It takes two... - Lector (& Rosalie)

"Hmm. Well, I can't see why they should be. I mean, you're here, alive and well, doesn't that count for something?" spurgte han med et let grin, som han trak sit håndled til sig igen og stillede slikkede det sidste af sit eget blod væk inden det sidste størknede. Han lod sig selvfølgelig slet ikke genere af blodpølen de sad i, han elskede jo når blodet sprøjtede på hans tøj, så det her var ikke meget anderledes.

Rainier's smil blev større, bredere, da han så Lector's reaktion på blodet. Ooh. Så han var den første gang han fik smagt en fe? Eller måske bare en mørk fe. Han vidste endnu ikke om de smagte forskelligt alt efter om de var mørke eller lyse. "What it is? Oh, you'd like to know what I am, hmm?" han grinede, og lænede sig forover. "Alright, I'll tell you. I'm, well, a fairy. A dark fairy. Can do a little magic and fly and shit." forklarede han, som han så på Lector nyde hans blod. "And... You're a blood demon, aren't you?" han var i alt fald ikke bleg nok til at være en vampyr. Og han kendte ikke umiddelbart andre racer der drak blod.

Lector lagde nakken lidt tilbage og suttede videre på sin tommeltot, men da der ikke var mere blod, dyppede han den igen i skålen og forsatte så bare, samme som før. Han trak ikke fingerne ud for at svare på Rainiers spørgsmål, men mumlede bare noget mindre usammenhængende til ham. Hans stemmer bestemte selvfølgelig ikke over ham, men han kunne stadig ikke helt ignorer dem, og nogen gange sagde de faktisk nogen kloge ting.
”Mhmm.. hmmm.. mh?” brummede han stille, og dyppede tommetotten igen, det smagte godt, lige gyldigt hvad det var.. Det ville dog stadig have smagt bedre hvis han havde fået det.. direkte fra ham.. Selv have taget det.. Måtte han gøre næste gang. ”They are quiet now.. Happy.. The blood is good” mumlede han og suttede så igen videre imens han lyttede til Rainier. ”Yes? A fairy?” sagde han stille og tog tommeltotten ud og tænkte lidt.. Han kunne ikke huske at have mødt sådan en før, nej. ”Like in Peter Pan?” sagde han så og fik store øjne, Disney var den bedste måde Lector kunne realtere til noget som helst på. ”That is sooooooooo cool!!!!” sagde han og smilede stort til Rainier. ”Yes of cause I am..” sagde han bare og grinede af Rainier som havde han stillet et dumt spørgsmål.. Men Lector havde det også med at tro, at folk godt vidste hvad han var, ved bare at kigge på ham.. Det gav ingen mening, men Lector var nu heller ikke ligefrem kendt for at give særlig meget mening.

Rainier sad bare der og observerede Lector med et større, lettere manisk smil på læberne, som han fortsatte med at slikke blodet af sin finger. Det var nu rimelig interessant at se på, endnu mere fordi han nu godt vidste hvor meget de var i samme båd rent sinds mæssigt, de fleste ville nok ikke forstå noget som helst af de to, men de forstod hinanden perfekt nok, og det var det vigtigste. Endnu en i klubben, endnu en der kunne forstå! Det var jo så hyggeligt! Og lige i det øjeblik stønnede kvinden igen af smerte. Med en irriteret knurren kastede Rainier med stor præcision skalpellen han stadig havde, så den røg direkte igennem det bind hun havde for øjnene, og ind i det ene øje. "Halt die verdammte Klappe!!" hvæsede han af hende, og lige så snart hun var færdig med at prøve at skrige af smerten, hulkede hun da også mere stille bag stoffet end før. Aah. Bedre. Ikke noget med at forstyrre dem, tak.

"I guess so." svarede han så Lector med et større smil, og nikkede så da Lector bekræftede at de tnu engang var det han var. Men så kom Rainier ligesom i tanke om hvad det havde været i bytte for... "And now I can get some of your meat? Right? Just a little piece!"

