igen?
”Wow, wow...” sagde han lavt og gned sine tindinger. ”One thing at a time.” Han pustede her ud, fjernede fingrene fra sit hoved og så ind i Mayas øjne. ”They told me you ran away, but that you were some place safe... But now, you are telling me that they sended you on a mission?” Hans sidste ord var en smule skinger. Mest pga. han følte en helveds store vrede flamme sig op. ”And yeah, I had a short mission... Just some money collecting... nothing serious, but what... what did they send you out in?” Det var tydeligt i hans blå øjne at han bekymrede sig om hende. Han havde savnet hende og været så urolig. Nok havde hans far informerede ham om, at Maya var uskadt og et sikkert sted, men han havde ikke troet på det. For, hvis Maya havde været i sikkerhed, så ville hun have haft kontaktet ham.
Kort så han sig omkring. Mest for at se om nogle skulle stå og lytte med. Da hun fortalte ham det med det overnaturlige, smilte han stort og også en smule flovt til hende. ”Yeah... I... found out last month...” Han kløede sin nakke. ”But, I know now they have been lying about so much... But enough about that... It´s about you...” Her trak han hende ind i et kram. ”I´m so glad you alright.”

Selvfølgelig blev han forvirret, hun var selv forvirret - men lod det ikke gøre hende blind, eller måske gjorde det. Maya sank en klump og tog en dyb indånding. Et lille fnøs forlod hendes læber som han sagde de havde sagt hun var løbet væk.
"I kinda did I guess," sukkede hun for sig selv, men fokuserede på hvad Tidus havde at sige. "Misson.. more like get yourself killed in the field," tilføjede hun og tog en dyb indånding.
"Zombie attack in Gaia. A whole team went in.. only me and Simon got out," Simon var lederen for hendes deling. En deling, hvor hun havde været en af de ældste. De fleste der havde været sendt i den krig havde været børn med hele deres liv foran dem, børn gjort til zombieføde. Minderne der passerede hende føltes som et knivstik i hjertet, men hun holdt det inde.  "Last month. Holy shit," hun kom med et lille drilsk grin. Maya havde altid kendt til det overnaturlige, men det var ikke til før hendes møde med Tatia at Maya havde opdaget sine formskifter evner. Da han kram hende ind i et kram var der en del af hende der frøs fast, men Maya svang til sidst sine arme omkring Tidus. Ordene han sagde, ville han ønske var rigtige - men de var heller ikke forkerte.
"I'll be. One day at the time," indrømmede hun overraskende. Hun trak sig ud af krammet og så ham lidt mere alvorligt i øjnene.
"My trope has a new leader, they transferred me because of age."- "His name is Ramsay, and I don't know.. I know he is after me because I ran away. It's like he wants some sort of information from me. I could see it in the way he looked at me. He is cold.. even Simon tells me to be aware, I shouldn't even be out here right now."

Næste gang Tidus stødte på sin far, skulle han nok give ham en opsang for at lade en ung tøs som Maya, gå alene ud på en mission! For ikke at sige der var zombier involveret. Først her gik hendes ord op for ham. Havde hun lige sagt zombier? Havde der seriøst gået zombier forbi hans næse!? Hvad fuck havde han lavet i alt den tid!?
”Waiiiiiut... did you just say zombies?!” spurgte han forbløffet. Hele hans ansigt lignede et stort spørgsmålstegn. For ikke at sige at hun nævnte noget med at hun og Simon var de eneste som havde overlevet. ”Shit... You could have been dead and here I didn´t knew shit... goddamn I will kick my dad and your dad´s butt!” Selvom der var ordet butt i hans sætning, kunne man stadig høre den tydelige vrede i hans stemme, som mente han det alvorligt. ”How did you get out alive?” Han var nød til at vide det. Vide hvordan hans lillesøster klarede sig igennem en herd a zombier.
Den drillende måde hun hentydede at han først havde opdaget det overnaturlige for en måned siden, fik ham bare til at klukke selv og himle med øjnene. ”Yeah yeah, I know... It is a bit late to discover it... but hey... better sooner than later.”
Krammet bemærkede han godt at hun frøs i en smule, hvilket gav et stik i ham. Hun havde været udsat for så meget at hun frøs i hans kram. Dog blev han stædigt ved med at holde om hende til hun faldt til ro. Som hun trak ud af krammet, lod han hende dog og smilte svagt til hende. Det havde været rart at have hende nær sig igen. Hun var en lille kugle af varme, man bare ønskede at beskytte imod alt og alle.
Han lod hende snakke ud. I det hun nævnte denne Ramsay var der noget der sagde klik inde i ham. Denne Ramsay... han havde ingen anelse om hvem han var. Men hvis han så meget som lagde en finger på Maya! ”I want you to come home to me. Here I can make sure that no one, especially not some Ramsay, to come get you.” Han foldede armene på kors. Lidt som en storebror så han ned på hende, som om at hun ikke havde noget valg i denne ordre. Han havde værelser nok til at hun kunne snuppe et, så det ville ikke være et problem. ”Unless you got a better plan?”

//OUT