You can't handle me - Lector

”No, that's not good enough, you will do as I tell you to do, woman” sagde han uden tøven og tilføjede den sidste del lidt efter, hun skulle vide hvor hendes plads var. Hun var kun en kvinde jo. Det var hendes pligt at gøre hvad han bad hende om.
”Your favourite disney song, sing it now, and I will decide weather you're good enough for me..” sagde han rimelig hårdt, ligeglad med hvordan hun ville forstå det han sagde, om det var en trussel var op til hende. Han ville dog ikke have noget med hende at gøre hvis hun ikke valgte den rigtige sang, så simpelt var det.
Han samlede hendes håndled i sin ene hånd så han derpå kunne bruge den anden hånd. Han lod to fingre glide ned langs hendes arm, knap nok strejfede han hende.
Hans hugtænder var gledet frem bag hans læber og har legede drillende med dem, ved at trykke den mod hendes hals, så hun kunne mærke alle de skarpe kanter, men uden at bide hul, ikke endnu.

Nej det gik ikke helt efter planen. Han var mere forskruet end hun havde troede, og hun var virkelig ked af at skulle gøre det her. Hans tænder gled ned over hendes hals, og det havde måske været frækt hvis han ikke havde været så syg i hovedet. En dyb vejrtrækning blev taget, inden hun svang benene rundt om hans liv, rev hænderne fri af hans, og brugte en del af sine kræfter på at få vendt dem rundt. Heldigvis kom hendes race hende til hjælp, og skulle det lykkedes for hende at få situationen vendt, ville hun ligeledes gribe ud efter hans hænder og låse dem fast over hans hoved i et bestemt greb. "I am no singer darling, and I didn't watch Disney as child. I am a vampire, not a human." svarede hun ham roligt. Blikket forlod ham ikke, og hendes hjerne var stadig aktiv og havde fokus på hans tanker og planer. Af og til, kunne det her godt være effektivt.

Lector ventede i spænding på hvilken sang hun ville vælge, han havde ikke selv nogen i tankerne lige nu, og hans stemmer talte bare videre om noget helt andet, så der var ikke noget hjælp at hente der. Lector elskede dem alle sammen.. Alle sangene! Men det var vigtigt, at hun valgte den rigtige.
Han gav et gisp fra sig da Desire rev sine hænder fri fra hans greb, så let som ingen ting, vendte dem om så hun var øverst. Han stirrede op på hende, ikke sikker på om han skulle blive vred eller bare grine? Han så efter sine arme da hun fik dem op over hans hovede. Hans blik gled langsomt tilbage til hende. Der var kun en måde at flygte på.. Men var det virkelig det værd?
”Too bad..” hviskede han stille og kneb øjnene lidt sammen, så hvad ville hun nu? Hvis hun ikke ville synge for ham.. Så.. Kunne hun bare gå. Men så igen, han havde stadig ikke fået det blod hun havde lovet ham.
”If you don't let go of me, right now, I will drop you in the sun..” snerrede han truende af hende.. Fanme ikke om han skulle holdes nede af nogen kvinde! Vreden vandt alligevel. Hell....!

Hun overraskede ham tydeligvis ved sine handlinger, og som han lå nederst, var han stille i nogle øjeblikke. Hun havde taget ham med bukserne nede? Måske, men i hvert fald var der faldet ro over ham. Måske hans stemmer også? Ej, hendes fokus hvilede på ham, og han gav da også udtryk for sin mishag kort efter, og truslen fik hende til at blotte de skarpe tænder som ellers var skjult og hvæsse af ham. En primitiv handling, men den var ikke desto mindre spontan og udløst af hans trussel. Ikke solen.. det ville være den sikre død for alle, ikke kun for hende. Som vampyr reagerede hun dog måske voldsomere end andre, netop fordi solen ikke var det mest behagelige, end ikke for en Pureblood som hende selv.

Hun trak sig fra ham i samme ombæring, stod henne ved døren og øjne var et øjeblik vilde. "Don't you ever dare to threaten me like that" svarede hun hårdt igen. Nu lagde hun helt sikkert afstand til ham, og heldigvis var hun den hurtigste af de to.

