I thought I'd find you, but instead you found me - Ozzie

Tid: 16-ish på en lørdag
Sted: Biblioteket
Omgivelser: Den sure bibliotekar, et par enkelte elever som sidder i små grupper eller alene og studerer.
Vejr: Har ingen betydning.
Påklædning: Outfit, Hår og briller + make-up
@Ozzie Den dejlige skid <3 <3

Maddie havde brugt det meste af dagen på at øve sin ballet, men for at undgå at overbelaste hendes krop, havde hun sat en timer, så ville der også være tid til at få ordnet nogle af hendes lektier, så hun ikke sad hele søndagen og kæmpede med dem. Nok var hun klog, men lektierne tog stadig lang tid at få lavet. Så jo hurtigere hun fik startet, des hurtigere ville hun blive færdig med dem.
Hun sad nede bagerst på biblioteket, væk fra døren derind til, for at undgå at blive forstyrret af de elever der kom og gik. Hun havde en bunke bøger foran sig, men hun fandt meget hurtigt ud af at hun manglede en bestemt bog, så hun rejste sig fra bordet og gik i gang med at lede efter den mellem de mange reoler.
Hun havde ledt i lidt tid og fandt endelig bogen, men den var for højt oppe, hun kunne kun lige strejfe den, hvis hun hoppede. Hun sukkede højlydt og lige inden hun fandt en skammel, var der en høj person der greb bogen og rakte den ud til hende og sagde "Here, princess." Men da hun rakte ud efter den, forsvandt den ud af hendes rækkevidde og hun så op på ham med et vredt udtryk og sagde "Hey, that's not nice, and don't call me princess.". Han smilede blot af hendes kommentar og bukkede sig ind over hende, så hun stod op ad reolen og ikke rigtig kunne komme væk, mens hans smil og blik blev lige lovlig grusomt og sagde "Why not a thank you kiss, for your knight in shining armor?". Hun så på ham med et kvalmt udtryk og svarede så "Like I'd ever kiss you, you frog!". Og hun fik dukket sig under hans ene arm og begyndte at gå væk, mens hun sagde "Keep the damn book, I'll just use-" Hun nåede ikke at færdiggøre sin sætning, inden bogen blev smidt på gulvet og han greb hårdt fat i hendes arm og holdt hende fast, mens han vrissede "Why you gotta be such a bitch? It was only a kiss. It can't be something new to you, with your pretty face, you're bound to have been with a few guys!"

Ozzie var taget hen på biblioteket for at få lidt ro i hovedet, det var et rart sted at sidde og lave lektier. Ikke fordi han ikke kunne være på sit værelse, men af en grund.. Så havde hans forhold til Andrew udviklet sig lidt for meget i den lidt for ubehagelige retning, som om de havde haft et eller andet skænderi, som de ikke havde fået talt ud om endnu. Hvilket faktisk ikke var tilfældet, men der var stadig bare alt for meget akavet stilhed mellem dem, Ozzie kunne ikke rigtig finde ro når han på værelset. Normalt ville man nok have snakket om det, sådan noget, men hverken Andrew eller Ozzie var god til konflikter, så de lod begge to bare som ingen ting.
I virkeligheden var det nok Ozzie skyld, han havde ikke været særlig god til at være hjemme, ikke at det var hans egen skyld.. Overhovedet ikke. Men når man ikke så hinanden så tit, og ikke talte så meget sammen.. Så blev det hurtigt lidt mærkeligt at være i nærheden af hinanden.
Han rystede let på hovedet og prøvede at få tankerne væk fra det og over på sine lektier. Han sad med computeren foran sig og et headset over ørene, hans øjne var sølvgrå og de mørklagte solbriller var sat på hans næseryg. Han behøvede dog ikke at se for at vide hvad der forgik, han talte lavt med computer, fik den til at skrive hvad han sagde og læse op hvad han havde brug for skulle læses op.
Dog brød et par stemmer igennem oplæsningen, og han tog headset'et af for at høre hvad der forgik.
Det lød som et skænderi af en slags, og han kunne ikke helt lade være med at sidde og lytte med.. Ikke særlig høfligt.. Men det var bare svært at lade være.
Han rejste sig så pludselig da han mærkede den panik agtige stemning fyldte ham.. Det lød bare alt for meget som noget.. Han havde prøvet alt for mange gange før.. Og hvis der bare havde været nogen til at hjælpe ham.. De gange.
Han skyndte sig mod stemmerne og havde egentlig ikke noget problem med rigtig at finde rundt, til trods for han ikke kunne se, han var ved at kende skolen godt nu.
"Hey!" udbrød han højt da han kom tæt nok på de to.. Pigen og fyren, der ikke forstod at et nej var et nej.. Fuck han hadet den type.
"You! Let go of her right now!" sagde han vredt og pegede på fyren, lokaliserede ham ved hans stemme.
Hånden han havde rakt frem mod ham begyndte langsomt at slå gnister, som han mærkede den vrede energi bølge gennem sin krop.

