I will do whatever it takes - Aaron B

Det havde været et par uger nu, siden hun var kommet tilbage til byen. Hun havde haft de samme drømme, det samme ansigt der hjemsøgte hende. De samme scener der gav ekko i hendes hoved, fik hende til næsten at miste forstanden. Til sidst havde hun fundet noget der kunne give mening, i hvert fald lidt. En drik der havde givet hende bare lidt minder tilbage om sin fortid. En fortid hun ikke kunne finde sammenhæng i med de minder hun havde nu. Malia havde dog fået en heks til at hjælpe sig, og i sidste ende var det lykkedes hende. At søge igennem det rige der var ganske ukendt, alligevel så bekendt. Hun havde åbnet døren til et stenhus, og gået hen af gangen som havde hun boet der før. For på en måde kunne hun huske det.
"Malia," hørte hun en vagt sige da et lyn slog ned udenfor og oplyste gangen. Malia stivnede kort, og satte i løb. Hun løb med sin vampyriske fart så snart hun havde muligheden for det, og stormede op på et værelse. Hvor Aaron dog sov eller prøvede at sove - hvad han end lavede. Hun så på ham og tog sit til hovedet i smerte af minder.  Malia var klædt i et par sorte bukser og en mørkeblå blondetop - hun havde taget en kappe over sig, som hun hun jo var på ukendt land. Håret sat op i en hestehale bag hætten der var svunget over hendes hoved.
"You stupid son of a bitch," vrissede hun irriteret og så sig tilbage da lyden fra nogle der var på vej mod dem.
"I guess I will be taking you with me Aaron.." mumlede hun og tog den lille flaske med fortryllet festøv frem og kastede det udover ham og hende selv. Og poof, de var væk derfra.

Malia åndede ud da de var tilbage på Nightingale kirkegård og så over på mennesket.
"Tell me something.. who are you? Who am I to you? Why don't I remember you?" spurgte hun og vippede hovedet let på skrå. Malia var så sikker på hun burde kende ham, men hun kunne - hvorfor kunne hun ikke`finde ud af. Det var med vilje at Malia ikke havde fortalt Joy om dette, eller nogen andre. Malia var eventyrer nok til at undersøge sagen uden en partner til det.  Dog var der en følelse som var ved at koge over, vrede - fortvivlelse, hvorfor kunne hun ikke finde ud af, men Malia vidste hvad hun følte. Malia slog hætten ned og så på Aaron med et forvirret dog vredt blik.

Aaron åbnede sine øjne med et sæt. Han var med et meget forvirret og måske en lille smule bange, da han så hvor han var. Han havde gået i seng på Athena Akademiet, men så vågnede han op her? Hvad pokker var der sket, hvordan kom han dertil.
Hans hoved begyndte at gøre så ondt og et gisp kom fra ham, da det gav ham et stød og han begyndte at prøve at massere sine tindinger. Han kiggede rundt, han var på en kirkegård? Hvad for en kirkegård var han på, han kendte den ikke, det var nu heller ikke lige ham at gå på en kirkegård. Det var virkelig mærkeligt.
Det gav et sæt i ham, da han hørte en stemme ved sig. Han kiggede på pigen foran sig med et undrende og panikslagen ansigtsudtryk. Hvem pokker... Hans hoved gjorde ondt igen. Alle mulige billeder poppede lige pludselig op af hende, af ham selv, men med et andet efternavn, han var i et andet land, leder af noget stort. Hun var hans søster? Han havde ikke nogen søster med navnet Aaron Bones, men hun var hans søster.
Han kiggede på hende igen med et overrasket blik. Malia Crawford, hans søster. Im your brother, Aaron Crawford and you are my sister Malia Crawford sagde han som om det var helt normalt, hvilket det slet ikke var.
Dette var mærkeligt.. Var dette en af hans vrangforstillinger, havde han glemt at tage sin medicing, han tog den da før han faldt i søvn, havde han taget den forkerte pille, var dette et trip? Dette kunne ikke være virkeligt.
Han huskede et helt andet liv, men stadig havde han minderne fra sin egen barndom, han vidste at han var fra denne verden, men han havde minder fra et andet samtidigt. Dette måtte være en vrangforstilling... men samtidig ville han tro mere på vrangforstillingen som var det bare virkelighed, hvis han ikke havde taget sine piller.. Nej dette måtte være real life... Men det var så mærkeligt!
Der var mere til denne verden end han lige vidste åbenbart..
Han kiggede hen på pigen ved navn Malia igen, hans nye søster. Han havde en følelse af kærlighed til hende, selvom han ikke rigtig kendte hende, men på en måde gjorde gennem minder som han ikke havde kendt til før. What is happening, I dont have a sister, yet I remember you as my sister and i have this loving feeling towards you

