Did you follow me here? - Lector XXX

Han sad med en øl i hånden og overvejede kraftigt at tage tilbage til skolen, at gå i seng, og være frisk i morgen!.

//Sorry for længden

En næsten ubehagelig stilhed havde taget plads i hans hovede da han svingede døren op ind til The Wolf's Den. Han havde for mindre end en halvtime siden for en gangs skyld husket at sluge pillerne, dem der gjorde ham.. Normal. Hans venner havde forladt ham og et lidt trist smil var gledet over hans læber. Han kunne godt lide sine venner, stemmerne i hovedet, de eneste der aldrig forlod ham.. Bortset fra nu! Det var også hendes skyld det hele, tvang ham til at tage de skide piller! Hvorfor måtte han ikke være som han nu engang var, hvorfor lave om på det? Han var jo fantastisk! Anyhow.. Effekten virkede jo ikke så længe når han miksede det hele med lidt alkohol, so hey! A bar! Let's go in there!
Hans blik gled rundt, måske burde han havde lagt mærke til, hvilket sted der her egentlig var.. Men det gik direkte forbi ham, og han så blot en bar halvfyldt med glade og mindre glade folk.
Han fandt en hvis udtryk matchede lidt hans eget - træt af livet - udtryk, det sendte et smil frem på hans læber og han satte kurs mod baren, hvor denne fyr også stod. En halv meter fra ham stoppede han op og lagde begge sine arme mod baren i det han lænede sig lidt ind over den og drejede sig hovede mod fyren og sendte ham et charmerende smil, inden han drejede sin opmærksomhed mod bartenderen og bad om noget SÆRKT!
Han ville gerne sige noget til denne.. dreng.. men.. med alt den stilhed i hans hovede, havde han ingen hjælp at hente og han var ikke vant til at være - on his own - han var vant til at Estragon eller en af de andre altid havde en smart kommentar, altid havde noget at sige! Men hvad skulle han nu?
Oh hell no! He was a blood demon, and a totally hot one as it was! He didn't need any help!
”Hey there gorgeous! Du you come here often?” sagde han i det han vendte sit blik mod Andrew, lige efter han havde fået stukket en whiskey i hånden. Han sendte ham sit mest charmerende smil, helt uden antydning af hans sindssyge.. Hans øjne helt uden deres psykopathtiske glimt. Just a normal dude.. For now.

Han overvejede virkelig om han skulle smutte tilbage til skolen! Han var ikke engang sikker på at hans kammararter ville opdage at han var gået!? Ikke at han klynkede over dette, men der var vel heller ikke nogle grundt til at sidde og glo alene. Han havde faktisk besluttet sig for at tage hjem efter at han havde drukket ud, da han lagde mærke til en fyr der stillede sig i baren, og oven i købet smilede til Andrew og virkede til ligefrem at vende sin opmærksomhed mod ham. Han gav hurtigt syren et tjekke de blik mens han fik sin drink. Okay!... Ikke værst! Slet ikke! 
Hvad tænkte han dog på! Og så her foran hans venner! Nej, han skulle stadig hjem om lidt. 

Han tog en tår af sin øl, og satte kruset ide han hørte fyren sige noget til ham. Smukke?! Kalde fyren ham lige for smuk? Andrew så lidt vurderende på ham inden han valgt at svare. "Nej... Det er faktisk første gang" erkende han så. Han så lidt på fyren. Det var et eller andet besynderligt over den fyr!..2! Hvad det var vidste han ikke. 
"Men jeg kan regne ud at du heller ikke gør siden du spørger mig?" Sagde han roligt. Kom fyren der her ofte, så ville han vide at Andrew ikke gjorde det!.

Han løftede et øjenbryn i undren til Andrews svar, hm? Well.. Then it must be Lectors lucky night!
Han vendte blikket fra ham for at tage en tår af sin whiskey, han lavede en lettere forarget grimasse, ”Omg! This tastes like shit! Ewww!” sagde han næsten vredt og stillede glasset fra sig igen, det drak han i hvert fald ikke mere af. Han så efter bartenderne og ventede på han kom tilbage til ham så han kunne få noget nyt at drikke. Han vendte imellemtiden blikket tilbage på fyren ”No, I don't, first time.. Actually I just... Got here, Gaia” sagde han, han skulle til at sige at han lige var flyttet hertil, men det passede ikke helt. Han var lige flygtet hertil, haha! Men det var måske ikke lige det man lagde ud med at sige til nye folk! Hvis han ikke havde fået sin piller.. Havde han nok sagt det alligevel, men nå ja.. Han var normal, for nu!
Bartender vendte tilbage til dem og Lector brokkede sig lidt over den whiskey han havde fået, bartender nævnte et par andre drikke som var lige så stærke, men de smagte nok hellere ikke helt så godt.. Lector rynkede panden.. Ind til bartenderne forslog shots, han kunne få nogen der faktisk smagte godt. ”Yes please, for me aaaaaaaaaaand... What do I call you?” sagde han så og vendte sig mod fyren igen, som han bad om et navn. Bartenderne ventede lidt utålmodigt, da Andrew havde præsenteret sig, spurgte han hvor mange de skulle have, og Lector mumlede noget i retningen af: mange. Så gik bartenderne, og Lector vendte sig mod Andrew igen. He was kindda cute? Right? Look good, smelled good! Oh how Estragon would just love him! Where were he? He missed him!

