So much for relaxing... (xxx) - Lector & Co.

Sted Søen
Tid Sen fredag aften
Vejr Skyfrit og ingen blæst, men det er koldt
Omgivelser Enkelte skovdyr, men ellers ingen
Tag @Lector

Det var vel en aften der var som så mange andre. Folk festede fordi weekenden endelig var kommet og normalt havde Benjamin glædeligt været en af personerne som skulle ud og feste... Men i aften havde han valgt at tage den med ro. Opstart på skolen var hårdere end han egentlig havde regnet med, og for en gangs skyld havde han brug for ro. Han havde været vant til at pjække umådeligt meget fra skole, men for første gang var han faktisk... interesseret i hvad han lavede. Han deltog aktivt, fulgte med så meget som hans ADHD nu engang lod ham, og var social med folk omkring sig. Ikke at det altid var på en positiv måde, men det var bedre end at lukke sig inde på sit værelse dag ud og dag ind. Men det var også udmattende.

Så i stedet for at tage i byen var han efter at have spist aftensmad, taget ned ved søen. Eller rettere, ned i søen. Det var beroligende at være under vand, for det føltes som evigheder siden han havde været i sit rette element. Han svømmede nær søens bund, med ryggen nedad så han kunne se halvmånen skinde igennem vandets overflade. Hans hale med stålgrå skæl og blåt skær, vippede roligt op og ned, og han nød at kunne bruge sine gæller igen. Det var godt nok koldt, ja, men i denne her form mærkede Ben det stort set ikke. Skællene isolerede godt om hans krop, og magien flød igennem ham for at holde ham varm. Alt var roligt og behageligt for engangs skyld.

Efter et stykke tid under vand, svømmede Ben op til overfladen igen, og hen til den lille bro, som var nær vandkanten, hvor hans tøj også lå. Måske var det på grund af at han var i sin sirene-form, måske var det fordi han var alene, men Ben gav sig ligeså stille til at nynne en melodi, som ikke havde tekst eller noder skrevet. Normalt sang han ikke, netop på grund af hans sangstemmes effekt på andre. Det var noget han havde lært fra barns ben ikke at gøre, men nu hvor han var alene, var han ret ligeglad. Han trak sig selv op på kanten af broen, med halvdelen af sin hale stadig under vand, egentlig med tanken om at tørre sig selv af og få noget tøj på, så han kunne komme tilbage på kollegiet. Han havde trods alt været afsted i nogle timer nu, og nu hvor han havde fået lov til at svømme rundt i søen, var han dejligt afslappet.

Men godt som Ben følte sig tilpas mærkede han en ubehagelig følelse. Som om at han blev iagttaget. Hans nynnen stoppede ligeså stille, og mens han pakkede et håndklæde ud af sin pose, så han sig diskret om... Men han kunne ikke se nogen.  Måske han bare var paranoid? Han sank en klump og så sig mindre diskret omkring, klar til at angribe hvis der skulle være farer på færde. Nok var sirener stærke, men der kunne gemme sig hvad som helst ude i skoven på det her tidspunkt.

*We always find something, eh Didi, to give us the impression we exist?* hviskede Estragon - *Yes, yes, we're magicians.* svarede Didi opgivende. ”Well, why not?” svarede Lector sine stemmer, som kun var for ham at høre. *Je suis comme ça. Ou j'oublie tout de suite ou je n'oublie jamais.* brød Bernard ind, hvilket for Lector gav absolut ingen mening, han forstod ikke et ord fransk.
*Nothing happens. Nobody comes, nobody goes. It's awful.* lød endnu en stemme, ”Oh shut up Grinch! Don't be such a party killer!” sagde Lector koldt. En anden stemme begyndt at skrige oppe i hans hovede, et langt overdøvende skrig, der tvang Lector i knæ. Han skreg lige så højt selv nu. ”WHO IS THAT! IS THAT YOU JIMINY, SHUT UP!” råbte han af alt sin magt, ind til der lød noget tumult i hans hovede og så holdte skrigerriet op, Lector stoppede også selv, men blev siddende lidt. *I've got him, Lector!* råbte Estragon tilbage til ham, de havde fået Jiminy under kontrol. Godt. ”Thank you freind!” svarede Lector ham og kom langsomt på benene igen. Hvorfor så intet af det her genkendeligt ud? Var han virkelig faret vild? Men det var jo skoven! *Where are we going sweet Lector?* lød en ny stemme, det var flower.. Hun fik et smil frem på hans læber. ”Oh, to see Rosalie of cause! But I think I'm lost?” sagde han højt og begyndte at gå igen i den retning han troede havde været rigtigt. *Oh sweetheart.. But it is the wrong forest!* svarede Flower ham. Han stoppede op og så sig om, hvad? Var han alligevel endt op det forkerte sted? Nå ja.. Det skete jo en gang imellem, så måtte han bare lave en ny portal og finde tilbage til Rainiers hytte så han kunne se sin Rosalie. Altså fra sit skjul bag træerne, bare sidde der.. Vente på at hun kom til syne i en af vinduerne, åh ja! Hvis de ikke var for den skide hund, så havde han kunne tilbringe timer der, men den ente med at skræmme ham væk hver evige eneste gang.
Han skulle til at lave en portal, da et eller andet nåede hans øre og han vendte sig om igen. ”What is this now?” spurgte han forvirret og bevægede sig nysgerrigt lidt imod lyden, til den fangede ham helt og et smil gled over hans læber. Oh.. That.. Was.. Amazing! He wanted it! *Kill it!* råbte Estragon til ham, *No Estragon, not this.. this is special, go to it Lector.. Find it!* tilføjede Flower, og Lector nikkede bare. Han kunne ikke, ikke finde den. Stemmen. Amazing!
Han sneg sig igennem noget af skoven, til søen kom til syne mellem træerne. Han gemte sig bag en træstamme og stod i lidt tid og prøvede at gøre op med sig selv med hvad han så, men han var ikke helt sikker. ”What is.. That?” spurgte han i en hvisken. *Dinner* mumlede Estragon. *boring* tilføjede Grinch. ”No.. No you guys! It's nothing like that! Look.. Seeeeeee!” sagde han stille til dem og pegede i retning af Ben for at understrege sin pointe. Han blev dog stående i sit skjul lidt endnu til det til sidst gik op for ham at det var en.. en dreng? Virkelig?
Det fik ham til at træde frem fra sit skjul, han måtte tættere på.. Måtte se ham! Han gik et par skridt i retningen mod drengen og da han blev set af ham stoppede han op, imens stilheden lagde sig omkring dem stirrede han på ham, med et meget undrende og på samme tid fascineret blik. *You can say something now sweetheart* sagde Flower blidt til ham, og han åbnede langsomt munden, sige noget.. men hvad skulle han sige? Hvad ville han gerne sige? Det han ville have. ”I want you!” sagde han til sidst til drengen. Hans øjne gled til sidst fra hans ansigt og ned over hans krop, stoppede et par steder på sin færden, ind til han så halen, det forvirrede ham igen, og han kneb øjnene lidt sammen.. var det virkelig en hale? Hans øjne gled tilbage på kroppen, han var nøgen. Han var.. lækker. Han ville have ham. ”I want you to belong to me” uddybte han så. Han var ikke sikker på, på hvilken måde.. Men det var ligegyldigt, han ville bare have ham, at drengen skulle tilhøre ham, på den ene eller anden måde. Selv om sangen var stoppet igen, så var Lector stadig lige så dybt facineret som han havde været det af stemmen, hans udsende var.. Lige så specielt som stemme. *Maybe say it in a nice way, honey?* kommenterede Flower. Lector smilede så lidt halvt charmerende, hans øjne stadig helt alvorlige. ”Please” hviskede han.


//Oversættelse: I'm like that. Either I forget right away or I never forget.