Lector lagde hovedet lidt på skrå og prøvede at forstille sig Rainier som klokkeblomst fra Peter Pan, men han syntes ligesom ikke det var helt så nemt. Måske hvis han spurgte Rainier om at få lov til at se ham i hans fe form? Så ville det nok give lidt mere mening. Lector spiste videre af sit blod og lod sig ikke røre af Rainiers handling da han besluttede sig for at kvinden skulle have en skalpel i øjet, egenligt synes han det var på tiden.. Men da Lector før havde tysset på hende, havde Rainier rettet på ham, så han ville ikke gøre det igen, ville ikke være uvenner med Rainier.. Nej venner!
Hendes skrig fik hans læber til at skiltes i et lavt muntret grin, som det gav ham flashback til alle de andre skrig.. Mhmm.. Det gjorde ham sjovt nok sulten, så han spiste videre, stoppede først da Rainier spurgte til deres aftale. Han så op på ham og slap sin tommeltot med hånden. Han lagde skålen fra sig og kiggede ned over sin krop, ”Sure, what do you want?” brummede han stille og betragtede det møg beskidte tøj han havde på, hvornår han sidst havde været i bad var ikke rigtig til at sige, hans tøj var mørkt af snavs og blod, de mørkegrå bukser og skjorten. Han havde intet på fødderne. Hvad ville Rainier have? Hvad kunne han undvære.. Hmm.

Rainier lagde godt mærke til hvordan Lector grinede lidt af skriget, og det fik da også ham selv til at grine en smule. Ah, så dejligt med nogen der godt forstod at sådanne skrig der var skønne! Det var så sjældent han fandt folk der også godt kunne lide at gøre andre ondt, på denne måde, eller i al fald ikke havde det mindste imod at han gjorde det, og godt kunne lide at se på.

Hen lagde hovedet let på skrå da Lector spurgte ham hvad han helst ville have fra. Hmm. Altså, han var jo virkelig mægtig glad for indre organer, men dem brugte Lector ligesom lige nu. Og havde han også brug for fremover. Så han måtte lige tænke lidt over hvilke muskler der som regel smagte bedst. "Hmm... Do you mind if I take a small piece near your spine? I'll make sure not to hit any nerves." kødet der var jo noget af det møreste, fordi det næsten aldrig bevægede sig, i forhold til alle andre muskler. Det holdt bare fast på rygraden, og var derfor en meget stærk muskel, så en lillebitte bid burde ikke skade noget som helst. Han kunne nemt nokvide hvor nerverne var, det var bare at bruge en svag udgave af hans evne - nok den del der gav nydelse, så der var forskel fra smerten ved at han skar - og så kunne Lector sige hvis det ændrede sig eller ej.

Lector ventede på hvad Rainier ville sige og forsatte med sit dejlige blod imens, han kunne godt lide smagen, fe! Fantastisk!
Han slap skålen da han satte den på gulvet som Rainier fortalte ham hvad han ville have. *Please.. Say no sweetie.. It's okay..* hviskede Flower til ham, de andre var ret stille lige nu, Estragon var tilfreds og mæt så der var ikke noget der, de andre mumlede måske lidt en gang imellem, men det var ikke noget Lector fik fat i. Han rystede let på hovedet ”I'm gonna say yes, sorry Didi?” sagde han så bare og trak på skulderen. Han rejste sig op og strakte langsomt sin lange krop. Så begyndte han at knappe den beskidte skjorte op, for så at hive den over hovedet efter et par knapper var åbnet. han smed den fra sig på gulvet, tog et skridt over til kvinden og lagde hånden om skalpellen. trak den ud af øjet på hende uden at koncentere sig om hendes lyde, hmm? Han vendte sig om og rakte skalpellen frem mod Rainier. ”Yeah you can take it” sagde han med et glad smil om læberne, en helt normal samtale.. Ik.

Rainier's ansigt lyste op i et stort smil da Lector sagde ja til det... Uuuh, så kunne han endelig få smagt noget dæmon! Det var vist noget af det eneste han ikke havde fået smagt noget af endnu. Hans øjne fulgte ivrigt Lector som han rejste sig op, fik strakt sig og smidt skjorten, før han tøj skalpellens ud af kvindens øje - uuuh, endnu et dejligt lille ynkeligt piv af smerte - og rakte ham den igen.

Stadig smilende rejst ehan sig selv op som han tog imod den. "Great! Now, I can't really allow myself to cause you pain to figure out where the nerves are, since you'll already be feeling pain. So it's going to be something different, okay? And you just tell me if the feeling changes in any way. If it gets stronger, weaker - anything. Because then I'm close to a major nerve and need to be careful. Alright?" he told him with a big smile, and moved around to the back of Lector, one hand slipping down his spine, to his lower back. Here, he decided on the left side.