Andrew kunne ikke lade vær med at blive en kende overrasket over udbruddet der kom fra fyren her. Hvorfor bestille Whisky hvis man ikke kunne lide det? Han valgte dig ikke at sige noget. Det kunne jo ske at man troede at det var en god Whisky. Men det kunne jo slå fejl.
Han smilede som fyren sagde at det også var hans første gang her inde. Andrew havde dog svært ved at placere denne fyr. Han kunne ikke lugte hvad han var, da der var mange blandede dufte her inde, og han var ikke god til at skille tingene af endnu. Men..... han mindede ham ikke om en vareulv! Men så igen, man skulle ikke skue hunden på hårende som man siger! Fyren her kunne jo være en vareulv!

Han drak lidt af sin øl mens fyren her snakkede med bartenderen, han hørte dog hurtigt Shorts, og hvordan han blev draget med ind i den der samtale. Han så op da der blev bedt om hans navn. "uhm.. Andrew" nævnte han så og så lidt efter Bartenderen.
"men... jeg skal altså ikke have shorts!.. jeg drikker ikke normalt, og kan slet ikke tåle shorts!" erkende han lidt fabrilsk da han lagde mærke til hvor mange glas bartenderen tog frem. Hvor mange shorts havde den fyr bestilt? Andrew kunne virkelig ikke tåle dem! Han blev fuld med det samme. Og det havde bestemt ikke været planen for i aften.
Desuden gik det også altid galt når han drak, det var næsten som om den der super kloge hjerne den bare lagde sig til at sove, og så fik indstingterne lov til at styrre showet! Han havde været fuld meget få gange, men det var altid endt ud i noget være noget! Og han havde været en helt anden end nørdede Andrew..

Han så på fyren "uhm.. og dit navn er?" spurgte han så. Ja nu havde han jo fortalt sit, så kunne han vel også få fyrens navn også?
Han kunne ikke lade vær med at betragte fyren lidt, det irraterede ham at han ikke kunne finde ud af hvad han var. Han virkede virkelig ikke som en ulv, eller en shapeshifter, og det var som oftest dem der kom her. Men man kunne jo ikke så godt bare sige "hej hvilken race er du så"...

”Oh Andrew! Really? I like that name!” sagde han glad og smilede charmerende til Andrew, he was cute! Oh! Et lidt mere trist ansigtudtryk voksede så frem hos Lector og han rystede på hovedet af det Andrew sagde, ”Not a option, pretty one! You will drink with me, or...” sagde han stille og grinede bare, det var jo bare for sjovt, ik? Et alvorligt blik gemte sig i hans øjne, bag facaden.. For hvis han ikke gjorde, så! Hmmmm. Something bad.
Han brugte vente tiden på at tage et godt kig på Andrew, jo mere han så jo bedre blev hans humør, han så virkelig sød ud! Sådan helt.. Uskyldig! Og det var jo den bedste slags! If he could just be the worst himself. Men det kunne han ikke lige nu, måske senere. Han overvejede i lidt tid, hvad hed han? Han hed så meget, det var næsten ikke til at bestemme sig, til sidst valgte han dog at gå med Klokkeren fra Notre Dame: ”I'm Phoebus, the knight, the savior, at your service!...” grinede han så og sendte Andrew endnu et charmerende smil, han rykkede lidt tættere på ham.. mhmm.. He liked that smell, what was that? Blood? *ESTRAGON*
Han kaldte efter sin ven, men han svarede ikke.
Deres shots blev så sat på bordet foran Andrew og Lector, han tog en op i hånden og nikkede til Andrew, det betød at han skulle gøre det sammen. ”Cheers mate!” sagde han højt og slyngede sit eget shot ned.. Oh! And it tasted good to! Wonderful! This was going to be.. FUN!

Andrews ansigt var efterhånden begyndt at skifte farve, jo mere fyren her valgte at kalde ham ting, eller smile på den der charmerende måde. Han var slet ikke vant til at få så meget opmærksomhed...
Han så på ham da han sagde at Andrew ikke havde et valg med at drikke de Shorts. Han skævede hen mod sine venner, hmmm.. et enkelt eller 2 gjorde vel ikke noget? Han kunne aldrig nå at blive lige så fuld som de der fyre!
Han drak lidt mere af sin øl, og lagde mærke til hvordan fyren her rykkede tættere på, hvilket kun fik farven i hans ansigt til at stige igen. Hvorfor rødmede han over denne fyr? *Andrew tag dig sammen!* Han hørte ham pressentere sig, og kunne ikke lade være med at undre sig en smule over navnet. Phoebus? * som i Klokkeren fra Notre Dame?* Han ville dog ikke sige noget. Hvis fyren virkelig hed det, så ville det nok ikke være fedt at andre snagede i det. Det var nok svært nok i forvejen at hede netop det!