Det viste sig efter lidt tid, at det ikke bare var Ben, som var paranoid, der var faktisk en som havde iagttaget ham på afstand. Men manden viste sig fra sit gemmested og var alligevel et godt stykke væk da Ben fik øje på ham. I noget tid stirrede de bare på hinanden, manden i undren og Ben i nysgerrighed, for at se hvad manden ville ham. Umiddelbart udegjorde den fremmede ikke den største trussel. Han prøvede ikke at springe på ham, eller noget andet, så situationen var ikke den værste. Men betaget, det var han tydeligvis. Måske havde han aldrig set en sirene før?

Stilheden varede ved i mellem dem, og Ben brugte tiden til at se denne peson an. Fordi manden var så langt væk, kunne han ikke rigtigt lugte hvad han helt præcist var. Men hvis Ben skulle gætte ville han tro at det var en vampyr, på grund af den svage metaliske lugt i luften. Han var ikke sikker, men manden gav ham bare en følelse af at han skulle passe på. Selvom Ben var i sit element når han var i sin sireneform, så var søen lukket af så han ikke kunne flygte derfra uden at skulle op af vandet. Så han måtte træde varsomt indtil han vidste hvad det var personen ville.

Ikke at det varede længe før han fandt ud af hvad mandens intentioner var, for han fortalte dem selv, uden at Ben behøvede at spørge ind til det. Manden ville have ham. Eje ham endda. Og uanset hvor sødt Ben syntes at mandens høflige tilføjelse til sidst var, så skulle han træde varsomt. Han anede trods alt ikke hvem det var han var oppe imod. Han så mandens undrende blik når det kom til Bens hale, og stik mod al sund fornuft trak han den op af vandet. Skællene og finnerne på hans hale forsvandt ligeså stille og tilbage sad han i en helt menneskelig skikkelse, nøgen foran den fremmede. Heldigvis var han ikke genert af sig, selvom den kolde luft ikke var det mest behagelige, men i værste fald kunne han altid hoppe tilbage i vandet. Lige nu ville han gene vide hvem det var han sad overfor.

"Can you come closer? I want to know who you are." Hans stemme var fløjelsblød, og lød lige så smuk som da han sang tidligere. For nu prøvede han blot at virke uskyldig. Hvis han var heldig troede manden at han var en havmand, eller et lignende uskyldigt væsen, og ville derfor ikke have lyst til gøre ham fortræd.

//Ændringen fra hale til ben: https://youtu.be/_U3ABXLm2ow?t=8s //

*c'est une sirène* fortalte Bernard Lector. Men han forstod ikke et ord fransk og ignoerede derfor bare Bernard, og hvad det end var han prøvede at fortælle Lector. Han betragtede hvordan drengen hev sin hale op af vandet og halen der blev til ben. Et forundret udtryk var at se i Lectors ansigt, det havde han aldrig oplevet før. Han hørte hvad drengen sagde til ham, men blev stående lidt endnu, han skulle lige afgøre det med sine stemmer. *You should go to him hon', look who wonderful he is!* sagde Flower til ham, og han nikkede forsigtigt. *He looks like dinner..* mumlede Estragon blot, men Lector rystede på hovedet, nej det gjorde han ikke, gjorde han? Var han sulten? *I am.. Soooo hungry!* forklarede Estragon, men Lector smilede blot, Estragon var altid sulten. Han gik så tættere på drengen og som han nærmede sig ham gled detaljerne i drengens skøndhed i fokus og et lettere begær blev vagt i Lectors øjne. Han ville have ham! Han gik tættere på, til han ikke stod mere end et par meter fra ham, ikke sikker på hvor tæt på han måtte komme. Men på den anden side, heller ikke bange for drengen på nogen måde. Bare mystificeret. ”I would introduce myself as Prince Charming.. But I've belive that you are the charming one here. ” sagde han så og sendte Ben et manisk smil, men hans øjne udstrålede stadig ægte fascination. ”You can call me Triton then.. Who are you charming? Or.. What are you?” spurgte han så stille, og fik sig selv præcenterede som Triton fra Ariel, kongen af havet, hvad var mere passende end det?





//oversættelse: det er en sirene.

Ben betragtede manden, som så ud til at have en indre dialog med sig selv. Ikke at han anede hvor omfatteligt og præcis den beskrivelse egentlig var, for det var en ret normal reaktion for ham. De fleste ville både tættere på, men blev alligevel også skræmte af den tiltrækning som sirener bragte frem i folk. Det var dog de færreste som faktisk formåede at løsrive sig, efter hans erfaring.

En vind gled roligt henover søen og spredte gåsehud på Bens krop, så da manden ikke kom tæt nok på, efter Bens mening, rejste han sig stille op, og gik roligt over imod ham, indtil han stod lige foran ham. Der var ingen forlegendhed at spore hos ham, på trods af at han stod nøgen foran en fremmed, uden noget til at dække sig bare den mindste smule til. Men der var heller ikke rigtigt noget som Ben følte han burde skjule. Han var bygget så tæt på perfekt som man nu engang kunne komme, og der var heller ikke nogen synlig utilfredshed hos manden. Så da manden havde præsenteret sig som Triton, stilte Ben sig helt op af ham, og placerede sine hænder udenpå hans jakke, hvor han pillede lidt ved åbningen. "It doesn't matter what I am," svarede han lavmeldt, stadig uden at bryde øjenkontakt med manden. "... But my name is Benjamin."

Endnu en vind gled over Bens krop så et gys jog igennem ham, men denne gang, tog han det lille skridt fremad der skulle til, for at hans krop blidt var presset imod mandens, for forhåbentlig at kunne dele kropsvarme. Magien der før havde holdt ham varm, var inaktiv, og mens han stadig var lige så køn og havde en lige så fin stemme over vand, som i vand, så holdt magien ham ikke varm på samme måde.. "It's so cold above water, I'm not sure how long I can stay... Unless.... Maybe you can keep me warm?" Okay, måske smurte han lidt tykt på med at lege uskyldig, men var det ikke sådan man fik hvad man ville have som sirene?

*Lector have you seen.. He is naked?* spurgte en af stemmerne ham og han nikkede roligt, ja det havde han set, men det var vel bare fordi han havde været ude og svømme, som det der væsen, han havde været lige før, ik? *Maybe he wants to have sex with you?* tilføjede stemmen og Lectors smil blev lidt større, det var selvfølgelig også en mulighed, skulle han spørge ham? Han nåede dog ikke at sige noget da Ben to intiativ og kom hen til Lector, Lector blev blot stående og glædet sig kun over at se drengen helt oppe tæt på. Hans berøring sendte en varm følelse gennem Lector og han bestemte sig for at det kunne han godt lide. Benjamin? Hmm.. Han var i sandhed et fascinerende væsen, om så han ville dele det eller ej. Mon Corentin havde set sådan en før? Det havde han måske ikke, han ville nok elske at se Ben så! Måske han skulle spørge Benjamin om han ville møde ham? Det ville være så hyggeligt. *Are you sure, Lector? Do you really want to share this one?* spurgte flower ham så og det gav Lector panderynker igen, som han tænkte over hendes spørgsmål. Nej. Men. Alligevel. Ja.
Lector kom tilbage til virkeligheden da drengen nu stod helt tæt op af ham og et glædeligt smil gled over hans læber, det havde han intet som helst imod, og da drengen spurgte om han ville varme ham, trak han med det samme sin jakke af og lagde den over skulderen på drengen. Selv havde Lector nu kun sin ynglings bomuldsskjorte i grå på, den som Rosa havde hjulpet ham med at stjæle, de tilhørende habbit bukser i grå, og bare fødder som altid. Han lagde efterfølgende sine arme rundt om drengen og trak ham helt ind til sig. ”I will..” lovede han så blidt og tænkte sig om en gang mere. Jov! ”I know a place where you can get warm, if you wanna go? My friend is there too.. He's nice.. It's only one second away?” spurgte han drengen og sendte ham et sukkersødt smil. Desværre var Lectors opfattelse af 'nice' ret anderledes fra de normale, Corentin ville nok ikke være rar i Bens øjne, nok ikke nej.