"Alright, I'm going to begin... Now. You feel this? That's what you've got to tell me whether changes or not when I start to cut." he pressed a finger to a spot just above where he was going to cut, and used his ability again, but this time for pleasure and not pain.

Lector stod og tyssede lidt på sine venner som han fik et glimt af Rainiers pænt sadistiske smil. Hm. ”Shut up guys, it's fine” sagde han irriteret, inden han tillod sit eget smil at vokse lidt, jaja.. Det skulle nok gå alt sammen! Han lyttede til Rainiers forklaring som han prøvede ikke at spænde alt for meget op, han bøjede sig frem og placerede sine hænder på muren, for at få en form for støtte, og så kunne han også bukke sig lidt længere ned så Rainier bedre kunne komme til. ”Yeah sure, I'll just put my trust in you, you seem to know what you're doing” sagde han roligt og sendte Rainier et tillidsfuldt smil over skulderen, ja det virkede da i hvert fald ikke som om det var første gang Rainier gjorde denne slags, så han havde nok styr på det.
Lector ventede en smule utålmodigt på at Rainier ville komme i gang, for selv om han måske ikke helt virkede til det, så glædet han sig faktisk til at prøve netop dette.. Han var lidt spændt på hvordan smerten ville være denne gang.
Han blev dog noget overrasket da Rainiers finger mødte hans hud og det slet ikke var som han havde forventet, en helt anden følelse bredte sig i ham. En han faktisk ikke var særlig vant til, og han stønnede lavt og begyndte at grine.. Amazing! ”Oh yes.. This is great.. Please continue” bad han Rainier, med et nu mere frækt smil om læberne.. Mhmm??!

Rainier's smil bredte sig blot, og var på grænsen til det maniske da Lector havde placeret sig præcis sådan som han helst ville have, så han havde så meget plads at arbejde med som muligt. "Ooh, but I do. So many experiments... So many tortures... You get to know the body's anatomy really, really well at a certain point," grinede han, og satte så endelig fingeren mod Lector's hud, ventede på hans reaktion. Og der kom den, og mens han god tkunne lide at reaktionen var anderledes, var han ikke glad for det smil der.

"Good, good... Just stop smiling like that to me... I'm not into that...." mumlede han, han havde set det blik før, fra fyre der bagefter havde været så dumem at ville lægge an på ham. Hans blik gled igen væk fra Lector's ansigt til hans ryg, hvor han endelig satte skalpellen mod Lector's hud og i nogle forsigtige snit, begyndte at skære et lille stykke kød ud,størrelses mæssigt midt mellem en 2-krone og en 5-krone.

//undksyld den er lidt kort...

Lector mærkede begæret i sig selv stige, uden at kunne slukke for det på nogen måde, ikke når han ikke havde kontrol over det overhovedet. Hans tanker gled tilbage til stuen, hvor han havde sidder på skabet og Rosalie havde set en Disney film, hans smil blev kun større ved dette billede.. Rosalie.. Disney.. Han kunne slet ikke slukke for det nu jo. ”I trust you” sagde han så bare helt stille og ventede på at Rainier ville gøre, hvad han nu havde tænkt sig at gøre. Han kiggede stadig på ham med sit frække smil om læberne og begæret lysende ud af sine øjne, han hørte så hans ord og grinede så bare af ham ”Into what?” spurgte han så og grinede endnu højere, han forstod jo forhelved ikke hvad manden mente. Hans øjne gled over i kort panik som kniven rørte hans hud, hans frække smil forsvandt lidt og et manisk smil gled over hans læber i stedet som Rainier skar ham op og tog hvad han skulle bruge. Han sukkede stille af smerten, men det var ikke så slemt, Rainiers evne holdte den ude, og når den kom på den her måde.. Så tændte Lector blot på smerten alligevel, så han bød den blot velkommen. Han vendte sig mod Rainier da han ligesom var færdig, og uden at give ham nogen form for advarsel, lagde han sine fingre mod hans mave og skubbede sig selv ind mod ham inden han trykkede sine læber begærligt mod Rainiers.