Han så lidt ned på de Shorts der blev sat foran dem, og hvordan 'Phoebus' tog et, og gjorde tegn til at Andrew skulle gøre det samme. Han tog et glas "skål" sagde han så og tog et short. Føj for satan. Han skar en grimasse. Det smagte virkelig ikke godt. Ad! Hvorfor var folk så vilde med shorts? de smagte jo aldrig godt?..
Han vende blikket mod 'Phoebus' "nåh... er du alene? eller er du sammen med nogle her ind?" spurgte han så roligt.

Han placerede det tomme shot-glas på baren foran sig, inden hans fingre lagde sig om det næste fyldte glas og han slyngede også dette ned. Han vendte sin opmærksomhed mod Andrew igen, han virkede måske en smule generet? Han sagde i hvert fald ikke så meget, gad vide om han kunne ændre lidt på det. ”Me? No, I'm here with you..” sagde han glad og så sig over skulderen i den retningen Andrew havde sendt et par blikke, mon det var hans venner, den flok derovre? Det kunne det nemt være, men hvorfor sad han så oppe ved baren alene? Eller ikke så alene mere, men sammen med Lector. ”Are you? Alone? Or is that someone you know?” spurgte han så og nikkede i retningen af flokken af drenge i den anden ende af baren. Han lagde så sine fingre om endnu et shot-glas og nikkede til Andrew så han vidste han skulle gøre det samme, ”Drink up, pretty one” grinede han og gjorde så selv hvad han bad Andrew om. Han satte glasset fra sig igen og smilede frækt til ham, hvad var nu det? Den røde farve der havde spredt sig over Andrews næseryg, rødmede han? Hvorfor? På grund af Lector.. Awww SO cute! Maybe he should take this one home.. Play around with him for awhile.. Hm? Han prøvede at få stemmerne til at svare ham, men der var stadig helt stille.. Nå.. Så måtte han jo drikke lidt mere, og dermed tømte han endnu til shots-glas.

Han så en smule forundret på 'phoebus' da han sagde at han ikke var alene, men at han var her sammen med Andrew. Det fik endnu en gang et lidt genert smil til at sprede sig. Han vende blikket mod sine venner da 'phoebus' sprutte om det var nogle Andrew kender. Han sukkede lidt op givende og tog et Short mere, bare for af skulde pinligheden ned. "Ja desværre.. det er dem der har lokket mig med.. men jeg tror ikke engang de ville opdage at jeg gik" grinte han lidt opgivende.  
Det var faktisk rart at have en at snakke med i aften! Også selvom 'phoebus' konstant sende ham de der frække og charmerende smil, der gjorde Andrew helt genert. 

Han adlød hurtigt ordre og fangede endnu et Short og tømte det. Han satte glasset fra sig, og betragtede 'phoebus' lidt. Han var nu ikke en grim fyr, slet ikke! Han var charmerende op en.. lidt dyster måde. Som om Andrew fik en blandet følelse, sommom han ikke vidste om han skulle sikke af eller blive! Han kunne stille af men... Han skævede mod de fulde fyre. Så skulle han igen bare alene, dæmdf bruge tid sammen med den der... Takket være de mange tanker der pludselig kom, fangede han et Short mere og skyldes de mange tanker væk. Han gad ikke tænke mere. Han så lidt op ham "jeg syntes forrasten ikke at jeg har set dig før?... Går du op Ahtena?" Spurgte han så roligt. Han ville underligt nok gerne vide mere om denne fyr!

Han satte de tomme glas fra sig og skiftede dem ud med nye fyldte, inden han igen drak, og mærkede hvordan følelsen af at blive en smule træt og sløv endelig gled igennem ham, nu kunne der ikke være langt igen. ”Well, I call them stupid then, And you are not going anywhere, Note before I go anyway..” sagde han så med et alvorligt blik i øjnene men med et et forførende smil om læberne, det kunne forstås lidt tvetydigt. Han Havde tænkt sig at lokke Andrew med sig hjem under alle omstændighed, om det var frivilligt eller ej, ville han lade være op til drengen at bestemme. ”Well no.. Still.. I just got here” gentog han så, Athena.. Det var skolen.. Han havde ikke været derind endnu, men han havde været ude foran, forfulgt et par elever der gik der.. Om han selv skulle skrives op? Nej, det var nok ikke nogen god ide, desuden var han allerede uddannet, han havde ikke brug for skolegang.. Og faktisk havde han heller ikke brug for et job, Corentin sørgede for det han manglede, så han behøvede ikke engang penge.. Og hvis der ellers var noget han manglede, så tog han det bare, det var altid langt nemmere. ”Anyway I finished school a long time ago, actually I have a Ph.D in Psychology” svarede han ham og sendte ham et listigt smil.
”Do you go there? Is it nice?” spurgte han så i stedet og lænede sig lidt frem mod Andrew og betragtede den røde farve på hans kinder, cutiepie!