Ben måtte indrømme at han blev overrasket i det at han blev dækket til af manden, så han nu havde en jakke over skuldrene, men det var ikke noget han blev synderligt skuffet over. Hvis noget var det rart at have noget på, som holdt kulden på afstand. Han tog den dog ikke ordentligt på, men beholdt den bare om sine skuldre, og hold den en anelse lukket nede omkring sin mave, med sin ene hånd. Den anden hvilede nu blidt på mandens bryst, hvor han gav sig til at pille lidt ved knapperne på hans skjorte.

Et skævt smil sneg sig dog frem, i takt med at manden trak ham ind til sig, og man kunne godt mærke at han næppe var så uskyldig, som han gav sig ud for at være. Han lænede sig lidt frem så han kunne placere nogle umådeligt blide kys på mandens hals, mens han fortalte om et sted hvor han kunne holde sig varm. Og med en ven? Ben var fristet til at sige ja, men tøvede en smule. Han anede trods alt ikke hvor han blev taget hen, og udover at manden muligvis hed Triton (noget som Ben stærkt tvivlede på) så anede han faktisk ikke hvem han var. Men han havde noget, som måske kunne give ham lidt mere sikkerhed i situationen, så måske det gik?

Ben trak sig tilbage fra mandens hals, og så op på ham med sine stålgrå øjne, inden han lænede sig frem mod ham igen, denne gang så deres læber næsten røte hinanden. "Only if you promise to keep me safe," mumlede han lavmeldt, inden han pressede sine læbe imod mandens. Først var det blidt, men kort efter forsvandt blidheden, som Ben prøvede at gøre kysset dybere. Den hånd der før havde været på mandens bryst, var nu i hans nakke, og holdt ham faktisk lidt på plads.

Det var først da Ben var hundrede procent sikker på, at manden havde fået noget af hans spyt i munden, at Ben trak sig tilbage, nu med væsentligt rødere læber end før, da han ikke ligefrem havde været blid. Mens hans stemme og udseende var nok til at tiltrække folk, så var hans kys langt stærkere. Det kunne give en følelse af at man var forelsket, eller ligefrem begærede ham, og det var lidt det han satsede på nu. For hvis manden uden tvivl var tiltrukket, var chancen for at han ville passe på Ben større.

Lector betragtede udtrykket i Bens ansigt som de ændrede sig, uden at være i stand til helt at læse hvad det betød, i hvert fald ikke i den tilstand han var i nu. Han havde lært det engang, men han havde gemt den del af sig selv, langt væk, i form af en af sine stemmer, Jiminy, men det var ikke en stemme han lyttede til heller. *Lector..* hviskede Flower et sted inde fra, hvorfor var der blevet så stille nu? Sad de der og diskuterede uden ham? Det var ikke helt fair. Han nikkede dog alligevel. *You should be careful* hviskede Flower til ham, men Lector forstod hende ikke helt, hvad skulle han være det for? Ben trak ham igen tilbage til overfladen da han kyssede ham på halsen og en varme bredte sig i Lectors krop, han kunne godt lide den følelse Ben fremkaldte i ham. *Because of what Bernard said!* sagde Flower så lidt højere, prøvede at få Lectors opmærksomhed igen. ”Hm?” hviskede han stille til Flower, han havde jo ikke forstået hvad Bernard havde sagt! Forhelved! *He's gonna trick you darling..* fortalte Flower ham så, uden at nævne for ham at Ben var sirene, som Bernard havde fortalt dem. Lector troede ikke helt på hende, Ben? Snyde ham? Nej, kunne ikke passe.. Se blot hvor sød han var? Lector lod sine fingre glide ind under jakken som Ben havde trukket lidt mere omkring sig, og han mærkede den kolde hud mod sine varme fingre lide ved Bens hofter, det føltes godt.
Hans blik gled op til hans øjne og han betragtede dem, beundrede dem, faldt i staver over dem. Benjamin var så smuk, på en måde han aldrig før havde set skønhed på. Det var egoistisk at beholde ham for sig selv, det vidste han godt, selv om han havde lyst. Han lyttede til ordene der gled over Bens perfekte afmærkede læber som de kom helt tæt på ham, og selv om han måske burde lukke sine øjne ved kysset så kunne han ikke vende blikket fra Ben.
Han lod sig dog forsvinde ind i det intense kys som Ben fangede ham i og han lod sine hænder gå på opdagelse på Bens krop, den ene hånd der gled langsomt op af hans ryg, mærkede hans bløde hud under sine fingre, den anden hånd der gled ned over Bens nøgne bagdel, som var den perfekt formet netop til Lectors hånd. Et tydeligt støn forlod hans læber der langsomt formede sig til et suk da Ben trak sig tilbage fra ham, en lidt utilfreds brummen forlod ham, han ville have mere.
Ordenen Ben havde utalt inden kysset sad stadig i hovedet på Lector og han prøvede at finde et svar på det. Hvad kunne han sige? Lige nu ønskede han blot at få drengen ind i varme, og ja han ville gerne beskytte ham, ville han ikke? En ny følelse havde bredt sig I lectors krop, en følelse, ligesom med så mange af de andre følelser han havde, han ikke forstod. Han trak sig et par centimeter tilbage fra Ben så han kunne se hans ansigt bedre, men uden at slippe ham. Hans smil voksede på hans læber og han vidste at tiltrækningen til Ben var blevet endnu større.. Begæret i ham var blevet sat fri og han ville nu have drengen mere end nogen sinde. Facinationen var der stadig, men den var kun vokset og måske endda blevet til noget mere.. Og den ejerfornemmelse Lector havde over for så mange, var helt tydelig nu, han blev nød til at eje Ben. ”I... Can.. Try..” sagde han så til sidst og mere kunne han jo ikke gøre, vel? Hans blik gled over Bens skulder og med sin finger mod Bens bagdel pegede han ud i luften og tegnede en oval cirkel. Bag ben åbnede der sig en portal, i dagens anledning var den helt mørke grå med sort i midten. Lector skubbede så blidt til Ben og fik ham dermed skubbet baglæns ind gennem portal.
Bag Lector lukkede portalen sig igen. Nu stod de i Corentins laboratorium. Lector gav mod sin vilje slip på Ben for at rakke ud i kasse han vidst der stod der, og trak et hvidt lagn frem, han rakte det frem mod Ben og sendte ham et sødt smil. ”For you, If you are cold” sagde han blidt. Han havde desværre bare ikke helt tænk på at når Ben endelig fik kigget sig omkring.. Så ville han måske ikke være så rolig længere, hmm og nå ja.. Bevægelses sensorerne ville nok allerede have fortalt Corentin han havde gæster. Men var det ikke også planen? At vise Ben til Corentin, så han kunne se den lille adonis med egne øjne, jov, det var jo planen. ”Please kiss me again?” sagde han så til sidst og rakte ud efter Ben for at hive ham ind til sig, så han igen kunne presse sin læber mod Bens, så fyldt med begær efter ham som han var. I det mindste var der varmere her end ved søen, så den del af sit løfte havde Lector holdt!
*Well Isen't that cute.. You make me sick!* råbte Didi, der som sædvaneligt var i sit jaloux hjørne. Det undrede egelig mest Lector at de havde været så stille de sidste par minutter, men måske også de havde ladet sig påvirke af kysset? *I dosen't matter, soon will Corentin be here.. And I will get some food!* sagde Estragon så, for han havde regnet det ud, som Lector ikke selv havde tænkt på endnu. Han lyttede dog knap nok til dem, nød blot Bens varme læber mod sine egen og lod endnu et støn af nydelse glide fra sine læber og over på Bens.

Ben sukkede tilfredst mod Tritons læber, da han mærkede hans varme hænder imod sin hud. Med den hånd som før havde hold jakken lukket rundt om sin krop, gav han sig til at knappe de øverste knapper på skjorten op. Men han nåede ikke så langt, da han selv slap kysset, og trak sig en anelse tilbage, så han kunne se mandens reaktion. Og rigtigt nok, virkede det som om at kysset havde den ønskede effekt på manden.

