You can't handle me - Lector

Tid: 17:45
Sted: Juice shoppen
Vejr: Gråt og køligt udenfor.
Omgivelser: Folk der sidder i små grupper og nyder deres juice, shakes, kager osv. Dæmpede musik, og den svage summen af stemmer.
Påklædning:
Outfit
Tag: @Lector


Mørket var ved at falde på udenfor, og eftersom det var lørdag, var der aktivitet i byen. Desire havde en fridag, men til trods for det, havde hun været på skolen klarede nogle opgaver, hjulpet nogle elever med deres opgaver. Hun havde derefter klaret noget træning, og havde derpå sat kursen hjemad. På vej hjem havde hun dog skiftede mening, og var endt med at tage på juice-shoppen hvor hun kunne slappe af med en lækker shake, og rette på en opgave hun skulle aflever mandag.

Hun havde siddet derinde længe, og havde drukket sin shake næsten færdig. Hun havde høretelefoner i ørerne og hørte musik, hvorfor hendes blik engang i mellem blev fjernt og hun sad og nynnede eller trippede med fødderne. Hun elskede musik, og derfor var det ikke let at sidde stille eller undgå at synge med. Folk syntes dog ikke at bemærke hende, og det gjorde hende intet, med musikken i ørerne var det let at holde folks tanker væk.

I skyggerne fra træerne bag træstammen stod en mand klædt i et par mørkegrå habbit bukser, en lige så mørkegrå langærmet skjorte i blød bomuldsstof. På fødderne havde han ingen strømper og i stedet for et par fine italienske læder sko, som havde gået godt til resten af hans tøj, så havde han et par lettere ødelagte klip klapper. Til hvilke han havde stjålet et eller andet sted, han kunne ikke huske hvor, men på grund af efterårskulden kunne han ikke længere gå en hel dag i bare tær, selv om det var det mest fantastiske befriende han kendte til. Han gled om bag træstammen da han fik øje på hende, i det hun forlod akademiet fulgte han tavs efter hende, på sikker afstand. Han fulgte hende til den mærkelige høje bygning hvor hun gik ind for at løbe rundt lidt, han forstod på ingen måde konceptet træningscenter. Efter det fulgte han hende ind i byen, hvor mange mærkelige blikke gled hans vej, sikker på grund af hans underlige outfit, eller mangel på sko, måtte han nok hellere kalde det. Det generede ham dog ikke særlig meget, og dermed forsatte han bare i et rask tempo efter pigen, der pludselig vendte om midt i det hele, og han var nærmest falden over en bænk i et forsøg på at gemme sig. Bag et skilt stod han imens hun gik forbi, og snart fulgte han efter hende igen. Han placerede sig strategisk ude foran juicecafeen, lidt væk så ingen lagde mærke til hans mærkelige stalking, men tæt nok på så han kunne blive ved med at stalke.. hende.
Han stod alene i mørket og kiggede på hende, bare.. Stod der, kiggede. WHAT A HOOT!

At hun havde en stalker, havde Desire ingen anelse om. Hendes liv havde været ganske roligt, uden for fare, og det farligste der skete hende, var de gange hun mistede kontrollen over sin ene evne, og endte med frygtlige hovedpine eller besvimelse. Hun havde dog for ganske nyligt fundet ud af, at musik i ørerne kunne skærme hende for folks tanker, og det var et fænomen hun brugte så ofte det var hende muligt. Indtil videre var det gået ganske godt, og hun nød stilheden i sit hoved.
Juiceshoppen var ganske hyggelig og tiltalende, og hun kunne i princippet blive siddende derinde i timevis! For nu gik det dog ret godt med opgaven hun arbejdet på, og hun rykkede sig derfor ikke. Arbejdet i stedet løs i endnu en halvtime. Derpå kastede hun et blik på uret. Mængden af folk i shoppen blev mindre og mindre, måske fordi de fleste tog hjem for at spise aftensmad eller fandt et sted hvor de kunne få aftensmad. Til sidst sad hun egentlig derinde som den eneste foruden personalet som trods alt passede sig selv.