Han kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet da 'phoebus' valgte at sige at Andrew ikke skulle nogle steder før han skulle. Stod den fyr lige og indviterede ham med hjem? Nej! Det kunne det ikke være. Det var nok mere fordi han ikke gad være alene. Så at Andrew skulle holde ham ved selskab mens de var på baren!? 
Han nikkede lidt da 'phoebus' forklarede at han ikke gik på skolen og at han kun lige var kommet her til. Han syntes heller ikke at han havde set ham får! Så der var vel ikke så underligt. 
Han så imponeret ud da der blev fortalt om hans uddannelse. "Waw.. det lyder fedt" sagde han så med et smil. Selv var han mere den kemiske type. Fysik, kemi og biologi var hans tre bedste fag! Biologi var hans hoved fag! 
Han smilede og nikkede da der blev spurgt til om skolen god. Han tog et Short og drak det. Det var ved at komme der hen hvor han desværre ikke tænkte over det mere, men hvor de bare blev skylder med. 
" Athena er fantastisk! Et sted hvor stort set alle er noget overnaturligt! Man føler sig aldrig som et misforståer som på mange andre skoler...! Det er virkelig et rart sted" forsikrede han. 

Han bemærkede at 'phoebus' kommnærmere og det fik kun den rosa farve over hans kinder og næseben til at sprede sig lidt kraftigere. 
Han sad lidt "uhm... Hva.. hvad syntes du som om at være her indtil videre?" Prøvede han, måske for at så 'phoebus' til at holde op med at stirre sådan på ham. Han blev virkelig genert af det. Han skynde sig at tage et shot mere. Han var efterhånden der hvor hans fingre kilderede en smule. Og alligevel stoppede han ikke. *Andrew du har biologi på højeste niveau.. du ved godt hvad der sker når du drikker!* Han valgte dog ikke at lytte til den tanke!

Han fulgte Andrews øjne som de skiftede udtryk til en form for nysgerrighed, eller var det et forvirret udtryk? Han så ret sød ud når han tænkte.. Lidt som om han ikke helt kunne nå frem til en løsning, hvad end problemet så var? ”Oh it is, I could properly tell you.. More about yourself, than you can..” sagde han drillende, det havde engang været hans arbejde at analysere andre, så havde han rykket om på rollerne og var selv blev analyseret nok så meget. Nu var han et sted midt imellem, han var ikke rask, men han var heller ikke lige så u-rask som han engang havde været, han kunne klare sig. ”But you don't want that..” advarede han ham så, hvis Lector først gik i gang så.. Nej, det var en dårlig ide. Han behøvede ikke kendte Andrew på den måde, det her var nok. *Lector! Lector, is that you?* lød en stemme i hans hoved, og et stort lykkeligt smil gled over hans læber i det Estragon var vågnet fra sin lur. Han tog dermed et par shots mere, bare for at holde ham der, han fik ikke lov til at gå igen! ”It is.. Indeed..” sagde han stille til sin ven, han havde lyst til at velkomme ham tilbage, men hvis han ikke passede på med hvad han sagde højt, så ville Andrew opdage hvad der forgik, og det var han ikke klar til endnu. Svaret kunne lige så godt havde været til Andrew, for han syntes faktisk at det var fantastisk, at sted hvor der var plads til alle, så var der vel også plads til ham, han havde i hvert fald tænkt sig at blive.. For nu.
”Oh.. I like it very much, the last.. Place, didn't have cute guys like you..” sagde han så og blinkede drillende til Andrew. Han måtte godt flirte med ham! Og Didi havde ikke brokket sig endnu! Hvorfor var Estragon blevet stille igen? Skulle han drikke mere? Okay! Han tog endnu et shot.

Han så noget skeptisk på 'phoebus' da han sagde at han nok kunne fortælle Andrew mere om sig selv end han selv viste. Han fnøs næsten lydløst. "Der er ikke så meget at fortælle tro mig" sagde han blot som han tog endnu et shot. Shortsne var begyndt at vise deres virkning! Andrew mund var ikke limet nær så godt sammen mere. Og der kom ting ud af ham han normalt aldrig ville sige højt! Men nej!.. der var ikke ret meget at fortælle om hvis du spurgte Andrew. Hans liv havde aldrig været spændende, han var ikke populær, havde ingen vilde druk historier, eller historier om de kvinder han havde været sammen med. Der var ikke noget af alt det der var intrassant, derimod blot en ung mand der konstant studerede. 

Han så på 'phoebus' da han sagde at han kunne lide at være her. Og endnu en gang blussede ansigtet op efter det lige var blevet normalt, da 'phoebus' valgte at sige at der ikke var nuttede drenge som ham der hvor han var før. Nuttet? Blev han virkelig betegnet som nuttet? 
Han tog endnu et Short for lige at skylde den der ned. "Jeg kunne nu bedre lide da du  kalde mig flot frem for nuttet"" sagde han med et skævt og drilsk smil der endnu ikke var blevet vist på hans læber. Han kunne godt! Han kunne sagtens både smile og drille. Han var typisk bare alt for genert eller allerede flov til det. 