*Oh Lector please try and control yourself..* hviskede en af de indre stemmer, men vreden stod ham til halsen og han kunne slet ikke finde sin balance frem igen, i hvert fald ikke så længe hun holdte ham nede på den her måde, det var helt, helt forkert. Kvinder skulle være underdanige og på ingen måde dominerende som Desire var lige nu, han kunne ikke håndtere det.
Det var først da hun slap ham og forsvandt fra sengen, ja hele vejen gennem værelset til hun stod ved døren. Han kom selv op og stå så hurtigt som han kunne med sine mørke øjne plantet på vampyren. *Lector.. Please, just try.. I know you can do it!* forsøgte Flower at fortælle ham, og mærkeligt nok var Estragon pludselig enig *Maybe you can still get some blood.. If you do as Flower says* hviskede han, ligeglad med alt andet end blodet lige nu, han var sulten.. Lector var også ret sulten. Han tog et skridt frem mod hende, så roligt som muligt, i et forsøg på ikke at virke truende.
”I'm sorry..” sagde han stille, og tog endnu et skridt og endnu et. Han stod ikke langt fra hende nu og hans fandt hendes øjne, ”Please forgive me, I can't control my hunger when I'm with you..” sagde han stille og tog et skridt nærmere hende til han stod helt foran hende.. Men hun var ikke flygtet endnu, så det var et godt tegn. ”It must be your beauty.. It's so distracting..” hviskede han og løftede en hånd og lagde den mod hendes kind hvor hans fingre blidt strøg hende..
Alt imens han gjorde dette for at distrahere hende, havde hans anden hånd fået fat i noget i hans lomme, han lænede sig frem og gjorde klar til at trykke sine læber mod hende, imens han fiskede sømmet op af lommen, et langt skarpt et. Han trykkede sine læber mod hendes i et overraskende blidt kys, men på samme tid hamrede han sømmet ind i halsen på hende og holdte det fast der, som duften af hendes blod spredte sig i luften, i det han kyssede hende hårdere.

Hans stemmer dukkede op igen, bad ham tage det roligt og kontroller sig selv. Det var nok en god ide hvis ikke hun enten skulle angribe ham eller løbe sin vej. For det kunne hun også godt. Den anden stemme der dukkede op i hans hoved var måske mere kontrolleret end før, men stadig truende, og hun reageret instinktivt ved at hvæsse af ham. Måske kom han tættere på, men hun stolede ikke et øjeblik på ham, og da slet ikke når hun kunne læse bagtankerne i hans hoved, eller nærmere... høre dem. Han var ikke specielt god til at skærme sine tanker for hende, så hans undskyldning rørte hende ikke. ”Stay away!” sagde hun advarende da han kom tættere på, men næ nej, han blev ved med at komme tættere på, og hun bakkede stadig ind mod væggen. Til sidst stod han helt tæt på, og han var sgu alligevel en del højere end hende så hun måtte lægge hovedet tilbage og se op mod ham. ”Shut the fuck up!” sagde hun tydeligvis irriteret. ”My beauty? You are psychotic!” hvæssede hun af ham. Han strøg hendes kind, og hun rykkede hovedet ud af rækkevidde. Pludselig var hans læber mod hendes, og blidheden kom bag på hende og fik distraheret hende et øjeblik. Det var øjeblik nok til at han pludselig havde fangede et søm og hamrede det i halsen på hende. Hun ville have gispet overrasket hvis ikke det var fordi hans læber havde kvalt lyden. Hendes kropstemperatur steg drastisk, mens blodet flød ud af såret han havde skabt i hendes hals. Vreden steg, og de skarpe hjørnetænder blev igen skudt frem og bed ham i læben. Lugten af noget brændt begyndte at blande sig med duften af hendes blod, og øjeblikket efter skubbede hun sig væk fra sig, og flammerne slikkede sig op ad hendes arme og satte ild til hendes trøje. Knap så praktisk, men hun var skide ligeglad. ”You are sick!” hvæssede hun ad ham. Lysten til at binde ham til sengen og pryglede ham til han tiggede om nåde dukkede pludselig op og føltes helt skræmmende, hvorfor hun knyttede sine næver.

Lector slap hende ikke da hendes tænder gled ned i hans læbe, faktisk brummede han bare lidt sagligt og bød den søde smerte velkommen. Han trak først sine læber til sig da Desire gik op i flammer. Han åbnede øjnene og tog forsigtigt et skridt tilbage, og hev dermed sømmet ud af halsen på hende.
”Don't talk like that? Why are you like this?” sagde han så opgivende, hvorfor talte hun sådan til ham! Hvorfor var hun så ond! ”Please.. LIKE ME!!” råbte han lidt for højt, han gik på knæ foran hende og hans lange arme lagde sig rundt om hendes ben som han knugede sig ind til hende, havde ikke lyst til at give slip. Han var selvfølgelig også ligeglad med flammerne, faktisk var han blot betaget af dem, overvejede om det ville gøre ondt hvis han rørte ved dem, han havde lyst til at røre ved dem.. De var flotte.. Men ikke nu, han... MEN!
”I'm not sick.. I'M FINE!” gispede han stille.