*Try. Fail. Fail again. Fail better.* lød en stemme inde i Lectors hovedet og han sukkede utålmodigt, han havde ikke specielt meget lyst til at diskutere med Grinch lige nu. Not at chance. Det var selvfølgelig bare ikke hans valg. "Not a soul in sight! Off you go! Quick!" sagde han højt, men med en hånd foran munden så det alligevel blev dæmpet lidt. Han talte til Grinch og mærkede så en anden stemme vågne fra en døs, Oh no! Estragon! *I would take the risk* mumlede Estragon og brummede et eller andet om at være sulten som han jo altid gjorde. Lector rystede på hovedet af dem begge. Jiminy var selvfølgelig helt tavs som altid, men Didi sad og lavede nogen tsk-tsk lyde inde bag ved de andre, hun brød sig ikke om at han stod og kiggede på en anden kvinde, hun ville have hans fulde opmærksomhed.. Nope! He wantede that one.. The one in there, at the table.. Pretty one! Et ordenligt sygt grin forlod hans læber i det en lige så ond latter lød fra hans hovede, hvor endnu en stemme havde joined festen.. Ohhhhh all those voices.. All the friends! *Because it could do him well* var der så en eller anden der sagde, og Lector himlede med øjnene af denne stemme, måske var det Didi? Det hele blev lidt rodet.. Den eneste han altid var sikker på var Estragon, det var også hans bedste ven! Og.. Så kunne man kende ham på han altid brokkede sig over at være sulten.. Mhmm.
Alt imens Lector betragtede hende, blev aften længere og længere, tiden gik og mørket lagde sig tæt omkring ham, og han stod så bare endnu bedre skjult i nattemørket. Et endnu større smil gled over hans læber.. Det ville blot blive endnu nemmere at forfølge hende nu, her i mørket.. And.. She was all alone!

Hvilke fare der lurerede og ventede på hende, anede hun ikke. Men tiden gik, og efter noget tid endte hun da også med at pakke sammen. Turen hjemvar alligevel ikke kort, ikke medmindre hun satte i løb og brugte sin vampyriske fart trods alt. Det gjorde hun nu ikke bare uden grund normalt, hun kunne godt lide a blende ind, desuden.. folk havde det med at se skævt mod vampyrer, især hendes art. Pureblood, det var det hun blev kaldt. Hendes far var søn af en af de ti første vampyrer, og dermed var hun barnebarn til et af dem. Noget hun naturligvis var stolt over. Hendes farmor var noget for sig.
Snart havde Desire pakket sine ting, og forlod omsider shoppen. Hun havde stadig musik i ørerne, og gik gennem den knap s befolket gade. Hænderne var stukket i lommerne, og over skulderen hang hendes taske. Den vejede ingenting i forhold til hvad hun kunne bære. Uden at tænke over det gik hun og nynnede på den sang der blev spillede. Det var egentlig en ganske fin aften, måske lidt for kølig, men hun var vampyr, den slags gjorde hende trods alt ikke noget.

”Hey Estragon!! Are you there!” sagde han højt stadig med en hånd foran sin mund så han ikke skræmte folk for meget.. Det havde han lært nu.. Det skræmte folk! Men nu var der hellere ikke så mange folk tilbage at skræmme, så han lod hånden falde og stod og talte lidt med Estragon imens han ventede på kvinden han stalkede forlod cafeen. Da hun endelig gjorde begyndte han lige så stille at følge efter hende. Denne gang gled han dog lidt tættere på.. ”Ssshh you guys.. I need silence, so I can talk to her!” sagde han til dem, men hans venner kunne ikke finde ud af at være stille, de pludrede bare videre, nogen råbte og andre grinede, nogen snakkede.. Så mange stemmer!
Han kom op på siden af hende til sidst, og gik så bare helt roligt ved siden af hende, fulgte den vej hun gik, gik lidt tættere på, så det var mere end bare upassende, inden han til sidst tog hendes hånd og.. blev ved med at gå sammen med hende, ikke et ord røg over hans læber.

Kun musikken i ørerne forhindrede hende i at opdage at hun blev forfulgt, ganske upraktisk når det kom til stykket. Hun vidste godt at hun med sin skarpe hørelse og veludviklet sanser havde mange fordele, men hun havde lært at stole alt for meget på sin tankelæsning og det betød hun var ret sårbar når hun satte den ud af spillet som hun netop havde gjort nu. Af samme grund kunne manden frit følge efter hende uden at hun opdagede noget, nuvel.. hendes skarpe lugtesans fortalte hende der var en dæmon i nærheden, men gaden var nu ikke helt tom for mennesker, og der lugtede både af dæmon, mennesker, varulve og meget andet. Hun tænkte derfor ikke over det, ikke før lugten var tæt på, og det veludviklet syn registreret en bevægelse ved hendes side. Hun drejede hovedet, opdagede bloddæmonen der fik ved hendes side, og som endda kom helt tæt på nu. I næste øjeblik, havde han taget hendes hånd. Overrasket blinkede hun et par gange med øjnene, og tog hånden til sig med en bestemt bevægelse. Hun fiskede mobilen frem, mens hun med den anden hånd fjernede høretelefonerne. "Excuse me, sir?" sagde hun spørgende. Hvad havde han lige gang i? Hun kendte ham ikke, og han indvaderet helt og aldeles hendes privatsfære. Hun fik slukket for musikken, og stukket høretelefonerne af vejen i sin lomme. Hun var standset helt op nu, og så mod ham. Udadtil så denne fremmede ud til at være på hendes alder, måske en anelse ældre, men hun vidste også alt for godt, at synet kunne bedrage og at han med stor sandsynlighed var meget ældre end hende.