Lectore sendte ham et lidt ubestemmeligt smil, virkelig? Han kunne helt sikkert godt grave nogen gode ting frem, hvis han nu fik lyst? Men nej. Det var ikke hvad han var længere, han studerede ikke andre, han analyserede dem heller ikke.. Nej omvendt, de analyserede ham! Og han elskede at give dem mere og mere at analysere! Jo mere vanvittig jo bedre! ”Oh I don't believe so, you look very interesting to me..” sagde han med en silkeblød forførende stemme. Han kiggede så ned på alle de tomme shotsglas, og viftede bartenderen over inden han bestilte en øl magen til den Andrew havde haft, han skulle have noget andet nu, han var blevet træt af shots-smagen. ”Really? I could call you many things, and they would all be true... Like.. Hot stuff” grinede han så bare og bestilte dermed en ny øl til Andrew også, så havde han da en at skåle med! ”Soo.. I've godt this feeling.. That you are not all human? Could that be right?” spurgte han så og betragtede Andrew.. Nej der var et eller andet over ham der ikke stemmede overens.. Ikke menneske.

Det gav næsten kuldegysninger ned af ryggen da han hørte den der silkebløde stemme der kom fra 'phoebus' og han kunne da heller ikke undgå at et skævt genert smil formede sig på hans læber. Han tog det sidste Short på baren, og så hvordan 'phoebus' viftede bartenderen hen til den igen. Mere at drikke? 
Andrew kunne allerede mærke at det snurrende lidthidst og her i kroppe, og hans tanker var blevet en smule slørede. 
Hans ansigt fik endnu en gang lov til at blusse op da han hørte 'phoebus' kalde ham lækker. Han små grinte akavet og generet. "Du trænger vidst til briller" lød det med en afviftende stemme. Var der noget Andrew ikke var, så var det at være lækker! Det var jo ikke som fyren selv! Eller som Lucian.. eller Charlie for den sag skyld. Charlie... Han havde mødt fyren en gang, og han sad allerede fast i hjernen på ham. Han rystede tankerne ud af hovedet. Men i hvert fald! Så lignede han overhoved ikke nogle af dem. Tværtimod! Han lignede der imod det man ville kalde en helt klassisk Nørd. Nu havde han godt nok ikke sine briller på, men de var også lige prikken over i'et. 

Han så op mod 'phoebus' igen da han pludselig spurgte ind til Andrews race. Han sende ham et roligt smil "det er korrekt! Jeg er en vareulve" sagde han så. Han trak på skulderen. "Selvom min mor er et menneske" forklarede han. Hvorfor fortalte han det? Det behøvede 'phoebus' jo ikke vide. 

Han lænede sig lidt tilbage på barstolen, indtil han ramte væggen bag sig. "Hvad med dig selv?.. selvom min næse er lidt forstyrret af de mange lugte her inde, så kan jeg da lugte at du ikke er et menneske" forklarede han roligt.

Lector trak vejret dybt ind og prøvede at placere duften af Andrew et sted i sit race register, men han var dæmon og kunne derfor ikke stole særlig godt på sin lugte sans, for at placere ham blev han nød til at smage på ham. Men det blev selvfølgelig ikke nødvendigt, nu når Andrew bare fortalte ham det. ”I don't.. But Maybe you do, if you can't see what I see.. Like you're sooo gorgeous! Really!” sagde han, et smil bredte sig på hans ansigt igen, han betragtede den søde røde farve der spredte sig over hans næseryg og kinder, det valgte han så at tage som et kompliment. ”Ahhh werewolf, awesome!” sagde han så roligt og nikkede til kommentaren om Andrews mor, det var han ikke sikker på hvordan hang sammen, måske Andrew så var blevet bidt? Kunne være. Han spurgte dog ikke ind til det. Han hævede det ene øjenbryn da Andrew spurgte ind til hans race og smilede så frækt. ”Oh well.. I'm not sure you can handle the information..” sagde han drillende. *Lector? Lector! I'm so tired! What happend?* hviskede en stemme i hans hovede og Lector mumlede stille ”I know, I'm working on it..” som svar til Estragon, han håbede Andrew ikke hørte det, der var alligevel en del larm på baren og han havde hvisket det så godt han kunne.. Han rakte ud efter sin øl og drak et par tåre, så han kunne få Estragon, og alle de andre, tilbage igen.