Rainier nikkede bare stille for sig selv, alt for koncentreret om sit arbejde, om ikke at ramme nerver han kunne undgå så han skadede Lector så lidt som muligt. Det krævede en del mere koncentration end tortur gjorde, for der kunne han trods alt være ligeglad med om han skar igennem nerver eller ej. Her... Nej her blev han nødt til at bruge den medicinske træning han havde fået af Mengele dengang i Auschwitz. Han ignorerede at smilet og blikket blev på Lector's ansigt, sukkede blot. "Guys." var hans korte svar på Lector's spørgsmål, som han endelig fik skåret stykket frit, og lagt det ove rpå det rustfrie stålbord.

Og det var så der at Lector dumt nok valgte at træde helt tæt ind til ham - det var de rnu intet i vejen med - men fingrene mod Rainier's mave fik ham til at rynke sine bryn... Og så mærkede han Lector's læber mod sine, og spærrede øjnene op. Fuck, no! I ren refleks, og vrede, tyrede han sit knytnæve direkte ind i siden af Lector's hoved med en del kraft, i al fald nok til at få ham væk fra sig før han trådte et skridt tilbage. "What the fuck do you think you're doing? I'm NOT into that shit, don't you even try or I'll make you regret it!" knurrede han rasende af Lector, hans øjne næsten helt sorte i hans vrede.

Kusset var dog et kort fornøjelse da han blev skubbet meget hårdt væk fra Rainier igen, selvfølgelig fuldstændig uforstående over hvorfor. Han mærkede slaget knytnæven i ansigtet, og lukkede øjnene som alting summede en smule, han tog da også et skridt tilbage, men han faldt ikke om, ikke af det slag, der skulle nok lidt mere til.
Hans øjne gled åben igen og han så pludselig to af Rainier, i det han så dobbelt, det hylede også lidt for hans højre øre, men det fadede nu, hans krop healede den slags meget hurtigt. Og som han kiggede blev de to Rainierer også til en! ”What?” hviskede han forvirret, et meget såret udtryk gled så over Lectors ansigt, han forstod slet ikke, hvad havde han gjort forkert?
Den begærlige lyst i ham var forsvundet nu, og han følte kun smerte.. Inde i sig, over at have gjort sin ven vred, hvorfor var han så vred? ”I was just kissing you.. What shit? What do you mean?” sagde han forvirret, det at Rainier ikke var til mænd.. Var slet ikke en ting der fandtes hos Lector. ”I'm sorry, don't be mad at me..” hviskede han stille, næsten med tåre i øjnene!

Rosalie havde bagt og sunget og danset til musik i godt og vel al den tid hun havde brugt i køkkenet.
Nu var småkagerne bagte og de havde kølet af, men var stadig lune. Med et smil på læben og I can go the distance fra højtalerne, smed hun nogle over på en tallerken og satte kursen imod lemmen ned til Rainiers tortur kammer.
Hun åbnede lemmen hurtigt med den ene fod og trådte ned, til en scene som hun ikke havde forventet. Hun hørte Lector sige at han var ked af det og at Rainier ikke måtte være sur på ham. Hun trådte rømmede sig og stillede tallerkenen fra sig på et lille sidebord og så på Rainier med et lettere vredt ansigtsudtryk og spurgte "Meine Dunkelheit, what are you doing to him? Did you.. Did you just hit him?" Hun så Lectors ansigt og hun skyndte sig hen til ham og lagde en hånd på hans ene arm og den anden på hans kind, så hun kunne se på hans skade i ansigtet. "Don't worry about my brother, he get's upset about nothing." Hun smilede let, da hun så at der ikke var sket en større skade og sagde så "Now, stay still.. I mean it Lector, stay still." Hendes tone og blik var alvorligt og hun holdt sine hænder op foran sig i luften og lukkede øjnene og koncentrerede sig og små lys kugler formede sig i luften foran hende og søgte hen imod Lector og som de ramte hans hud, begyndte hans sår og krop at hele.
Da hun var færdig, åbnede hun igen øjnene og så så vredt hen imod Rainier og sagde "I told you to be nice! I told you to take care of him! And what do you do? You fucking cut him and hit him!". Hun stod og så på ham med armene over kors.