Lector stoppede først op da hun også gjorde og et såret udtryk dannede sig over hans læber da hun trak sin hånd til sig, hvorfor gjorde hun det? Ville hun ikke holde ham i hånden da? *Maybe she's afraid? Try a smile!* hviskede en stemme til ham, og Lector adlød og sendte kvinden et lidt mere psykotisk smil end han nok havde prøvet på.. Hele hans holdning var bare skør i sig selv, han lignede ikke det som de kaldte 'normalt'. *Oh Lector, darling no.. Not like that!* svarede den milde stemme ham og han prøvede at skrue lidt ned for 'the crazyness' og et lidt mindre manisk smil foldede sig om hans læber. Han blev dog lidt forvirret da kvinden kaldte ham for 'sir' det havde han vidst ikke prøvet før? Eller havde han, måske.. Han kunne ikke helt huske det! *Now you say something hon'* forklarede stemmen ham mildt og han nikkede. ”Eeeeh...It is just as crazy not to be crazy about YOU as it is to be crazy about anything else.” sagde han så endelig, lidt tøvende i det han fyrede et citatet af, som han så ofte gjorde.
Stemmen i hans hovede rystede lidt på hovedet af ham, det var vidst ikke lige helt det hun havde ment da hun sagde at han skulle sige noget til hende, det han havde sagt, gav knap nok mening. Men sådan var det jo så tit med Lector, han kunne bare ikke helt finde ud af at give mening. ”Please?” sagde han så til sidst og rakte ud og tog hendes hånd igen, han holdte lidt strammere om den den her gang så han rigtig kunne mærke kulden mod hendes skin.. Mhmm? Maybe this was.. A vampire? Oh, how he just loved those! Fantastic!

Det sårede udtryk der mødte hende kom helt og aldeles bag på hende og hun blinkede adskillige gange med øjnene. Hvad havde hun dog gjort for at fortjene det blik? Hun fik det omgående skidt med sig selv, selvom hendes reaktion egentlig havde været meget normal. Hun kendte ham jo ikke, og man gik sgu ikke bare hen til fremmede og tog deres hænder, ikke medmindre det var en prank af en art. Det her lignede dog ikke en prank, og hun så sig da også omkring for at se om nogen havde gang i et kamera eller sådan noget. Det så dog ikke sådan ud. Da hendes blik endte mod ham igen, stod han og smilede som en eller anden rablende gal, og hun blinkede igen og bakkede et lille skridt. Okay.. han var skøre i bolden, hans smil og .. wait. Stemmerne i hans hoved ramte hende, i starten havde hun troede det var baggrundsstøj, eller nærmere... andre folks tanker, men nu.. nu kunne hun høre de stammede fra ham. "Oh.." mumlede hun dæmpede. Manden var rablende gal. Naturligvis fik hun mere ondt af ham, det her var jo ikke hans skyld, han var bare syg. Når hun jo læste psykologi - ved siden af alt det andet hun læste - var det ikke svært for hende at konkludere at han var skizofren. Manden skulle have medicin, ikke skældes ud. Han skulle behandles. Hans ord gav ikke megen mening, men det gjorde de vidst heller ikke for ham. Hun blødte dog op, og smilede svagt retur, mens han igen tog hendes hånd. Hun så ned mod deres hænder, mærkede det faste greb. "Alright, where are we going" ja nu havde hendes planer ændrede sig. Så nu skulle hun ikke bare hjem igen, men havde en mission om at give denne stakkels sjæl.. en hjælpende hånd. At han ved berøringen indså hun var vampyr, generet hende heller ikke. Han kunne lide hendes slags åbenbart, og indtil videre virkede han hverken truende eller farlig.