Den røde farve var efterhånden blevet permanent på hans næse og kindben, hver gang den var ved at forsvinde, sagde eller gjorde 'phoebus' et eller andet der fik farven frem igen. Det var pinligt! hvorfor kunne han ikke bare være normal som andre fyre? hvorfor i alverden skulle han altid være så genert?
Han så roligt på 'phoebus' da han sagde det var fedt at Andrew var en vareulv. Virkelig? folk plejede at reagere anderledes, de fleste så vareulve som nogle store, dumme og provokerende typer.. og der kunne man sige at Andrew skilte sig VIRKLIG ud. Men det var nu heller ikke sådan Andrew så på sin race! For han kende mange vareulve der ikke var på den måde! Lucian f.eks! var en virkelig sød og rar fyr! Som en storebror, han ville gå i gennem ild og vand for Andrew og for så mange andre også!.

Han så lidt undrende og en smule skeptisk på 'phoebus' da han sagde at Andrew nok ikke kunne håndtere den indformation. Han rynkkede sin næse en smule. "der er ikke nogle Racer jeg har noget imod, så jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle kunne håndtere det" sagde han med et træk på skulderen inden han tømte sit ølkrus. Han så mod bartenderen og bestilte en ny, blot ved at løfte glasset og vifte med det.
Og der gik da heller ikke længe inden bartenderen havde været over ved ham og hentet hans krus, for så at sætte en fyldt øl foran Andrew.
Han tog en stor tår af den, og vende atter blikket mod 'phoebus'. Han var begyndt godt at kunne mærke alkoholen. Han var det man ville kalde en svagdrikker. Han skulle ikke have ret meget for at blive fuldt! Slet ikke. Men det kom sig jo af at han måske drak en gang hver 3-4 måned eller mindre!

*Who is that?* lød en letter tvær stemme i hans hovede og han vidste at Didi nu også var kommet tilbage til ham, hvilket fik ham til at smile endnu mere. *Lector..* hviskede en underskøn stemme.. Flower! Åh så var de vidste alle sammen kommet tilbage til ham alligevel, han kunne hører resten af dem gabe og begyndte at diskutere med hinanden inde i hovedet.. De diskuterede selvfølgelig knægten, Andrew. *I think we should eat him? Who's with me?* sagde Estragon så og Lector gav et lille grin fra sig.. Gode gamle Estragon, der var lidt mere mumlen i hans hovede, men Lector hørte det ikke. Han så op og fik igen øjenkontakt med den flotte fyr foran ham. ”I'm a blood demon?” sagde han så ærligt til Andrew, da at lyve var ikke en del af Lector, så hvis Andrew ville have sandheden så skulle han også få den. Intet problem! ”So.. Are you gonna ask me home or.. Do you want to try and play hard to get first?” spurgte han så Andrew, igen vandt Lectors ærlighed.. Det var lidt mumlen i hans hovede og kun Estragons stemme nåede ham. Midnight snack? Yum!*

Han måtte indrømme at det overraskende ham da han besked om hvad Lector var. Ham havde vidst aldrig rigtig mødt en bloddæmon. Han havde hørt om den, og at de var på skolen, men aldrig talt med en. Han kunne ikke helt lade vær med at sende et blink med og op af Lector igen. Han havde altid hørt at se skulle være så aggressive. Men Lector her virkede da meget rolig? 
"Så forstår jeg bedre jeg ikke kunne genkende din lugt.. det er første gang jeg faktisk snakker med en bloddæmon" forklarede han. 
Han tog en tår af sin øl.og var da lige ved at kløjes i den da han hørte Lectors forespørgsel, om hvor vidt Andrew indviterede ham med hjem, eller om han skulle spille kostbar. Andrew havde drukket, og kom nok ikke til at spilde nær så kostbar som han kunne hvis han havde været ædru. Men han smilede nu alligevel lidt skævt dog stadig med den rødlige farve over kindbenene. 
"Selv hvis jeg ikke spillede kostbar, ville jeg nok ikke indvitere dig med hjem! Tror min Roomie vil så på bagben der" grinte han lidt. 

Han tog endnu en tår af sin øl, da hans hjerne pludselig slog over i noget andet. Han satte øllen og så studerende på Lector "forrasten! Når du spiser.. er det så ligsom en vampyr eller spiser i på andre måder?... Jeg har hørt at nogle af jer har 2 par hugtænder, passer det?" Pludselig kommer en masse biologiske spørgsmål, men det var vel ikke så mærkeligt? Sådan var han jo

*Remember it? Do it, you? Now..* vrøvlede Estragon videre, men for Lector var der skam nine vrøvl i det, han forstod udmærket hvad stemmen prøvede at fortælle ham. Han lod dog blot som ingen ting og svarede ikke endnu. Han hævede så et øjenbryn af det Andrew fortalte ham og grinede lavt, nå første gang hva? ”intriguing” sagde han stille og fangede Andrews blik igen, blot for et kort sekund inden han vendte sit blik væk og tog en tår af sin øl.
”Well, should we go and see if he's out then?” spurgte han så bare, Andrew kunne vel ikke være sikker på at hans værelseskammarert var væk, eller? Selv hvis han var der kunne Lector jo altid.. Få ham væk. Intet problem.
Havde Lector selv haft et sted at invitere Andrew hjem til, så havde han måske gjordt det. Men eftersom at han var hjemløs, så var det jo desværre ikke så nemt. Han kunne dog godt finde et sted, et hvilket som helst sted. Men hvad var det sjove i det? *Just kill him here??!* klagede Estragon, og Lector rystede langsomt på hovedet. Nej. Han ville lege først. ”Hmm, I can only speak for myself, and no.. It's nothing like a vampire” svarede han Andrew, ikke to hugtænder, men et helt sæt ekstra skarpe tænder, ikke så skarpe som en vampyr, men skarpe nok. Spiste han ligesom en vampyr? Nok ikke. Men han kunne ikke være sikker, han vidste det faktisk ikke.