Han kunne dog ikke lade være med at rynke på panden, da manden gik fremad, og dermed tvang Ben til at gå baglæns. Hvad i al...? Før han vidste det, stod de et andet sted, indendørs, hvilket et øjeblik forvirrede ham umådeligt meget. Han så op på Triton, forvirring tydelig i hans ansigt, men Triton virkede rolig så måske det bare var en evne? Det gav vel meget god mening.
Lydløst tog Ben imod lagnet han blev rakt, og lod jakken falde til gulvet. Den var temmelig våd da Ben næsten lige var kommet ud af vandet da han fik den på, så den varmede ikke så meget igen. Han lagde lagnet løst om sine skuldre, og selvomd et ikke var så tykt igen, så var det bedre end før, især nu hvor de stod indendørs.

Endelig tog Ben sig tid til at kigge rundt i rummet, og man kunne ikke sige at hvad han så var beroligende. I mørket lignede det noget fra en gyserfilm, og ærligt talt var det foruroligende at han var blevet slæbt med herhen. Især fordi at Triton ikke så ud til at være kommet et forkert sted hen, men at de var hvor han gerne ville være. Hans hjerte begyndte at hamre hurtigt, som han så op på manden, der bare ville have et til kys. Tøvende pressede han sine læber tilbage imod mandens, og lagde denne gang sin ene arm om mandens talje, og lod sin frie hånd glide op i hans hår.

// @Corentin //

Corentin var denne dag blevet hjemme, han havde ikke rigtig haft nogle planer, andet end at kigge et par dokumenter igennem, for at se på nogle af hans tidligere ofre, måske han burde finde en af de få han havde ladet overleve, for at hente personen ind igen, undersøge hvordan de ar han havde påført for at se hvordan det var helet ?
Tanken fik et smil frem på hans læbe, lige nu sad han dog i stuen på sin sofa, med et glas dyr rødvin imens han sad, og betragtede et par dokumenter fra tidligere ofre, han sørgede altid for at lave en mappe på dem, så han kunne holde styr på hvad der var sket med dem, og om de stadig var levende eller om han havde pint dem ihjel.
Han havde ikke hørt fra Lector denne dag, så han regnede med knægten rendte rundt et eller andet sted, hans assistents var en sær mand, men han kunne nu godt lide ham, han var interessant og han kunne godt lide at holde øje med ham, og observere ham.

Som han skulle til at drikke mere vin, gik hans senser i kælderen i gang, og den røde knap lyste så kraftigt at han kunne se det selv fra stuen af, det fik et lumsk smil frem, før han rejste sig. Det plejede at betyde at Lector havde legetøj med, gad vide hvad knægten havde fundet frem, forhåbentlig var det noget spændende.
Han satte tingene fra sig, før han forlod rummet og begav sig ned i kælderen hvor han regnede med at finde Lector med en fange.
Men da han tænde lyset og lukke døren bag sig, stirrede han forbløffet på det kyssende par, og hævede et øjenbryn imens han trådte nærmere, han havde ikke ligefrem regnet med at se sådan et syn? hvad tænkte Lector på, at stå i hans kælder og snave med en nøgen fyr ?
Han rømme sig imens han nærmede sig dem begge " Lector hvad helvede ?"spurgte han tørt og koldt, imens han stoppe op ved hans side og betragtede den nøgne fyr, med et hævet bryn " er han til mig? for hvis ja må du gerne klargøre ham, så går jeg op og skifter tøj " sagde han roligt men koldt.

Corentin var lige nu iklædt, pænt lidt gammeldags jakkesæt, og hans kolde øjne var langt fra venlige, der var meget ondskab bag dem, hans smil var hvad man ville kalde, noget der ikke lovede noget som helst godt.
Han så afventende mod Lector, imens han skævede mod den unge nøgne fyr, han håbe virkelig at det var legetøj, for den hud var fejlfri, der mangle så mange ar, og skader.

Lector lagde slet ikke mærke til Bens blik og den undrende tone det havde. Han så ikke på Corentins kælder som andre så det, nej Lector så det som en legeplads, han havde virkelig hygget sig her! Han var glad for at Corentin havde taget ham ind som sin assistent, Corentin var sådan en rar mand! Han forsvandt i kysset og lod den perfekte dreng, Benjamin få taget om hans lyst igen, begæret i ham voksede for hvert sekund kysset varede.
Deres kys blev afbrudt da en dør gik op og Lector slap Bens læber. Han kiggede over hovedet på ham, taget i betragtning at Lector var en mand på næsten to meter. Han fik øjenkontakt med Corentin der bandede af ham og et næsten ulykkeligt smil blomstrede frem på hans læber, havde han gjort noget forkert? Åh nej.

Han trak ben ind til sig og holdte ham fast mod sin krop med sine arme omkring ham, han snuste til hans hår.. mhmm.. det duftede godt, især for en der lige havde badet i en sø. ”Oh yes.. This is Benjamin.. He was cold.. And so i though that I could bring him here, to warm him up? And eh.. I though that you might like him as much as I do.. He's really pretty..” sagde han til Corentin over hovedet på ben, han snuste ind igen.. Yummy!
Lector lagde hovedet lidt på skrå og nikkede så, jov han kunne da godt gøre Ben klar! Intet problem. ”Okay master, I will.. Go change” sagde han glad og ventede til Corentin var gået igen, han skulle jo lige skifte tøj! Ihh hvor hyggeligt! Og ja, selvfølgelig lystrede han når Corentin gav ham instrukser.. men uh! De kunne jo lige nå at kysse lidt mere nu! Han lænede sig lidt tilbage og bøjede sig ned til Ben igen og kyssede ham på munden.. Mhmmm, so good!

”Should we get going then? Before He comes back I mean” sagde han roligt og slap ben for at tage fat om hans hofter og løfte ham på 'operations bordet' Han smilede til ham og skubbede ham så ned og ligge på bordet, med et hårdt skub i brystet. Han fik ham rettet til så han lagde ordenligt på bordet, ”Shh!” mumlede han til Ben og fik fat i et par lænker, hvorved han fik smidt den første om Bens højre håndled, så han kunne holde ham nede lidt bedre. Han fik så sat den næste lænke omkring Bens andet håndled og gik så i gang med hans ankler, til Ben til sidst var spændt fast itl bordet. ”Oh.. I'm gonna take this now.. I hope you got a little bit warmer” sagde han blidt og trak lagnet fri fra Ben og smed det tilbage hvor han havde fundet det. Han så så hen på døren lidt afventende.. Ja så manglede de jo bare Corentin. Hans blik gled tilbage på Bens nøgne krop. Well.. He could suck his dick while they waited?
Han lagde en hånd mod hans mave og stod dog bare og nussede ham lidt, ”Don't worry, it will be fine.. I'm right here” sagde han blidt til Ben. Fuldkommen og aldeles psykopat, hvis nogen skulle være i tvivl.

Ben kunne et øjeblik næsten glemme den underlige situation, indtil døren bag ham blev åbnet, og han forskrækket trak sine hænder til sig. Han holdt lagnet godt ind til kroppen med sine nu frie hænder, og skulle til at rykke sig væk fra Triton, men blev i stedet trukket ind til ham. Han kunne derfor ikke rigtigt vende sig for at se hvem der var kommet ind i rummet, men han kunne høre hans stemme. Han lød som en ældre herre, og meget stiv i det på grund af kulden i hans stemme. Ordene satte alarmklokker igang i Bens hoved, men på grund af måden han havde sine arme om sig, var han låst fast. Hans hjerte hamrede afsted, og hans vejrtrækning blev en smule hurtigere. Han var fucked, var han ikke?