Lector havde selvfølglige inden ide om at Desire kunne høre hans tanker, eller ikke blot hans tanker, men også stemmerne, som lige nu bare var Flower, der talte søde ord til ham. Det var dog ikke noget der kunne vare ved, snart ville hans hovede være fyldt af alverdens stemmer, så kunne hun jo prøve at skille dem fra hinanden. Han lagde hovedet lidt på skrå og så nysgerrigt på hende, da hun ikke lod til at skræmme af hverken ham eller hans ord. Det var nyt. ”Oh I don't know.. Did you know that we all feel lost sometimes” svarede han til hendes spørgsmål. *It's cold outside* brummede Grinch i hans hovede, lyseslukker! *I'm hungry* tilføjede Estragon og slikkede sig djævelsk om munden ved synet af kvinden foran Lector. ”Shhhh..” brummede han til de to herre, hvor til flower kommenterede igen *Oh Honey! Will you stop talking to yourself and answer the sweet lady instead?* lød hendes blide stemme og Lector nikkede. ”I will go wherever you will go” sagde han så glad og sendte hende et ikke helt normalt smil.

Måske var der kun en enkel stemme til at starte med, en der tilhørte en kvinde, men der dukkede snart nogle flere op, mindst to andre som tilhørte mænd, mænd som ikke var ham, den ene knap så rar som de to andre var det."We sure do.." svarede hun roligt og forsikrende. Det var stadig underligt at holde i hånd med ham, men hun kunne ikke få sig selv til at slippe ham alligevel, og slet ikke nu. Hans indre samtale blev brat stoppede da den kvindelige stemme bad ham besvare Desires spørgsmål, og det gjorde han så, med et lettere sindssygt smil. "Well, what about we get something to eat?" foreslog hun, nu var det jo noget en af stemmerne havde foreslået, og selvom det havde været rettet mod hende som bytte, så var det mad hun snakkede om. "I know a place not far away.." svarede hun smilende og roligt.

*Oh see honey! She's so nice! Say yes!* svarede Flower ham i tankerne og Lector rystede langsomt på hovedet, noget at spise? *I don't think she's nice, listen to Estragon!* erklærede Didi så hvorefter Estragon gav et ondskabsfuldt grin fra sig *Eat her up...* svarede han. Grinch mumlede noget i baggrunden, hvad nu? Var han træt? Sikkert. Lector tog en dyb indånding og rettede sit blik mod Desire igen, han prøvede at læse hendes øjne, spejlet til sjælen, hvilke hemmeligheder gemte hun mon på derinde? ”Okay pretty one, but let me bye you a drink first” sagde han så til sidst, uden at have lyttet til en eneste af sine stemmer. ”And please tell me.. Who you are?” sagde hans så, og virkede med et måske en anelse mere fattet end han var før, et legesygt smil gled hen over hans læber som han satte i gang og trak hende efter sig fordi han stadig holdte hende i hånden. *Lector.. behave!* råbte Flower et eller andet sted fra, men han ignorerede hende bare, han bestemte selv gjorde han!

De stemmer der, der var sgu mange, og de forvirrede hende ikke så lidt. Hun fulgte med så godt hun kunne, men de snakkede nærmest i munden på hinanden. Staklen burde virkelig se at komme i behandling, der var rigeligt med medicin der kunne hjælpe ham med de stemmer, men det skulle hun nok ikke lægge ud med at sige. At der var en af de stemmer der gerne ville gøre hende fortræd, var hun heller ikke blind for. "Alright.." svarede hun bare og lod ham trække af sted med sig, det behøvede han nu ikke, for hun fulgte med ham trods alt.
"My name is Desire, and well.. I am a Pureblood Vampire.." svarede hun da han spurgte om hvem hun var. Hvad han egentlig ville vide, anede hun ikke, men hun gav ham da et navn, og sin race hvis han skulle være i tvivl, hvis han så ville vide mere, måtte han spørge.