Grebet som fyren havde om hendes arm, strammedes, da der var en der blandede sig, hun så hen på den mørkhårede dreng, hvis lugt var ret så bekendt, men lige i det øjeblik, kunne hun ikke placerer den. Hun prøvede at få revet sig fri, da hendes redningsmand trådte hen imod drengen, men han holdt for godt fast i hende og hun kom med et lille klynk af smerte, da han strammede grebet endnu mere om hendes arm. Han kunne ikke være menneskelig, han lugtede heller ikke helt som et mennesker, der var noget anderledes ved ham.
Hun lagde mærke til de små gnister der krom fra den mørkhårede drengs hånd. Hun så hen på ham og syntes at nogle af hans ansigtstræk virkede bekendte, men hun kunne stadig ikke placere dem. Måske han bare var sådan en der lignede nogen man kendte, sådan de der bekendte ansigter?
Drengen slap hende ikke, han var fuldstændig blind for gnisterne og vrissede blot "Why don't you just fuck off and mind your own business, huh, prettyboy?".

"Don't you dare talk to me like that!" råbte Ozzie højt som vreden steg op i ham, ikke kun vrede mod denne dreng.. Men mod alle.. Alle der havde talt ned til ham, alle der havde ignoreret ham eller med vilje overhørt ham på den her måde. Han hadet det! Og han fandt sig altså ikke i det længere, nej fanme nej! Der var ingen der skulle tro de bare kunne koste rundt med ham på den måde.
Og da han hørte hendes, pigens, klynk rettede han bare sin ene hånd ud med drengen og med en finger prikkede han til ham hvor han nu lige kunne komme til. Drengen kortsluttede fuldstændigt og slap selvfølgelig pigen i det han faldt sammen på gulvet i krampetrækningen, ude af stand til at sige noget.
"Hey are you okay??!" sagde Ozzie og ignorerede fuldstændig den lidende dreng på gulvet, han gik bare over ham og over til pigen som han rakte en hånd forsøgende frem mod hende.. For at hjælpe, med hvad enten hun nu skulle have hjælp til. Hans fingre gnistede dog ikke mere, og hørte hun ham ville hun ikke få stød ligesom idioten på gulvet.

Maddie så på drengen som var kommet hende til undsætning og så ned til drengen som lå på gulvet i krampetrækninger.
Hun så så op på drengen, da han spurgte om hun var okay og hun nikkede, men det gik hurtigt op for hende at han nok ikke kunne se at hun nikkede så hun fik fremsagt et lille "Yes." og hendes øjne gled ned på drengen og hun spurgte så lidt højere "Is he gonna be okay?". Hun spurgte kun fordi hun ikke kunne få fra ham med god samvittighed, med mindre at hun vidste at der intet ville ske ham, uanset hvor stor en røv han havde været over for hende.
Hun opdagede først, da at han havde rakt en hånd frem imod hende og hun rakte langsomt frem og tog hans hånd, men i det samme blev hun ramt af en velkendt duft. Og pludselig mindede hans stemme hende om en eller anden.. Kunne det være? Nej, det kunne det da ikke! Kunne det?
Hun så op på hans ansigt igen og trak så i hans hånd, som i at han skulle følge med, "Come, we need to get out of here, before we both get detention for this."
Hun trak ham med sig ud på gangen og så ned ad den, indtil de nåede en af store vindueskarme, hvor man kunne sidde ned og hun satte sig ned på den og sagde så "Thank you for what you did in there, uhm..?".
Hun vidste at hvis han svarede det som hun troede, så vidste hun ærligtalt ikke hvordan hun ville reagere og hun bed sig let i læben, mens hendes hjerte bankede hurtigt og hårdt i hendes bryst. Kunne han være hendes bror?

Hans fingre lukkede sig om hendes lille hånd, som en underlig varm følelse flød igennem ham, var der ikke et eller andet bekendt ved hende? Ligesom når man mødte nogen man havde leget med da man var lille, den der underlige følelse? Hmm.. Nej det var nok bare noget han forstillede sig, måske genkendte han bare hendes stemme fra undervisningen af, det kunne jo være de havde nogen timer sammen, meget muligt. "He will be fine, don't worry" sagde han i en blid tone.
Da hun trak ham i hånden fulgte han roligt med hende, lod sig kort bemærke hvor de var på vej hen, bare for en sikkerhedskyld, han havde et par teknikker til den slags. "Yes.. You're right.." sagde han hurtigt og fulgte hende ud af biblioteket. Da hun stoppede op igen lyttede han til hendes bevægelser og efter hun havde sat sig, dumpede han en smule akavet ned ved siden af hende, følte sig frem til hvor han skulle side, og sørgede for ikke at sætte sig for tæt på hende.
"Oh.. Eh you're welcome, that guy was an idiot! You should really report him.. And eh, I'm Ozzie, what's your name?" sagde han blidt, en smule på vagt igen, da han opfangede hendes hjertebanken, den tog draktisk til og det bekymrede ham, "Are you okay? You seem a bit upset, should I take you to a teacher maybe? Or.. Did you get hurt? We can go see a school nurse, if you want?" sagde han forsigtigt.