Han registrerede knapt nok at blive kysset, det var først da han blev løftet op på et bord at han blev trukket ud af sin shock-tilstand. "Wait-" han nåede ikke at sige mere, før han blev skubbet ned og ligge, og knaldede baghovedet ned i bordet. Et smertefyldt støn lød fra hans læber, men begyndte alligevel at prøve at kæmpe imod fra start af. "Quit it jackass, get off of me!" snerrede han, som han prøvede at trække sine hænder til sig. Men i sin menneskeform var han ingen konkurrence for denne her mand, måske ville han ikke engang have været det i sin sirene-form? Han prøvede desperat at trække sine hænder til sig. Alligevel stoppede han ikke med at kæmpe imod, da manden- havde ham den gamle kaldt ham Lector? - havde fået spændt hans hænder fast. Så begyndte han bare at prøve på at sparke ham af sig. Men igen nyttede det ikke så meget, da han snart var bundet fast til bordet, uden nogen chance for at komme fri. Well shit.

Havde han kunne, havde han nok sparket manden i løgene da han tog lagenet fra ham. Ikke fordi Ben var specielt genert, men mere fordi det tog hans eneste form for beskyttelse væk. Der var intet gemt væk, og ærligt talt, så fortrød han ikke at have taget noget undertøj på. Hans mave trak sig sammen, da han mærkede Lectors hånd mod sin hud. "What are you going to do with me?" Spurgte han, med en væsentligt hårdere tone end tidligere. Han stirrede stift op i loftet, uden at give Lector så meget som et enkelt blik.

Corentin havde ikke regnet med Lector ville bringe ham legetøj denne dag, men det var da en glædelig overraskelse, dog undre han sig over at de to fyre kyssede hinanden og så her i hans kælder ? Men der måtte vel være en grund til det, han betragte dem begge som han trådte ind i rummet, var fyren nøgen? han kunne ikke se det på grund af stoffet, dog tog han blikket fra ham for at kigge på Lector.
Den forvirrede fyr, reagerede altid så mystisk, men han nød nu at studere ham " hmm okay ja, men gør ham klar " slutte han så af, for så at forlade rummet.
Han begav sig ovenpå, hvor han sendte en bedsked til @Rainier for at fortælle ham at, Lector havde bragt et offer med sig, og om han ikke kunne have lyst til at komme forbi så de kunne lege lidt.
Det kunne være ret praktisk at være to, for han havde på fornemmelsen af den fremmede knægt, havde rodet med Lectors sind for han virkede meget opslug af ham, så hvis de var to kunne en af dem altid holde ham tilbage imens den anden arbejde. Det var også så længe siden han havde set Rai i aktion, den mand var jo lige så grufuld som ham selv, han var fanciteret af mandens metoder og evner, og det samme gjaldt vist også den anden vej rundt.

Corentin skifte tøj til et helt hvidt sæt, det var så meget sjovere at se blod mod hans tøj, det danne sine egen mesterværker, et koldt smil gled over hans læber som han begav sig ned udender igen. Han viste at hjælpen var på vej, men han kunne vel godt varme op for ham ikke sandt? Han trådte ind i rummet og smilede grumt ved synet af den nøgne bundet dreng, der nu lå på metalbordet klar til flere timers tortur, sikke en ære at få, endda dobbelt op tortur, han måtte være beæret.
Corentin trådte hen til ham og kaste et undersøgende blik over Ben, imens hans smil nåde det der skræmmende punkt, han lo før han så hen på Lector " godt fundet" sagde han kort, før han så lod en finger lege med en flamme der kom ud af det blå, han lod flammen løbe ned ad den nøgne krop, men uden at gøre skade, dog da hen førte den op igen, lod han den ligge mod et af hans ribben, før han så presse ned, og lod ilden nu skade ham med kraftig smerte og lugten af brændt kød, før han trådte væk fra ham " interessant" mumlede han for sig selv, imens han gik hen og forbedredte et rullebord, med alverdens skalpeler og redskaber til de begge kunne underholde sig med når han Rainier også ville dukke op.

// @Rainier du er velkommen til at være med fra nu af

Rainier havde hele dagen haft travlt derhjemme. Han havde i løbet af natten dræbt sin seneste opgave, og havde derfor brugt meget af dagen på at partere hende, smide alle delene ihver sin pose,fåskrevet på dem hvad der var hvad, og puttet det hele i fryseren... Klar til at blive spist om cirka en to ugers tid når han havde ædt det sidste af manden der blev dræbt før hende. Men hvor han havde været en lid tældre herre, var det her en yngre kvinde, og han vidste derfor kødet ville være mere mørt... Lækkert, noget at se frem til!

Han havde lige præcis fået taget sig et bad og vasket alt blodet væk, da han hørte hans telefon informer eham om at han havde fået en besked. Han trådte derfor ud af badet og fiktørretsig af, før han tjekkede beskeden... Oooh. Corentin havde et legetøj, og han blev inviteret? Hvor venligt af ham! Han skrev med det samme tilbage at han da ville skynde sig derover, hvis bare Corentin så sørgede for at lade bagdøren stå ulåst. Et grin forlod Rainier's læber som han gik op ovenpå i sin hytte for at tage sit hvide sæt tøj på, det var altid dejligt at se blodet danne flotte, nye mønstre på stoffet... Derefter tog han fat i nogle høretelefoner, selvom han egentligt helst spilled emusikken via hans grammofon... så vidste han ikke hvordan Corentin havde det med at han spillede swing mens de 'legede', så han måtte hellere sørge for det kun var ham selv der hørte det.

Han beordrede Wolfgang til, som altid, at passe på hytten, gør han gik ud af døren. Han overvejede kort motorcyklen, men blev så enig med sig selv om at det ville tiltrække mere opmærksomhed, og samtidig være langsommere... Så istedet skiftede han til sin feform, og fløj afsted, højt oppe i luften. Fem minutter senere ankom han til bygningen han vidste Corentin boede i. Han landede ved bagdøren, nu i sin menenske form, og gik indenfor og nedenunder. Han havde trods alt været her før, og stod derfor snart i døren dernede, og så det dejlige syn foran ham... Ooh, og Lector var her også, hvor hyggeligt! Han grinede og nikkede til Lector, før han så på Corentin. "Tak for invitationen," sagd ehan med et smil og endnu et nik, før han tog sin jakke af og lagde den på hjørnet af et andet bord i lokalet. "Har du nogen speciel fremgangsplan i tankerne? Eller ser vi bare hvor tingene bærer henaf?" hans stemme havde den der kolde, lettere maniske klang den altid fik når han snakkede om tortur.

// Outfit

”Don't call me that, I love you!” sagde han opgivende til ben, som et såret udtryk bredte sig over hans ansigt. Hvorfor skulle han være så streng nu! Hvad kunne Lector dog have gjort for at fortjener det her? et gav jo ingen mening. Han sukkede stille da Ben ikke gad kigge på ham, og lagde en af sine lange fingre om hans sagde og skubbede til hans ansigt så han igen kunne få øjenkontakt med Ben, ”I'm not gonna do anything Charming.. I'm just gonna watch..” sagde han så til Ben og slap hans hage igen. Nu med et mere legesygt udtryk i ansigtet, Ben skulle nok blive god igen! ”Don't worry, it will be fun!” sagde han glad til Ben, da døren gik op igen og Corentin var tilbage, i sit flotte hvide tøj, det klædte ham rigtig meget faktisk. Lector tog et skridt tilbage væk fra Ben og betragtede Corentin. *Are we really just gonna watch? I would certainly like to have a taste..* brummede Estragon, Lector lagde hovedet lidt på skrå, hm? ”Maybe we will Estragon, but not till later” sagde han roligt. *Always disappointing me, Lector* sukkede Estragon. ”I'M NOT! DON'T YOU LIE TO ME!!!” råbte han højt ud i rummet, han havde fuldstændig glemt at Ben og Corentin også var der.. Ups.
Han så op på dem og sendte dem så bare et manisk smil, ”Sorry...” mumlede han bare og vendte ryggen til dem begge og forsatte sin diskussion med Estragon i en lettere irriteret hvisken.
Det var først da Rainier brød stilheden, altså bortset fra Bens brok.. Slap nu af?! Ik..
Han vendte sig om mod Rainier ”Oh my fucking Jesus Christ shit GOD!” sagde han i fuldkommen glæde og løb over til Rainier inden han gav ham et kæmpe kram, imens han grinede ham højt ind i øret.. Ihhh! How amazing!
Han slap ham først efter et alt for langt kram og blev blot stående oppe i ansigtet på ham. ”I missed you, come meet Benjamin! He's lovely.. When he isen't grumpy” sagde Lector glad og trak så lidt i Rainiers hånd for at få ham med hen til Ben. ”Charming, meet Rainier! He's marvelous!” sagde han glad til Ben og prikkede drengen på næsen for at få hans opmærksomhed.