*qui est-elle?* lød en fransk stemme i hans hovede, hvilket Lector forstod intet ad. Han snakkede ikke selv fransk, men det tog Bernard aldrig hensyn til, irriterende. Han smilede stort til desire som hun let som ingen ting fulgte med ham, han hørte på hvad hun sagde, imens han førte hende ned af gaden, på udkig efter en god gyde. En mennesketom en af slagsen.
*Will you try and kill her? She is a vampire you know?* sagde Grinch, der ikke helt havde tillid til at Lector kunne klare hende. *But he's a demon!* råbte Estragon, der som altid var på Lectors side. Lector rystede langsomt på hovedet.. hmm.. Mente de at hun var stærkere end ham? Hurtigere ja.. Og alligevel, han kunne komme hurtigere fra a til b end hun kunne.. afhængig af afstanden meget vel. Han førte hende ned af en lidt mere tom gyde, og så ned af en uden nogen som helst andre end de to. ”Almost there sweetheart” fortalte han Desire, uden rigtig at svare på det hun sagde til ham, han kunne sagtens klare hende! Ha!
Da de var kommet et godt stykke ned af gyden stoppede Lector så op og slap hendes hånd. Han vendte sig mod hende så de stod front mod front. ”Please don't try to run away.. I can actually catch you..” forklarede han hende så. For det kunne han.. Og nu.. Let's see who really is the stronger one. Or maybe she wouldn't even fight him? Maybe? ”btw I didn't get at chance to tell you who I am.. Say hallo to your worst nightmare” forklarede han hende og det dæmoniske smil nåede hans læber, som hans alvorlige moderiske øjne fokuserede på hendes ansigt, læste hende så godt han kunne.. hvad ville hun gøre nu?






//Oversættelse: hvem er hun?

Hans sindsstemning skiftede brat, og de mange stemme ri hans hoved diskuteret hvorvidt han kunne slå hende ihjel eller ej. Det krævede enorm koncentration at skille stemmerne fra hinanden. Pludselig var de endt i gyden han havde udset sig, og han slap hende omsider og vendte sig mod hende.
Hun burde være bange, og det ville være løgn at sige at hun ikke var det, hun prøvede så vidt som muligt at skjule det. I stedet for at løbe skrigende bort som han netop havde bedt hende lade være med, lagde hun hovedet på skrå og smilede.
"Well, hello.. to all of you. You know, Grinch is actually right.. I am a vampire, this is probably not such a good idea.." blev hendes svar, stemmen stadig mere rolig end hun egentlig følte sig. Forhåbentlig ville det overraske ham at hun kunne høre stemmerne i hans hoved, man kunne være heldig trods alt. Hun prøvede sig med endnu et lille smil, og betragtede ham med hovedet en anelse på skrå. "Beside, you don't have to hurt me, only think you need is to ask.." tilføjede hun derpå roligt. Der var en større chance for overlevelse for begge parter hvis hun prøvede at tale ham til ro. Han var tydeligvis ustabil og humørsvingende, men hun måtte prøve. Hun havde ikke tænkt sig at kaste sig ud i en kamp, ikke uden at prøve at berolige ham og tale sig ud af det.

Lector stoppede op da hun pludselig afslørede sin særlige evne over for ham, han frøs og stod bare lidt, imens han prøvede at fortolke hvad det betød for ham, var hun farlig? Hans stemmer var begyndt at råbe i hovedet på ham, de havde fundet ud af hvad det betød for Lector havde, og prøvede alle sammen nu at fortælle ham det i munden på hinanden. ”Shhh.. One at a time..” brummede han gnavent til dem. *Oh Lector honey, It means that we can talk to her! Isen't that amazing! Hello Desire, you are very pretty!* forklarede Flower inden hn bestemte sig at hilse på hende. Lector bed tænderne hårdt sammen og et voldsomt manisk grin forlod så hans læber, så hun kunne høre dem? Hans venner! Åhhh! Ja det var faktisk fantastisk! *Hello deary... Could I please cut you up? Thank you* lød Estragons stemme, en ret drablige en af slagsen. Lector grinede bare og rystede lidt på hovedet af hans dejlige venner, der var flere der gerne ville sige noget men de råbte lidt i munden på hinanden og det blev ret utydeligt hvad de prøvede at fortælle Desire. Lector derimod greb ud efter hende, og fik fat om hendes hals/kæbe, uden at presse særlig hårdt dog, bare for at holde hende fast. Han tog et skridt tættere på, så han stod ubehageligt tæt på hende og stirrede hende ind i øjnene. ”Soo All I have to do is ask you say? Well.. Can I please.. drain you from blood?” sprugte Lector så, og det dæmoniske smil voksede på hans læber. *Fuck of Desire, this man is taken! I hate you, I hate you, I hate you! You are ugly!* lød så endelig Didis vrede jaloux stemme i hans hovede, imens Flower og Lector sammen rystede på hovedet, nej! ”Didi, shut the hell up.. You will not speak to her like that..” forklarede Lector hende, før Didi blot lavede en vrissende lyd, men hun sagde dog ikke mere.. Lige nu.