Hvordan denne mand kunne være normal havde hun sgu svært ved at se. Intet ved ham var normalt, manden var skizofren og psykotisk.. til fare for sig selv, men især for andre. Han kunne tydeligvis lide at hun svagt bed ham i læben, men som der gik ild i hende var der alligevel en reaktion.. det var dog hendes ord der havde den største effekt på ham, eller påvirkning, og da han faldt på knæ og spredte armene som han gjorde, så hun forvirret på ham. Forvirringen fik flammerne til at falme en anelse, og så tiggede han hende ellers om at lide ham. What the fuck. Hans arme endte rundt om hendes ben, og hun så ned mod ham. Han opførte sig sgu som en galning, virkelig, og hun anede ikke hvad hun skulle stille op ved hele situationen.. ved ham. "Let go of me.." sagde hun af mangel på bedre. flammerne havde ædt hendes trøje, og hendes bh var også gået op i flammerne, metallet faldet af. Hun rakte en hånd ned mod ham, flammerne forlod hendes fingre så hun ikke brændte ham, men hvilede stadig om hendes håndled, og hun strøg hånden over hans hår. Såret ved hendes hals havde lukket sig, men der var stadig blod på hendes hals.

*Die, die, die!!!* råbte Estragon i hovedet på Lector, ”Shut up, your making her hate me! STOP, STOP, STOP!!” råbte han tilbage til Estragon og krammede Desires ben endnu mere ind til sig. Lector gispede stille da hun sagde at hun skulle slippe hende, men det ville han jo ikke! Det var jo det der var problemet! Han ville have hende, hvorfor ville hun ikke have ham? Hvorfor hadet hun ham sådan? Hvad havde han nogen sinde gjort hende måske! ”No please.. Please love me.. I love you! Why won't you love meeeeeeeeee!!!” sagde han som et lille barn, han kunne næsten mærke tårene også, det her afslag gik ham virkelig på, men han var også sulten og træt i forvejen, hun gjorde det svært for ham.
Han lagde ikke mærke til at noget af hendes tøj nu manglede, da han kiggede op på hende, nej han var ikke god til at værdsætte nøgenhed, han tog det mere som en selvfølge, eller noget man var når man blev nød til det måske? Hmmm..
Hans triste øjne fandt hende og han lavede en stille pive lyd, *FUCKING KILL HER! Don't waste your time on her, when she clearly isen't worth it! You can get so much better honey!* råbte Flower nu, der var blevet påvirket af Lectors humør til at vende sig mod Desire, hun var ikke glad for at se Lector så ked af det. Han drejede ansigtet og bukkede sig over Desires ben, og uden at tænke meget over det, voksede hans tænder frem som hans øjne blev helt, helt sorte og han satte de skarpe dæmon tænder i Desires ben og bed gennem stof og skin, til blodet nåede hans tunge.. Han sukkede stille.. Åhhhhh.

Han var virkelig som et barn, og hun anede ikke hvordan hun skulle håndter ham. Denne voksne mand der formentlig var ældre end hende opførte sig som et barn hvis hjerte hun lige havde knust ved af fratage ham sit slik. Hun anede ikke hvordan hun skulle håndter det, håndter ham. Han var syg, det sagde hun igen og igen til sig selv, for stemmerne i hans hoved bød ham at slå hende ihjel og han kæmpede tydeligvis med sig selv. Til sidst vandt stemmerne dog, og han fik sat tænderne i hendes ben sekundet før hun opfangede tanken. Et gisp forlod hendes læber, og flammerne hun havde skabt forsvandt brat. Det knugede i brystet, og halsen snørede sig sammen. ”Lector..” hans navn forlod hendes læber i en dæmpede hvisken, og selvom hun formentlig kunne få ham sparket væk, kunne hun nærmest mærke desperationen i måden han drak fra hende. Hun genkendte hans sult, for den var primitiv uanset hvilke race man var. Hun endte med at læne ryggen op ad døren, og se tomt ud i luften i noget tid, derpå gled hun blikket ned mod ham.