Ben så stift væk fra Lector med hvad de fleste ville kalde hans bitch-face, hvor han virkede endnu mere højrøvet end han plejede. Det var først da han blev tvunget til det, at han så op på manden med et iskoldt udtryk i sine øjne. Hvis bare blikke kunne dræbe... En dyb, nærmest dyrisk knurren lød fra ham, og han bed ud efter Lectors finger, i det han begyndte at trække hånden til sig, men desværre fik han ikke bidt fat i noget. I stedet måtte han lægge hovedet tilbage på bordet, og så igen væk fra ham.

Dog blev Bens opmærksomhed hurtigt grebet igen, da døren gik op, og han så hen på den ældre mand, som nu var kommet tilbage. Som hans blik lukkede sig fast på manden, kom dræberblikket hurtigt tilbage, og der var ingen tvivl om at det var meget godt for dem, at Ben var spændt fast. Mens han ikke var så stærk over vand, som han var under, så var han alligevel ret stærk, især taget hans størrelse i betragtning.
Man kunne nærmest se vreden blive større i Bens øjne, da manden konstaterede at det var et godt fund. "Fuck you," hvæste han, og rev i lænkerne, selvom han vidste at han ikke ville komme fri. Selvom han godt kunne mærke varmen fra flammen i mandens hånd over sin hud, rykkede ikke sit blik fra den ældre mand. Det var først da flammen rørte hans hud, at der lød et støn af smerte fra ham, og han hev og sled i lænkerne for at komme fri. Lugten af brændt kød nåede Bens næse, og det var lige før han kunne smage brækket samle sig i sin hals, da han indså at det var hans eget kød han kunne lugte.
Men der var ingen tårer. Så pivet som Ben ind i mellem kunne være med smerte han ikke selv havde bedt om, så græd han sjældent. I stedet for gråd, tyede han til vrede. Og vred kunne man vidst roligt kalde ham. "Interesting my ass. When I get out of here, I will personally rip out your lungs and heart, and then I'll shove them so far down your oesophagus, that you'll be shitting them out again. See that would be interesting you psychotic piece of-" Ben nåede ikke at sige mere, før han blev afbrudt af en anden der åbenbart var inviteret, og takkede for invitationen. Jesus fucking kristus, hvor mange venner havde Lector, som synes tortur var sjovt??

Og når man talte om solen, så besluttede den sig åbenbart at introducere en for dens venner. Han rynkede på næsen, da Lector prikkede til den, og så op på de to mænd, med iskolde øjne. "Oh gee, would you look at that? I already hate him, and we've barely even met," konstaterede han tomt, hvorefter han slog blikket væk fra dem.

Corentin havde selvfølgelig åbnet så Rainier nemmere kunne komme ind, uden at aktivere hans sikkerhedssystem, ellers ville det hele blive noget værre rod, han var trods alt en klog mand. Hvorfor beholde knægten selv ? når nu Rainier også boede her i nærheden, kunne de vel ligeså godt hygge sig lidt sammen`? ligesom i de gode gamle dage hvor de havde tortureret i hver deres lokale, lige ved siden af hinanden i koncentrationslejren, hvor de havde observeret hinandens metoder, og nogle gange hjulpet hinanden med de mere voldsomme fanger, så som Todd den unge mand havde givet et par problemer med tiden.
Han så kort mod Lector som fyren igen snakke med sig selv, men det gjorde ham ikke noget, når man var sammen med ham vente man sig til det efterhånden, så det gjorde ham intet længere.
Dog vendte han blikket mod den nøgne dreng igen, og betragtede ham som han lod sine flammer løbe over ham, han kunne kontrollere dem fuldkommen, de brændte kun når han ønske det, men de kunne også dræbe eller beskytte ham, så de var ret så praktiske.
Duften af det brændte kød, fik ham til at smile bredt, ikke sødt men mere creepy og sindsygt, sådan et der gav folk kuldegys og de fleste ville flygte for det lovede aldrig godt sådan et smil.
Han lytte til fyrens ord, og lo koldt imens han trak hånden til sig og lod ilden forsvinde igen " jammen dog, knægt du burde vaske din mund med sæbe" svarede han iskoldt, før han klappe ham på hovedet og lo igen " men du kan være helt rolig for du får ikke lov til at gøre noget som helst, andet end at modtage" svarede han ham, før han vendte ryggen til ham som Rainier kom ned i lokalet også " velkommen til " sagde han nu mere roligt, men stadig med kulde i stemmen, før han nikke til ham og vandre hen til det rullebord hvorpå han havde fundet en masse redskaber frem, så de havde noget at lege med selvom deres evner var legetøj nok i sig selv " jeg tænker bare vi gør hvad der passer os? jeg håbe lidt på at se dig bruge din skønne evne igen ?" svarede han og lo kort, før han kørte en hånd igennem håret og trak så rullebordet med hen til Ben, han tændt lampen over ham så der kom ekstra lys, og samtidig ville det også virke varmt.

Corentin stillede sig ved siden af de andre, og kigge på knægten som han igen snakke, før han smilede bredt og så på Rai " jeg tror sørme han allerede elsker os " svarede han, og trådte lidt til side " jeg tænker du lægger ud? jeg har lige tjekket og han brænder fint" sagde han som om det var fuldkommen, normalt at sætte ild til folk. Han lagde armen over kors imens han betragte Rai som han begyndte på et eller andet.

Rainier's smil blev til et af de sindssyge, maniske grin da lector strøg direkte hen til ham og krammede ham, og begyndte at grine mindst ligeså højt. "Missed you too, Lector." svarede han med et smil, og fulgte så selvfølgelig med over til Ben, som han blev trukket afsted. Han lod stille blikket glide over den nøgne dreng et øjeblik, rynkede så let på brynene og lænede sig ind over ham, lige nøjagtigt tæt nok på til at han kunne lugte ham ordenligt. Den lugt... "A siren?" sagd ehan stille som han trak sig tilbage, og så på Lector. han så nærmest en smule skuffet ud.

"I really hope he lasts longer than the siren I played with last week. She barely even lasted as long as a human does," fnøs han, og gik så hen til det rullebord Corentin havde taget frem, med et skævt smil til Corentin, det kolde, maniske blik tilbage i hans øjne. "Of course you'll see me use it again. But It'll have to wait a bit. You know I like to do my artwork first," svarede han stille Corentin, som han stak den ene in-ear høretelefon i sit venstre øre, og startede mobilen på den sædvanlige tyske swing musik, før han kiggede på udvalget af redskaber, og startede ud med en helt simpel, normal skalpel.

"Good, good.... So no shield to speak of, is what you're saying? Good riddance," grinede han, før han gik hen til Ben igen og bøjede sig ind over ham... Så ham i øjnene som han satte skalpellen til hans fine, umærkede hud, og begyndte at skære. Den medicinske træning han havde fået dengang i Auschwitz viste sig stadig... Han startede nemlig altid med at lave et flot, lige Y-snit i sine ofre, på samme måde som man startede en obduktion. Han løftede derefter sin ene, stadig behandskede hånd, til sine læber, og slikkede noget af det blod af, der var vældet ud fra sårene. Hmm. En smule anderledes smag end hende den anden. Kunne det være det kom an på hvor de var opvokset henne? Måske... Interessant var det i alt fald. "He definitely tastes better than she did, though!" konkluderede han med et stort, bredt, manisk grin på læberne.