Han stoppede op ved hendes afsløring, og frøs på stedet. Stemmerne i hans hoved tog til, og selv ikke Desire kunne adskille dem fra hinanden. Hun rynkede brynene, som det begyndte at stikke i hovedet af den alt for velkendte hovedpine begyndte at melde sig. Hun prøvede at lukke ned for det, men det var ikke så let når hun havde ladet sit skjold falde, eller slet ikke havde haft det oppe til at starte med.
Nogle af stemmerne i hans hoved var begejstret for nyheden, andre knap så meget, og enkelte tog sig tiden til endda at henvende sig til hende personligt. Kæft det var forvirrende, stakkels mand! Og det fik hende til at indse, hvor svært det egentlig var at være overbevist om at det blot var stemmer, og ikke andre levende væsner. De virkede så.. personlighedsfyldte.
Til trods for henvendelserne fra de forskellige stemmer, besvarede hun dem ikke, men havde fokus på ham. Han greb da også snart fat om hendes kæbe og hals, og stod rimelig tæt på. Per automatik greb hun om hans håndled. En ny stemme dukkede op i hans hoved, fyldt med jalousi og had mod hende, og hun havde endda ikke gjort en skid. Hun sank en klump, mens hun så på dæmonen foran hende, hvis sindssyge smil tog til. Han skældte dog ud på den anden stemme for at tale sådan til hende. "You can drink some of my blood, but if you drain me, and I die.. then you will never be able to drink from me again.." at dø ville ikke ske, hun ville formentlig gå i dvale, men det var ligeså godt som at være død. "Lector, please. Let go of me, I am not going anywhere, I promise.." hviskede hun dæmpede og prøvede at komme fri af hans stramme greb uden at gøre skade på ham, det var ubehageligt.

*why dosen't she answer us?* lød en skuffet stemme i hans hoved, det var Estragon der talte, efterfulgt af flower *I don't know, maybe she's shy?* forslog hun, Estragon mumlede et eller andet, han var åbenbart blevet lidt gnaven over det. *She's boring.. Find someone else..* mumlede Grinch, hvortil Didi mumlede noget lig med, hun var enig. En eller anden vrøvlede noget på fransk, og Jiminy klynkede noget i baggrunden. Lector sukkede irriteret.. Hmm!
Han prøvede at høre havd Desire fortalte ham til trods for alt larmen i hans hovede, hans øjne faldt på hendes, som hun tilbød ham sit blod, bare sådan? Det måtte være første gang. *That's nice Lector.. Say thank you..* svarede Flower ham. Men Lector holdte bare fast i hende, strammede endda sit greb om hendes hals da Desire to fat om hans arm. Han kunne tydeligt mærke styrken fra fuldblodsvampyreren i det hun skubbede til hans arm, og han slap med en hvæsende lyd... Hmpf! Så hun var stærkere end ham.. Jaja, men hun var ikke hurtigere! Og han kunne overtag.. Ved et lille prik i hendes pande og så ville hun tilhøre ham de næste par minutter. Ja. *Honey no.. You don't have to.. You can just act nicely, she is offering!* prøvede flower igen, men der var en anden stemme også.. Estragon, han brølgrinede et af det Flower sagde, og fortalte Lector at blodet skulle tages med vold.. Men hvordan.. hvorfra. Hans blik gled dermed ned over kvindes krop, langsomt op betagende, det var først nu han lagde mærke til hendes nedringede trøje og han rakte ud og hev fat i den, for at trække længere ned i den så hendes barm var mere synlig. hm? ”Do you want me to drink from you?” spurgte han så, stadig med sit blik fæstet på hendes barm, hvortil han jo stadig havde fat i hendes trøje.