Det var jo ikke ligefrem fordi han havde regnet med at han pludselig skulle til at indvitere en fremmed hjem, og undskyldningen med Ozzie var god. Men åbenbart ikke god nok. For Lector gav ikke så nemt op åbenbart. Andrew kløede sig lidt genert i nakken da der blev spurgt om de skulle se om hans roomie var ude. Han bed sig lidt i læben. Skulle han afvise? Altså... at han tog fyren med hjem behøvede jo ikke betyde noget, det kunne bare være at fyren her gerne ville snakke sammen i mere fredlige omgivelser?
*hvem fanden er det du prøver at narre Andrew?... han vil SÅ meget ikke bare snakke...*
Han sad lidt, og vidste ikke helt hvad han skulle svare.

Han så intrasseret på Lector da han sagde at han ikke var som en vampyr. Hmm.. når hvordan så mon? han elskede biologi, alt der havde med det at gøre, særligt hos andre overnaturlige væsner. Og det var jo en god ting, for hans drøm var at blive læge, og så skulle han gerne kunne hjælpe alle racer. Han sad lidt, hmm han ville faktisk virkelig gerne have lov til at lave nogle studier, og studere Lector nærmere!
Han så lidt på Lector. "uhm.. det her er nok et meget underligt spørgsmål, men... hvis nu vi går hjem til mig.. ville så være okay hvis jeg stiller dig nogle biolosike spørgsmål?.... Jeg har aldrig mødt en bloddæmon før, og det er meget lidt man kan læse i bøger!" erkende han.
*okay... så kunne du vidst heller ikke komme til at lyde mere nørdet hva?* pis... det var ikke meningen, men når han blev begejstret og ivrig, så glemte han lige at køre sine sætninger gennem filteret

Lector lagde hovedet lidt på skrå, afventeden.. Han kunne se hvordan tandhjulene i Andrews hjerne kørte rundt og rundt, i hans øjne. Han skulle slet ikke overveje det så meget jo! Det var simpelt nok, enten ville han gerne, eller så ville han ikke? Hm. *Maybe he's afraid of you?* lød en stemme i hans hovede og han rystede let på hovedet, hvorfor skulle han være det? Han havde ikke givet ham nogen grund til det jo? I hvert fald ikke endnu.. Hæh. *He's just shy.. Be nice Lector* lød Flowers stemme så og han nikkede svagt, ja selvfølgelig, han havde sgu da ikke været andet end sød! Han var altid sød jo.
Han stirrede lidt forvirret på Andrew da han spurgte om.. Eh hvad var det egentlig han spurgte om? Ville han vide noget om hans race? Eh. Det var da alligevel den underligste score replik han nogen sinde havde hørt.. Men ja, virkede den, så virkede den. ”So.. You want to see my teeth?” grinede han så bare og rystede let på skulderen. ”Sure.. You can ask.. But I can't promise you all the answers” sagde han så roligt, han var ikke sikker på at han vidste alle svarene selv jo. Han rejste sig så og stak en hånd ned i sin ene lomme inden han hapsede nogen pengesedler og smed dem på baren. Han havde absolut ingen forstand på penge, så han anede ikke om han havde betalt nok, som han havde.. mere end nok, men nå ja.. Han havde bare fået nogen penge af Corentin.. Han plejede ikke at bruge dem til noget rigtigt, han.. Var virkelig ikke særlig krævende. Havde det ikke være for Andrew havde han nok også bare gået uden at betale. Han nikkede mod døren. ”Let's go then..” sagde han og det charmende lidt frække smil var tilbage på hans læber.

Andrew kunne ikke helt lade vær med at rødme, han vidste godt det var et vigtigt underligt spørgsmål at stille en man ikke kende, men det biologiske intrasserede ham! Selvom Lector nu heller ikke var værst selv.. 
*Hvad er det dog for nogle tanker du har!* Han smilede roligt danLector sagde at Andrew kunne spørge, men det ikke var sikkert han svarede på det hele. "Det er også okay" sagde han med et venligt smil. 

Han drak sin øl ud, og havde næsten kun lige fjernet læberne fra glasset da Lector spurgte om de skulle gå. Han ved sig lidt i læben, men nikkede roligt. Tja, ham havde ejo lovet ham at de kunne gå hjem til ham. 
Han var lidt splittet, på den ene side ønskede han at Ozzie var hjemme, og det her KUN ende ud i spørgsmål om biologi. Men på den anden side... Var der et eller andet der håbede på at Ozzie var ude, og biologi spørgsmålene blev udført i praksis. Hvad var det dog for nogle tanker!? 
Han nikkede og rejste sig selv. Han så lidt hen mod sine venner, de ville ikke ane at han var gået, de var som nok også ligeglade! 