Lector rystede langsomt på hovedet over Bens attitude.. Ih! WHY!
*I've got a pretty good idea why..* brummede Didi et sted bag i hans hovede, han hævede brynene, i en undre, så fortæl da? *I could.. But then you would be the good guy.. And I don't want you to be nice.. To them..* svarede hun ham. Lector smilede let, uden helt at forstå hvad hun mente. ”Then shut up woman!” sagde han irriteret. Han vendte i stedet sit blik mod Rainier og kom hurtigt i godt humør igen.
Han skævede kort til Ben igen, og gik så langsomt rundt om bordet så han stod på den anden side, prøvede ikke at stå i vejen. Han plejede som regel bare at kravle hen i hjørnet og sidde.. Men.. Ikke den her gang, han kunne ikke få sig selv til at forlade Ben. Også selv om han var træls lige nu. *Oh honey just try a smile.. It will be fine!* opmuntrede Flower ham. *May I suggest.. Eating him?* spurgte Estragon i en nedladende tone.
Lector så op og prøvede at følge med i hvad der skete omkring ham, han prøvede.. Der var mange mennesker, det var overvældende. Hans blik gled hen til Corentin da han nævnte Rainiers evne, et stort smil gled over hans ansigt, oh yes! Lector ville også være med! Han elskede Rainiers evne, den var så sindssyg sej! Han kunne nu også ret godt lide Corentins.. Tjaa.. Alle evner fascinerede ham mere eller mindre.. Jo mere ondt de gjorde, jo sjovere var de. Rainiers var det mest smertefulde han nogen sinde havde oplevet, så ja.. Han elskede den!
Han skævede så til Rainier og smilede endnu mere, Rainiers smil var så dejligt, han var så rar!!
Han havde ikke helt forstået hvad Rainier havde ment da han havde sagt: A Siren. Han vidste ikke hvad en sirene var, han skævede til Ben.. Fisk? EEW!
*Now honey.. Relax.. He can't hurt you..* sagde Flower og beroligede Lector lidt igen. Han havde taget et par skridt væk fra bordet med Ben, lidt forvirret omkring sine følelser.. Kunne man være bange for noget og ville have det på samme tid? Shit.
Han stod bare i stilhed og betragtede Rainier skære Bens krop op. Duften fyldte hans næse og Estragon begyndte at skrige i hans hovede.. Han var sulten. Nu.
Lector blev dog bare stående og fulgte Rainier med øjnene som han smagte på Ben. Han lukkede langsomt øjnene. Koncentrerede sig om at lade være. Ikke før han fik lov alligevel. Han skævede til Corentin.. Måtte han godt?
Eller skulle han måske spørge Ben? Det var trods alt hans blod. *Don't ask any of them, just take what belongs to you!!* råbte en vred Estragon.. ”Okay, okay! Relax! I will.... Mhmm.. Guys.. Estragon is asking if he could.. Maybe join in?” spurgte Lector lidt usikkert og kiggede fra Ben til de to andre psykopater og smilede så venligt til dem.

Ben knurrede praktisk talt af manden som var kommet ind til sidst - hvad havde Lector kaldt ham? Rainier? - da han trak en skalpel frem, og snakkede om at lave kunst først. Fuck nej om han var bange, den tilfredsstillelse ville han ikke give dem. Han var vred over at være en del af det her, og vreden blev kun forværret med hvert ord der blev snakket om ham. De snakkede som om at han bare var et eller andet stykke legetøj, som de skulle deles om at maltraktere! Hvad fuck var det for noget bullshit??

Selvfølgelig gjorde det ondt at blive skåret i, det var der ikke nogen tvivl om, men Ben lavede ikke en lyd. Han så bare trodsigt op på manden, som han mærkede skalpellen glide igennem sin hud. Og selvom det vendte sig i hans mave da Rainier tog noget af blodet op til munden for at smage på det, så slog han ikke blikket væk.
"Of course I taste better, I actually eat properly, unlike most sirens," brummede han halvirriteret. Det var først i det han hørte Lector sige noget, som ikke lød til at være til ham selv, at han så væk fra Rainier, og over på dæmonen. Han rynkede lidt på panden ved mandens spørgsmål - hvem fuck var Estragon nu? Og var estragon egentlig ikke en plante? Og hvordan i al verden kunne en psykopat som Lector overhovedet have så mange venner han kunne invitere over til tortur and chill?
"Nope, there's no more room, find another siren to bother," svarede Ben inden nogen af de andre ville kunne nå at sige noget.

Rainier smilede selvfølgelig bare tilbage da han lagde mærke til Lector's smil, og hans eget blev lige den tak mere manisk, det sindssyge glimt i hans øjne meget mere udtalt. Ahmen det var jo så dejligt at være omgivet af de af hans venen rog bekendte der bedst forstod ham! Hahahahah! Lige bortset fra Lilith måske, de havd ejo så også endt ud i at få en søn... Ikke at det ligefrem havde været med hans gode vilje, men det havde nu været meget sjovt at vise knægten hvordan man torturerede og dræbte folk...

Og det der trodsige blik fra den lille sirene... han grinede. Højt og langt. "Oh, you don't have to hide it from me, Junge. I can tell how much it hurts you even if you try not to show it. I'll make you give me some pretty screams very soon, you can count on that..." fortalte han Ben i et roligt tonefald, med det samme maniske smil på læberne som han satte skalpellen dybere ind, for rent faktisk at skære et lille stykke hud af... Og han holdt øjenkontakt med Ben, som han stille og roligt spiste det stykke han lige havde skåret af. "But you're right, you do eat better food than she did. You wouldn't be so tasty if you didn't."

Og så kiggede han over på Lector igen, og grinede let. Han skulle lige til at svare, da Ben kom ham i forkøbet. Rainier sukkede, og satte en finger til Ben's pande. "Quiet, you." og så tændt ehan uden videre for sin evne, satte et umådeligt kraftigt smertejag igennem Ben's krop, startende ved hans hoved, fik alle nerverne i hans krop til at skrige af smerter i en fem sekunders tid før han fjernede fingere igen. "Of course he can, Lector. Go right ahead."

Det nervøse smil blev erstattet af et noget mere såret et af slagsen da Ben fortalte ham at han skulle finde en anden sirene.. Men.. ”I don't know anyone else, I it's you I want.. I love you” hviskede han stille og rakte en hånd ud med Ben, men han rørte ham ikke. Bens kys havde åbenbart sat sig ret dybt i Lector, desvære så var hans måde at vise kærlighed på ikke lig så mange andre, så det var nok ikke lige det her Ben havde forventet da han havde kysset Lector i skoven.
*That is so sad..* brummede Didi gnavent *hungry* var Estragons svar. ”I know you are.. Just.. One.. Sec..” mumlede han som hans øjne mødte Rainier, han lyttede imens han talte til hans sirene, for ja, det var hans, Ben var hans, Rainier og Corentin lånte ham bare.. Det måtte de godt.. Lidt endnu i hvert fald.

Hans øjne blev store da han så Rainier bruge sin evne på Ben og en velkendt følelse af smerte farede gennem Lectors krop som han mindes den gang Rainier havde brugt evnen på ham.. Han blev måske en anelse jaloux, han elskede den evne, det var faktisk den sejeste evne han kendte. Hvis bare han kunne gøre noget ligesom det..
Ben lod ikke til at bryde sig særlig meget om det dog, det forstod han ikke ”Don't be so ungrateful.. You're lucky, I want it too Rain!” sagde han, lidt hård i tonen, ind til han bad Rainier om også at påføre ham smerten.

Lectors ene hånd gled ned i lommen og han hev et langt rustent søm op og gik frem mod Ben som Rainier gav Estragon lov til at være med. *Stick it in his eye!!* råbte stemmen og Lector lod bare et blidt crazy smil glide fra sine læber.. Men så kunne han jo ikke se med det øje længere! Og hans øjne var flotte.. Hvad var de? Han lænede sig ind over ben og rettede på en af lamperne som Corentin havde der, så lyset skinnede ind i Bens øjne, ligesom når man var ved tandlægen! Hans bukkede sig helt ned over ham, hmm.. De var grå?
”Pretty eyes.. I can't stab them” hviskede han undskyldende til Estragon, *Take his tongue then! Shut the cheeky little fuck up!* råbte Estragon. Og Lector greb ben om hagen med begge hænder, holdte sømmet mellem pege og langefinger. Han tvang hans mund åben og rakte bare ind og trak hans tunge så langt ud han kunne uden at rive den ud af munden på ham. Så fik han fat på sømmet og meget hurtigt hamrede han det igennem Bens tunge! Han lod det sidde.. Dyppede sine fingre i blodet og trak sine hænder til sig, før han begyndte grådigt at sutte fingerne fri for blod.