Stemmerne fortsatte i hans hoved, og Desire kunne høre de ønskede svar. Hun sank en klump "Hi Flower, you are nice, I am sure the two of us could be friends.." sagde hun lavmælt og tøvende. Det her var ikke noget hun havde prøvede før, og det var derfor nyt og underligt for hende. Hun var dog nød til at prøve, for stemmerne i hans hoved var ved at planlægge hvordan han skulle overfalde hende eller sågar slå hende ihjel.
Estragon mente dog tydeligvis ikke det her kunne gå stille for sig, og rablede om vold og lignende. Hun smilede beroligende til Lector, eller prøvede i hvert fald. Manden havde dog sit blik mod hendes barm. "No, I don't" svarede hun ærligt. Hvis hun kunne slippe, ville hun trods alt gerne gøre det, men hun var ret sikker på at han ikke ville lade hende slippe så let, eller billigt.
Han havde dog tydeligvis indset at hun var stærkere, og ja hun var også hurtigere end ham. Manden var dæmon, hun var noget af det reneste blandt vampyrracen, det var ikke mange der kunne klare hende i fysisk kamp, alligevel foretrak hun at undgå vold, medmindre han ville tvinge hende derud. At han så trak ned i hendes skjorte og blottede hendes bh, ja det kunne hun jo både se og mærke, go hun løftede hånden og strøg hans kind ganske blidt for derefter at vippe hans ansigt op så deres blikke skulle mødes.

*OMG* råbte Flower i hans hovede og Lector gav et højt støn fra sig, det gjorde sgu da ondt! ”Relax woman!” råbte han tilbage til Flower, der stadig var helt oppe og køre fordi Desire nu havde talt tilbage til hans stemmer, eller Flower i hvertfald. *Yes, yes of cause we can sweetie!* svarede Flower så til det Desire sagde og Lector brummede lidt utålmodigt.. Helt ærligt! ”But you just said so!” sagde Lector så og stirrede forvirret på hende, han slap hendes trøje da hun fik hans ansigt vendt mod hendes så han ikke længere kunne se hendes barm. Hm? What, why? Et forvirret udtryk gled hen foran hans øjne og igen blev Lector til et lille barn, så forvirrende! ”Please? Please Miss? I'm so hungry...” hviskede han stille og stod stadig med sit blik i hendes øjne, lød som et ynkeligt barn der var blevet efterladt ude i kulden eller sådan et eller andet.. men det var jo præcis sådan han havde det! Han kunne ikke lide når folk tog noget der var hans.. Og hendes blod.. det var jo hans.. og nu tog hun det fra ham! *Lector please.. Don't be like that.. Be nice!* hviskede Flower til ham, hun vidste nemlig godt hvad dette.. gale menneske gav udtryk for ved at opføre sig som et barn.. og hvad der som regel fulgte når han ikke fik sin vilje.

Hun henvendte sig til hans stemmer, eller én af dem i hvert fald og reaktionen lød omgående og så høj at hun kunne høre det. Shit mand, den stakkel havde jo ikke en chance. Denne Flower virkede dog flink nok, det var nogen af de andre der var det største problem kunne hun gætte sig til.
Desires fokus endte dog hurtigt på ham da hans personlighed igen skiftede, og hun måtte lige bruge et øjeblik på at fange op hvorhenne de nu var. "Easy now.." begyndte hun langsomt og beroligende. "I am sure we can find a solution. What about I give you some, but when I tell you to stop, you have to stop. If you don't you will force me to hurt you" det var måske et latterligt forslag for hun kunne så let som ingenting feje ham til side og gå sin vej, men hun havde oprigtigt ondt af hans skadede sjæl og sind, den stakkel var virkelig forstyret. For.. forstyrret endda. Han var til fare for sig selv og andre, og det undrede hende at ingen havde sat ham bag lås og slå endnu.

”What would proceed from a continual promotion of living force, which does not let itself climb above a certain grade, other than a rapid death from delight?” fortalte han hende og hans stemmer nikkede med på de kloge ord. *Death from delight, you say? I like that!* hviskede Estragon til ham, og Lector grinede fjoget, ja det kunne han, selvfølgelig kunne han det. ”What do you plan on giving me?” spurgte han så, alligevel en smule nysgerrig på hvad hun havde i tankerne, ville hun give ham blod? Kød? Krop, sex... ? Hvorfor?
*Just some blood darling* svarede flower og Lectore rystede på hovedet, nu var han ikke længere tilfreds med blot af få lidt blod, nej. Nu ville han have det hele. ”I'll have it my way, or no way at all!” sagde han aggressivt til hende, som et vredt udtryk dannede sig over hans ansigt. ”You will give yourself to me? And pleaseeeee don't.. underestimate me.. You may be a vampire, but as strong as that makes you, it makes you just as weak.. Don't challenge me, I will win” sagde han uden at blinke, inden han lagde sine hænder mod hendes hofter og trak hendes krop ind til hans, så han kunne stå helt oppe i ansigtet på hende, ”Ever seen the inside of a church?” hviskede han truende, fuldt bevidst om at han kunne få hende derhen på et øjeblik.. Han kunne efterlade hende der også. Hun måtte hellere tænke sig om inden hun svarede ham, ja, tænke sig rigtig godt om.

