Help you? -Ozzie ( xxx kan forkomme)

@ozzie

Tid: 23:30
Sted: en sidegade ved gågaden, ved affalds container
Påklædning: flot

Mørket havde for længst overtaget himlen, som altid på denne årstid var det koldt og endnu sortere end normalt, bladende var faldet af træerne og var nu overalt på de fugtige brosten efter flere dages regn og blæst. Sådan en nat igen andre en nattens farlige bæster var ude, alle andre var hjemme i hvad de kaldte sikkerhed, det var altid farligt at være ude om natten, sær i dette område men ikke alle bekymrede sig om den slags, slet ikke en engel, som rent faktisk var ude.
Men den engel var der ikke meget guddommeligt over, hun var falden engel og en af de værste af slagsen, hun havde aldrig været som en engel, men var åbenbart blevet sendt til himlen, hvilket nok mere havde været en fejltagelse, der ente med at koste en engels liv. Nu var hun så forvist for evigt, og helt 100 procent selvskrevet til helved vis hun skulle dø igen!
Iris havde denne nat, ikke fundet et sted at overnatte, det meste af dagen havde hun faktisk bare siddet på en bænk, på gågaden og set på folk der kom og gik forbi, det havde været en af de dage, hvor alle tanker var væk intet reagerede hun som sådan på, hun havde bare stirre ud i luften i flere timer.
Men hun var en smule træt nu og havde søgt væk fra den åbne gade, for at finde et sted at sove, havde hun søgt til en lille sidegade hvor der stod store container med affald og til hendes held var der en stor tom pap kasse, som hun fik klemt sig ned i så hun kunne ligge nogenlunde tørt, hun lagde dog sin hat ved siden af kassen, før hun lukkede øjne og alt blev sort omkring hende, hun drømte aldrig eller tænkte når hun sov så, der var intet andet end mørke for hendes blik, der gik ikke mange sekunder før hun faldt i søvn og lå uroligt så pap kassen bevægede sig en smule og kunne høres svagt.

"SHIT" var ordene, hvilke kunne høres og spores tilbage til en noget ulykkelig elver. Han havde forvildet sig ud i nattens mørke, endnu engang. Flygtet fra galeanstalten de kaldte en skole. Han hørte ikke til der, kunne ikke holde det ud.
Men nu stod han der, i det tætte mørke, og kunne ikke huske et eneste skridt han havde taget, på vej til dette sted hvor han nu var. Han prøvede, at huske, huske vejen, han plejede at tælle, så han kunne finde hjem. Tit gik der bare noget galt, og så endte han alligevel som nu, faret vild, uden en eneste ide om hvor i verden han befandt sig. Han kunne dog på dufte og lyde, sige sig selv cirka i hvilke omgivelser han befandt sig i, dog var disse omgivelser ikke nogen der gjorde ham hverken mere eller mindre rolig. Han havde efterhånden fortjent sig et par dårlige oplevelser nok, til at han nok burde have vidst bedre end at snige sig ud i nattens mørke, alene, blind! Han holdte sine arme strakt ud foran sig, søgte frem i mørket, fandt en murstens væg. Han fulgte muren med en hånd, den anden havde han stadig strakt foran sig i et forsøg på at afværge et muligt fald eller sammenstød.
Et par minutter scener, stoppede han igen op, muren var høret op. Han stod og trak vejret uroligt, fuldstændig fortvivlet.
Han vendte sig hurtigt om i det en ny lyd nåede hans øre, og inden han havde nået at tænkte en eneste fuldendt tanke, gjorde han selvfølgelig som han altid gjorde, at han aldrig lærte. "Hallo? Anyone there?" sagde han højt og lyttede efter et åndedrag, han da også opfangede til sidst.
Egentlig havde han ikke særlig gode oplevelser med at tale med fremmede.. Men ja, som sagt, Ozzie lærte aldrig, godtroende idiotiske elver.