Den noget anderledes smag ramte hans tunge, han var ikke vant til vampyr blod, langt fra. Ikke at der var en bestemt type han var mere vant til en andre, han tog hvad han kunne få. Selv om han siden Luca og Ben var blevet ret glad for sirene blod, ja han havde sågar været ude og lede efter flere sirener, dog uden held, det var åbenbart svære at finde. Han brød sig dog alligevel om smagen, *blood is blood* hviskede Estragon, man kunne høre på ham at han var glad nu, lykkelig måske? Selv om hans blodtørst aldrig lod til at blive stillet, var der da ro på nu. Lector slubrede mere af hendes blod i sig, hun lod til at lade ham gøre det endda, hvilket faktisk undrede ham, hun havde ikke virket så glad for ham for bare lidt tid siden. Han slap hende da også igen, blod løbende ned over hans hage og kæbe, videre ned på hans hals. Hans øjne fandt hende og han kiggede på hendes nøgne krop, ind til hans øjne mødte hendes ansigt og hende.
*Say thank you darling* hviskede Flower til ham. ”Thank you” sagde han ud i rummet, før han lænede sig ind mod Desire igen og krammede hendes ben ind til sig, meget taknemmelig for denne kvinde. Hun havde rørt noget i ham.

Hun følte sig sgu ikke normal i hovedet, hvorfor lod hun ham gøre det? Hun anede det ikke selv, hun lod ham gøre det, men når det kom til stykket følte hun intet. Tomhed. På en måde var det et overgreb, og hun havde prøvede at stoppe det, men det havde været nytteløst. At trække sig fra hans tænder nu ville betyde at han ville rive noget af hendes hud og muskel med sig, og det var hun heller ikke interesseret i.
Derfor stod hun stille, og da han var færdig med at drikke, så han op mod hende. Uden et ord så hun ned mod ham, havde hørt hans tanker, og hørte nu også kvindestemmen i hans hoved bede ham takke hende, hvad han også gjorde. Hun fnøs, og rystede svagt på hovedet. Af en voksen mand at være.. var det eneste voksne ved ham, hans krop. Afskyen var tydelig i hendes blik, for ham, men især for sig selv. Hun havde ladet ham drikke sit blod, og hun anede end ikke hvad konsekvenserne af det ville være, hun havde aldrig ladet noget drikke sit blod. "Let go of me.." sagde hun bare sammenbidt. Hun gad ikke den her hysteriske leg længere, nu ville hun bare videre, væk.. væk fra ham.

Lector havde virkelig ikke lyst til at give slip på hende, han ville bare side der og holde om hende for altid, og aldrig nogen sinde give slip. Men det var vidst ikke noget Desire var enig i, hun ville have at han gav slip, og den hårde tone i hendes stemme fik ham alligevel til at tvivle, igen. Var han bange for hende? Nej ikke helt, men han frygtede alligevel hvad hun ville gøre nu, hun virkede ikke glad nu, hun virkede vred, nej ikke helt.. Bare kold.
Et stille suk forlod hans blodige læber og han gav langsomt slip på hendes ben og gled tilbage på røven, som han kom ned og side foran hende, han kiggede stadig op, et lidt bedende blik i hans øjne, han ville virkelig ikke have at hun var vred på ham, ville hun ikke nok bare være sød?
”Please.. I'm sorry..” sagde han stille til hende, han var dog ikke helt sikker på hvad han undskyldte for, da han ikke forstod hvad han havde gjort forkert, det var svært for ham at se forskel på rigtig og forkert, eftersom han selv handlede ud for et helt andet sæt regler end andre gjorde. Han håbede alligevel på at hun ville tilgive ham, og at det hårde udtryk i hendes øjne ville forsvinde. Han kunne selv godt lide hende jo.

Det kolde udtryk forsvandt godt nok ikke, og selvom han undskyldte så hun koldt, hårdt og hånligt mod ham. Lige nu, følte hun intet, og var der noget skidt.. så var det når en Pureblood mistede kontrollen. Hun var ikke ond, normalt havde hun stor kontrol over sig selv, men han havde fået presset hende som ingen anden nogensinde havde gjort det. I det mindste havde han givet slip, og hun fulgte ham med blikket. Øjeblikket efter satte hun sig på hug foran ham. "You are pathetic. Your kind shouldn't even live.. but you know what? Killing you now will only be a gift to you, so I will let you live, live and know what a zero.. a nothing.. you are. I hope you liked my blood, you didn't deserve it you little shit.." sagde hun med kølige øjne, tænderne skudt frem, og et nedladende udtryk og tone. Ja, hun havde vidst fattede at fysisk smerte ikke havde nogen effekt på ham, hvorfor hun let slog over i noget andet. Snart var hun atter på benene, sparkede ham væk fra sig som var han ikke andet end en hund, og forsvandt ud af værelset.

///OUT.

Well It could be worse. And as she roasted him, he just sat there.. Listened.. Till he couldn't take it anymore. He covered his ears with his hands, started to rock back and forth.. Started screaming, screaming to make her shut up, to make the voices shut up. And he kept on screaming till she was long gone.

//Out.