Okay det der fattede hun ikke, men hans rodede tanker gjorde åbenbart. Han endte dog også ret så truende, og som han ikke ville nøjes med blod, og trak hende nærmere mens han fortalte hende præcist hvordan det ville ende hvis hun ikke indviglede i hvad end han ville. Hun sukkede og rystede på hovedet, løftede en hånd, hvor en lun finger strøg hans kind. "Don't threaten me, darling.. we will end up hurting each other.. we don't want that to happen, do we now?" svarede hun blidt og prøvede til stadighed at opføre sig ordentligt. Hun var ikke så psykisk ustabil som han var, men hun ville ikke tøve med at gøre ham fortræd hvis han begyndte at gøre alvor af sine trusler. Hendes anden hånd endte mod hans skulder, fingerspidserne strøg hans hals og hun lænede sig ned mod ham, hendes læber tæt på hans, i et håb om at kunne aflede ham siden han tydeligvis gav udtryk han gerne ville have noget mere fysisk. "Be sure, if my teeth ever touchs your skin, you will come to feel things not even sex can give you..." hviskede hun mod ham, sensuelt.. lavmælt.

Hans alvorsfulde øjne krævede hendes blik, som han måte hende med øjnene. Alt det barnlige var forsvundet på et øjeblik. Han var igen den voksne mand, bredskulder, næsten to meter høj. Et grin pyntede hans læber da hun bad ham om ikke a true hende, haha! Please?! ”Hmm.. I would love for that to happen..” sagde han så bare tilbage, med et flabet smil på sine læber, vreden stadig i øjnene. Hun kunne jo prøve, så kunne de se hvem af dem der blev mest påvirket af smerte.. Hm. Han lukkede langsomt øjnene da hun kom helt tæt på ham, *I think that..* begyndte Estragon, men Lector lukkede ham ude, lukkede dem alle ude.. Han gad ikke mere lige nu, ikke alt det vrøvl! ”Sssshhh” hviskede han stille til stemmerne og der blev forholdvist stille.. De diskuterede dog stadig lidt med hinanden, men det var en hvisken nu og det forstyrrede ham ikke så meget. Han åbnede øjnene igen og lænede sig lidt væk fra hende så han kunne se hendes ansigtsudtryk ordenligt, et frækt smil var nu at spotte på hans læber.. Vreden var aftaget lidt igen, noget andet var taget til i stedet. Truslerne forvandlede sig fra at være alvorlige og hårde, til at være legende, tirrende. ”Oh honey.. I would love that..” sagde han så, og han lagde sine hænder om hendes arme, og skubbede hende bag ud.
I stedet for blot at tage et skridt bag ud på gaden, var de begge gået igennem en af Lectors usynlige portaler og med en god mængde charme, kunne han nu skubbe hende bagover ned på en seng. De var endt på et hotelværelse. Han kravlede ind over hende og bøjede sig ned tæt ved hendes hals og kyssede hende sensuelt op af halsen, hmm.. Så mange humørsvinginger så mange personligheder.
”Sing me a song!” kommanderede han så og løftede hendes arme op over hovedet på hende for at få lettere adgang til hendes krop.

Han var en del højere end hende, og selvom hun var fysisk overlegen, var han ikke helt normal i hovedet og havde evner hun ikke helt kendte til endnu. Han fik dog ret effektivt sat stopper for stemmerne i hans hoved, der endte i en summen så vidt hun kunne høre. Han ville dog tilsyneladende gerne have de endte ud i en kamp, sandsynligheden for at han tabte den kamp var stor, men han virkede ikke til at være det mindste bekymrede. Hvorfor mon?
Han endte med at se mod hende, et frækt smil spillede om hans læber, og hun måtte virkelig kæmpe for ikke at rynke brynene. Snart endte hans hænder mod hendes arme, og hun blev skubbede bagud. Pludselig befandt hun sig et andet sted, og hun landede i en seng med ham foran sig. Åh Gud!Han var over hende på et øjeblik, og hun spillede med og gled hænderne over ham, og rundt om ham. Hans læber fandt hendes hals, og hun måtte indrømme at det føltes godt af mærke hans læber mod sig på den måde. Han rykkede hendes hænder, og tvang dem over hendes hoved hvor han krævede hun sang for ham. Okay, den var ny.. hvad fanden skulle hun synge? "Isn't my moaning enough music for you?" spurgte hun sensuelt mod ham.