Ben så med foragt i øjnene på Lectors ven, og det eneste der tydede på at han mærkede smerte i sin krop var den grimasse der viste sig i det manden skar et stykke af hans hud af, men den var kun synlig i mindre end et sekund før den blev skjult igen. Selvfølgelig mærkede han smerten, men Ben ville ikke give manden nogen form for tilfredsstillelse ved at vise det. Selv da han tog stykket i munden, så han trodsigt på på ham, og lod en knurren lyde fra sine læber.

Men da manden satte sin finger på Bens pande, kunne han ikke skjule den forfærdelige smerte der blev sendt gennem hans krop. Han skreg og prøvede desperat at vride sig ud af lænkerne der holdt ham nede, men det var umuligt. Alligevel hev og sled han i dem i håb om at komme fri, og han kunne knapt nok høre sine egne skrig igennem smerten – men der var ingen tårer. Det føltes som en evighed, men varede egentlig kun få sekunder før smerten forsvandt, lige så pludselig som den var kommet. Han havde intet at sammenligne det med, han havde aldrig mærket så mange og så intense smerter i sit liv før, fuck.
Derfor kom der heller ikke flere smarte bemærkninger fra Ben, han så blot op på Lector, da han bøjede sig indover ham, og han så op på ham med trætte øjne. ”You said you loved me a-and-and promised to keep me safe, didn't you? Why are you doing this?” hviskede han, da der blev lyst i hans øjne, og prøvede virkelig at smøre tykt på med at lyde som om at han var såret, men virkelig prøvede han bare at få Lector til at slippeham fri. Men det synes ikke at have nogen virkning, for pludselig havde Lector fingrene i hans mund, og hev hans tunge frem. Han nåede ikke engang at reagere før der var et søm boret igennem, og han skreg igen. Ikke så meget som før, men stadig højt, og man kunne se tårerne pible frem i hans øjne, selvom de ikke faldt nedover hans kinder.

Mmhmm.... Det kunne godt være sirenen prøvede at skjule det, men så trænet som Rainier igennem årene var blevet i at se bad facaderne, og se hvor meget smerte han rent faktisk påførte folk, så snød Ben ham skam ikke, især ikke med den grimasse. Jo, han følte skam smerten, men han prøvede stadig at væremodig. Tsk tsk tsk. Det skulle han nok hurtigt få væk fra ham! Med et bredt grin havde han så placeret sin finger på Ben's pande, og brugt sin evne, til stor eøjne fra Lector, som han nu også forventede. han vidste jo godt hvor meget Lector elskede hans evne, næsten ligeså meget som han selv gjorde!

Det skrig der! Åååååååh det var så pragtfuldt! Ben's skrig og voldsomme vriden i smerte, den patetiske måd ehan prøvede at komme ud af sine lænker på, åh, det var guddommeligt! Rainier lagde hovedet tilbage som enhøj, lang, manisk latter forlod ham og rungede i hele lokalet, hans sindssyge så meget tydeligere i det øjeblik, i hvor meget han nød at høre og se Ben's ulidelige smerter, i at være den der påførte ham dem!

Han gav endelig slip på Ben igen, stadig let grinende, som han hørte Lector brokke sig. Med det maniske blik i øjnene, det sindssyge smil stadig på læberne, rakte han uden tøven over til Lector for at tage fat i hans håndled, og også give ham en dosis af de smerter som han vidste dæmonen kunne lid eog var så fascineret af. Han gav slip igen efter lidt tid, og observerede med et bredt smil hvordan Lector lænede sig indover sirenen, der prøvede at appellere til ham.

Men han havde allerede på fornemmelsen hvilken vej dette gik, nu Lector havde talt til Estragon, og han brød igen ud i en manisk latter som Lector stak sømmet gennem Ben's tunge til endnu et vidunderligt skrig fra sirenen. Jamen det her var jo virkelig som en juleaften der var kommet alt for tidligt! Så fandens dejligt!

Ellers forsatte han blot med at holde Bens tunge fanget, så han igen kunne presse en finger ned i såret, for dertil at føre den op til sine egne læber og sutte fingeren ren. Han rynkede let på næsen, ”No, it's fine, I like it..” fortalte han Estragon, selv om stemmen endnu ikke havde kommenteret på sireneblodet, så vidste Lector allerede hvad den ville sige. *Cut him up and take it all then!* udbrød en ret gnaven stemme, altid sulten. ”No, he will die then, I don't want that” sagde han i en mumlen, nu med fingerne inde i munden igen. Han slap lidt ligegyldigt Bens tunge, lod stadig bare sømmet sidde i, som han vendte sig imod Rainier. Han grinede stille, som sådan noget jo smittede, før han smilede 'sødt' igen, hvilket var mere eller mindre manisk for alle andre end Lector selvfølgelig.

Han lod Rainier nærmer sig ham og kiggede op i hans øjne som han fik fat om hans håndled. Et pinefuld lyd faldt fra hans læber som hans ben igen gav efter for ham, og han gik i knæ på grund af smerten.
En høj lyd af gennemtrængende sindssyg latter fyldte kælderen, i det Lectors øjne gled op i en intens stirren.. Det var tæt på at være en af hans ynglings følelser i hele verden.. Når Rainiers fantastiske evne gled over hans skin og han følte den vidunderlige smerte, smerte som han aldrig havde følt så intens før.. IGEN! *Darling no, remember what he told you..* hviskede Flower stille i hans hovede. Det kunne jo ikke blive ved sådan, han ville slet ikke kunne mærke det til sidst så. Godt nok var hans nervebaner ved at kortslutte, men han kunne stadig mærke det, og det satte han pris på.. Og ville gerne blive ved med også. Han sukkede lidt utilfreds.. Hans krop havde nu skrabet nok energi sammen til han igen kunne rejse sig og han gled op fra gulvet og støttede sine hænder mod bordet ved siden af Ben.
”Thank you..” hviskede han stille og fniste lidt som han sendte Rainier et taknemligt smil.

Hans opmærksomhed gled tilbage til Ben, da drengen talte til ham igen, han kiggede ned på ham og rystede langsomt på hovedet, prøvede at ryste hans ord væk! *If he dosen't like it, you should stop..* forklarede en stemme ham.. Et eller andet sted havde Ben vel egentlig stadig magten over ham, i og med at hans evne stadig virkede, uheldigt for ham så fungerede sindet hos en så aldeles sindsyg som Lector, ikke helt optimalt. Ben havde nok ikke regnet med lige netop denne reaktion i så fald, han havde vidst været ude efter noget helt andet, men hvad var det? Han rynkede brynene let. *Just let him go!* sagde stemmen bestemt. ”But I don't wanna lose him.. I love him to much” fortalte Lector stille, det var jo hele grunden til han havde taget ham med sig, det og så at han ville vise Corentin hvor flot Ben var!

”I DO love you.. But maybe you're right..” sagde han forsigtigt, lidt små forvirret og skævede til Rainier. Måske var det bedst sådan? Han kunne få ham alene så, bare ham og Ben! Og han kunne beholde ham, ikke? Han ville have ham i hvert fald! Han var hans!!!!
”FINEEEEE SHUT UP!!!!” Udbrød han højt, som et raseri anfald overtog. Han bøjede sig over sirene og tog fat i dens arme, han hev til og lod bare de dumme lænker knække, han var trods alt den stærkeste her. Han hev Ben op til sig, trak hans ben fri også, inden han gled et halvt skridt tilbage, igennem en af sine usynlige portaler, og så forsvandt de begge.


//OUT