Han smilede lidt halv generet til Lector som de gik ud af baren. "Uhm.. skal vi gå eller vil du hellere tage en taxa?" Spurgte han roligt, som han trak sin jakke på.

Han fulgtes med Andrew hen til døren og ud i den kolde natte luft. Han fnøs stille da hans bare fødder rørte det kolde asfalt.. Jeez. Cold!
*Why the wait?* brummede Grinch en smule irriteret i hans hovede, men Lector smilede bare.
”No.. I've got a better idea..” sagde han roligt til Andrews spørgsmål, taxi? Gå? Nope.. Never. Men han elskede det der generte smil Andrew nu sendte ham, han virkede lidt usikker, det kunne Lector faktisk ret godt lide. Han tog et skridt tættere på ham og hans lange fingre smøg sig om Andrews hage som han løftede den lidt op så deres blik mødte. ”You've gonna love those eyes kid..” sagde han stille, lidt fortryllet af Andrews flotte øjne. Han slap hans hage igen og nikkede så, ja.. Videre. *boring..* brokkede Grinch og Didi sig, men Lector smilede bare endnu mere, det syntes han bestemt ikke!
Han løftede en pegefinger og lavede en oval bevægelse med fingeren inden han lagde en hånd mod Andrews bryst og skubbede ham de to skridt tilbage det tog ham at gå baglæns ind gennem den usynlige portal Lector lige havde skabt bag ham.
Det trejde skridt Andrew tog, tog han nu på pigernes gang. De stod ude foran værelse nummer 15.
”Wooops.. Sorry.. I haven't been in the guys hall before.. So I just took us here..” sagde han roligt og skævede til værelse nummer femten.. Yeah.
Han kiggede på Andrew ”Please lead the way..” sagde han så og ventede på at Andrew viste ham vej til hans værelse.

Han så undrende på Lector da han sagde han havde en bedre idé end at gå eller tage en taxa. Var der andre muligheder?  Med mindre han havde egen bil eller motorcykel? 
Han stod lidt og overvejede hvad denne mulighed kunne være, da han lagde mærke til at Lector kom helt tæt på ham. Han mærkede fingere om hans have og hvordan hans ansigt ligefrem blev trukket op mod Lectors til deres blikke mødtes. Han hørte hvad han sagde om Andrews øjne og en meget tydelig rødlig farve spredte sig over hele Andrews ansigt, og efterlod ham tomat rød i ansigtet. 

Hans hjerte hamrede lidt afsted og han skulle lige have kontrollen over sin krop tilbage da Lactor slap. Han havde fået en voldsom varme i kinderne. 
Han så undrende på Lector da han lavede en bevægelse med hånden. Hvad lavede han. Han mærkede hånden mod dit bryst og hvordan han blev skubbet tilbage. Og pludselig før han vidste af det, stod han op pigernes gang på Athena. Han så sig forvirret om. Vent!? Hvad!? Hvordan?! 
.han så på Lactor. "Hvordan har du!?..... Lige meget.. jeg er ikke sikker på jeg vil vise hvordan" sagde han blot lidt rundtosset inden han begynde at gå mod drengenes gang
Da de kom til værelse 4 stoppede Andrew op. Han var faktisk en smule nervøs, og han vidste ikke om han havde på at Ozzie var hjemme eller ikke var. 
Han tog i døren der var låst. Okay... Så inden hvde Ozzie låst efter sig da han kom hjem, eller også var det endnu en af de nætter hvor Ozzie ikke kom hjem. 

Han fandt sin nøgle og låste op. Åbnede døren og trådte ind. Ingen Ozzie. Kun Andrew og Lector. Han kunne ikke bestemme sig for om han var lettet eller bekymret. 
Han rømmede sig lidt. "Nåh men.. kom inden for.. min Roomie er ikke hjemme" forklarede han roligt inden han gik over til det lille køleskab det havde. "En sodavand? Det er desværre det eneste jeg kan byde på ud over te" forklarede han. Han kunne faktisk mærke han blev lidt nervøs over det her. Hvorfor var de endt med at tage her hen egentlig?
Hvorfor havde han sagt ja til at Lector kunne komme med ham hjem! Han kastede pludselig blikket lidt panisk op dit skrivebord. Okay, det var fint nok, det var ikke fuldstændig kaos, men man kunne godt fornemme at det var et sted han brugt meget tid. 
Han gik der over og tog sine primært der lå på bordet. "Nåh... Vil du fortælle mig lidt om din race?.. f.eks. lever i KUN af blod? Eller kan i indtage andet føde?" Spurgte han inden han satte brillerne på plads og så på Lector mens efter han havde fundet en blok og noget papir frem