"That's the fucking problem!!" rasede Rainier stadig, vreden fik han til at trække vejret en del tungt, og hans øjne var fortsat nærmest sorte i forhold til deres normale dybe blå. "Don't you ever fucking dare kiss me again, you got that?" der var nok virkelig ingenting i verden der kunne gøre Rainier så rasende som dette... Han kunne virkelig, virkelig ikke udstå homosexualitet, og det var jo så også derfor han havde nydt det ekstra meget når han havde eksperimenteret på homosexuelle tilbage i Auschwitz.

Han havde en impuls der igen fortalt eham at han skulle slå Lector endnu en gang, bare for at sætte ham helt på plads, men i det øjeblik kom Rosalie ned i kælderen, og han knyttede derfor hånden og tog nogle skridt væk fra Lector, lod slaget gå ud på kvinden der stadig hang på væggen istedet, med et højlydt brøl af vrede. "Yes, I did." formåede han at svare Rosalie mens han skar tænder og stirrede ind i væggen.

Han rullede let med øjnene da hun var gåe then til Lector og sagde det der med at han hidsede sig op over ingenting. Det her var jo absolut ikke ingenting!!! Kvinden fik endnu et slag, til endnu en halvkvalt gråd, især fordi hun jo nu manglede tungen, også... Han vendte sig dog om og så på Rosalie igen da hun begyndte at skælde mig ud. "The goddamn idiot kissed me. Out of the blue. You know I don't stand for any fucking shit like that!" der var stadig vred ei hans øjne, men det var selvfølgelig ikke rettet mod Rosalie. For nej, lige præcis Rosa kunne han aldrig nogensinde blive sur på. "And he agreed to the cutting up." sagd ehan så, bar elige for at inddække sig helt.

Han stirrede bare på Rainier, han forstod det slet ikke, hvorfor var han så sur?! Hvad havde han gjort? Han kunne mærke følelserne glide rundt inde i ham, han kunne ikke rigtig styre dem, og han blev ked af det.. Han kunne mærke det.. Den der brændende følelse i brystet, der bare langsomt tog mere og mere over.. *Don't cry dear.. Don't.. He dosen't deserve that, not for making you like this..* hviskede Flower beroligende til Lector, men det hjalp ikke helt, han kunne mærke 'tristheden' presse mere og mere på. ”Yes Rainier.. I.. I'm sorry..” sagde han stille og kiggede bare på ham med det der sårede udtryk i øjnene.

Ind til lemmen i luftet gik op og Rosalie kom ned til dem!!! Det gjorde heldigvis tingene en smule bedre, han havde jo savnet hende! Han stod helst stille som Rosalie kom hen til ham og undersøgte hans kind, det var rart med hendes blide fingre mod hans ømme kæbe. Han gjorde som hun bad ham om, han stod helt stille og sagde heller ikke noget. Men hans øjne blev en smule større da hun begyndte på sin healings magi, der var helt fantastisk. Og smerten han havde følt forsvandt igen! Hun var så fantastisk!
”Thank you Beauty, that was amazing” fortalte han hende og bøjede sig ned til hende, og kyssede hende blidt på kinden. Hun havde en eller anden magt over ham, hun havde evnen til at berolige ham på ingen tid, og så var der den der varme han følte i maven når hun var i nærheden, det føltes dejligt.

Lectors øjne fulgte igen Rainier som Rosalie henvendte sig til sin bror, som nu lod sin vrede gå ud over kvinden der var bundet op, og jo stadig var tilstede.. Lector havde åbenbart glemt hende lidt, trods alle de små klynk og lyde der indikerede en dyb smerte, som Rainier fik frem i hende. Han lod sig dog bare glide om bag Rosalie og stod bag hende som en 'lille' fortabt dreng, lidt bange for Rainier måske, hvilket ikke lignede ham, han var ikke bange for særlig meget.. Men jov, han brød sig ikke om når folk var sure på ham, det var en af hans store svagheder, hans følelse tog ofte overhånd når det skete, og det gik kun to veje, enten blev han hysterisk og vred eller også blev han ked af det og opførte sig som et lille barn.. Som nu.
”You made me do it.. With your.. Power stuff.. It's not my fault!” lød det klagende fra Lector, som Rainier skældte ham ud for kysset igen, hvorfor var det så slemt? Det havde da været ret rart kys, havde det ikke? Ikke for Rainier åbenbart, hvorfor? Hvorforrrrrrrrrrrrrr!!!
”I don't mind getting cut, but not when you are this angry with me, I don't get why, what I did, was wrong?” sagde han så bare helt ærligt.