Malia åbnede munden let, men ingen ord slap ud. Hun vidste ærligtalt ikk hvad hun skulle sige til det valg af ord. You are my sister Malia Crawford det efternavn havde sagt hende noget i drømme - men aldrig et hun havde brugt. Men at have en bror ved navn Aaron Crawford, det lød underligt. Burde hun ikke kunne huske hvis hun havde en bror? Malia opdagede hun havde stået og stirret på det, og først da han trak på en mine af smerte hoppede hun lidt tilbage. Forvirringen sprang ud af hans aura og fik hende til at rynke en anelse på brynet. Malia ville have troet at han løj hvis det ikke havde været fordi, at hun havde sin evne fuldt fokuseret på ham lige nu. Hun vidste han ikke løj, men han var lige så forvirret som hun var. Malia bed sig selv lidt i læben.
"I don't think you lie.. I can sense emotions.. I can feel you aren't lying to me. But its like you.. like you are two people.. the one I can sense and the one who is trying to hide.. I want to speak to Aaron Crawford again.. can you help me with that?" Spurgte hun og kneb øjnene en smule. Om hun skulle gøre noget for at trigger den side af ham. Bare for at vide mere, for at oplyse hendes viden om sig selv endnu mere. Dog tog Malia hurtigt sagen i egne hænder med en lommekniv, som hun stak i sin arm og lavede en lang flænge. Hun skar en grimasse af smerten, for måske smerten og synet trigger noget i Aaron. Man kunne vel håbe. "I need help remembering.. I don't remember.. people have been lying to me about who I am.. and I want to remember, all of it."


//Kort længde, det er hvad der sker når jeg er igang med 2044 ting på samme tid xD

Nej... dette måtte være fordi at han ikke havde taget sin medicin, eller at den i hvert fald ikke virkede. Der var på ingen måde muligt for ham at have to liv, at have to forskellige minder fra hans to forskellige liv. Der var noget galt. Omg.. My medicing must not work anymore, this can be true, this is just my imagination, i need to see Nikolay more often mumlede han stille til sig selv, som han prøvede at få styr på det hele.
Det var dog en forandring i forhold til de andre vrangforstillinger han havde haft, en pige var med på det, hun troede på ham, hun fik ham selv til at tro på det. Han havde så mange minder med hende, så mange gode minder med hende, hun var hans søster, som han elskede så højt, men samtidig havde han også minder fra sit andet liv, sin anden barndom, hvor han ingen søskende havde. Det var så mærkeligt.
Speak, what do you wanna know, what do you wanna remember, I have these memories with you, like i have known you for years sagde han og rynkede på bryne. Dette var så mærkeligt, det var helt uvirkeligt, måske lidt skræmmende. Han kunne ikke lide det, han måtte tage hen til Nikolay efter dette, han havde brug for at tale, måske få mulighed for at tage mere medicin, for dette var på ingen måde normalt? Var det?

Malia var ved at gå til i frustration, og det hjalp ikke at han var mere forvirret end hun var frustreret. Hun bed sig kort i underlæben, medicin? Nikolay? Hun sukkede kort håbløst. Så kom han endelig frem til hun skulle spørge om noget bare sige noget.
"I wanna know everything, okay? I mean I feel like I know you.. but I have no idea who you are.. or who I was.. I woke up one day with people telling me who they wanted me to be.. and they were lying.." Fortalte hun så og slog ud med armene, før hun frusteret kørte sin hånd igennem sit hår.
"I want to know these memories.. because I need some reason to be angry at you.. because I'm starting to get pretty upset, and I don't know why.. I just know that I both want to hug you and punch you in the face.. for not being looking for me," pointerede hun og man kunne næsten se tårerne der begyndte at nå over hendes øjne som hun trådte tættere på ham. Det var tydeligt at hun var oprevet, hvis han havde så mange minder med hende, hvorfor havde han så ikke ledt efter hende - søgt efter hende? Hvis hun var hans søster.. hvorfor havde hun så skulle gå igennem så mange ting med falske folk.. alt det hun havde gået igennem alene.
"I'm starting to loose my temper.. that can't be good.. fuck.. " mumlede hun og trådte så væk fra ham igen, før hun vente sig imod ham igen. Gjorde egentlig blot bare alt for ikke at gå i tårer.. overfor en fremmed der mente hun var hans søster.. og hvorfor hun egentlig ikke bare gik - var en helt anden sag, for Malia gik altid efter hvad hendes evne sagde, og den sagde hun skulle stole på ham.

((Out))